Project Gutenberg's The Bible, New Testament, in Danish, by Anonymous

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org


Title: The Bible, New Testament, in Danish

Author: Anonymous

Posting Date: April 16, 2013 [EBook #2143]
Release Date: April, 2000
First Posted: July 31, 1999

Language: Danish

Character set encoding: ISO-8859-1

*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK THE BIBLE, NEW TESTAMENT, IN DANISH ***














Det nye Testamente:

Indhold:


Matthus-Evangeliet

Markus-Evangeliet

Lukas-Evangeliet

Johannes-Evangeliet

Apostelenes Gerninger

Paulus's Brev til Romerne

Paulus's frste Brev til Korinthierne

Paulus's andet Brev til Korinthierne

Paulus's Brev til Galaterne

Paulus's Brev til Efeserne

Paulus's Brev til Filippenserne

Paulus's Brev til Kolossenserne

Paulus's frste Brev til Thessalonikerne

Paulus's andet Brev til Thessalonikerne

Paulus's frste Brev til Timotheus

Paulus's andet Brev til Timotheus

Paulus's Brev til Titus

Paulus's Brev til Filemon

Brevet til Hebrerne

Jakobs Brev

Peters frste Brev

Peters andet Brev

Johannes's frste Brev

Johannes's andet Brev

Johannes's tredje Brev

Judas's Brev

Johannes's Aabenbaring





DET NYE TESTAMENTE



Matt.

Matt. 1

  1.  Jesu Kristi Davids Sns, Abrahams Sns, Slgtsbog.
  2.  Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda
      og hans Brdre;
  3.  og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom;
      og Esrom avlede Aram;
  4.  og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nasson
      avlede Salmon;
  5.  og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth;
      og Obed avlede Isaj;
  6.  og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias's
      Hustru;
  7.  og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede
      Asa;
  8.  og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede
      Ozias;
  9.  og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede
      Ezekias;
 10.  og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon
      avlede Josias;
 11.  og Josias avlede Jekonias og hans Brdre p den Tid, da
      Bortfrelsen til Babylon fandt Sted.
 12.  Men efter Bortfrelsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; og
      Salathiel avlede Zorobabel;
 13.  og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakim
      avlede Azor;
 14.  og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avlede
      Eliud;
 15.  og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan
      avlede Jakob;
 16.  og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus fdt,
      som kaldes Kristus.
 17.  Alts ere alle Slgtledene fra Abraham indtil David fjorten
      Slgtled, og fra David indtil Bortfrelsen til Babylon fjorten
      Slgtled, og fra Bortfrelsen til Babylon indtil Kristus fjorten
      Slgtled.

 18.  Men med Jesu Kristi Fdsel gik det sledes til. Da Maria, hans
      Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, frend de kom
      sammen, at vre frugtsommelig af den Hellignd.
 19.  Men da Josef, hendes Mand, var retfrdig og ikke vilde beskmme
      hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra
      hende.
 20.  Men idet han tnkte derp, se, da viste en Herrens Engel sig for
      ham i en drm og sagde: "Josef, Davids Sn! frygt ikke for at
      tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er
      af den Hellignd.
 21.  Og hun skal fde en Sn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi
      han skal frelse sit Folk fra deres Synder."
 22.  Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er
      talt af Herren ved Profeten, som siger:
 23.  "Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og fde en Sn, og man
      skal kalde hans Navn Immanuel", hvilket er udlagt: Gud med os.
 24.  Men da Josef vgnede op at Svnen, gjorde han, som Herrens Engel
      havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig.
 25.  Og han kendte hende ikke, frend hun havde fdt sin Sn, den
      frstefdte, og han kaldte hans Navn Jesus.

Matt. 2

  1.  Men da Jesus var fdt i Bethlehem i Juda, i Kong Herodes's
      Dage, se, da kom der vise fra sterland til Jerusalem og sagde:
  2.  "Hvor er den Jdernes Konge, som er fdt? thi vi have set hans
      Stjerne i sten og ere komne for at tilbede ham."
  3.  Men da Kong Herodes hrte det, blev han forfrdet, og hele
      Jerusalem med ham;
  4.  og han forsamlede alle Folkets Yppersteprster og skriftkloge og
      adspurgte dem, hvor Kristus skulde fdes.
  5.  Og de sagde til ham: "I Bethlehem i Juda; thi sledes er der
      skrevet ved Profeten:
  6.  Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt
      Judas Fyrster; thi af dig skal der udg en Fyrste, som skal
      vogte mit Folk Israel."
  7.  Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nje Besked om
      Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne.
  8.  Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "Gr hen og forhrer
      eder nje om Barnet; men nr I have fundet det, da forkynder mig
      det, for at ogs jeg kan komme og tilbede det."
  9.  Men da de havde hrt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som
      de havde set i sten, gik foran dem, indtil den kom og stod oven
      over, hvor Barnet var.
 10.  Men da de s Stjernen, bleve de sre meget glade.
 11.  Og de gik ind i Huset og s Barnet med dets Moder Maria og faldt
      ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver,
      Guld og Rgelse og Myrra.
 12.  Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drm, at de ikke
      skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej
      tilbage til deres Land.

 13.  Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i
      en Drm for Josef og siger: "St op, og tag Barnet og dets Moder
      med dig og fly til gypten og bliv der, indtil jeg siger dig
      til; thi Herodes vil sge efter Barnet for at drbe det."
 14.  Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og
      drog bort til gypten.
 15.  Og han var der indtil Herodes's Dd, for at det skulde opfyldes,
      som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra gypten
      kaldte jeg min Sn."

 16.  Da Herodes nu s, at han var bleven skuffet af de vise, blev han
      sre vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebrn ihjelsl,
      som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to r og
      derunder, efter den Tid, som han havde fet Besked om af de
      vise.
 17.  Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,som siger:
 18.  "En Rst blev hrt i Rama, Grd og megen Jamren; Rakel grd over
      sine Brn og vilde ikke lade sig trste, thi de ere ikke mere."

 19.  Men da Herodes var dd, se, da viser en Herrens Engel sig i en
      Drm for Josef i gypten og siger:
 20.  "St op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til
      Israels Land; thi de ere dde, som efterstrbte Barnets Liv."
 21.  Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til
      Israels Land.
 22.  Men da han hrte, at Arkelaus var Konge over Juda i sin Fader
      Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev
      advaret af Gud i en Drm og drog bort til Galilas Egne.
 23.  Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det
      skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde
      kaldes Nazarer.

Matt. 3

  1.  Men i de Dage fremstr Johannes Dberen og prdiker i Judas
      rken og siger:
  2.  "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nr."
  3.  Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som
      siger: "Der er en Rst af en, som rber i rkenen: Bereder
      Herrens Vej, grer hans Stier jvne!"
  4.  Men han, Johannes, havde sit Kldebon af Kamelhr og et
      Lderblte om sin Lnd; og hans Fde var Grshopper og vild
      Honning.
  5.  Da drog Jerusalem ud til ham og hele Juda og hele Omegnen om
      Jordan.
  6.  Og de bleve dbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres
      Synder.
  7.  Men da han s mange af Fariserne og Saddukerne komme til hans
      Db, sagde han til dem: "I gleunger! hvem har lrt eder at fly
      fra den kommende Vrede?
  8.  Brer da Frugt, som er Omvendelsen vrdig,
  9.  og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til
      Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvkke Abraham Brn af
      disse Sten.
 10.  Men ksen ligger allerede ved Roden af Trerne; s bliver da
      hvert Tr, som ikke brer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.
 11.  Jeg dber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer
      efter mig, er strkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er vrdig
      at bre; han skal dbe eder med den Hellignd og Ild.
 12.  Hans Kasteskovl er i hans Hnd, og han skal gennemrense sin Lo
      og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrnde med
      uslukkelig Ild."

 13.  Da kommer Jesus fra Galila til Jordan til Johannes for at dbes
      af ham.
 14.  Men Johannes vilde formene ham det og sagde: "Jeg trnger til at
      dbes af dig, og du kommer til mig!"
 15.  Men Jesus svarede og sagde til ham: "Tilsted det nu; thi sledes
      smmer det sig for os at fuldkomme al Retfrdighed." Da
      tilsteder han ham det.
 16.  Men da Jesus var bleven dbt, steg han straks op af Vandet, og
      se, Himlene bnedes for ham, og han s Guds nd dale ned som en
      Due og komme over ham.
 17.  Og se, der kom en Rst fra Himlene, som sagde: "Denne er min
      Sn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."

Matt. 4

  1.  Da blev Jesus af nden frt op i rkenen for at fristes af
      Djvelen.
  2.  Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter, blev
      han omsider hungrig.
  3.  Og Fristeren gik til ham og sagde: "Er du Guds Sn, da sig, at
      disse Sten skulle blive Brd."
  4.  Men han svarede og sagde: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke
      leve af Brd alene, men af hvert Ord, som udgr igennem Guds
      Mund."
  5.  Da. tager Djvelen ham med sig til den hellige Stad og stiller
      ham p Helligdommens Tinde og siger til ham:
  6.  "Er du Guds Sn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han
      skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bre dig p
      Hnder, for at du ikke skal stde din Fod p nogen Sten."
  7.  Jesus sagde til ham: "Der er atter skrevet: Du m ikke friste
      Herren din Gud."
  8.  Atter tager Djvelen ham med sig op p et sre hjt Bjerg og
      viser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde
      til ham:
  9.  "Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede
      mig."
 10.  Da siger Jesus til ham: "Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du
      skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene."
 11.  Da forlader Djvelen ham, og se, Engle kom til ham og tjente
      ham.

 12.  Men da Jesus hrte, at Johannes var kastet i Fngsel, drog han
      bort til Galila.
 13.  Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, som
      ligger ved Sen, i Sebulons og Nafthalis Egne,
 14.  for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som
      siger:
 15.  "Sebulons Land og Nafthalis Land langs Sen, Landet hinsides
      Jordan, Hedningernes Galila,
 16.  det Folk, som sad i Mrke, har set et stort Lys, og for dem, som
      sad i Ddens Land og Skygge, for dem er der opget et Lys."

 17.  Fra den Tid begyndte Jesus at prdike og sige: "Omvender eder,
      thi Himmeriges Rige er kommet nr."

 18.  Men da han vandrede ved Galilas S, s han to Brdre, Simon,
      som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i Frd med at kaste
      Garn i Sen; thi de vare Fiskere.
 19.  Og han siger til dem: "Flger efter mig, s vil jeg gre eder
      til Menneskefiskere."
 20.  Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
 21.  Og da han derfra gik videre, s han to andre Brdre, Jakob,
      Zebedus's Sn, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres
      Fader Zebedus, i Frd med at bde deres Garn, og han kaldte p
      dem.
 22.  Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham.

 23.  Og Jesus gik omkring i hele Galila, idet han lrte i deres
      Synagoger og prdikede Rigets Evangelium og helbredte enhver
      Sygdom og enhver Skrbelighed iblandt Folket.
 24.  Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle
      dem, som lede af mange Hnde Sygdomme og vare plagede af
      Lidelser, bde besatte og mnesyge og vrkbrudne; og han
      helbredte dem.
 25.  Og store Skarer fulgte ham fra Galila og Dekapolis og Jerusalem
      og Juda og fra Landet hinsides Jordan.

Matt. 5

  1.  Men da han s Skarerne, steg han op p Bjerget; og da han havde
      sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
  2.  og han oplod sin Mund, lrte dem og sagde:

  3.  "Salige ere de fattige i nden, thi Himmeriges Rige er deres.
  4.  Salige ere de, som srge, thi de skulle husvales.
  5.  Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
  6.  Salige ere de, som hungre og trste efter Retfrdigheden, thi de
      skulle mttes.
  7.  Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
  8.  Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
  9.  Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Brn.
 10.  Salige ere de, som ere forfulgte for Retfrdigheds Skyld, thi
      Himmeriges Rige er deres.
 11.  Salige ere I, nr man hner og forflger eder og lyver eder alle
      Hnde ondt p for min Skyld.
 12.  Glder og fryder eder, thi eders Ln skal vre stor i Himlene;
      thi sledes have de forfulgt Profeterne, som vare fr eder.

 13.  I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed
      skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og
      nedtrdes af Menneskene.
 14.  I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger p et Bjerg, kan ikke
      skjules.
 15.  Man tnder heller ikke et Lys og stter det under Skppen, men
      p Lysestagen; s skinner det for alle dem, som ere i Huset.
 16.  Lader sledes eders Lys skinne for Menneskene, at de m se eders
      gode Gerninger og re eders Fader, som er i Himlene.

 17.  Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller
      Profeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at
      fuldkomme.
 18.  Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgr,
      skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tddel forg af
      Loven, indtil det er sket alt sammen.
 19.  Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lrer
      Menneskene sledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges
      Rige; men den, som gr dem og lrer dem, han skal kaldes stor i
      Himmeriges Rige.
 20.  Thi jeg siger eder: Uden eders Retfrdighed overgr de
      skriftkloges og Farisernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges
      Rige.

 21.  I have hrt, at der er sagt til de gamle: Du m ikke sl ihjel,
      men den, som slr ihjel, skal vre skyldig for Dommen.
 22.  Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred p sin Broder
      uden rsag, skal vre skyldig for Dommen; og den, som siger til
      sin Broder: Raka! skal vre skyldig for Rdet; og den, som
      siger: Du Dre! skal vre skyldig til Helvedes Ild.
 23.  Derfor, nr du ofrer din Gave p Alteret og der kommer i Hu, at
      din Broder har noget imod dig,
 24.  s lad din Gave blive der foran Alteret, og g hen, forlig dig
      frst med din Broder, og kom da og offer din Gave!
 25.  Vr velvillig mod din Modpart uden Tven, medens du er med ham
      p Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren,
      og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fngsel.
 26.  Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra,
      frend du fr betalt den sidste Hvid.
 27.  I have hrt, at der er sagt: Du m ikke bedrive Hor.
 28.  Men jeg siger eder, at hver den, som ser p en Kvinde for at
      begre hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
 29.  Men dersom dit hjre je forarger dig, s riv det ud, og kast
      det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer
      fordrves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede.
 30.  Og om din hjre Hnd forarger dig, s hug den af og kast den fra
      dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordrves,
      end at hele dit Legeme kommer i Helvede.

 31.  Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give
      hende et Skilsmissebrev.
 32.  Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru,
      uden for Hors Skyld, gr, at hun bedriver Hor, og den, som tager
      en fraskilt Kvinde til gte, bedriver Hor.

 33.  I have fremdeles hrt, at der er sagt til de gamle: Du m ikke
      gre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
 34.  Men jeg siger eder, at I m aldeles ikke svrge, hverken ved
      Himmelen, thi den er Guds Trone,
 35.  ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved
      Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
 36.  Du m heller ikke svrge ved dit Hoved, thi du kan ikke gre et
      eneste Hr hvidt eller sort.
 37.  Men eders Tale skal vre ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over
      dette, er af det onde.

 38.  I have hrt, at der er sagt: je for je, og Tand for Tand.
 39.  Men jeg siger eder, at I m ikke stte eder imod det onde; men
      dersom nogen giver dig et Slag p din hjre Kind, da vend ham
      ogs den anden til!
 40.  Og dersom nogen vil g i Rette med dig og tage din Kjortel, lad
      ham da ogs f Kappen!
 41.  Og dersom nogen tvinger dig til at g een Mil,da g to med ham!
 42.  Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil lne
      af dig.

 43.  I have hrt, at der er sagt: Du skal elske din Nste og hade din
      Fjende.
 44.  Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som
      forbande eder, grer dem godt, som hade eder, og beder for dem,
      som krnke eder og forflge eder,
 45.  for at I m vorde eders Faders Brn, han, som er i Himlene; thi
      han lader sin Sol opg over onde og gode og lader det regne over
      retfrdige og uretfrdige.
 46.  Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Ln have I da? Gre
      ikke ogs Tolderne det samme?
 47.  Og dersom I hilse eders Brdre alene, hvad stort gre I da? Gre
      ikke ogs Hedningerne det samme?
 48.  Vrer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er
      fuldkommen.

Matt. 6

  1.  Vogter eder at i ikke ve eders Retfrdighed for Menneskene for
      at beskues af dem; ellers have I ikke Ln hos eders Fader, som
      er Himlene.
  2.  Derfor, nr du giver Almisse, m du ikke lade blse i Basun
      foran dig, som Hyklerne gre i Synagogerne og p Gaderne, for at
      de kunne blive rede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de
      have allerede fet deres Ln.
  3.  Men nr du giver Almisse, da lad din venstre Hnd ikke vide,
      hvad din hjre gr,
  4.  for at din Almisse kan vre i Lndom, og din Fader, som ser i
      Lndom, skal betale dig.

  5.  Og nr I bede, skulle I ikke vre som Hyklerne; thi de st gerne
      i Synagogerne og p Gadehjrnerne og bede, for at de kunne vise
      sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede
      fet deres Ln.
  6.  Men du, nr du beder, da g ind i dit Kammer, og luk din Dr, og
      bed til din Fader, som er i Lndom, og din Fader, som ser i
      Lndom, skal betale dig.
  7.  Men nr I bede, m I ikke bruge overfldige Ord som Hedningerne;
      thi de mene, at de skulle blive bnhrte for deres mange Ord.
  8.  Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trnge til,
      frend I bede ham,
  9.  Derfor skulle I bede sledes: Vor Fader, du, som er i Himlene!
      Helliget vorde dit Navn;
 10.  komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen sledes ogs p
      Jorden;
 11.  giv os i dag vort daglige Brd:
 12.  og forlad os vor Skyld, som ogs vi forlade vore Skyldnere;
 13.  og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er
      Riget og Magten og ren i Evighed! Amen.)
 14.  Thi forlade I Menneskene deres Overtrdelser, vil eders
      himmelske Fader ogs forlade eder;
 15.  men forlade I ikke Menneskene deres Overtrdelser, vil eders
      Fader ikke heller forlade eders Overtrdelser.

 16.  Og nr I faste, da ser ikke bedrvede ud som Hyklerne; thi de
      gre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for
      Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have
      allerede fet deres Ln.
 17.  Men du, nr du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
 18.  for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men
      for din Fader, som er i Lndom; og din Fader, som ser i Lndom,
      skal betale dig.

 19.  Samler eder ikke Skatte p Jorden, hvor Ml og Rust fortre, og
      hvor Tyve bryde ind og stjle;
 20.  men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Ml eller Rust
      fortre, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjle.
 21.  Thi hvor din Skat er, der vil ogs dit Hjerte vre.
 22.  jet er Legemets Lys; derfor, dersom dit je er sundt, bliver
      hele dit Legeme lyst;
 23.  men dersom dit je er drligt, bliver hele dit Legeme mrkt.
      Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mrke, hvor stort bliver da
      ikke Mrket!
 24.  Ingen kan tjene to Herrer; thi han m enten hade den ene og
      elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den
      anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.

 25.  Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I
      skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders
      Legeme, hvad I skulle ifre eder. Er ikke Livet mere end Maden,
      og Legemet mere end Klderne?
 26.  Ser p Himmelens Fugle; de s ikke og hste ikke og sanke ikke i
      Lader, og eders himmelske Fader fder dem; ere I ikke meget mere
      vrd end de?
 27.  Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lgge een Alen til sin
      Vkst?
 28.  Og hvorfor bekymre I eder for Klder? Betragter Lillierne p
      Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;
 29.  men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var
      kldt som en af dem.
 30.  Klder da Gud sledes det Grs p Marken, som str i dag og i
      Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klde eder,
      I lidettroende?
 31.  Derfor m I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise?
      eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klde os?
 32.  - efter alt dette sge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske
      Fader ved, at I have alle disse Ting ndig.
 33.  Men sger frst Guds Rige og hans Retfrdighed, s skulle alle
      disse Ting gives eder i Tilgift.
 34.  Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i
      Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin
      Plage.

Matt. 7

  1.  Dmmer ikke,for at I ikke skulle dmmes; thi med hvad Dom I
      dmme, skulle I dmmes,
  2.  og med hvad Ml I mle, skal der tilmles eder.
  3.  Men hvorfor ser du Skven, som er i din Broders je, men Bjlken
      i dit eget je bliver du ikke var?
  4.  Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skven
      ud af dit je; og se, Bjlken er i dit eget je.
  5.  Du Hykler! drag frst Bjlken ud af dit je, og da kan du se
      klart til at tage Skven ud af din Broders je.

  6.  Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler
      for Svin, for at de ikke skulle nedtrde dem med deres Fdder og
      vende sig og snderrive eder.

  7.  Beder, s skal eder gives; sger, s skulle I finde; banker p,
      s skal der lukkes op for eder.
  8.  Thi hver den, som beder, han fr, og den, som sger, han finder,
      og den, som banker p, for ham skal der lukkes op.
  9.  Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, nr hans Sn
      beder ham om Brd, vil give ham en Sten?
 10.  Eller nr han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en
      Slange?
 11.  Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Brn gode Gaver,
      hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem
      gode Gaver, som bede ham!

 12.  Alts, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gre imod eder,
      det skulle ogs I gre imod dem; thi dette er Loven og
      Profeterne.

 13.  Gr ind ad den snvre Port; thi den Port er vid, og den Vej er
      bred,som frer til Fortabelsen, og de ere mange, som g ind ad
      den;
 14.  thi den Port er snver, og den Vej er trang, som frer til Livet
      og de er f, som finde den

 15.  Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i
      Freklder, men indvortes ere glubende Ulve.
 16.  Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af
      Torne eller Figener af Tidsler?
 17.  Sledes brer hvert godt Tr gode Frugter, men det rdne Tr
      brer slette Frugter.
 18.  Et godt Tr kan ikke bre slette Frugter, og et rddent Tr kan
      ikke bre gode Frugter.
 19.  Hvert Tr, som ikke brer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
 20.  Alts skulle I kende dem af deres Frugter.
 21.  Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i
      Himmeriges Rige, men den, der gr min Faders Villie, som er i
      Himlene.
 22.  Mange skulle sige til mig p hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke
      profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde nder ved
      dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit
      Navn?
 23.  Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort
      fra mig, I, som ve Uret!

 24.  Derfor, hver den, som hrer disse mine Ord og gr efter dem, ham
      vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus p
      Klippen,
 25.  og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blste og sloge
      imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfstet p
      Klippen.
 26.  Og hver den, som hrer disse mine Ord og ikke gr efter dem,
      skal lignes ved en Dre, som byggede sit Hus p Sandet,
 27.  og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blste og
      stdte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."

 28.  Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne
      slagne af Forundring over hans Lre;
 29.  thi han lrte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres
      skriftkloge.

Matt. 8

  1.  Men da han var get ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham.
  2.  Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: "Herre! om
      du vil, s kan du rense mig."
  3.  Og han udrakte Hnden, rrte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv
      ren!" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed
  4.  Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen;
      men g hen, fremstil dig selv for Prsten, og offer den Gave,
      som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem."

  5.  Men da han gik ind i Kapernaum, trdte en Hvedsmand hen til
      ham, bad ham og sagde:
  6.  "Herre! min Dreng ligger hjemme vrkbruden og, pines svarlig."
  7.  Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham."
  8.  Og Hvedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke vrdig
      til, at du skal g ind under mit Tag; men sig det blot med et
      Ord, s bliver min Dreng helbredt.
  9.  Jeg er jo selv et Menneske, som str under vrighed og har
      Stridsmnd under mig; og siger jeg til den ene: G! s gr han;
      og til den anden: Kom! s kommer han; og til min Tjener: Gr
      dette! s gr han det."
 10.  Men da Jesus hrte det, forundrede han sig og sagde til dem, som
      fulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg
      fundet s stor en Tro.
 11.  Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra ster og Vester og
      sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
 12.  Men Rigets Brn skulle kastes ud i Mrket udenfor; der skal der
      vre Grd og Tnders Gnidsel."
 13.  Og Jesus sagde til Hvedsmanden:"G bort,dig ske, som du
      troede!"  Og Drengen blev helbredt i den samme Time.

 14.  Og Jesus kom ind i Peters Hus og s, at hans Svigermoder l og
      havde Feber.
 15.  Og han rrte ved hendes Hnd, og Feberen forlod hende, og hun
      stod op og vartede ham op.
 16.  Men da det var blevet Aften, frte de mange besatte til ham, og
      han uddrev nderne med et Ord og helbredte alle de syge;
 17.  for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der
      siger: "Han tog vore Skrbeligheder og bar vore Sygdomme."

 18.  Men da Jesus s store Skarer omkring sig, befalede han at fare
      over til hin Side.
 19.  Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: "Mester! jeg
      vil flge dig, hvor du end gr hen."
 20.  Og Jesus siger til ham: "Rve have Huler, og Himmelens Fugle
      Reder; men Menneskesnnen har ikke det, hvortil han kan hlde
      sit Hoved."
 21.  Men en anden af disciplene sagde til ham: "Herre! tilsted mig
      frst at g hen og begrave min Fader."
 22.  Men Jesus siger til ham: "Flg mig, og lad de dde begrave deres
      dde!"

 23.  Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
 24.  Og se, det blev en strk Storm p Sen, s at Skibet skjultes af
      Blgerne; men han sov.
 25.  Og de gik hen til ham, vkkede ham og sagde: "Herre, frels os!
      vi forg."
 26.  Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?" Da
      stod han op og truede Vindene og Sen,og det blev ganske
      blikstille.
 27.  Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog denne,
      siden bde Vindene og Sen ere ham lydige?"

 28.  Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mdte ham
      to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare sre vilde, s at
      ingen kunde komme forbi ad den Vej.
 29.  Og se, de rbte og sagde: "Hvad have vi med dig at gre, du Guds
      Sn? Er du kommen hid fr Tiden for at pine os?"
 30.  Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som grssede.
 31.  Og de onde nder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da
      send os i Svinehjorden!"
 32.  Og han sagde til dem: "Gr!" Men de fore ud og fore i Svinene;
      og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Sen og
      dde i Vandet.
 33.  Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt
      sammen, og hvorledes det var get til med de besatte.
 34.  Og se, hele Byen gik ud for at mde Jesus; og da de s ham, bade
      de ham om; at han vilde g bort fra deres Egn.

Matt. 9

  1.  Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.
  2.  Og se, de bare til ham en vrkbruden, som l p en Seng; og da
      Jesus s deres Tro, sagde han til den vrkbrudne: "Sn! vr
      frimodig, dine Synder forlades dig."
  3.  Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler
      bespotteligt."
  4.  Og da Jesus s deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tnke I ondt i
      eders Hjerter?
  5.  Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller
      at sige: St op og g?
  6.  Men for at I skulle vide, at Menneskesnnen har Magt p Jorden
      til at forlade Synder," da siger han til den vrkbrudne: "St
      op, og tag din Seng, og g til dit Hus!"
  7.  Og han stod op og gik bort til sit Hus.
  8.  Men da Skarerne s det, frygtede de og priste Gud, som havde
      givet Menneskene en sdan Magt.

  9.  Og da Jesus gik videre derfra, s han en Mand, som hed Matthus,
      sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "Flg mig!" Og han
      stod op og fulgte ham.
 10.  Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange
      Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.
 11.  Og da Fariserne s det, sagde de til hans Disciple: "Hvorfor
      spiser eders Mester med Toldere og Syndere?"
 12.  Men da Jesus hrte det, sagde han: "De raske trnge ikke til
      Lge, men de syge.
 13.  Men gr hen og lrer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til
      Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at
      kalde retfrdige, men Syndere,"

 14.  Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: "Hvorfor faste vi
      og Fariserne meget, men dine Disciple faste ikke?"
 15.  Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene srge, s lnge
      Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen
      bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.
 16.  Men ingen stter en Lap af uvalket Klde p et gammelt Kldebon;
      thi Lappen river Kldebonnet itu, og der bliver et vrre Hul.
 17.  Man kommer heller ikke ung Vin p gamle Lderflasker, ellers
      sprnges Lderflaskerne, og Vinen spildes, og Lderflaskerne
      delgges; men man kommer ung Vin p nye Lderflasker, s blive
      begge Dele bevarede."

 18.  Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og
      faldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu dd; men kom
      og lg din Hnd p hende, s bliver hun levende."
 19.  Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.
 20.  Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv r, trdte hen
      bagfra og rrte ved Fligen af hans Kldebon;
 21.  thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot rrer ved hans
      Kldebon, bliver jeg frelst."
 22.  Men Jesus vendte sig om, og da han s hende, sagde han: "Datter!
      vr frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelst
      fra den samme Time.
 23.  Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og s Fljtespillerne og
      Hoben, som larmede, sagde han:
 24.  "G bort, thi Pigen er ikke dd, men hun sover." Og de lo ad
      ham.
 25.  Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hnden;
      og Pigen stod op.
 26.  Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.

 27.  Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som rbte
      og sagde: "Forbarm dig over os, du Davids Sn!"
 28.  Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus
      siger til dem: "Tro I, at jeg kan gre dette?"De siger til
      ham:"Ja,Herre!"
 29.  Da rrte han ved deres jne og sagde: "Det ske eder efter eders
      Tro!"
 30.  Og deres jne bleve bnede. Og Jesus bd dem strengt og sagde:
      "Ser til, lad ingen f det at vide."
 31.  Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.
 32.  Men da disse gik ud, se, da frte de til ham et stumt Menneske,
      som var besat.
 33.  Og da den onde nd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne
      forundrede sig og sagde: "Aldrig er sdant set i Israel."
 34.  Men Fariserne sagde: "Ved de onde nders Fyrste uddriver han de
      onde nder."

 35.  Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lrte i deres
      Synagoger og prdikede Rigets Evangelium og helbredte enhver
      Sygdom og enhver Skrbelighed.
 36.  Men da han s Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de
      vare vanrgtede og forkomne som Fr, der ikke have Hyrde.
 37.  Da siger han til sine Disciple: "Hsten er stor, men Arbejderne
      ere f;
 38.  beder derfor Hstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til
      sin Hst."

Matt. 10

  1.  Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over
      urene nder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og
      enhver Skrbelighed.
  2.  Og disse ere de tolv Apostles Navne: Frst Simon, som kaldes
      Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedus's Sn, og
      Johannes, hans Broder,
  3.  Filip og Bartholomus, Thomas og Tolderen Matthus, Jakob,
      Alfus's Sn, og Lebbus med Tilnavn Thaddus,
  4.  Simon Kananeren og Judas Iskariot, han, som forrdte ham.

  5.  Disse tolv udsendte Jesus, bd dem og sagde: "Gr ikke hen p
      Hedningers Vej, og gr ikke ind i Samaritaners By!
  6.  Men gr hellere hen til de fortabte Fr af Israels Hus!
  7.  Men p eders Vandring skulle I prdike og sige: Himmeriges Rige
      er kommet nr.
  8.  Helbreder syge, opvkker dde, renser spedalske, uddriver onde
      nder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
  9.  Skaffer eder ikke Guld, ej heller Slv, ej heller Kobber i eders
      Blter;
 10.  ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko,
      ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Fde vrd.
 11.  Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I sprge,
      hvem i den der er det vrd, og der skulle I blive, indtil I
      drage bort.
 12.  Men nr I g ind i Huset, da hilser det;
 13.  og dersom Huset er det vrd, da komme eders Fred over det; men
      dersom det ikke er det vrd, da vende eders Fred tilbage til
      eder!
 14.  Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hrer eders Ord, da gr
      ud af det Hus eller den By og ryster Stvet af eders Fdder!
 15.  Sandelig, siger jeg eder, det skal g Sodomas og Gomorras Land
      tleligere p Dommens Dag end den By.

 16.  Se, jeg sender eder som Fr midt iblandt Ulve; vorder derfor
      snilde som Slanger og enfoldige som Duer!
 17.  Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til
      Rdsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.
 18.  Og I skulle fres for Landshvdinger og Konger for min Skyld,
      dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
 19.  Men nr de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes
      eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme
      Time, hvad I skulle tale.
 20.  Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders nd, som
      taler i eder.
 21.  Men Broder skal overgive Broder til Dden, og Fader sit Barn, og
      Brn skulle stte sig op imod Forldre og sl dem ihjel.
 22.  Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som
      holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
 23.  Men nr de forflge eder i een By, da flyr til en anden; thi
      sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med
      Israels Byer, frend Menneskesnnen kommer.
 24.  En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over
      sin Herre.
 25.  Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren
      som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget
      mere da hans Husfolk?

 26.  Frygter alts ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal
      benbares, og intet er lnligt, som jo skal blive kendt.
 27.  Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mrket; og prdiker p
      Tagene, hvad der siges eder i ret!
 28.  Og frygter ikke for dem, som sl Legemet ihjel, men ikke kunne
      sl Sjlen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordrve
      bde Sjl og Legeme i Helvede.
 29.  Slges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder
      til Jorden uden eders Faders Villie.
 30.  Men p eder ere endog alle Hovedhr talte.
 31.  Frygter derfor ikke; I ere mere vrd end mange Spurve.
 32.  Alts, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogs
      jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.
 33.  Men den, som forngter mig for Menneskene, ham vil ogs jeg
      forngte for min Fader, som er i Himlene.

 34.  Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred p Jorden; jeg
      er ikke kommen for at bringe Fred, men Svrd.
 35.  Thi jeg er kommen fr at volde Splid imellem en Mand og hans
      Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en
      Svigerdatter og hendes Svigermoder,
 36.  og en Mands Husfolk skulle vre hans Fjender.
 37.  Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke
      vrd; og den, som elsker Sn eller Datter mere end mig, er mig
      ikke vrd;
 38.  og den, som ikke tager sit Kors og flger efter mig, er mig ikke
      vrd.
 39.  Den, som bjrger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit
      Liv for min Skyld, skal bjrge det.

 40.  Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig,
      modtager ham, som udsendte mig.
 41.  Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal f en
      Profets Ln; og den, som modtager en retfrdig, fordi han er en
      retfrdig, skal f en retfrdigs Ln.
 42.  Og den, som giver en af disse sm ikkun et Bger koldt Vand at
      drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han
      skal ingenlunde miste sin Ln."

Matt. 11

  1.  Og det skete, da Jesus var frdig med at give sine tolv Disciple
      Befaling, gik han videre derfra for at lre og prdike i deres
      Byer.
  2.  Men da Johannes hrte i Fngselet om Kristi Gerninger, sendte
      han Bud med sine Disciple og lod ham sige:
  3.  "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
  4.  Og Jesus svarede og sagde til dem: "Gr hen, og forkynder
      Johannes de Ting, som I hre og se:
  5.  blinde se, og lamme g, spedalske renses, og dve hre, og dde
      st op, og Evangeliet forkyndes for fattige;
  6.  og salig er den, som ikke forarges p mig."
  7.  Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om
      Johannes: "Hvad gik I ud i rkenen at skue? Et Rr, som bevges
      hid og did af Vinden?
  8.  Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, ifrt blde Klder? Se,
      de, som bre blde Klder, ere i Kongernes Huse.
  9.  Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog
      mere end en Profet.
 10.  Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engel
      for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
 11.  Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fdte af Kvinder,
      er ingen strre fremstet end Johannes Dberen; men den mindste
      i Himmeriges Rige er strre end han.
 12.  Men fra Johannes Dberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige
      med Vold, og Voldsmnd rive det til sig.
 13.  Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.
 14.  Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.
 15.  Den, som har ren at hre med, han hre!

 16.  Men hvem skal jeg ligne denne Slgt ved? Den ligner Brn, som
      sidde p Torvene og rbe til de andre og sige:
 17.  Vi blste p Fljte for eder, og I dansede ikke; vi sang
      Klagesange, og I jamrede ikke.
 18.  Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han
      er besat.
 19.  Menneskesnnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en
      Frdser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog,
      Visdommen er retfrdiggjort ved sine Brn."

 20.  Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste
      kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:
 21.  "Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige
      Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da
      havde de for lnge siden omvendt sig i Sk og Aske.
 22.  Men jeg siger eder: Det skal g Tyrus og Sidon tleligere p
      Dommens Dag end eder.
 23.  Og du, Kapernaum! som er bleven ophjet indtil Himmelen, du skal
      nedstdes indtil Ddsriget; thi dersom de kraftige Gerninger,
      som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven
      stende indtil denne Dag.
 24.  Men jeg siger eder: Det skal g Sodomas Land tleligere p
      Dommens Dag end dig."

 25.  P den Tid udbrd Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader,
      Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise
      og forstandige og benbaret det for umyndige.
 26.  Ja, Fader! thi sledes skete det, som var velbehageligt for dig.
 27.  Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Snnen
      uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Snnen, og den, for
      hvem Snnen vil benbare ham.

 28.  Kommer hid til mig alle, som lide Mje og ere besvrede, og jeg
      vil give eder Hvile.
 29.  Tager mit g p eder, og lrer af mig; thi jeg er sagtmodig og
      ydmyg af Hjertet; s skulle I finde Hvile for eders Sjle. 30
      Thi mit g er gavnligt, og min Byrde er let."

Matt. 12

  1.  P den Tid vandrede Jesus p Sabbaten igennem en Sdemark; men
      hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at
      spise.
  2.  Men da Fariserne s det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple
      gre, hvad det ikke er tilladt at gre p en Sabbat."
  3.  Men han sagde til dem: "Have I ikke lst, hvad David gjorde, da
      han blev hungrig og de, som vare med ham?
  4.  hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrdene, som det
      ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham,
      men alene Prsterne?
  5.  Eller have I ikke lst i Loven, at p Sabbaterne vanhellige
      Prsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
  6.  Men jeg siger eder, at her er det, som er strre end
      Helligdommen.
  7.  Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til
      Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordmt dem,
      som ere uden Skyld.
  8.  Thi Menneskesnnen er Herre over Sabbaten."

  9.  Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
 10.  Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hnd; og de spurgte
      ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede p Sabbaten?" for
      at de kunde anklage ham.
 11.  Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder,
      som har kun eet Fr, og ikke tager fat p det og drager det op,
      dersom det p Sabbaten falder i en Grav?
 12.  Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Fr? Alts er det
      tilladt at gre vel p Sabbaten."
 13.  Da siger han til Manden: "Rk din Hnd ud!" og han rakte den ud,
      og den blev igen sund som den anden.
 14.  Men Fariserne gik ud og lagde Rd op imod ham, hvorledes de
      kunde sl ham ihjel.

 15.  Men da Jesus mrkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte
      ham, og han helbredte dem alle.
 16.  Og han bd dem strengt, at de ikke mtte gre ham kendt;
 17.  for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som
      siger:
 18.  "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min
      Sjl har Velbehag; jeg vil give min nd over ham, og han skal
      forkynde Hedningerne Ret.
 19.  Han skal ikke kives og ikke rbe, og ingen skal hre hans Rst
      p Gaderne.
 20.  Han skal ikke snderbryde det knkkede Rr og ikke udslukke den
      rygende Tande, indtil han fr frt Retten frem til Sejr.
 21.  Og p hans Navn skulle Hedninger hbe."

 22.  Da blev en besat, som var blind og stum, frt til ham; og han
      helbredte ham, s at den stumme talte og s.
 23.  Og alle Skarerne forfrdedes og sagde: "Mon denne skulde vre
      Davids Sn?"
 24.  Men da Fariserne hrte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de
      onde nder uden ved Beelzebul, de onde nders Fyrste."
 25.  Men ssom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert
      Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lgges de; og hver By
      eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke best.
 26.  Og hvis Satan uddriver Satan, s er han kommen i Splid med sig
      selv; hvorledes skal da hans Rige best?
 27.  Og dersom jeg uddriver de onde nder ved Beelzebul, ved hvem
      uddrive da eders Snner dem? Derfor skulle de vre eders
      Dommere.
 28.  Men dersom jeg uddriver de onde nder ved Guds nd, da er jo
      Guds Rige kommet til eder.
 29.  Eller hvorledes kan nogen g ind i den strkes Hus og rve hans
      Ejendele, uden han frst binder den strke? Da kan han plyndre
      hans Hus.
 30.  Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler
      med mig, adspreder.

 31.  Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades
      Menneskene, men Bespottelsen imod nden skal ikke forlades.
 32.  Og den, som taler et Ord imod Menneskesnnen, ham skal det
      forlades; men den som taler imod den Hellignd, ham skal det
      ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende.
 33.  Lader enten Tret vre godt og dets Frugt god; eller lader Tret
      vre rddent, og dets Frugt rdden; thi Tret kendes p Frugten.
 34.  I gleunger! hvorledes kunne I tale godt, nr I ere onde? Thi af
      Hjertets Overfldighed taler Munden.
 35.  Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forrd; og et
      ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forrd.
 36.  Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gre Regnskab p
      Dommens Dag for hvert utilbrligt Ord, som de tale.
 37.  Thi af dine Ord skal du retfrdiggres, og af dine Ord skal du
      frdmmes."

 38.  Da svarede nogle af de skriftkloge og Fariserne ham og sagde:
      "Mester! vi nske at se et Tegn at dig."
 39.  Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slgt
      forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten
      Jonas's Tegn.
 40.  Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Ntter i Havdyrets Bug,
      sledes skal Menneskesnnen vre tre Dage og tre Ntter i
      Jordens Skd.
 41.  Mnd fra Ninive skulle opst ved Dommen sammen med denne Slgt
      og fordmme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prdiken; og
      se, her er mere end Jonas.
 42.  Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slgt
      og fordmme den; thi hun kom fra Jordens Grnser for at hre
      Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.

 43.  Men nr den urene nd er faren ud af Mennesket, vandrer den
      igennem vandlse Steder, sger Hvile og finder den ikke.
 44.  Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af;
      og nr den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
 45.  S gr den hen og tager syv andre nder med sig, som ere vrre
      end den selv, og nr de ere komne derind, bo de der; og det
      sidste bliver vrre med dette Menneske end det frste. Sledes
      skal det ogs g denne onde Slgt."

 46.  Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og
      hans Brdre udenfor og begrede at tale med ham.
 47.  Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brdre st udenfor
      og begre at tale med dig."
 48.  Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er
      min Moder? og hvem ere mine Brdre?"
 49.  Og han rakte sin Hnd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her
      er min Moder og mine Brdre!
 50.  Thi enhver, der gr min Faders Villie, som er i Himlene, han er
      min Broder og Sster og Moder."

Matt. 13

  1.  P hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Sen.
  2.  Og store Skarer samlede sig om ham, s han gik om Bord i et Skib
      og satte sig; og hele Skaren stod p Strandbredden.
  3.  Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en
      Sdemand gik ud at s.
  4.  Og idet han sede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og de
      det op.
  5.  Og noget faldt p Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og
      det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
  6.  Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde
      Rod, visnede det.
  7.  Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte
      det.
  8.  Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget
      tresindstyve, noget tredive Fold.
  9.  Den, som har ren, han hre!"

 10.  Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til
      dem i Lignelser?"
 11.  Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at
      kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
 12.  Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal f Overflod;
      men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han
      har.
 13.  Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de sknt seende dog
      ikke se, og hrende dog ikke hre og forst ikke heller.
 14.  Og p dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders ren
      skulle I hre og dog ikke forst og se med eders jne og dog
      ikke se.
 15.  Thi dette Folks Hjerte er blevet slvet, og med rene hre de
      tungt, og deres jne have de tillukket, for at de ikke skulle se
      med jnene og hre med rene og forst med Hjertet og omvende
      sig, p jeg kunde helbrede dem.
 16.  Men salige ere eders jne, fordi de se, og eders ren, fordi de
      hre.
 17.  Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfrdige
      attrede at se, hvad I se, og s det ikke; og at hre, hvad I
      hre, og hrte det ikke.

 18.  S hrer nu I Lignelsen om Sdemanden!
 19.  Nr nogen hrer Rigets Ord og ikke forstr det, da kommer den
      Onde og river det bort, som er set i hans Hjerte; denne er det,
      som blev set ved Vejen.
 20.  Men det, som blev set p Stengrund, er den, som hrer Ordet og
      straks modtager det med Glde.
 21.  Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men nr
      der kommer Trngsel eller Forflgelse for Ordets Skyld, forarges
      han straks.
 22.  Men det, som blev set iblandt Torne, er den, som hrer Ordet,
      og Verdens Bekymring og Rigdommens Forfrelse kvler Ordet, og
      det bliver uden Frugt.
 23.  Men det, som blev set i god Jord, er den, som hrer Ordet og
      forstr det, og som s brer Frugt, en hundrede, en
      tresindstyve, en tredive Fold."

 24.  En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges
      Rige lignes ved et Menneske, som sede god Sd i sin Mark.
 25.  Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og sede Ugrs iblandt
      Hveden og gik bort.
 26.  Men da Sden spirede frem og bar Frugt, da kom ogs Ugrsset til
      Syne.
 27.  Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, sede du ikke
      god Sd i din Mark? Hvor har den da fet Ugrsset fra?
 28.  Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da
      sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle g hen og sanke
      det sammen?
 29.  Men han siger: Nej, for at I ikke, nr I sanke Ugrsset sammen,
      skulle rykke Hveden op tillige med det.
 30.  Lader dem begge vokse tilsammen indtil Hsten; og i Hstens Tid
      vil jeg sige til Hstfolkene: Sanker frst Ugrsset sammen og
      binder det i Knipper for at brnde det, men samler Hveden i min
      Lade!"

 31.  En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges
      Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og sede i sin Mark.
 32.  Dette er vel mindre end alt andet Fr; men nr det er vokset op,
      er det stre end Urterne og bliver et Tr, s at Himmelens Fugle
      komme og bygge Rede i dets Grene."

 33.  En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en
      Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Ml Mel, indtil
      det blev syret alt sammen."

 34.  Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse
      talte han intet til dem,
 35.  for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger:
      "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som
      har vret skjult fra Verdens Grundlggelse."

 36.  Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom
      til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugrsset p Marken!"
 37.  Men han svarede og sagde: "Den, som sr den gode Sd, er
      Menneskesnnen,
 38.  og Marken er Verden, og den gode Sd er Rigets Brn, men
      Ugrsset er den Ondes Brn,
 39.  og Fjenden, som sede det, er Djvelen; og Hsten er Verdens
      Ende; og Hstfolkene ere Engle.
 40.  Ligesom nu Ugrsset sankes sammen og opbrndes med Ild, sledes
      skal det ske ved Verdens Ende.
 41.  Menneskesnnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af
      hans Rige alle Forargelserne og dem, som gre Uret;
 42.  og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal vre Grd og Tnders
      Gnidsel.
 43.  Da skulle de retfrdige skinne som Solen i deres Faders
      Rige. Den.  som har ren, han hre!

 44.  Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en
      Mand fandt og skjulte den, og af Glde over den gr han hen og
      slger alt, hvad han har, og kber den Mark.

 45.  Atter ligner Himmeriges Rige en Kbmand, som sgte efter sknne
      Perler;
 46.  og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte
      alt, hvad han havde, og kbte den.

 47.  Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og
      samlede Fisk af alle Slags.
 48.  Og da det var blevet fuldt, drog man det op p Strandbredden og
      satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rdne
      ud.
 49.  Sledes skal det g til ved Verdens Ende. Englene skulle g ud
      og skille de onde fra de retfrdige
 50.  og kaste dem i Ildovnen; der skal vre Grd og Tnders Gnidsel.
 51.  Have I forstet alt dette?" De sige til ham: "Ja."
 52.  Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplrt
      for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og
      gammelt frem af sit Forrd."

 53.  Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han
      bort derfra.
 54.  Og han kom til sin Fdrene by og lrte dem i deres Synagoge, s
      at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han
      denne Visdom og de kraftige Gerninger?
 55.  Er denne ikke Tmmermandens Sn? Hedder ikke hans Moder Maria og
      hans Brdre Jakob og Josef og Simon og Judas?
 56.  Og hans Sstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt
      dette?"
 57.  Og de forargedes p ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er
      ikke foragtet uden i sit eget Fdreland og i sit Hus,"
 58.  Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres
      Vantros Skyld.

Matt. 14

  1.  P den Tid hrte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
  2.  Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Dberen; han er
      oprejst fra de dde, derfor virke Krfterne i ham."
  3.  Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i
      Fngsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
  4.  Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have
      hende."
  5.  Og han vilde gerne sl ham ihjel, men frygtede for Mngden, thi
      de holdt ham for en Profet.
  6.  Men da Herodes's Fdselsdag kom, dansede Herodias's Datter for
      dem; og hun behagede Herodes.
  7.  Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun
      begrede.
  8.  Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Dberens
      Hoved hid p et Fad!"
  9.  Og Kongen blev bedrvet; men for sine Eders og for Gsternes
      Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
 10.  Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fngselet.
 11.  Og hans Hoved blev bragt p et Fad og givet Pigen, og hun bragte
      det til sin Moder.
 12.  Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom
      og forkyndte Jesus det.

 13.  Og da Jesus hrte det, drog han bort derfra i et Skib til et de
      Sted afsides; og da Skarerne hrte det, fulgte de ham til Fods
      fra Byerne.
 14.  Og da han kom i Land, s han en stor Skare, og han ynkedes
      inderligt over dem og helbredte deres syge.
 15.  Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet
      er de, og Tiden er allerede forlben; lad Skarerne g bort, for
      at de kunne g hen i Landsbyerne og kbe sig Mad."
 16.  Men Jesus sagde til dem: "De have ikke ndig at g bort; giver I
      dem at spise!"
 17.  Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brd og to
      Fisk."
 18.  Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
 19.  Og han bd Skarerne at stte sig ned i Grsset og tog de fem
      Brd og de to Fisk, s op til Himmelen og velsignede; og han
      brd Brdene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til
      Skarerne.
 20.  Og de spiste alle og bleve mtte; og de opsamlede det, som blev
      tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
 21.  Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mnd, foruden
      Kvinder og Brn.

 22.  Og straks ndte han sine Disciple til at g om Bord i Skibet og
      i Forvejen stte over til hin Side, medens han lod Skarerne g
      bort.
 23.  Og da han havde ladet Skarerne g bort, gik han op p Bjerget
      afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
 24.  Men Skibet var allerede midt p Sen og led Nd af Blgerne; thi
      Vinden var imod.
 25.  Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende p Sen.
 26.  Og da Disciplene s ham vandre p Sen, bleve de forfrdede og
      sagde: "Det er et Spgelse;" og de skrege af Frygt.
 27.  Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Vrer frimodige; det
      er mig, frygter ikke!"
 28.  Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da
      byd mig at komme til dig p Vandet!"
 29.  Men han sagde: "Kom!" Og Peter trdte ned fra Skibet og vandrede
      p Vandet for at komme til Jesus.
 30.  Men da han s det strke Vejr, blev han bange; og da han
      begyndte at synke, rbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
 31.  Og straks udrakte Jesus Hnden og greb ham, og han siger til
      ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
 32.  Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
 33.  Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er
      sandelig Guds Sn."
 34.  Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

 35.  Og da Folkene p det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele
      Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
 36.  Og de bade ham, at de blot mtte rre ved Fligen af hans
      Kldebon; og alle de, som rrte derved, bleve helbredede.

Matt. 15

  1.  Da kommer der fra Jerusalem Farisere og skriftkloge til Jesus
      og sige:
  2.  "Hvorfor overtrde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de
      to ikke deres Hnder, nr de holde Mltid."
  3.  Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtrde ogs I Guds
      Bud for eders Overleverings Skyld?
  4.  Thi Gud har pbudt og sagt: "r din Fader og Moder;" og: "Den,
      som hader Fader eller Moder, skal visselig d."
  5.  Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det,
      hvormed du skulde vre hjulpet af mig, skal vre en Tempelgave,"
      han skal ingenlunde re sin Fader eller sin Moder."
  6.  Og I have ophvet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.
  7.  I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:
  8.  "Dette Folk rer mig med Lberne; men deres Hjerte er langt
      borte fra mig.
  9.  Men de dyrke mig forgves,idet de lre Lrdomme, som ere
      Menneskers Bud."
 10.  Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hrer og
      forstr!
 11.  Ikke det, som gr ind i Munden, gr Mennesket urent, men det,
      som gr ud af Munden, dette gr Mennesket urent."
 12.  Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at
      Fariserne bleve forargede, da de hrte den Tale?"
 13.  Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske
      Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.
 14.  Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men nr en
      blind leder en blind, falde de begge i Graven."
 15.  Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!"
 16.  Og han sagde: "Ere ogs I endnu s uforstandige?
 17.  Forstr I endnu ikke, at alt, hvad der gr ind i Munden, gr i
      Bugen og fres ud ad den naturlige Vej?
 18.  Men det, som gr ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gr
      Mennesket urent.
 19.  Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt,
      Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhnelser.
 20.  Det er disse Ting, som gre Mennesket urent; men at spise med
      utoede Hnder gr ikke Mennesket urent."

 21.  Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.
 22.  Og se, en kananisk Kvinde kom fra disse Egne, rbte og sagde:
      "Herre, Davids Sn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde
      af en ond nd."
 23.  Men han svarede hende ikke et Ord. Da trdte hans Disciple til,
      bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun rber efter
      os."
 24.  Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de
      fortabte Fr af Israels Hus."
 25.  Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjlp
      mig!"
 26.  Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage Brnenes
      Brd og kaste det for de sm Hunde."
 27.  Men hun sagde: "Jo, Herre! de sm Hunde de jo dog ogs af de
      Smuler, som falde fra deres Herrers Bord."
 28.  Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor,
      dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme
      Time.

 29.  Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilas S, og han gik
      op p Bjerget og satte sig der.
 30.  Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme,
      Krblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans
      Fdder, og han helbredte dem,
 31.  s at Skaren undrede sig, da de s, at stumme talte, Krblinge
      bleve raske, lamme gik, og blinde s; og de priste Israels Gud.

 32.  Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s
      inderligt over Skaren; thi de have allerede tvet hos mig tre
      Dage og have intet at spise; og lade dem g fastende bort, vil
      jeg ikke, for at de ikke skulle vansmgte p Vejen."
 33.  Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi f s mange
      Brd i en rken, at vi kunne mtte s mange Mennesker?"
 34.  Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brd have I?" Men de sagde:
      "Syv og nogle f Smfisk."
 35.  Og han bd Skaren at stte sig ned p Jorden
 36.  og tog de syv Brd og Fiskene, takkede, brd dem og gav
      Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
 37.  Og de spiste alle og bleve mtte; og de opsamlede det, som blev
      tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
 38.  Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mnd, foruden Kvinder og
      Brn.
 39.  Og da han havde ladet Skarerne g bort, gik han om Bord i Skibet
      og kom til Magadans Egne.

Matt. 16

  1.  Og Fariserne og Saddukerne kom hen og fristede ham og
      begrede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.
  2.  Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: Det bliver
      en skn Dag, thi Himmelen er rd;
  3.  og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rd og
      mrk.  Om Himmelens Udseende vide I at dmme, men om Tidernes
      Tegn kunne I det, ikke.
  4.  En ond og utro Slgt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn
      gives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort.

  5.  Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at
      tage Brd med.
  6.  Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare for
      Farisernes og Saddukernes Surdejg!"
  7.  Men de tnkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke toge
      Brd med."
  8.  Men da Jesus mrkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfor
      tnke I ved eder selv p, at I ikke have taget Brd med?
  9.  Forst I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brd til de
      fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
 10.  Ikke heller de syv Brd til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve
      I da toge op?
 11.  Hvorledes forst I da ikke, at det ej var om Brd, jeg sagde det
      til eder? Men tager eder i Vare for Farisernes og Saddukernes
      Surdejg."
 12.  Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i
      Vare for Surdejgen i Brd, men for Farisernes og Saddukernes
      Lre.

 13.  Men da Jesus var kommen til Egnen ved Ksarea Filippi, spurgte
      han sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskesnnen
      er?"
 14.  Men de sagde: "Nogle sige Johannes Dberen; andre Elias; andre
      Jeremias eller en af Profeterne."
 15.  Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?"
 16.  Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levende
      Guds Sn."
 17.  Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas's
      Sn!  thi Kd og Blod har ikke benbaret dig det, men min Fader,
      som er i Himlene.
 18.  S siger jeg ogs dig, at du er Petrus, og p denne Klippe vil
      jeg bygge min Menighed, og Ddsrigets Porte skulle ikke f
      Overhnd over den.
 19.  Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Ngler, og hvad du binder
      p Jorden, det skal vre bundet i Himlene, og hvad du lser p
      Jorden, det skal vre lst i Himlene."
 20.  Da bd han sine Disciple, at de mtte ikke sige til nogen at han
      var Kristus.

 21.  Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at
      han skulde g til Jerusalem og lide meget af de ldste og
      Yppersteprsterne og de skriftkloge og ihjelsls og oprejses p
      den tredje Dag.
 22.  Og Peter tog ham til Side, begyndte at stte ham i Rette og
      sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!"
 23.  Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! du
      er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad
      Menneskers er."

 24.  Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig,
      han forngte sig selv og tage sit Kors op og flge mig!
 25.  Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den, som
      mister sit Liv for min Skyld, skal bjrge det.
 26.  Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden,
      men m bde med sin Sjl? Eller hvad kan et Menneske give til
      Vederlag for sin Sjl?
 27.  Thi Menneskesnnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine
      Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.
 28.  Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som st her, der
      ingenlunde skulle smage Dden, frend de se Menneskesnnen komme
      i sit Rige."

Matt. 17

  1.  Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder
      Johannes med sig og frer dem afsides op p et hjt Bjerg.
  2.  Og han blev forvandlet for deres jne, og hans syn skinnede som
      Solen, men hans Klder bleve hvide som Lyset.
  3.  Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.
  4.  Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt,
      at vi ere her; vil du, da lader os gre tre Hytter her, dig en
      og Moses en og Elias en."
  5.  Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem;
      og se, der kom fra Skyen en Rst. som sagde: "Denne er min
      Sn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hrer ham!"
  6.  Og da Disciplene hrte det, faldt de p deres Ansigt og frygtede
      sre.
  7.  Og Jesus trdte hen og rrte ved dem og sagde: "Str op, og
      frygter ikke!"
  8.  Men da de oplftede deres jne, s de ingen uden Jesus alene.
  9.  Og da de gik ned fra Bjerget, bd Jesus dem og sagde: "Taler
      ikke til nogen om dette Syn, frend Menneskesnnen er oprejst
      fra de dde."

 10.  Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de
      skriftkloge sige, at Elias br frst komme?"
 11.  Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette
      alting.
 12.  Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte
      ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; sledes skal
      ogs Menneskesnnen lide ondt af dem."
 13.  Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes
      Dberen.

 14.  Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt p
      Kn for ham og sagde:
 15.  "Herre! forbarm dig over min Sn, thi han er mnesyg og lidende;
      thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;
 16.  og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede
      ham."
 17.  Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slgt! hvor
      lnge skal jeg vre hos eder, hvor lnge skal jeg tle eder?
      Bringer mig ham hid!"
 18.  Og Jesus talte ham hrdt til, og den onde nd for ud af ham, og
      Drengen blev helbredt fra samme Time.
 19.  Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi
      ikke uddrive den?"
 20.  Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig,
      siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I
      sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, s skal det flytte
      sig, og intet skal vre eder umuligt.
 21.  Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bn og Faste."

 22.  Og medens de vandrede sammen i Galila, sagde Jesus til dem:
      "Menneskesnnen skal overgives i Menneskers Hnder;
 23.  og de skulle sl ham ihjel, og p den tredje Dag skal han
      oprejses." Og de bleve sre bedrvede.

 24.  Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrvede
      Tempelskatten, til Peter og sagde: "Betaler eders Mester ikke
      Skatten?"
 25.  Han sagde: "Jo." Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i
      Forkbet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens
      Konger Told eller Skat, af deres egne Snner eller af de
      fremmede?"
 26.  Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "S ere
      jo Snnerne fri.
 27.  Men for at vi ikke skulle forarge dem, s g hen til Sen, kast
      en Krog ud, og tag den frste Fisk, som kommer op; og nr du
      bner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem
      den for mig og dig!"

Matt. 18

  1.  I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem
      er da den strste i Himmeriges Rige?"
  2.  Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt
      dem
  3.  og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og
      blive som Brn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
  4.  Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den
      strste i Himmeriges Rige.
  5.  Og den, som modtager et eneste sdant Barn for mit Navns Skyld,
      modtager mig.

  6.  Men den, som forarger een af disse sm, som tro p mig, ham var
      det bedre, at der var hngt en Mllesten om hans Hals, og han
      var snket i Havets Dyb.
  7.  Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det ndvendigt, at
      Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen
      kommer!
  8.  Men dersom din Hnd eller din Fod forarger dig, da hug den af,
      og kast den fra dig! Det er bedre for dig at g lam eller som en
      Krbling ind til Livet end at have to Hnder og to Fdder og
      blive kastet i den evige Ild.
  9.  Og dersom dit je forarger dig, da riv det ud, og kast det fra
      dig!  Det er bedre for dig at g enjet ind til Livet end at
      have to jne og blive kastet i Helvedes Ild.

 10.  Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse sm; thi jeg siger
      eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i
      Himlene.
 11.  Thi Menneskesnnen er kommen for at frelse det fortabte.
 12.  Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Fr, og eet af dem
      farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og
      gr ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?
 13.  Og hnder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder,
      han glder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve,
      som ikke ere farne vild.
 14.  Sledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste
      af disse sm skal fortabes.

 15.  Men om din Broder synder imod dig, da g hen og revs ham mellem
      dig og ham alene; hrer han dig, da har du vundet din Broder.
 16.  Men hrer han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for
      at "hver Sag m st fast efter to eller tre Vidners Mund."
 17.  Men er han dem overhrig, da sig det til Menigheden; men er han
      ogs Menigheden overhrig, da skal han vre for dig ligesom en
      Hedning og en Tolder.
 18.  Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde p Jorden, skal
      vre bundet i Himmelen; og hvad som helst I lse p Jorden, skal
      vre lst i Himmelen.
 19.  Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige p Jorden
      om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det
      blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
 20.  Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg
      midt iblandt dem."

 21.  Da trdte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal
      jeg tilgive min Broder, nr han synder imod mig? mon indtil syv
      Gange?"
 22.  Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men
      indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
 23.  Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde
      Regnskab med sine Tjenere.
 24.  Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti
      Tusinde Talenter skyldig, frt frem for ham.
 25.  Og da han intet havde at betale med, bd hans Herre, at han og
      hans Hustru og Brn og alt det, han havde, skulde slges, og
      Glden betales.
 26.  Da faldt Tjeneren ned for ham, bnfaldt ham og sagde: Herre, vr
      langmodig med mig, s vil jeg betale dig det alt sammen.
 27.  Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham ls
      og eftergav ham Glden.
 28.  Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som
      var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat p ham og var
      ved at kvle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
 29.  Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vr
      langmodig med mig, s vil jeg betale dig.
 30.  Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fngsel, indtil
      han betalte, hvad han var skyldig.
 31.  Da nu hans Medtjenere s det, som skete, bleve de sre bedrvede
      og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
 32.  Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde
      Tjener!  al den Gld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
 33.  Burde ikke ogs du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg
      har forbarmet mig over dig.
 34.  Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bdlerne, indtil han
      kunde f betalt alt det, han var ham skyldig.
 35.  Sledes skal ogs min himmelske Fader gre mod eder, om I ikke
      af Hjertet tilgive, enhver sin Broder."

Matt. 19

  1.  Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort
      fra Galila og kom til Judas Egne, hinsides Jordan.
  2.  Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.

  3.  Og Fariserne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er det
      tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst
      Grund?"
  4.  Men han svarede og sagde: "Have I ikke lst, at Skaberen fra
      Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
  5.  og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og
      holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kd?
  6.  Sledes ere de ikke lnger to, men eet Kd. Derfor, hvad Gud har
      sammenfjet, m et Menneske ikke adskille."
  7.  De sige til ham: "Hvorfor bd da Moses at give et Skilsmissebrev
      og skille sig fra hende?"
  8.  Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fra
      eders Hustruer for eders Hjerters Hrdheds Skyld; men fra
      Begyndelsen har det ikke vret sledes.
  9.  Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, nr
      det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til gte, han
      bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til gte, han
      bedriver Hor."
 10.  Hans Disciple sige til ham: "Str Mandens Sag med Hustruen
      sledes, da er det ikke godt at gifte sig."
 11.  Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem
      det er givet:
 12.  Thi der er Gildinger, som ere fdte sledes fra Moders Liv; og
      der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er
      Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges
      Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!"

 13.  Da blev der bret sm Brn til ham, for at han skulde lgge
      Hnderne p dem og bede; men Disciplene truede dem.
 14.  Da sagde Jesus: "Lader de sm Brn komme, og formener dem ikke
      at komme til mig; thi Himmeriges Rige hrer sdanne til."
 15.  Og han lagde Hnderne p dem, og han drog derfra.

 16.  Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg
      gre, for at jeg kan f et evigt Liv?"
 17.  Men han sagde til ham: "Hvorfor sprger du mig om det gode? Een
      er den gode. Men vil du indg til Livet, da hold Budene!"
 18.  Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du m ikke
      sl ihjel; du m ikke bedrive Hor; du m ikke stjle; du m ikke
      sige falsk Vidnesbyrd;
 19.  r din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Nste som dig
      selv."
 20.  Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt sammen; hvad
      fattes mig endnu?"
 21.  Jesus sagde til ham: "Vil du vre fuldkommen, da g bort, slg,
      hvad du ejer, og giv det til fattige, s skal du have en Skat i
      Himmelen; og kom s og flg mig!"
 22.  Men da den unge Mand hrte det Ord, gik han bedrvet bort; thi
      han havde meget Gods.
 23.  Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En
      rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
 24.  Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at g igennem
      et Nleje end for en rig at g ind i Guds Rige."
 25.  Men da Disciplene hrte dette, forfrdedes de sre og sagde:
      "Hvem kan da blive frelst?"
 26.  Men Jesus s p dem og sagde: "For Mennesker er dette umuligt,
      men for Gud ere alle Ting mulige."

 27.  Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle
      Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?"
 28.  Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at i
      Igenfdelsen, nr Menneskesnnen sidder p sin Herligheds Trone,
      skulle ogs I, som have fulgt mig, sidde p tolv Troner og dmme
      Israels tolv Stammer.
 29.  Og hver, som har forladt Hus eller Brdre eller Sstre eller
      Fader eller Moder eller Hustru eller Brn eller Marker for mit
      Navns Skyld, skal f det mange Fold igen og arve et evigt Liv.
 30.  Men mange af de frste skulle blive de sidste, og af de sidste
      de frste.

Matt. 20

  1.  Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om
      Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingrd.
  2.  Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen,
      sendte han dem til sin Vingrd.
  3.  Og han gik ud ved den tredje Time og s andre st ledige p
      Torvet,
  4.  og han sagde til dem: Gr ogs I hen i Vingrden, og jeg vil
      give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
  5.  Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde liges.
  6.  Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stende der,
      og han siger til dem: Hvorfor st I her ledige hele Dagen?
  7.  De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gr
      ogs I hen i Vingrden!
  8.  Men da det var blevet Aften, siger Vingrdens Herre til sin
      Foged: Kald p Arbejderne, og betal dem deres Ln, idet du
      begynder med de sidste og ender med de frste!
  9.  Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en
      Denar.
 10.  Men da de frste kom, mente de, at de skulde f mere; og ogs de
      fik hver en Denar.
 11.  Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
 12.  Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem
      lige med os, som have bret Dagens Byrde og Hede.
 13.  Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gr dig ikke
      Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
 14.  Tag dit og g! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
 15.  Eller har jeg ikke Lov at gre med mit, hvad jeg vil? Eller er
      dit je ondt, fordi jeg er god?
 16.  Sledes skulle de sidste blive de frste, og de frste de
      sidste; thi mange ere kaldede, men f ere udvalgte."

 17.  Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til
      Side og sagde til dem p Vejen:
 18.  "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesnnen skal overgives
      til Yppersteprsterne og de skriftkloge; og de skulle dmme ham
      til Dden
 19.  og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og
      korsfstes; og p den tredje Dag skal han opst."

 20.  Da gik Zebedus's Snners Moder til ham med sine Snner og faldt
      ned for ham og vilde bede ham om noget.
 21.  Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig,
      at disse mine to Snner skulle i dit Rige sidde den ene ved din
      hjre, den anden ved din venstre Side."
 22.  Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne
      I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det
      kunne vi."
 23.  Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at
      sidde ved min hjre og ved min venstre Side tilkommer det ikke
      mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min
      Fader."
 24.  Og da de ti hrte dette, bleve de vrede p de to Brdre.
 25.  Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes
      Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
 26.  Sledes skal det ikke vre iblandt eder; men den, som vil blive
      stor iblandt eder, han skal vre eders Tjener;
 27.  og den, som vil vre den ypperste iblandt eder, han skal vre
      eders Trl.
 28.  Ligesom Menneskesnnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men
      for at tjene og give sit Liv til en Genlsning for mange."


 29.  Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
 30.  Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hrte, at Jesus gik
      forbi, rbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids
      Sn!"
 31.  Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de rbte endnu
      strkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Sn!"
 32.  Og Jesus stod stille og kaldte p dem og sagde: "Hvad ville I,
      at jeg skal gre for eder?"
 33.  De sige til ham: "Herre! at vore jne mtte oplades."
 34.  Og Jesus ynkedes inderligt og rrte ved deres jne. Og straks
      bleve de seende, og de fulgte ham.

Matt. 21

  1.  Og da de nrmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved
      Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
  2.  "Gr hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks
      skulle I finde en Aseninde bunden og et Fl hos hende; lser dem
      og frer dem til mig!
  3.  Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har
      Brug for dem, s skal han straks sende dem."
  4.  Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved
      Profeten, som siger:
  5.  "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig
      og ridende p et Asen og p et Trldyrs Fl."
  6.  Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
  7.  og de hentede Aseninden og Fllet og lagde deres Klder p dem,
      og han satte sig derp.
  8.  Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klder p Vejen, andre
      huggede Grene af Trerne og strede dem p Vejen.
  9.  Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, rbte og sagde:
      "Hosanna Davids Sn! velsignet vre den, som kommer, i Herrens
      Navn!  Hosanna i det hjeste!"
 10.  Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevgelse og
      sagde: "Hvem er denne?"
 11.  Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i
      Galila."

 12.  Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte
      og kbte i Helligdommen, og han vltede Vekselerernes Borde og
      Duekrmmernes Stole.
 13.  Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et
      Bedehus; men I gre det til en Rverkule."
 14.  Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han
      helbredte dem.
 15.  Men da Yppersteprsterne og de skriftkloge s de Undergerninger,
      som han gjorde, og Brnene, som rbte i Helligdommen og sagde:
      "Hosanna Davids Sn!" bleve de vrede og sagde til ham:
 16.  "Hrer du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have
      I aldrig lst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig
      Lovsang?"
 17.  Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og
      overnattede der.

 18.  Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen
      hungrig.
 19.  Og han s et Figentr ved Vejen og gik hen til det, og han fandt
      intet derp uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i
      Evighed skal der vokse Frugt mere p dig!" Og Figentret visnede
      straks.
 20.  Og da Disciplene s det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes
      kunde Figentret straks visne?"
 21.  Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder,
      dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne
      gre det med Figentret, men dersom I endog sige til dette
      Bjerg: Lft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
 22.  Og alt, hvad I begre i Bnnen troende, det skulle I f."

 23.  Og da han kom ind i Helligdommen, kom Yppersteprsterne og
      Folkets ldste hen til ham, medens han lrte, og de sagde: "Af
      hvad Magt gr du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"
 24.  Men Jesus svarede og sagde til dem: "Ogs jeg vil sprge eder om
      een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogs jeg sige eder, af
      hvad Magt jeg gr disse Ting.
 25.  Johannes's Db, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra
      Mennesker?" Men de tnkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra
      Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
 26.  Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mngden; thi de holde
      alle Johannes for en Profet."
 27.  Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde ogs
      han til dem: "S siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg
      gr disse Ting.

 28.  Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Brn; og han gik til den
      frste og sagde: Barn! g hen, arbejd i Dag i min Vingrd!
 29.  Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter
      fortrd han det og gik derhen.
 30.  Og han gik til den anden og sagde liges. Men han svarede og
      sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
 31.  Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den frste."
      Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og
      Skger g forud for eder ind i Guds Rige.
 32.  Thi Johannes kom til eder p Retfrdigheds Vej, og I troede ham
      ikke, men Toldere og Skger troede ham; men endsknt I s det,
      fortrde I det alligevel ikke bagefter, s I troede ham.

 33.  Hrer en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en
      Vingrd og satte et Grde omkring den og gravede en Perse i den
      og byggede et Trn; og han lejede den ud til Vingrdsmnd og
      drog udenlands.
 34.  Men da Frugttiden nrmede sig, sendte han sine Tjenere til
      Vingrdsmndene for at f dens Frugter.
 35.  Og Vingrdsmndene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en drbte
      de, og en stenede de.
 36.  Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de frste; og de
      gjorde liges med dem.
 37.  Men til sidst sendte han sin Sn til dem og sagde: De ville
      undse sig for min Sn.
 38.  Men da Vingrdsmndene s Snnen, sagde de til hverandre: Det er
      Arvingen; kommer lader os sl ham ihjel og f hans Arv!
 39.  Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingrden og sloge ham
      ihjel.
 40.  Nr da Vingrdens Herre kommer, hvad vil han s gre med disse
      Vingrdsmnd?"
 41.  De sige til ham: "Ilde vil han delgge de onde og leje sin
      Vingrd ud til andre Vingrdsmnd, som ville give ham Frugterne
      i deres Tid."
 42.  Jesus siger til dem: "Have I aldrig lst i Skrifterne: Den Sten,
      som Bygningsmndene forkastede, den er bleven til en
      Hovedhjrnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt
      for vore jne.
 43.  Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives
      til et Folk, som brer dets Frugter.
 44.  Og den, som falder p denne Sten, skal sl sig snder; men hvem
      den falder p, ham skal den knuse."
 45.  Og da Yppersteprsterne og Fariserne hrte hans Lignelser,
      forstode de, at han talte om dem.
 46.  Og de sgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de
      holdt ham for en Profet.

Matt. 22

  1.  Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og
      sagde:
  2.  "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin
      Sn.
  3.  Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til
      Brylluppet; og de vilde ikke komme.
  4.  Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne:
      Se, jeg har beredt mit Mltid, mine Okser og Fedekvget er
      slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
  5.  Men de brde sig ikke derom og gik hen, den ene p sin Mark, den
      anden til sit Kbmandsskab;
  6.  og de vrige grebe hans Tjenere, forhnede og ihjelsloge dem.
  7.  Men Kongen blev vred og sendte sine Hre ud og slog disse
      Manddrabere ihjel og satte Ild p deres Stad.
  8.  Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de
      budne vare det ikke vrd.
  9.  Gr derfor ud p Skillevejene og byder til Brylluppet s mange,
      som I finde!
 10.  Og de Tjenere gik ud p Vejene og samlede alle dem, de fandt,
      bde onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gster.
 11.  Da nu Kongen gik ind for at se Gsterne, s han der et Menneske,
      som ikke var ifrt Bryllupskldning.
 12.  Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har
      ingen Bryllupskldning p? Men han tav.
 13.  Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fdder og Hnder p ham, og
      kaster ham ud i Mrket udenfor; der skal der vre Grd og
      Tnders Gnidsel.
 14.  Thi mange ere kaldede, men f ere udvalgte."

 15.  Da gik Fariserne hen og holdt Rd om, hvorledes de kunde fange
      ham i Ord.
 16.  Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og
      sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lrer Guds Vej i
      Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke p
      Menneskers Person.
 17.  Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren
      Skat eller ej?"
 18.  Men da Jesus mrkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere,
      hvorfor friste I mig?
 19.  Viser mig Skattens Mnt!" Og de bragte ham en Denar".
 20.  Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
 21.  De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "S giver
      Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
 22.  Og da de hrte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik
      bort.

 23.  Samme Dag kom der Saddukere til ham, hvilke sige, at der ingen
      Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
 24.  "Mester! Moses har sagt: Nr nogen dr og ikke har Brn, skal
      hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til gte og
      oprejse sin Broder Afkom.
 25.  Men nu var der hos os syv Brdre; og den frste giftede sig og
      dde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru
      til sin Broder.
 26.  Liges ogs den anden og den tredje, indtil den syvende;
 27.  men sidst af alle dde Hustruen.
 28.  Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen?
      thi de have alle haft hende."
 29.  Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke
      kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
 30.  Thi i Opstandelsen tage de hverken til gte eller bortgiftes,
      men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
 31.  Men hvad de ddes Opstandelse angr, have I da ikke lst, hvad
      der er talt til eder af Gud, nr han siger:
 32.  Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke
      ddes, men levendes Gud."
 33.  Og da Skarerne hrte dette, bleve de slagne af Forundring over
      hans Lre.

 34.  Men da Fariserne hrte, at han havde stoppet Munden p
      Saddukerne, forsamlede de sig.
 35.  Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
 36.  "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
 37.  Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele
      dit Hjerte og med hele din Sjl og med hele dit Sind.
 38.  Dette er det store og frste Bud.
 39.  Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Nste som dig
      selv.
 40.  Af disse to Bud afhnger hele Loven og Profeterne."

 41.  Men da Fariserne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
 42.  "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Sn er han?" De sige til ham:
      "Davids."
 43.  Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i nden kalde ham
      Herre, idet han siger:
 44.  Herren sagde til min Herre: St dig ved min hjre Hnd, indtil
      jeg fr lagt dine Fjender under dine Fdder.
 45.  Nr nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Sn?"
 46.  Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette
      Sprgsml til ham efter den Dag.

Matt. 23

  1.  Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
  2.  P Mose Stol sidde de skriftkloge og Fariserne.
  3.  Grer og holder derfor alt, hvad de sige eder; men grer ikke
      efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gre det ikke.
  4.  Men de binde svare Byrder, vanskelige at bre, og lgge dem p
      Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevge dem med en
      Finger.
  5.  Men de gre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene;
      thi de gre deres Bederemme brede og Kvasterne p deres Klder
      store.
  6.  Og de ville gerne sidde verst til Bords ved Mltiderne og p de
      fornemste Pladser i Synagogerne
  7.  og lade sig hilse p Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
  8.  Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders
      Mester, men I ere alle Brdre.
  9.  Og I skulle ikke kalde nogen p Jorden eders Fader; thi een er
      eders Fader, han, som er i Himlene.
 10.  Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders
      Vejleder, Kristus.
 11.  Men den strste iblandt eder skal vre eders Tjener.
 12.  Men den, som ophjer sig selv, skal fornedres, og den, som
      fornedrer sig selv, skal ophjes.
 13.  Men ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I
      tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I g ikke derind,
      og dem, som ville g ind, tillade I det ikke.
 14.  Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I opde
      Enkers Huse og bede p Skrmt lnge; derfor skulle I f des
      hrdere Dom.
 15.  Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I drage om
      til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhnger; og nr
      han er bleven det, gre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt s
      slemt, som I selv ere.
 16.  Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som svrger ved
      Templet, det er intet; men den, som svrger ved Guldet i
      Templet, han er forpligtet.
 17.  I Drer og blinde! hvilket er da strst? Guldet eller Templet,
      som helliger Guldet?
 18.  Fremdeles: Den, som svrger ved Alteret, det er intet; men den,
      som svrger ved Gaven derp, han er forpligtet.
 19.  I Drer og blinde! hvilket er da strst? Gaven eller Alteret,
      som helliger Gaven?
 20.  Derfor, den, som svrger ved Alteret, svrger ved det og ved alt
      det, som er derp.
 21.  Og den, som svrger ved Templet, svrger ved det og ved ham, som
      bor deri.
 22.  Og den, som svrger ved Himmelen, svrger ved Guds Trone og ved
      ham, som sidder p den.
 23.  Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I give
      Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsmt de Ting i
      Loven, der have strre Vgt, Retten og Barmhjertigheden og
      Troskaben. Disse Ting burde man gre og ikke forsmme hine.
 24.  I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
 25.  Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I rense det
      udvendige af Bgeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af
      Rov og Umttelighed.
 26.  Du blinde Fariser! rens frst det indvendige af Bgeret og
      Fadet, for at ogs det udvendige af dem kan blive rent.
 27.  Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I ere
      ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men
      indvendigt ere fulde af dde Ben og al Urenhed.
 28.  Sledes synes ogs I vel udvortes retfrdige for Menneskene; men
      indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovlshed.
 29.  Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I bygge
      Profeternes Grave og pryde de retfrdiges Gravsteder og sige:
 30.  Havde vi vret til i vore Fdres Dage, da havde vi ikke vret
      delagtige med dem i Profeternes Blod.
 31.  Alts give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Snner af dem,
      som have ihjelslet Profeterne.
 32.  S grer da ogs I eders Fdres Ml fuldt!
 33.  I Slanger! I gleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?

 34.  Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge;
      nogle af dem skulle I sl ihjel og korsfste, og nogle af dem
      skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forflge fra Stad til
      Stad,
 35.  for at alt det retfrdige Blod skal komme over eder, som er
      udgydt p Jorden, fra den retfrdige Abels Blod indtil
      Sakarias's, Barakias's Sns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem
      Templet og Alteret.
 36.  Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slgt.
 37.  Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslr Profeterne og stener dem,
      som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Brn,
      ligesom en Hne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde
      ikke.
 38.  Se, eders Hus lades eder de!
 39.  Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil
      I sige: Velsignet vre den, som kommer, i Herrens Navn!"

Matt. 24

  1.  Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til
      ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
  2.  Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette?
      Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten p Sten, som
      jo skal nedbrydes."
  3.  Men da han sad p Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides
      og sagde: "Sig os, nr skal dette ske? Og hvad er Tegnet p din
      Tilkommelse og Verdens Ende?"
  4.  Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfrer
      eder!
  5.  Thi mange skulle p mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og
      de skulle forfre mange.
  6.  Men I skulle f at hre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader
      eder ikke forskrkke; thi det m ske; men Enden er ikke endda.
  7.  Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal
      vre Hungersnd og Jordsklv her og der.
  8.  Men alt dette er Veernes Begyndelse.
  9.  Da skulle de overgive eder til Trngsel og sl eder ihjel, og I
      skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
 10.  Og da skulle mange forarges og forrde hverandre og hade
      hverandre.
 11.  Og mange falske Profeter skulle fremst og forfre mange.
 12.  Og fordi Lovlsheden bliver mangfoldig, vil Krligheden blive
      kold hos de fleste.
 13.  Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
 14.  Og dette Rigets Evangelium skal prdikes i hele Verden til et
      Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
 15.  Nr I da se delggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt
      ved Profeten Daniel, st p hellig Grund, (den, som lser det,
      han give Agt!)
 16.  da skulle de, som ere i Juda, fly ud p Bjergene;
 17.  den, som er p Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i
      hans Hus;
 18.  og den, som er p Marken, vende ikke tilbage fr at hente sine
      Klder!
 19.  Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
 20.  Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller
      p en Sabbat;
 21.  thi der skal da vre en Trngsel s stor, som der ikke har vret
      fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
 22.  Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kd
      frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
 23.  Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der!
      da skulle I ikke tro det.
 24.  Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremst og gre
      store Tegn og Undergerninger, s at ogs de udvalgte skulde
      blive forfrte, om det var muligt.
 25.  Se, jeg har sagt eder det forud.
 26.  Derfor, om de sige til eder: Se, han er i rkenen, da gr ikke
      derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!
 27.  Thi ligesom Lynet udgr fra sten og lyser indtil Vesten,
      sledes skal Menneskesnnens Tilkommelse vre.
 28.  Hvor dselet er, der ville rnene samle sig.
 29.  Men straks efter de Dages Trngsel skal Solen formrkes og Mnen
      ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og
      Himmelens Krfter skulle rystes.
 30.  Og da skal Menneskesnnens Tegn vise sig p Himmelen; og da
      skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se
      Menneskesnnen komme p Himmelens Skyer med Kraft og megen
      Herlighed.
 31.  Og han skal udsende sine Engle med strktlydende Basun, og de
      skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende
      af Himmelen til den anden.
 32.  Men lrer Lignelsen af Figentret: Nr dets Gren allerede er
      bleven bld,og Bladene skyde frem, da sknne I, at Sommeren er
      nr.
 33.  Sledes skulle ogs I, nr I se alt dette, sknne, at han er nr
      for Dren.
 34.  Sandelig, siger jeg eder, denne Slgt skal ingenlunde forg,
      frend alle disse Ting ere skete.
 35.  Himmelen og Jorden skulle forg, men mine Ord skulle ingenlunde
      forg.
 36.  Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle,
      heller ikke Snnen, men kun Faderen alene.
 37.  Og ligesom Noas dage vare, sledes skal Menneskesnnens
      Tilkommelse vre.
 38.  Thi ligesom de i Dagene fr Syndfloden de og drak, toge til
      gte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
 39.  og ikke agtede det, frend Syndfloden kom og tog dem alle bort,
      sledes skal ogs Menneskesnnens Tilkommelse vre.
 40.  Da skulle to Mnd vre p Marken; den ene tages med, og den
      anden lades tilbage.
 41.  To Kvinder skulle male p Kvrnen; den ene tages med, og den
      anden lades tilbage.

 42.  Vger derfor, thi I vide ikke, p hvilken Dag eders Herre
      kommer.
 43.  Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken
      Nattevagt Tyven vilde komme, da vgede han og tillod ikke, at
      der skete Indbrud i hans Hus.
 44.  Derfor vorder ogs I rede; thi Menneskesnnen kommer i den Time,
      som I ikke mene.
 45.  Hvem er s den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat
      over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
 46.  Salig er den Tjener, hvem hans Herre, nr han kommer, finder
      handlende sledes.
 47.  Sandelig, siger jeg eder, han skal stte ham over alt, hvad han
      ejer.
 48.  Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tver,
 49.  og s begynder at sl sine Medtjenere og spiser og drikker med
      Drankerne,
 50.  da skal den Tjeners Herre komme p den Dag, han ikke venter, og
      i den Time, han ikke ved,
 51.  og hugge ham snder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne;
      der skal der vre Grd og Tnders Gnidsel.

Matt. 25

  1.  Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres
      Lamper og gik Brudgommen i Mde.
  2.  Men fem af dem vare Drer, og fem kloge.
  3.  Drerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
  4.  Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
  5.  Og da Brudgommen tvede, slumrede de alle ind og sov.
  6.  Men ved Midnat ld der et Rb: Se, Brudgommen kommer, gr ham i
      Mde!
  7.  Da vgnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
  8.  Men Drerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore
      Lamper slukkes.
  9.  Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til
      os og til eder; gr hellere hen til Kbmndene og kber til eder
      selv!
 10.  Men medens de gik bort for at kbe, kom Brudgommen, og de, som
      vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Dren blev lukket.
 11.  Men senere komme ogs de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre,
      luk op for os!
 12.  Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender
      eder ikke.
 13.  Vger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.

 14.  Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte p sine
      Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
 15.  og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver
      efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
 16.  Men den, som havde fet de fem Talenter, gik hen og kbslog med
      dem og vandt andre fem Talenter
 17.  Liges vandt ogs den, som havde fet de to Talenter,andre to.
 18.  Men den, som havde fet den ene, gik bort og gravede i Jorden og
      skjulte sin Herres Penge.
 19.  Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder
      Regnskab med dem.
 20.  Og den, som havde fet de fem Talenter, kom frem og bragte andre
      fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se,
      jeg har vundet fem andre Talenter.
 21.  Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro
      over lidet, jeg vil stte dig over meget; g ind til din Herres
      Glde!
 22.  Da kom ogs han frem, som havde fet de to Talenter, og sagde:
      Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre
      Talenter.
 23.  Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro
      over lidet, jeg vil stte dig over meget; g ind til din Herres
      glde!
 24.  Men ogs han, som havde fet den ene Talent, kom frem og sagde:
      Herre! jeg kendte dig, at du er en hrd Mand, som hster, hvor
      du ikke sede, og samler, hvor du ikke spredte;
 25.  og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se,
      her har du, hvad dit er.
 26.  Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener!
      du vidste, at jeg hster, hvor jeg ikke sede, og samler, hvor
      jeg ikke spredte;
 27.  derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og nr
      jeg kom, da havde jeg fet mit igen med Rente.
 28.  Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har
      de ti Talenter.
 29.  Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal f
      Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages,
      som han har.
 30.  Og kaster den unyttige Tjener ud i Mrket udenfor; der skal der
      vre Grd og Tnders Gnidsel.

 31.  Men nr Menneskesnnen kommer i sin Herlighed og alle Englene
      med ham, da skal han sidde p sin Herligheds Trone.
 32.  Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille
      dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Frene fra Bukkene.
 33.  Og han skal stille Frene ved sin hjre Side og Bukkene ved den
      venstre.
 34.  Da skal Kongen sige til dem ved sin hjre Side: Kommer hid. I
      min Faders velsignede! arver det Rige, som har vret eder beredt
      fra Verdens Grundlggelse.
 35.  Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var trstig, og
      I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til
      eder;
 36.  jeg var ngen, og I kldte mig; jeg var syg, og I besgte mig;
      jeg var i Fngsel, og I kom til mig.
 37.  Da skulle de retfrdige svare ham og sige: Herre! nr s vi dig
      hungrig og gave dig Mad, eller trstig og gave dig at drikke?
 38.  Nr s vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller ngen og
      kldte dig?
 39.  Nr s vi dig syg eller i Fngsel og kom til dig?
 40.  Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder:
      Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brdre, have I
      gjort imod mig.
 41.  Da skal han ogs sige til dem ved den venstre Side: Gr bort fra
      mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djvelen og
      hans Engle.
 42.  Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var
      trstig, og I gave mig ikke at drikke;
 43.  jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var
      ngen, og I kldte mig ikke; jeg var syg og i Fngsel, og I
      besgte mig ikke.
 44.  Da skulle ogs de svare og sige: Herre! nr s vi dig hungrig
      eller trstig eller fremmed eller ngen eller syg eller i
      Fngsel og tjente dig ikke?
 45.  Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I
      ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke
      gjort imod mig.
 46.  Og disse skulle g bort til evig Straf, men de retfrdige til
      evigt Liv."

Matt. 26

  1.  Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han
      til sine Disciple:
  2.  "I vide, at om to Dage er det Pske; s forrdes Menneskesnnen
      til at korsfstes."

  3.  Da forsamledes Yppersteprsterne og Folkets ldste i
      Yppersteprstens Grd; han hed Kajfas.
  4.  Og de rdsloge om at gribe Jesus med List og ihjelsl ham.
  5.  Men de sagde: "Ikke p Hjtiden, for at der ikke skal blive
      Oprr iblandt Folket."

  6.  Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes
      Hus,
  7.  kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med sre
      kostbar Salve, og hun udgd den p hans Hoved, medens han sad
      til Bords.
  8.  Men da Disciplene s det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil
      denne Spilde?
  9.  Dette kunde jo vre solgt til en hj Pris og vre givet til
      fattige."
 10.  Men da Jesus mrkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde I
      Kvinden Fortrdeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod
      mig.
 11.  Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
 12.  Thi da hun udgd denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for
      at berede mig til at begraves.
 13.  Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette
      Evangelium bliver prdiket, skal ogs det, som hun har gjort,
      omtales til hendes Ihukommelse."

 14.  Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til
      Yppersteprsterne
 15.  og sagde: "Hvad ville I give mig, s skal jeg forrde ham til
      eder?" Men de betalte ham tredive Slvpenge".
 16.  Og fra den Stund sgte han Lejlighed til at forrde ham.

 17.  Men p den frste Dag af de usyrede Brds Hjtid kom Disciplene
      til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle trffe
      Forberedelse for dig til at spise Pskelammet?"
 18.  Men han sagde: "Gr ind i Staden til den og den Mand, og siger
      til ham: Mesteren siger: Min Time er nr; hos dig holder jeg
      Pske med mine Disciple."
 19.  Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte
      Pskelammet.
 20.  Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
 21.  Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af
      eder vil forrde mig."
 22.  Og de bleve sre bedrvede og begyndte hver isr at sige til
      ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?"
 23.  Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hnden tillige med
      mig i Fadet, han vil forrde mig.
 24.  Menneskesnnen gr vel bort, som der er skrevet om ham; men ve
      det Menneske, ved hvem Menneskesnnen bliver forrdt! Det var
      godt for det Menneske, om han ikke var fdt."
 25.  Men Judas, som forrdte ham, svarede og sagde: "Det er dog vel
      ikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det."

 26.  Men medens de spiste, tog Jesus Brd, og han velsignede og brd
      det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, der; dette er mit
      Legeme."
 27.  Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Drikker
      alle deraf;
 28.  thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til
      Syndernes Forladelse.
 29.  Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af
      denne Vintrets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny
      med eder i min Faders Rige."

 30.  Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
 31.  Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges p mig i denne
      Nat; thi der er skrevet: Jeg vil sl Hyrden, og Hjordens Fr
      skulle adspredes.
 32.  Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg g forud for eder
      til Galila."
 33.  Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forarges
      p dig, s vil jeg dog aldrig forarges."
 34.  Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat,
      frend Hanen galer, skal du forngte mig tre Gange."
 35.  Peter siger til ham: "Om jeg end skulde d med dig, vil jeg
      ingenlunde forngte dig." Liges sagde ogs alle Disciplene.

 36.  Da kommer Jesus med dem til en Grd, som kaldes Gethsemane, og
      han siger til Disciplene: "Stter eder her, medens jeg gr
      derhen og beder."
 37.  Og han tog Peter og Zebedus's to Snner med sig, og han
      begyndte at bedrves og svarlig at ngstes.
 38.  Da siger han til dem: "Min Sjl er dybt bedrvet indtil Dden;
      bliver her og vger med mig!"
 39.  Og han gik lidt frem, faldt p sit Ansigt, bad og sagde: "Min
      Fader! er det muligt, da g denne Kalk mig forbi; dog ikke som
      jeg vil, men som du vil."
 40.  Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger
      til Peter: "S kunde I da ikke vge een Time med mig!
 41.  Vger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! nden er
      vel redebon, men Kdet er skrbeligt."
 42.  Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis
      denne Kalk ikke kan g mig forbi, uden jeg drikker den, da ske
      din Villie!"
 43.  Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres jne vare
      betyngede.
 44.  Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde
      atter det samme Ord.
 45.  Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdeles
      og Hvile eder? Se, Timen er nr, og Menneskesnnen forrdes i
      Synderes Hnder.
 46.  Str op, lader os g; se, han, som forrder mig, er nr."

 47.  Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og
      med ham en stor Skare, med Svrd og Knipler, fra
      Yppersteprsterne og Folkets ldste.
 48.  Men han, som forrdte ham, havde givet dem et Tegn og sagt:
      "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!"
 49.  Og han trdte straks hen til Jesus og sagde: "Hil vre dig,
      Rabbi!" og kyssede ham.
 50.  Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da trdte
      de til og lagde Hnd p Jesus og grebe ham.
 51.  Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hnden ud og drog
      sit Svrd og slog Yppersteprstens Tjener og huggede hans re
      af.
 52.  Da siger Jesus til ham: "Stik dit Svrd igen p dets Sted; thi
      alle de, som tage Svrd, skulle omkomme ved Svrd.
 53.  Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, s han nu
      tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
 54.  Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det br g sledes
      til?"
 55.  I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere gede ud
      ligesom imod en Rver med Svrd og Knipler for at fange
      mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lrte, og I grebe mig
      ikke.
 56.  Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde
      opfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

 57.  Men de, som havde grebet Jesus, frte ham hen til
      Yppersteprsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ldste vare
      forsamlede.
 58.  Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Yppersteprstens Grd, og
      han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad
      Udgang det vilde f.
 59.  Men Yppersteprsterne og hele Rdet sgte falsk Vidnesbyrd imod
      Jesus, for at de kunde aflive ham.
 60.  Og de fandt intet, endsknt der trdte mange falske Vidner frem.
      Men til sidst trdte to frem og sagde:
 61.  "Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i
      tre Dage."
 62.  Og Yppersteprsten stod op og sagde til ham: "Svarer du intet
      p, hvad disse vidne imod dig?"
 63.  Men Jesus tav. Og Yppersteprsten tog til Orde og sagde til ham:
      "Jeg besvrger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er
      Kristus, Guds Sn."
 64.  Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra
      nu af skulle I se Menneskesnnen sidde ved Kraftens hjre Hnd
      og komme p Himmelens Skyer."
 65.  Da snderrev Yppersteprsten sine Klder og sagde: "Han har talt
      bespotteligt; hvad have vi lngere Vidner ndig? se, nu have I
      hrt Bespottelsen.
 66.  Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til
      Dden."
 67.  Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Nveslag; andre sloge
      ham p Kinden
 68.  og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?"

 69.  Men Peter sad udenfor i Grden; og en Pige kom hen til ham og
      sagde: "Ogs du var med Jesus Galileren."
 70.  Men han ngtede det i alles Phr og sagde: "Jeg forstr ikke,
      hvad du siger."
 71.  Men da han gik ud i Portrummet, s en anden Pige ham; og hun
      siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth."
 72.  Og han ngtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det
      Menneske."
 73.  Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter:
      "Sandelig, ogs du er en af dem. dit Ml rber dig jo ogs."
 74.  Da begyndte han at forbande sig og svrge: "Jeg kender ikke det
      Menneske." Og straks galede Hanen.
 75.  Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "Frend Hanen
      galer, skal du forngte mig tre Gange." Og han gik udenfor og
      grd bitterligt.

Matt. 27

  1.  Men da det var blevet Morgen, holdt alle Yppersteprsterne og
      Folkets ldste Rd imod Jesus for at aflive ham.
  2.  Og de bandt ham og frte ham bort og overgave ham til
      Landshvdingen Pontius Pilatus.

  3.  Da nu Judas, som forrdte ham, s, at han var bleven domfldt,
      fortrd han det og bragte de tredive Slvpenge tilbage til
      Yppersteprsterne og de ldste og sagde:
  4.  "Jeg har syndet, idet jeg forrdte uskyldigt Blod." Men de
      sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."
  5.  Og han kastede Slvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og
      hngte sig.
  6.  Men Yppersteprsterne toge Slvpengene og sagde: "Det er ikke
      tilladt at lgge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."
  7.  Men efter at have holdt Rd kbte de Pottemagermarken derfor til
      Gravsted for de fremmede.
  8.  Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
  9.  Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger:
      "Og de toge de tredive Slvpenge, Prisen for den vurderede, hvem
      de vurderede for Israels Brn,
 10.  og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."

 11.  Men Jesus blev stillet for Landshvdingen, og Landshvdingen
      spurgte ham og sagde: "Er du Jdernes Konge?" Men Jesus sagde
      til ham: "Du siger det."
 12.  Og da han blev anklaget af Yppersteprsterne og de ldste,
      svarede han intet.
 13.  Da siger Pilatus til ham: "Hrer du ikke, hvor meget de vidne
      imod dig?"
 14.  Og han svarede ham end ikke p et eneste Ord, s at
      Landshvdingen undrede sig sre.
 15.  Men p Hjtiden plejede Landshvdingen at lslade Mngden een
      Fange, hvilken de vilde.
 16.  Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
 17.  Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville
      I, at jeg skal lslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes
      Kristus?"
 18.  Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
 19.  Men medens han sad p Dommersdet, sendte hans Hustru Bud til
      ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfrdige; thi jeg har
      lidt meget i Dag i en Drm fr hans Skyld."
 20.  Men Yppersteprsterne og de ldste overtalte Skarerne til, at de
      skulde begre Barabbas, men ihjelsl Jesus.
 21.  Og Landshvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to
      ville I, at jeg skal lslade eder?" Men de sagde: "Barabas."
 22.  Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gre med Jesus, som
      kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfstet!"
 23.  Men Landshvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de
      rbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfstet!"
 24.  Men da Pilatus s, at han intet udrettede, men at der blev
      strre Larm, tog han Vand og toede sine Hnder i Mngdens Psyn
      og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfrdiges Blod; ser I
      dertil!"
 25.  Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og
      over vore Brn!"
 26.  Da lslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav
      ham hen til at korsfstes.

 27.  Da toge Landshvdingens Stridsmnd Jesus med sig ind i Borgen og
      samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
 28.  Og de afkldte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
 29.  Og de flettede en Krone af Torne og satte den p hans Hoved og
      gave ham et Rr i hans hjre Hnd; og de faldt p Kn for ham og
      spottede ham og sagde: "Hil vre dig, du Jdernes Konge!"
 30.  Og de spyttede p ham og toge Rret og sloge ham p Hovedet.
 31.  Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og ifrte ham
      hans egne Klder og frte ham hen for at korsfste ham.

 32.  Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn
      Simon; ham tvang de til at bre hans Kors.
 33.  Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt:
      "Hovedskalsted",
 34.  gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte
      det, vilde han ikke drikke.
 35.  Men da de havde korsfstet ham, delte de hans Klder imellem sig
      ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af
      Profeten: "De delte mine Klder imellem sig og kastede Lod om
      mit Kldebon."
 36.  Og de sade der og holdt Vagt over ham.
 37.  Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven
      sledes: "Dette er Jesus, Jdernes Konge."
 38.  Da bliver der korsfstet to Rvere sammen med ham, en ved den
      hjre og en ved den venstre Side,
 39.  Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede p deres
      Hoveder og sagde:
 40.  "Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels
      dig selv; er du Guds Sn, da stig ned af Korset!"
 41.  "Liges spottede Yppersteprsterne tillige med de skriftkloge og
      de ldste og sagde:
 42.  "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han
      Israels Konge, s lad ham nu stige ned af Korset, s ville vi
      tro p ham.
 43.  Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag i
      ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Sn."
 44.  Og p samme Mde hnede ogs Rverne ham, som vare korsfstede
      med ham.
 45.  Men fra den sjette Time blev der Mrke over hele Landet indtil
      den niende Time.
 46.  Og ved den niende Time rbte Jesus med hj Rst og sagde: "Eli!
      Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du
      forladt mig?"
 47.  Men nogle af dem, som stode der og hrte det, sagde: "Han kalder
      p Elias."
 48.  Og straks lb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med
      Eddike og stak den p et Rr og gav ham at drikke.
 49.  Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at
      frelse ham."
 50.  Men Jesus rbte atter med hj Rst og opgav nden.
 51.  Og se, Forhnget i Templet splittedes i to Stykker, fra verst
      til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
 52.  og Gravene bnedes; og mange af de hensovede helliges legemer
      bleve oprejste,
 53.  og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den
      hellige Stad og viste sig for mange.
 54.  Men da Hvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over
      Jesus, s Jordsklvet, og hvad der skete, frygtede de sre og
      sagde: "Sandelig, denne var Guds Sn."
 55.  Men der var mange Kvinder der, som s til i Frastand, hvilke
      havde fulgt Jesus fra Galila og tjent ham.
 56.  Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs
      Moder, og Zebedus's Snners Moder.

 57.  Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimatha, ved
      Navn Josef, som ogs selv var bleven Jesu Discipel.
 58.  Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus,
      at det skulde udleveres.
 59.  Og Josef tog Legemet og svbte det i et rent, fint Linklde
 60.  og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i
      Klippen, og vltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik
      bort.
 61.  Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige
      over for Graven.

 62.  Men den nste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen,
      forsamlede Yppersteprsterne og Fariserne sig hos Pilatus
 63.  og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfrer sagde,
      medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
 64.  Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje
      Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjle ham og
      sige til Folket: "Han er oprejst fra de dde; og da vil den
      sidste Forfrelse blive vrre end den frste,"
 65.  Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; gr hen og bevogter
      den sikkert, som I bedst vide!"
 66.  Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at
      have sat Segl for Stenen.

Matt. 28

  1.  Men efter Sabbaten, da det gryede ad den frste Dag i Ugen, kom
      Maria Magdalene og den anden Maria for at se til Graven.
  2.  Og se, der skete et stort Jordsklv; thi en Herrens Engel for
      ned fra Himmelen og trdte til og vltede Stenen bort og satte
      sig p den.
  3.  Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Kldebon hvidt som
      Sne.
  4.  Men de, som holdt Vagt, sklvede af Frygt for ham og bleve som
      dde.
  5.  Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: "I skulle ikke
      frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsfstede.
  6.  Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kommer
      hid, ser Stedet, hvor Herren l!
  7.  Og gr hastigt hen og siger hans Disciple, at han er opstanden
      fra de dde; og se, han gr forud for eder til Galila; der
      skulle I se ham. Se, jeg har sagt eder det."
  8.  Og de gik hastig bort fra Graven med Frygt og stor Glde og lb
      hen for at forkynde hans Disciple det.
  9.  Men medens de gik for at forkynde hans Disciple det, se, da
      mdte Jesus dem og sagde: "Hil vre eder!" Men de trdte til og
      omfavnede hans Fdder og tilbade ham.
 10.  Da siger Jesus til dem: "Frygter ikke! gr hen og forkynder mine
      Brdre, at de skulle g bort til Galila, og der skulle de se
      mig."

 11.  Men medens de gik derhen, se da kom nogle af Vagten ind i Staden
      og meldte Yppersteprsterne alt det, som var sket.
 12.  Og de samledes med de ldste og holdt Rd og gave Stridsmndene
      rigelige Penge
 13.  og sagde: "Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham,
      medens vi sov.
 14.  Og dersom Landshvdingen fr det at hre, ville vi stille ham
      tilfreds og holde eder angerlse."
 15.  Men de toge Pengene og gjorde, som det var lrt dem. Og dette
      Ord blev udspredt iblandt Jderne indtil den Dag i Dag.

 16.  Men de elleve Disciple gik til Galila, til det Bjerg, hvor
      Jesus havde sat dem Stvne.
 17.  Og da de s ham tilbade de ham; men nogle tvivlede.
 18.  Og Jesus trdte frem, talte til dem og sagde: "Mig er given al
      Magt i Himmelen og p Jorden.
 19.  Gr derfor hen og grer alle Folkeslagene til mine Disciple,
      idet I dbe dem til Faderens og Snnens og den Hellignds Navn,
 20.  og idet I lre dem at holde alt det, som jeg har befalet
      eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende."


Markus

Markus 1

  1.  Jesu Kristi, Guds Sns, Evangeliums Begyndelse er sledes,
  2.  som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min
      Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
  3.  Der er en Rst af en, som rber i rkenen: Bereder Herrens Vej,
      grer hans Stier jvne!"
  4.  Johannes kom, han, som dbte i rkenen og prdikede
      Omvendelses-Db til Syndernes Forladelse.
  5.  Og hele Judas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve dbt, af
      ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder
  6.  Og Johannes var kldt i Kamelhr og havde et Lderblte om sin
      Lnd og spiste Grshopper og vild Honning.
  7.  Og han prdikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er
      strkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er vrdig at bje mig
      ned og lse.
  8.  Jeg har dbt eder med Vand, men han skal dbe eder med den
      Hellignd."

  9.  Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galila og
      blev dbt af Johannes i Jordan.
 10.  Og straks da han steg op af Vandet, s han Himlene skilles ad og
      nden ligesom en Due dale ned over ham;
 11.  og der kom en Rst fra Himlene: "Du er min Sn, den elskede, i
      dig har jeg Velbehag."

 12.  Og straks driver nden ham ud i rkenen.
 13.  Og han var i rkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af
      Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

 14.  Men efter at Johannes var kastet i Fngsel, kom Jesus til
      Galila og prdikede Guds Evangelium
 15.  og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nr;
      omvender eder og tror p Evangeliet!"

 16.  Og medens han gik langs Galilas S, s han Simon og Simons
      Broder Andreas i Frd med at kaste Garn i Sen; thi de vare
      Fiskere.
 17.  Og Jesus sagde til dem: "Flger efter mig, s vil jeg gre eder
      til Menneskefiskere."
 18.  Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
 19.  Og da han gik lidt videre frem, s han, Jakob, Zebedus's Sn,
      og hans Broder Johannes, som ogs vare i Frd med at bde deres
      Garn i Skibet;
 20.  og han kaldte straks p dem, og de forlode deres Fader Zebedus
      i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

 21.  Og de g ind i Kapernaum. Og straks p Sabbaten gik han ind i
      Synagogen og lrte,
 22.  og de bleve slagne af Forundring over hans Lre; thi han lrte
      dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
 23.  Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren nd, og han
      rbte hjt
 24.  og sagde: "Hvad have vi med dig at gre, Jesus af Nazareth? Er
      du kommen for at delgge os; jeg kender dig, hvem du er, du
      Guds hellige."
 25.  Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"
 26.  Og den urene nd sled i ham og rbte med hj Rst og for ud af
      ham.
 27.  Og de bleve alle forfrdede, s at de spurgte hverandre og
      sagde: "Hvad er dette? en ny Lre med Myndighed; ogs over de
      urene nder byder han, og de lyde ham."
 28.  Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende
      Land i Galila.

 29.  Og straks, da de vare gede ud af Synagogen, kom de ind i Simons
      og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
 30.  Men Simons Svigermoder l og havde Feber, og straks tale de til
      ham om hende;
 31.  og han gik hen til hende, tog hende ved Hnden og rejste hende
      op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
 32.  Men da det var blevet Aften, og Solen var get ned, frte de til
      ham alle de syge og besatte,
 33.  og hele Byen var forsamlet foran Dren.
 34.  Og han helbredte mange, som lede af mange Hnde Sygdomme, og han
      uddrev mange onde nder; og han tillod ikke de onde nder at
      tale, fordi de kendte ham.

 35.  Og om Morgenen lnge fr Dag stod han op og gik ud og gik hen
      til et de Sted, og der bad han:
 36.  Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
 37.  Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig."
 38.  Og han siger til dem: "Lader os g andetsteds hen til de
      nrmeste Smbyer, for at jeg kan prdike ogs der; thi dertil er
      jeg udget."
 39.  Og han kom og prdikede i deres Synagoger i hele Galila og
      uddrev de onde nder.

 40.  Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder p Kn for
      ham og siger til ham: "Om du vil, s kan du rense mig."
 41.  Og han ynkedes inderligt og udrakte Hnden og rrte ved ham og
      siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!"
 42.  Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
 43.  Og han drev ham straks bort, idet han bd ham strengt
 44.  og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen
      herom; men g hen, fremstil dig selv for Prsten, og offer for
      din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for
      dem!"
 45.  Men da han kom ud, begyndte han at fortlle meget og udsprede
      Rygtet derom, s at han ikke mere kunde g benlyst ind i en By;
      men han var udenfor p de Steder, og de kom til ham alle Vegne
      fra.

Markus 2

  1.  Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum,
      spurgtes det, at han var hjemme.
  2.  Og der samledes mange, s at der ikke mere var Plads, end ikke
      foran Dren; og han talte Ordet til dem.
  3.  Og de komme og bringe til ham en vrkbruden, der blev bren af
      fire.
  4.  Og da de ikke kunde komme nr til ham for Folkeskaren, toge de
      Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de
      Sengen ned, hvorp den vrkbrudne l.
  5.  Og da Jesus s deres Tro, siger han til den vrkbrudne: "Sn!
      dine Synder ere forladte."
  6.  Men nogle af de skriftkloge sade der og tnkte i deres Hjerter:
  7.  "Hvorfor taler denne sledes.? Han taler bespotteligt. Hvem kan
      forlade Synder uden een, nemlig Gud?"
  8.  Og Jesus kendte straks i sin nd, at de tnkte sledes ved sig
      selv, og sagde til dem: "Hvorfor tnke I dette i eders Hjerter?
  9.  Hvilket er lettest, at sige til den vrkbrudne: Dine Synder ere
      forladte, eller at sige: St op, og tag din Seng, og g?
 10.  Men for at I skulle vide, at Menneskesnnen har Magt p Jorden
      til at forlade Synder," siger han til den vrkbrudne:
 11.  "Jeg siger dig: St op, tag din Seng, og g til dit Hus!"
 12.  Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles jne, s
      de alle bleve forfrdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have vi
      set noget sdant."

 13.  Og han gik atter ud langs Sen, og hele Skaren kom til ham, og
      han lrte dem.
 14.  Og da han gik forbi, s han Levi, Alfus's Sn sidde ved
      Toldboden, og han siger til ham: "Flg mig!" Og han stod op og
      fulgte ham.
 15.  Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere
      og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de
      vare mange. Og der fulgte ogs
 16.  nogle skriftkloge af Fariserne med ham, og da de s, at han
      spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: "Han
      spiser og drikker med Toldere og Syndere!"
 17.  Og da Jesus hrte det, siger han til dem: "De raske trnge ikke
      til Lge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde
      retfrdige, men Syndere."

 18.  Og Johannes's Disciple og Fariserne fastede, og de komme og
      sige til ham: "Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisernes
      Disciple, men dine Disciple faste ikke?"
 19.  Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene faste, medens
      Brudgommen er hos dem? S lnge de have Brudgommen hos sig kunne
      de ikke faste.
 20.  Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da
      skulle de faste p den Dag.
 21.  Ingen syr en Lap af uvalket Klde p et gammelt Kldebon; ellers
      river den nye Lap p det gamle Kldebon dette itu, og der bliver
      et vrre Hul.
 22.  Og ingen kommer ung Vin p gamle Lderflasker; ellers sprnger
      Vinen Lderflaskerne, og Vinen delgges svel som
      Lderflaskerne; men kom ung Vin p nye Lderflasker!"

 23.  Og det skete, at han vandrede p Sabbaten igennem en Sdemark,
      og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.
 24.  Og Fariserne sagde til ham: "Se, hvorfor gre de p Sabbaten,
      hvad der ikke er tilladt?"
 25.  Og han siger til dem "Have I aldrig lst, hvad David gjorde, da
      han kom i Nd og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?
 26.  Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Yppersteprst,
      og spiste Skuebrdene, som det ikke er nogen tilladt at spise
      uden Prsterne, og gav ogs dem, som vare med ham?"
 27.  Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og
      ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
 28.  Derfor er Menneskesnnen Herre ogs over Sabbaten."

Markus 3

  1.  Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som
      havde en vissen Hnd.
  2.  Og de toge Vare p ham, om han vilde helbrede ham p Sabbaten,
      for at de kunde anklage ham.
  3.  Og han siger til Manden, som havde den visne Hnd!"Trd frem her
      i Midten!"
  4.  Og han siger til dem: "Er det tilladt at gre godt p Sabbaten
      eller at gre ondt, at frelse Liv eller at sl ihjel?" Men de
      tav.
  5.  Og han s omkring p dem med Vrede, bedrvet over deres Hjertes
      Forhrdelse, og siger til Manden: "Rk din Hnd ud!" og han
      rakte den ud, og hans Hnd blev sund igen.
  6.  Og Fariserne gik straks ud og holdt Rd med Herodianerne imod
      ham, hvorledes de kunde sl ham ihjel.

  7.  Og Jesus drog med sine Disciple bort til Sen, og en stor Mngde
      fulgte med fra Galila; og fra Juda
  8.  og fra Jerusalem og fra Iduma og Landet hinsides Jordan og fra
      Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mngde, da de
      hrte, hvor store Gerninger han gjorde.
  9.  Og han sagde til sine Disciple, at en Bd skulde vre til Rede
      til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trnge ham.
 10.  Thi han helbredte mange, s at alle, som havde Plager, styrtede
      ind p ham for at rre ved ham.
 11.  Og nr de urene nder s ham, faldt de ned for ham og rbte og
      sagde: "Du er Guds Sn."
 12.  Og han truede dem meget, at de ikke mtte gre ham kendt.

 13.  Og han stiger op p Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde;
      og de gik hen til ham.
 14.  Og han beskikkede tolv, til at de skulde vre hos ham, og til at
      han kunde udsende dem til at prdike
 15.  og at have Magt til at uddrive de onde nder.
 16.  Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
 17.  fremdeles Jakob, Zebedus's Sn, og Johannes, Jakobs Broder, og
      han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensnner;
 18.  og Andreas og Filip og Bartholomus og Matthus og Thomas og
      Jakob, Alfus's Sn, og Thaddus og Simon Kananeren
 19.  og Judas Iskariot, han, som forrdte ham.

 20.  Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, s at de end
      ikke kunne f Mad.
 21.  Og da hans nrmeste hrte det, gik de ud for at drage ham til
      sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."
 22.  Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han
      har Beelzebul, og ved de onde nders Fyrste uddriver han de onde
      nder:"
 23.  Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser:
      "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
 24.  Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige
      ikke best.
 25.  Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus
      ikke kunne best.
 26.  Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i
      Splid med sig selv, kan han ikke best, men det er ude med ham.
 27.  Men ingen kan g ind i den strkes Hus og rve hans Ejendele,
      uden han frst binder den strke, og da kan han plyndre hans
      Hus.
 28.  Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes
      Brn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end
      tale;
 29.  men den. som taler bespotteligt imod den Hellignd, har
      evindeligt ingen Forladelse, men skal vre skyldig i en evig
      Synd."
 30.  De sagde nemlig: "Han har en uren nd."

 31.  Og hans Moder,og hans Brdre komme, og de stode udenfor og
      sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
 32.  Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder
      og dine; Brdre og dine Sstre ere udenfor og sprge efter dig."
 33.  Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brdre?"
 34.  Og han s omkring p dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se,
      her er min Moder og mine Brdre!
 35.  Thi den, som gr Guds Villie, det er min Broder og Sster og
      Moder."

Markus 4

  1.  Og han begyndte atter at lre ved sen. Og en meget stor Skare
      samles om ham, s at han mtte g om Bord og stte sig i et Skib
      p Sen; og hele Skaren var p Land ved Sen.
  2.  Og han lrte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin
      Undervisning:
  3.  "Hrer til: Se, en Sdemand gik ud at s.
  4.  Og det skete, idet han sede, at noget faldt ved Vejen, og
      Fuglene kom og de det op.
  5.  Og noget faldt p Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og
      det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
  6.  Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde
      Rod, visnede det.
  7.  Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte
      det, og det bar ikke Frugt.
  8.  Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skd frem og
      voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
  9.  Og han sagde: "Den som har ren at hre med, han hre!"

 10.  Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de
      tolv ham om Lignelserne.
 11.  Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men
      dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
 12.  for at de, sknt seende, skulle se og ikke indse og, sknt
      hrende, skulle hre og ikke forst, for at de ikke skulle
      omvende sig og f Forladelse "

 13.  Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes
      ville I da forst alle de andre Lignelser?
 14.  Sdemanden sr Ordet.
 15.  Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver set, og nr de
      hre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er set i
      dem.
 16.  Og ligeledes de, som blive sede p Stengrunden, det er dem,
      som, nr de hre Ordet, straks modtage det med Glde;
 17.  og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid;
      derefter, nr der kommer Trngsel eller forflgelse for Ordets
      Skyld, forarges de straks.
 18.  Og andre ere de, som blive sede blandt Torne; det er dem, som
      have hrt Ordet
 19.  og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forfrelse og
      Begringerne efter de andre Ting komme ind og kvle Ordet, s
      det bliver uden Frugt.
 20.  Og de, der bleve sede i god Jord, det er dem, som hre Ordet og
      modtage det og bre Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede
      Fold."

 21.  Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sttes under
      Skppen eller under, Bnken? Mon ikke for at sttes p
      Lysestagen?
 22.  Thi ikke er noget skjult uden for at benbares; ej heller er det
      blevet lnligt uden for at komme for Lyset.
 23.  Dersom nogen har ren at hre med, han hre!"
 24.  Og han sagde til dem: "Agter p, hvad I hre! Med hvad Ml I
      mle, skal der tilmles eder, og der skal gives eder end mere.
 25.  Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra
      ham skal endog det tages, som han har."

 26.  Og han sagde: "Med Guds Rige er det sledes, som nr en Mand har
      lagt Sden i Jorden
 27.  og sover og str op Nat og Dag, og Sden spirer og bliver hj,
      han ved ej selv hvorledes.
 28.  Af sig selv brer Jorden Frugt, frst Str, derefter Aks,
      derefter fuld Krne i Akset;
 29.  men nr Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi
      Hsten er for Hnden."

 30.  Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under
      hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
 31.  Det er som et Sennepskorn, som, nr det ss i Jorden, er mindre
      end alt andet Fr p Jorden,
 32.  og nr det er set, vokser det op og bliver strre end alle
      Urterne og skyder store Grene, s at Himmelens Fugle kunne bygge
      Rede i dets Skygge."
 33.  Og i mange sdanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som
      de kunde fatte det.
 34.  Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde
      han det alt sammen for sine Disciple.

 35.  Og p den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem:
      "Lader os fare over til hin Side!"
 36.  Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet;
      men der var ogs andre Skibe med ham.
 37.  Og der kommer en strk Stormvind, og Blgerne sloge ind i
      Skibet, s at Skibet allerede var ved at fyldes.
 38.  Og han var i Bagstavnen og sov p en Hovedpude, og de vkke ham
      og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forg?"
 39.  Og han stod op og truede Vinden og sagde til Sen: "Ti, vr
      stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
 40.  Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I s bange? Hvorfor have I
      ikke Tro?"
 41.  Og de frygtede sre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne
      siden bde Vinden og Sen ere ham lydige?"

Markus 5

  1.  Og de kom over til hin Side af Sen til Gerasenernes Land.
  2.  Og da han trdte ud af Skibet, kom der ham straks i Mde ud fra
      Gravene en Mand med en uren nd.
  3.  Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde lnger binde ham,
      end ikke med Lnker.
  4.  Thi han havde ofte vret bunden med Bjer og Lnker, og Lnkerne
      vare sprngte af ham og Bjerne snderslidte, og ingen kunde
      tmme ham.
  5.  Og han var altid Nat og Dag i Gravene og p Bjergene, skreg og
      slog sig selv med Sten.
  6.  Men da han s Jesus. Langt borte, lb han hen og kastede sig ned
      for ham
  7.  og rbte med hj Rst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gre,
      Jesus, den hjeste Guds Sn? Jeg besvger dig ved Gud, at du
      ikke piner mig."
  8.  Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene nd!"
  9.  Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham:
      "Legion er mit Navn; thi vi ere mange."
 10.  Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
 11.  Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som grssede;
 12.  og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, s vi m fare i
      dem."
 13.  Og han tilstedte dem det. Og de urene nder fore ud og fore i
      Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Sen,
      omtrent to Tusinde, og de druknede i Sen
 14.  Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og p Landet; og
      de kom for at se, hvad det var, som var sket.
 15.  Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft
      Legionen, sidde pkldt og ved Samling, og de frygtede.
 16.  Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var get
      den besatte, og om Svinene.
 17.  Og de begyndte at bede ham om, at han vilde g bort fra deres
      Egn.
 18.  Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde vret besat,
      ham om, at han mtte vre hos ham.
 19.  Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "G til dit
      Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har
      gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig."
 20.  Og han gik bort og begyndte at kundgre i Bekapolis, hvor store
      Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.

 21.  Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes
      der en stor Skare om ham, og han var ved Sen.
 22.  Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da
      han ser ham, falder han ned for hans Fdder.
 23.  Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er p sit
      yderste; o! at du vilde komme og lgge Hnderne p hende, for at
      hun m frelses og leve!"
 24.  Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de
      trngte ham.
 25.  Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv r,
 26.  og hun havde djet meget af mange Lger og havde tilsat alt,
      hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tvrtimod,
      det var blevet vrre med hende.
 27.  Da hun havde hrt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rrte ved
      hans Kldebon.
 28.  Thi hun sagde: "Dersom jeg rrer blot ved hans Klder, bliver
      jeg frelst."
 29.  Og straks trredes hendes Blods Kilde, og hun mrkede i sit
      Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.
 30.  Og straks da Jesus mrkede p sig selv, at den Kraft var udget
      fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rrte ved
      mine Klder?"
 31.  Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trnger dig,
      og du siger: Hvem rrte ved mig?"
 32.  Og han s sig om for at se hende, som havde gjort dette.
 33.  Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun
      frygtende og bvende og faldt ned for ham og sagde ham hele
      Sandheden.
 34.  Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; g
      bort med Fred, og vr helbredt fra din Plage!"
 35.  Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens
      Hus og sige: "Din Datter er dd, hvorfor umager du Mesteren
      lngere?"
 36.  Men Jesus hrte det Ord, som blev sagt, og han siger til
      Synagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!"
 37.  Og han tilstedte ingen at flge med sig uden Peter og Jakob og
      Johannes, Jakobs Broder.
 38.  Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en
      larmende Hob, der grd og hylede meget.
 39.  Og han gr ind og siger til dem: "Hvorfor larme og grde I?
      Barnet er ikke dd, men det sover."
 40.  Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets
      Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gr ind, hvor Barnet
      var.
 41.  Og han tager Barnet ved Hnden og siger til hende: "Talitha
      kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, st op!"
 42.  Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv r
      gammel. Og de bleve straks overmde forfrdede
 43.  Og han bd dem meget, at ingen mtte f dette at vide; og han
      sagde, at de skulde give hende noget at spise.

Markus 6

  1.  Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fdreneby, og hans
      Disciple flge ham.
  2.  Og da det blev Sabbat, begyndte han at lre i Synagogen, og de
      mange, som hrte ham, bleve slagne af Forundring og sagde:
      "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er
      given ham,og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans
      Hnder!
  3.  Er denne ikke Tmmermanden, Marias Sn og Jakobs og Joses's og
      Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Sstre her hos os?"
      Og de forargedes p ham.
  4.  Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit
      eget Fdreland og iblandt sine Slgtninge og i sit Hus."
  5.  Og han kunde ikke gre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han
      Hnderne p nogle f syge og helbredte dem
  6.  Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i
      Landsbyerne der omkring og lrte.

  7.  Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og
      to, og gav dem Magt over de urene nder.
  8.  Og han bd dem, at de skulde intet tage med p Vejen uden en
      Stav alene, ikke Brd, ikke Taske, ikke Kobber i Bltet,
  9.  men have Sko p og: "Ifrer eder ikke to Kjortler!"
 10.  Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I
      blive, indtil I drage bort fra Stedet.
 11.  Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil hre eder, der
      skulle I g bort fra og afryste Stvet under eders Fdder til
      Vidnesbyrd imod dem."
 12.  Og de gik ud og prdikede, at man skulde omvende sig.
 13.  Og de dreve onde nder ud og salvede mange syge med Olie og
      helbredte dem.

 14.  Og Kong Herodes hrte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og
      han sagde: "Johannes Dberen er oprejst fra de dde, og derfor
      virke Krfterne i ham."
 15.  Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet
      ligesom en af Profeterne."
 16.  Men da Herodes hrte det, sagde han: "Johannes, som jeg har
      ladet halshugge, han er oprejst."
 17.  Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og
      kaste i Fngsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld;
      thi han havde taget hende til gte.
 18.  Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at
      have din Broders Hustru."
 19.  Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne sl ham ihjel, og
      hun kunde det ikke.
 20.  Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var
      en retfrdig og hellig Mand, og han holdt sin Hnd over ham; og
      nr han hrte ham, var han tvivlrdig om mange Ting, og han
      hrte ham gerne.
 21.  Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes p sin Fdselsdag
      gjorde et Gstebud for sine Stormnd og Krigsversterne og de
      ypperste i Galila,
 22.  og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun
      Herodes og Gsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om
      hvad som helst du vil, s vil jeg give dig det."
 23.  Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil
      jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
 24.  Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?"
      Men hun sagde: "Om Johannes Dberens Hoved."
 25.  Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg
      vil, at du straks giver mig Johannes Dberens Hoved p et Fad."
 26.  Om end Kongen blev meget bedrvet, vilde han dog for Edernes og
      Gsternes Skyld ikke afvise hende:
 27.  Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans
      Hoved
 28.  Og denne gik hen og halshuggede ham i Fngselet; og han bragte
      hans Hoved p et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til
      sin Moder.
 29.  Og da hans Disciple hrte det, kom de og toge hans Lig og lagde
      det i en Grav.

 30.  Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad
      de havde gjort, og hvad de havde lrt.
 31.  Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et de Sted
      og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og
      de havde ikke engang Ro til at spise.
 32.  Og de droge bort i Skibet til et de Sted afsides.
 33.  Og man s dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods
      strmmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom fr end de.
 34.  Og da han gik i Land, s han en stor Skare, og han ynkedes
      inderligt over dem; thi de vare som Fr, der ikke have Hyrde; og
      han begyndte at lre dem meget.
 35.  Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham
      og sagde: "Stedet er de, og Tiden er allerede fremrykket.
 36.  Lad dem g bort, for at de kunne g hen i de omliggende Grde og
      Landsbyer og kbe sig noget at spise."
 37.  Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de
      sige til ham: "Skulle vi g hen og kbe Brd for to Hundrede
      Denarer og give dem at spise?"
 38.  Men han siger til dem: "Hvor mange Brd have I? Gr hen og ser
      efter!" Og da de havde fet det at vide, sige de: "Fem, og to
      Fisk."
 39.  Og han bd dem at lade dem alle stte sig ned i sm Flokke i det
      grnne Grs.
 40.  Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme p hundrede og somme p
      halvtredsindstyve.
 41.  Og han tog de fem Brd og de to Fisk, s op til Himmelen og
      velsignede; og han brd Brdene og gav sine Disciple dem at
      lgge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
 42.  Og de spiste alle og bleve mtte.
 43.  Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogs af Fiskene.
 44.  Og de, som spiste Brdene, vare fem Tusinde Mnd.

 45.  Og straks ndte han sine Disciple til at g om Bord i Skibet og
      i Forvejen stte over til hin Side, til Bethsajda, medens han
      selv lod Skaren g bort.
 46.  Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op p Bjerget for
      at bede.
 47.  Og da det var blevet silde, var Skibet midt p Sen og han alene
      p Landjorden.
 48.  Og da han s, at de havde deres Nd med at ro (thi Vinden var
      dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende
      p Sen. Og han vilde g dem forbi.
 49.  Men da de s ham vandre p Sen, mente de, at det var et
      Spgelse, og de skrege.
 50.  Thi de s ham alle og bleve forfrdede. Men han talte straks med
      dem og sagde til dem: "Vrer frimodige, det er mig, frygter
      ikke!"
 51.  Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de
      forfrdedes over al Mde ved sig selv.
 52.  Thi de havde ikke fet Forstand af det, som var sket med
      Brdene; men deres Hjerte var forhrdet

 53.  Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og
      lagde til der.
 54.  Og da de trdte ud af Skibet, kendte man ham straks.
 55.  Og de lb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge p
      deres Senge omkring, hvor de hrte, at han var.
 56.  Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller
      Grde, lagde de de syge p Torvene og bade ham om, at de mtte
      rre blot ved Fligen af hans Kldebon; og alle de, som rrte ved
      ham, bleve helbredte.

Markus 7

  1.  Og Fariserne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra
      Jerusalem, samle sig om ham.
  2.  Og da de s nogle af hans Disciple holde Mltid med vanhellige,
      det er utoede, Hnder
  3.  thi Fariserne og alle Jderne spise ikke uden at to Hnderne
      omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
  4.  og nr de komme fra Torvet, spise de ikke uden frst at tvtte
      sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde,
      Tvtninger af Bgere og Krus og Kobberkar og Bnke,
  5.  s spurgte Fariserne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre
      dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde
      Mltid med vanhellige Hnder?"
  6.  Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I
      Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk rer mig med Lberne,
      men deres Hjerte er langt borte fra mig.
  7.  Men de dyrke mig forgves, idet de lre Lrdomme, som ere
      Menneskers Bud."
  8.  I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."
  9.  Og han sagde til dem: "Smukt ophve I Guds Bud, for at I kunne
      holde eders Overlevering.
 10.  Thi Moses har sagt: "r din Fader og din Moder"; og:"Den, som
      hader Fader eller Moder, skal visselig d".
 11.  Men I sige: Nr en Mand siger til sin Fader eller sin Moder:
      "Det, hvormed du skulde vre hjulpen af mig, skal vre Korban
      (det er: Tempelgave),"
 12.  da tilstede I ham ikke mere at gre noget for sin Fader eller
      Moder,
 13.  idet I ophve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have
      overleveret; og mange lignende Ting gre I."
 14.  Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hrer
      mig alle, og forstr!
 15.  Der er intet uden for Mennesket, som, nr det gr ind i ham, kan
      gre ham uren; men hvad der gr ud af Mennesket, det er det, som
      gr Mennesket urent.
 16.  Dersom nogen har ren at hre med, han hre!"
 17.  Og da han var get ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte
      hans Disciple ham om Lignelsen.
 18.  Og han siger til dem: "Ere ogs I s uforstandige? Forst I
      ikke, at intet, som udefra gr ind i Mennesket, kan gre ham
      uren?
 19.  Thi det gr ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og gr ud ad
      den naturlige Vej, og sledes renses al Maden."
 20.  Men han sagde: "Det, som gr ud af Mennesket, dette gr
      Mennesket urent.
 21.  Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udg de onde Tanker,
      Utugt, Tyveri, Mord,
 22.  Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt je,
      Forhnelse, Hovmod, Fremfusenhed;
 23.  alle disse onde Ting udg indvortes fra og gre Mennesket
      urent."

 24.  Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og
      han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og
      han kunde dog ikke vre skjult;
 25.  men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren nd, havde hrt
      om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fdder;
 26.  (men Kvinden var grsk, af Herkomst en Syrofnikerinde), og hun
      bad ham om, at han vilde uddrive den onde nd af hendes Datter.
 27.  Og han sagde til hende: "Lad frst Brnene mttes; thi det er
      ikke smukt at tage Brnenes Brd og kaste det for de sm Hunde."
 28.  Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! ogs de sm Hunde
      de under Bordet af Brnenes Smuler."
 29.  Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld g bort; den onde
      nd er udfaren af din Datter"
 30.  Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende p Sengen
      og den onde nd udfaren.

 31.  Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon
      midt igennem Dekapolis's Egne til Galilas S.
 32.  Og de bringe ham en dv, som ogs vanskeligt kunde tale, og bede
      ham om, at han vilde lgge Hnden p ham.
 33.  Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans
      ren og spyttede og rrte ved hans Tunge
 34.  og s op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det
      er: lad dig op!
 35.  Og hans ren bnedes, og straks lstes hans Tunges Bnd, og han
      talte ret.
 36.  Og han bd dem, at de ikke mtte sige det til nogen; men jo mere
      han bd dem, desto mere kundgjorde de det.
 37.  Og de bleve over al Mde slagne af Forundring og sagde: "Han har
      gjort alle Ting vel; bde gr han, at de dve hre, og at
      mllse tale."

Markus 8

  1.  I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at
      spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
  2.  "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tvet hos
      mig i tre Dage og have intet at spise.
  3.  Og dersom jeg lader dem g fastende hjem, ville de vansmgte p
      Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."
  4.  Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mtte
      disse med Brd her i en rken?"
  5.  Og han spurgte dem: "Hvor mange Brd have I?" Og de sagde:"Syv."
  6.  Og han byder Skaren af stte sig ned p Jorden; og han tog de
      syv Brd, takkede, brd, dem og gav sine Disciple dem, at de
      skulde lgge dem for; og de lagde dem for Skaren.
  7.  Og de havde nogle f Smfisk; og han velsignede dem og sagde, af
      ogs disse skulde lgges for.
  8.  Og de spiste og bleve mtte; og de opsamlede af tiloversblevne
      Stykker syv Kurve.
  9.  Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem g bort.

 10.  Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til
      Dalmanuthas Egne.
 11.  Og Fariserne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte
      af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
 12.  Og han sukkede dybt i sin nd og siger: "Hvorfor forlanger denne
      Slgt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives
      denne Slgt noget Tegn!"
 13.  Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.

 14.  Og de havde glemt at tage Brd med og havde kun eet Brd med sig
      i Skibet.
 15.  Og han bd dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for
      Farisernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"
 16.  Og de tnkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brd."
 17.  Og da han mrkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tnke I p,
      at I ikke have Brd? Sknne I ikke endnu, og forst I ikke? Er
      eders Hjerte forhrdet?
 18.  Have I jne og se ikke? Og have I ren og hre ikke? Og komme I
      ikke i Hu?
 19.  Da jeg brd de fem Brd til de fem Tusinde, hvor mange Kurve
      fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."
 20.  "Og da jeg brd de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve
      fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."
 21.  Og han sagde til dem "Hvorledes forst I da ikke?"

 22.  Og de komme til Bethsajda. Og man frer en blind til ham og
      beder ham om, at han vil rre ved ham.
 23.  Og han tog den blinde ved Hnden og frte ham uden for Landsbyen
      og spyttede p hans jne og lagde Hnderne p ham og spurgte
      ham, om han s noget.
 24.  Og han s op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget
      ligesom Trer g omkring."
 25.  Derefter lagde han atter Hnderne p hans jne, og han blev
      klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
 26.  Og han sendte ham hjem og sagde: "Du m ikke g ind i Landsbyen,
      ej heller sige det til nogen i Landsbyen."

 27.  Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Ksarea
      Filippi; og p Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem:
      "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"
 28.  Og de sagde til ham: "Johannes Dberen; og andre: Elias; men
      andre: en af Profeterne."
 29.  Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter
      svarede og siger til ham: "Du er Kristus."
 30.  Og han bd dem strengt,at de ikke mtte sige nogen dette om ham.

 31.  Og han begyndte at lre dem, at Menneskesnnen skulde lide meget
      og forkastes af de ldste og Yppersteprsterne og de skriftkloge
      og ihjelsls og opst efter tre Dage.
 32.  Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og
      begyndte at stte ham i Rette.
 33.  Men han vendte sig og s p sine Disciple og irettesatte Peter
      og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er,
      men hvad Menneskers er."

 34.  Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde
      til dem: "Den, som vil flge efter mig, han forngte sig selv og
      tage sit Kors op og flge mig!
 35.  Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som
      mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse
      det.
 36.  Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at
      bde med sin Sjl?
 37.  Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjl?
 38.  Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og
      syndige Slgt, ved ham skal ogs Menneskesnnen skamme sig, nr
      han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."
      (Kap. 9.) 1 Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der
      er nogle af dem, som st her, der ingenlunde skulle smage Dden,
      frend de se Guds Rige vre kommet med Kraft."

Markus 9
  2.  Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med
      sig og frer dem alene afsides op p et hjt Bjerg, og han blev
      forvandlet for deres jne.
  3.  Og hans Klder bleve skinnende, meget hvide, s at ingen
      Blegemand p Jorden kan gre Klder s hvide.
  4.  Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede
      med Jesus.
  5.  Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt,
      at vi ere her, og lader os gre tre Hytter, dig en og Moses en
      og Elias en."
  6.  Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne
      helt forfrdede.
  7.  Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Rst kom fra
      Skyen: "Denne er min Sn, den elskede, hrer ham!"
  8.  Og pludseligt, da de s sig om, s de ingen mere uden Jesus
      alene hos dem.
  9.  Og da de gik ned fra Bjerget, bd han dem, at de ikke mtte
      fortlle nogen, hvad de havde set, frend Menneskesnnen var
      opstanden fra de dde.
 10.  Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre,
      hvad det er at opst fra de dde.

 11.  Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias
      br frst komme?"
 12.  Men han sagde til dem: "Elias kommer frst og genopretter
      alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesnnen? At han
      skal lide meget og foragtes.
 13.  Men jeg siger eder, at bde er Elias kommen, og de gjorde ved
      ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."

 14.  Og da de kom til Disciplene, s de en stor Skare omkring dem og
      skriftkloge, som tvistedes med dem.
 15.  Og straks studsede hele Skaren, da de s ham, og de lb hen og
      hilsede ham.
 16.  Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"
 17.  Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Sn til
      dig; han har en mlls nd.
 18.  Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han
      frder og skrer Tnder, og han visner hen; og jeg har sagt til
      dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."
 19.  Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slgt! hvor lnge
      skal jeg vre hos eder, hvor lnge skal jeg tle eder? Bringer
      ham til mig!"
 20.  Og de ledte ham frem til ham; og da han s ham, sled nden
      straks i ham, og han faldt om p Jorden og vltede sig og
      fraadede.
 21.  Og han spurgte hans Fader: "Hvor lnge er det siden, at dette er
      kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;
 22.  og den har ofte kastet ham bde i Ild og i Vand for at delgge
      ham; men om du formr noget, da forbarm dig over os, og hjlp
      os!"
 23.  Men Jesus sagde til ham: "Om du formr! Alle Ting ere mulige for
      den, som tror."
 24.  Straks rbte Barnets Fader og sagde med Trer: "Jeg tror, hjlp
      min Vantro!"
 25.  Men da Jesus s, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene
      nd og sagde til den: "Du mllse og dve nd! jeg byder dig,
      far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"
 26.  Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom
      dd, s at de fleste sagde: "Han er dd."
 27.  Men Jesus tog ham ved Hnden og rejste ham op; og han stod op.
 28.  Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i
      Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"
 29.  Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget,
      uden ved Bn og Faste."

 30.  Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galila; og han
      vilde ikke, at nogen skulde vide det.
 31.  Thi han lrte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesnnen
      overgives i Menneskers Hnder, og de skulle sl ham ihjel; og
      nr han er ihjelslet, skal han opst tre Dage efter."
 32.  Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at sprge ham.

 33.  Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset,
      spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre p
      Vejen?"
 34.  Men de tav; thi de havde talt med hverandre p Vejen om, hvem
      der var den strste.
 35.  Og han satte sig og kaldte p de tolv og siger til dem: "Dersom
      nogen vil vre den frste, han skal vre den sidste af alle og
      alles Tjener."
 36.  Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog
      det i Favn og sagde til dem:
 37.  "Den, som modtager eet af disse sm Brn for mit Navns Skyld,
      modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men
      den, som udsendte mig."

 38.  Johannes sagde til ham: "Mester! vi s en, som ikke flger os,
      uddrive onde nder i dit Navn; og vi forbd ham det, fordi han
      ikke flger os."
 39.  Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som
      gr en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde
      om mig.
 40.  Thi den, som ikke er imod os, er for os.
 41.  Thi den, som giver eder et Bger Vand at drikke i mit Navn,
      fordi I hre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal
      ingenlunde miste sin Ln

 42.  Og den, som forarger en af disse sm, som tro, for ham var det
      bedre, at der l en Mllesten om hans Hals, og han var kastet i
      Havet.
 43.  Og dersom din Hnd forarger dig, s hug den af; det er bedre for
      dig at g som en Krbling ind til Livet end at have to Hnder og
      fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,
 44.  hvor deres Orm ikke dr, og Ilden ikke udslukkes.
 45.  Og dersom din Fod forarger dig, s hug den af; det er bedre for
      dig at g lam ind til Livet end at have to Fdder og blive
      kastet i Helvede,
 46.  hvor deres Orm ikke dr, og Ilden ikke udslukkes.
 47.  Og dersom dit je forarger dig, s riv det ud; det er bedre for
      dig at g enjet ind i Guds Rige end at have to jne og blive
      kastet i Helvede,
 48.  hvor deres Orm ikke dr, og Ilden ikke udslukkes.
 49.  Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med
      Salt.)
 50.  Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltlst, hvormed ville
      I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder
      Fred med hverandre!"

Markus 10

  1.  Og han bryder op derfra og kommer til Judas Egne og Landet
      hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han
      lrte dem atter, som han plejede.
  2.  Og Fariserne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det
      en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
  3.  Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
  4.  Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og
      skille sig fra hende."
  5.  Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hrdheds Skyld skrev
      han eder dette Bud.
  6.  Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og
      Kvinde.
  7.  Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast
      ved sin Hustru;
  8.  og de to skulle blive til eet Kd. Sledes ere de ikke lnger
      to, men eet Kd.
  9.  Derfor, hvad Gud har sammenfjet, m et Menneske ikke adskille.
 10.  Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
 11.  Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og
      tager en anden til gte, han bedriver Hor imod hende.
 12.  Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand gter en
      anden, bedriver hun Hor."

 13.  Og de bare sm Brn til ham, for at han skulde rre ved dem; men
      Disciplene truede dem, som bare dem frem.
 14.  Men da Jesus s det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de
      sm Brn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige
      hrer sdanne til.
 15.  Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige
      ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
 16.  Og han tog dem i Favn og lagde Hnderne p dem og velsignede
      dem.

 17.  Og da han gik ud p Vejen, lb en hen og faldt p Kn for ham og
      spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gre, for at jeg kan
      arve et evigt Liv?"
 18.  Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er
      god, uden een, nemlig Gud.
 19.  Du kender Budene: Du m ikke bedrive Hor; du m ikke sl ihjel;
      du m ikke stjle; du m ikke sige falsk Vidnesbyrd; du m ikke
      besvige; r din Fader og din Moder."
 20.  Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra
      min Ungdom af."
 21.  Men Jesus s p ham og fattede Krlighed til ham og sagde til
      ham: "Een Ting fattes dig; g bort, slg alt, hvad du har, og
      giv det til de fattige, s skal du have en Skat i Himmelen; og
      kom s og flg mig!"
 22.  Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrvet bort;
      thi han havde meget Gods.
 23.  Og Jesus s sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor
      vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
 24.  Men Disciplene bleve forfrdede over hans Ord. Men Jesus tog
      atter, til Orde og siger til dem: "Brn, hvor vanskeligt er det,
      at de som forlade sig p Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
 25.  Det er lettere for en Kamel at g igennem et Nleje end for en
      rig at g ind i Guds Rige."
 26.  Men de forfrdedes overmde og sagde til hverandre: "Hvem kan da
      blive frelst?"
 27.  Jesus s p dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men
      ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."

 28.  Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle
      Ting og fulgt dig."
 29.  Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har
      forladt Hus eller Brdre eller Sstre eller Moder eller Fader
      eller Brn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
 30.  uden at han jo skal f hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse
      og Brdre og Sstre og Mdre og Brn og Marker tillige med
      Forflgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.
 31.  Men mange af de frste skulle blive de sidste, og af de sidste
      de frste."

 32.  Men de vare p Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem,
      og de vare forfrdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han
      tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der
      skulde times ham
 33.  "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesnnen skal overgives
      til Yppersteprsterne og de skriftkloge, og de skulle dmme ham
      til Dden og overgive ham til Hedningerne;
 34.  og de skulle spotte ham og spytte p ham og hudstryge ham og
      ihjelsl ham, og tre Dage efter skal han opst."

 35.  Og Jakob og Johannes, Zebedus's Snner, g hen til ham og sige:
      "Mester! vi nske, at du vil gre for os det, vi ville bede dig
      om."
 36.  Og han sag,de til dem: "Hvad nske I, at jeg skal gre for
      eder?"
 37.  Men de sagde til ham: "Giv os, at vi m sidde, den ene ved din
      hjre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
 38.  Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I
      drikke den Kalk, som jeg drikker, eller dbes med den Db, som
      jeg dbes med?"
 39.  Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem:
      "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Db, som jeg
      dbes med, skulle I dbes med;
 40.  men det at sidde ved min hjre eller ved min venstre Side
      tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det
      er beredt."
 41.  Og da de ti hrte det, begyndte de at blive, vrede p Jakob og
      Johannes.
 42.  Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de,
      der glde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store
      iblandt dem bruge Myndighed over dem.
 43.  Men sledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive
      stor iblandt eder, skal vre eders Tjener;
 44.  og den, som vil blive den frste af eder, skal vre alles
      Tjener;
 45.  thi ogs Menneskesnnen er ikke kommen for at lade sig tjene,
      men for at tjene og give sit Liv til en Genlsning for mange."

 46.  Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med
      sine, Disciple og en stor Skare, sad Timus's Sn, Bartimus, en
      blind Tigger, ved Vejen.
 47.  Og da han hrte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at
      rbe og sige: "Du Davids Sn, Jesus, forbarm dig over mig!"
 48.  Og mange truede ham,for at han skulde tie; men han rbte meget
      strkere: "Du Davids Sn, forbarm dig over mig!"
 49.  Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder p ham!" Og de kalde p
      den blinde og sige til ham: "Vr frimodig, st op! han kalder p
      dig."
 50.  Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til
      Jesus.
 51.  Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg
      skal gre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at
      jeg kan blive seende!"
 52.  Og Jesus sagde til ham: "G bort, din Tro har frelst dig." Og
      straks blev han seende, og han fulgte ham p Vejen.

Markus 11

  1.  Og da de nrme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved
      Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
  2.  "Gr hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks,
      nr I komme ind i den, skulle I finde et Fl bundet, p hvilket
      der endnu aldrig har siddet noget Menneske; lser det og frer
      det hid!
  3.  Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gre I dette? da siger:
      Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen."
  4.  Og de gik hen og fandt Fllet bundet ved Dren udenfor ved
      Gyden, og de lse det.
  5.  Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: "Hvad gre I, at
      I lse Fllet?"
  6.  Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte
      dem det.
  7.  Og de fre Fllet til Jesus og lgge deres Klder p det, og han
      satte sig p det.
  8.  Og mange bredte deres Klder p Vejen, andre Kviste, som de
      afskare p Markerne.
  9.  Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, rbte: "Hosanna!
      velsignet vre den, som kommer, i Herrens Navn!
 10.  Velsignet vre vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det
      hjeste!"
 11.  Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde
      beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til
      Bethania med de tolv.

 12.  Og den flgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han
      hungrig.
 13.  Og da han s et Figentr langt borte, som havde Blade, gik han
      derhen, om han mske kunde finde noget derp, og da han kom til
      det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
 14.  Og han tog til Orde og sagde til det: "Aldrig i Evighed skal
      nogen mere spise Frugt af dig!" Og hans Disciple hrte det.

 15.  Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og
      begyndte at uddrive dem, som solgte og kbte i Helligdommen, og
      han vltede Vekselerernes Borde og Duekrmmernes Stole.
 16.  Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem
      Helligdommen.  17. Og han lrte og sagde til dem: "Er der ikke
      skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle
      Folkeslagene? Men I have gjort det til en Rverkule."
 18.  Og Yppersteprsterne og de skriftkloge hrte det, og de sgte,
      hvorledes de kunde sl ham ihjel; thi de frygtede for ham,
      eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lre.

 19.  Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
 20.  Og da de om Morgenen gik forbi, s de, at Figentret var visnet
      fra Roden af.
 21.  Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentret,
      som du forbandede, er visnet."
 22.  Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud!
 23.  Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Lft
      dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men
      tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
 24.  Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begre, tror, at I
      have fet det, s skal det ske eder.
 25.  Og nr I st og bede, da forlader, dersom I have noget imod
      nogen, for at ogs eders Fader, som er i Himlene, m forlade
      eder eders Overtrdelser.
 26.  Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene,
      ej heller forlade eders Overtrdelser"

 27.  Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i
      Helligdommen, komme Yppersteprsterne og de skriftkloge og de
      ldste hen til ham.
 28.  Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gr du disse Ting? eller hvem
      har givet dig denne Magt til at gre disse Ting?"
 29.  Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil sprge eder om een Ting, og
      svarer mig derp, s vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gr
      disse Ting.
 30.  Johannes's Db, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer
      mig!"
 31.  Og de tnkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da
      vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
 32.  Men sige vi: Fra Mennesker" s frygtede de for Folket; thi alle
      holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
 33.  Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus
      siger til dem: "S siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg
      gr disse Ting."

Markus 12

  1.  Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede
      en Vingrd og satte et Grde derom og gravede en Perse og
      byggede et Trn, og han lejede den ud til Vingrdsmnd og drog
      udenlands.
  2.  Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingrdsmndene, for
      at han af Vingrdsmndene kunde f af Vingrdens Frugter.
  3.  Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhndet bort.
  4.  Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i
      Hovedet og vanrede.
  5.  Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre;
      nogle sloge de, og andre drbte de.
  6.  Endnu een havde han, en elsket Sn; ham sendte han til sidst til
      dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Sn."
  7.  Men hine Vingrdsmnd sagde til hverandre: "Der er Arvingen;
      kommer lader os sl ham ihjel, s bliver Arven vor."
  8.  Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af
      Vingrden.
  9.  Hvad vil da Vingrdens Herre gre? Han vil komme og delgge
      Vingrdsmndene og give Vingrden til andre.
 10.  Have I ikke ogs lst dette Skriftord: Den Sten, som
      Bygningsmndene forkastede, den er bleven til en
      Hovedhjrnesten?
 11.  Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore jne."
 12.  Og de sgte at gribe ham, men de frygtede for Mngden; thi de
      forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode
      ham og gik bort.

 13.  Og de sendte nogle til ham af Fariserne og af Herodianerne, for
      at de skulde fange ham i Ord.
 14.  Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru
      og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke p Menneskers
      Person, men lrer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give
      Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"
 15.  Men da han s deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste
      I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."
 16.  Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og
      Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."
 17.  Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og
      Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.

 18.  Og der kommer Saddukere til ham, hvilke jo sige, at der ingen
      Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
 19.  "Mester! Moses har foreskrevet os, at nr nogens Broder dr og
      og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal
      hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
 20.  Der var syv Brdre; og den frste tog en Hustru, og da han dde,
      efterlod han ikke Afkom.
 21.  Og den anden tog hende og dde uden at efterlade Afkom, og den
      tredje liges.
 22.  Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle dde og
      s Hustruen.
 23.  I Opstandelsen, nr de opst, hvem af dem skal s have hende til
      Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."
 24.  Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I
      ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
 25.  Thi nr de opst fra de dde, da tage de hverken til gte eller
      bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
 26.  Men hvad de dde angr, at de oprejses, have I da ikke lst i
      Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham
      og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
 27.  Han er ikke ddes, men levendes Gud; I fare meget vild."

 28.  Og en af de skriftkloge, som havde hrt deres Ordskifte og set,
      at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket
      Bud er det frste af alle?"
 29.  Jesus svarede: "Det frste er: Hr Israel! Herren, vor Gud,
      Herren er een;
 30.  og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele
      din Sjl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
 31.  Et andet er dette: Du skal elske din Nste som dig selv. Strre
      end disse er intet andet Bud."
 32.  Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med
      Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden
      foruden ham.
 33.  Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af
      hele sin Styrke og at elske sin Nste som sig selv, det er mere
      end alle Brndofrene og Slagtofrene."
 34.  Og da Jesus s, at han svarede forstandigt, sagde han til ham:
      "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette
      Sprgsml til ham.

 35.  Og da Jesus lrte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde:
      "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Sn?
 36.  David selv sagde ved den Hellignd: Herren sagde til min Herre:
      St dig ved min, hjre Hnd, indtil jeg fr lagt dine Fjender
      som en Skammel for dine Fdder.
 37.  David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Sn?" Og
      den store Skare hrte ham gerne.

 38.  Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de
      skriftkloge, som gerne ville g i lange Klder og lade sig hilse
      p Torvene
 39.  og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde
      verst til Bords ved Mltiderne;
 40.  de, som opde Enkers Huse og p Skrmt bede lnge, disse skulle
      f des hrdere Dom."

 41.  Og han satte sig lige over for Tempelblokken og s, hvorledes
      Mngden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
 42.  Og der kom en fattig Enke og lagde to Skrve i, hvilket er en
      Hvid".
 43.  Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig,
      siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle
      de som lagde i Tempelblokken.
 44.  Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin
      Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."

Markus 13

  1.  og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til
      ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!"
  2.  Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal
      ikke lades Sten p Sten, som jo skal nedbrydes."
  3.  Og da han sad p Oliebjerget, lige over for Helligdommen,
      spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
  4.  "Sig os, nr skal dette ske, og hvilket er Tegnet, nr alt dette
      skal til at fuldbyrdes?"
  5.  Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forfrer
      eder!"
  6.  Mange skulle p mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle
      forfre mange.
  7.  Men nr I hre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke
      forskrkke, thi det m ske; men Enden er ikke endda.
  8.  Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal
      vre Jordsklv her og der, og der skal vre Hungersnd og
      Oprr. Dette er Veernes Begyndelse.
  9.  Men I, tager Vare p eder selv; de skulle overgive eder til
      Rdsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles
      for Landshvdinger og Konger for min Skyld, dem til et
      Vidnesbyrd.
 10.  Og Evangeliet br frst prdikes for alle Folkeslagene.
 11.  Og nr de fre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke
      forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i
      den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale,
      men den Hellignd.
 12.  Og Broder skal overgive Broder til Dden, og Fader sit Barn og
      Brn skulle st op mod Forldre og sl dem ihjel.
 13.  Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som
      holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
 14.  Men nr I se delggelsens Vederstyggelighed st, hvor den ikke
      br, (den, som lser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere
      i Juda, fly til Bjergene;
 15.  men den, som er p Taget, stige ikke ned eller g ind for at
      hente noget fra sit Hus;
 16.  og den, som er p Marken, vende ikke tilbage for at hente sine
      Klder!
 17.  Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
 18.  Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
 19.  thi i de Dage skal der vre en sdan Trngsel som der ikke har
      vret fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu,
      og som der heller ikke skal komme.
 20.  Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kd
      frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han
      afkortet de Dage
 21.  Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se
      der! da tror det ikke.
 22.  Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremst og gre
      Tegn og Undergerninger for at forfre, om det var muligt, de
      udvalgte.
 23.  Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.
 24.  Men i de dage, efter den Trngsel, skal Solen formrkes, og
      Mnen ikke give sit Skin,
 25.  og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Krfter, som
      ere i Himlene, skulle rystes.
 26.  Og da skulle de se Menneskesnnen komme i Skyerne med megen
      Kraft og Herlighed.
 27.  Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de
      fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
 28.  Men lrer Lignelsen af Figentret: Nr dets Gren allerede er
      bleven bld, og Bladene skyde frem, da sknne I, at Sommeren er
      nr.
 29.  Sledes skulle ogs I, nr I se disse Ting, sknne, af han er
      nr for Dren.
 30.  Sandelig, siger jeg eder, denne Slgt skal ingenlunde forg,
      frend alle disse ting ere skete
 31.  Himmelen og Jorden skulle forg, men mine Ord skulle ingenlunde
      forg:
 32.  Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen,
      heller ikke Snnen, men alene Faderen.

 33.  Ser til, vger og beder; thi I vide ikke, nr Tiden er der.
 34.  Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine
      Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bd Drvogteren, at han
      skulde vge,
 35.  vger derfor; thi I vide ikke, nr Husets Herre kommer, enten om
      Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
 36.  for at han ikke, nr han kommer pludseligt, skal finde eder
      sovende!
 37.  Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vger!"

Markus 14

  1.  Men to Dage derefter var det Pske og de usyrede Brds
      Hjtid. Og Yppersteprsterne og de skriftkloge sgte, hvorledes
      de med List kunde gribe og ihjelsl ham.
  2.  Thi de sagde: "Ikke p Hjtiden, for at der ikke skal blive
      Oprr iblandt Folket."

  3.  Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der,
      medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke
      med gte, sre kostbar Nardussalve; og hun snderbrd
      Alabastkrukken og udgd den p hans Hoved.
  4.  Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde:
      "Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
  5.  Denne Salve kunde jo vre solgt for mere end tre Hundrede
      Denarer og vre given til de fattige." Og de overfusede hende.
  6.  Men Jesus sagde: "Lader hende vre, hvorfor volde I hende
      Fortrdeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
  7.  De fattige have I jo altid hos eder, og nr I ville, kunne I
      gre vel imod dem; men mig have I ikke altid.
  8.  Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til
      Begravelsen.
  9.  Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden
      Evangeliet bliver prdiket, skal ogs det, som hun har gjort,
      omtales til hendes Ihukommelse."

 10.  Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Yppersteprsterne
      for at forrde ham til dem.
 11.  Men da de hrte det, bleve de glade, og de lovede at give ham
      Penge; og han sgte, hvorledes han kunde f Lejlighed til at
      forrde ham.

 12.  Og p de usyrede Brds frste Dag, da man slagtede Pskelammet,
      sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle g hen og
      trffe Forberedelse til, at du kan spise Pskelammet?"
 13.  Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Gr ind i
      Staden, s skal der mde eder en Mand, som brer en Vandkrukke;
      flger ham;
 14.  og hvor han gr ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren
      siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Pskelammet med
      mine Disciple?
 15.  Og han skal vise eder en stor Sal, opdkket og rede; og der
      skulle I berede det for os."
 16.  Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det,
      sledes som han havde sagt dem; og de beredte Pskelammet.
 17.  Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.
 18.  Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig,
      siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forrde
      mig."
 19.  De begyndte at bedrves og at sige til ham, en efter en: "Det er
      dog vel ikke mig?"
 20.  Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i
      Fadet
 21.  Thi Menneskesnnen gr vel bort, som der er skrevet om ham; men
      ve det, Menneske ved hvem Menneskesnnen bliver forrdt! Det var
      godt for det Menneske, om han ikke var fdt."

 22.  Og medens de spiste, tog han Brd, velsignede og brd det og gav
      dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."
 23.  Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle
      deraf.
 24.  Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket
      udgydes for mange.
 25.  Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af
      Vintrets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds
      Rige."

 26.  Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget
 27.  Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er
      skrevet: Jeg vil sl Hyrden, og Frene skulle adspredes.
 28.  Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg g forud for eder
      til Galila."
 29.  Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg
      dog ikke forarges."
 30.  Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne
      Nat, frend Hanen galer to Gange, skal du forngte mig tre
      Gange."
 31.  Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde d med dig, vil
      jeg ingenlunde forngte dig." Men liges sagde de ogs alle.

 32.  Og de komme til en Grd, hvis Navn var Gethsemane; og han siger
      til sine Disciple "Stter eder her, imedens jeg beder."
 33.  Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte
      at forfrdes og svarlig at ngstes.
 34.  Og han siger til dem: "Min Sjl er dybt bedrvet indtil Dden;
      bliver her og vger!"
 35.  Og han gik lidt frem, kastede sig ned p Jorden og bad om, at
      den Time mtte g ham forbi, om det var muligt.
 36.  Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk
      fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."
 37.  Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon,
      sover du? Kunde du ikke vge een Time?
 38.  Vger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; nden
      er vel redebon, men Kdet er skrbeligt."
 39.  Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,
 40.  Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres jne
      vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
 41.  Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og
      hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesnnen
      forrdes i Synderes Hnder.
 42.  Str op, lader os g; se, han, som forrder mig, er nr."

 43.  Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv,
      og med ham en stor Skare med Svrd og Knipler fra
      Yppersteprsterne og de skriftkloge og de ldste.
 44.  Men han, som forrdte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og
      sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og frer ham
      sikkert bort!"
 45.  Og da han kom, trdte han straks hen til ham og siger: "Rabbi!
      Rabbi!" og han kyssede ham.
 46.  Men de lagde Hnd p ham og grebe ham.
 47.  Men en af dem, som stode hos, drog Svrdet, slog
      Yppersteprstens Tjener og afhuggede hans re.
 48.  Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gede ud som imod en
      Rver, med Svrd og med Knipler for at fange mig.
 49.  Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lrte, og I grebe mig
      ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."
 50.  Og de forlode ham alle og flyede.
 51.  Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklde over det
      blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
 52.  men han slap Linkldet og flygtede ngen.

 53.  Og de frte Jesus hen til Yppersteprsten; og alle
      Yppersteprsterne og de ldste og de skriftkloge komme sammen
      hos ham.
 54.  Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Yppersteprstens Grd,
      og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
 55.  Men Yppersteprsterne og hele Rdet sgte Vidnesbyrd imod Jesus,
      for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
 56.  Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene
      stemte ikke overens.
 57.  Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
 58.  "Vi have hrt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er
      gjort med Hnder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er
      gjort med Hnder."
 59.  Og end ikke sledes stemte deres Vidnesbyrd overens.
 60.  Og Yppersteprsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og
      sagde: "Svarer du slet intet p, hvad disse vidne imod dig?"
 61.  Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Yppersteprsten ham
      og siger til ham: "Er du Kristus, den Hjlovedes Sn?"
 62.  Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesnnen
      sidde ved Kraftens hjre Hnd og komme med Himmelens Skyer."
 63.  Men Yppersteprsten snderrev sine Klder og sagde: "Hvad have
      vi lngere Vidner ndig?
 64.  I have hrt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fldede
      alle den Dom over ham, at han var skyldig til Dden.
 65.  Og nogle begyndte af spytte p ham og tilhylle hans Ansigt og
      give ham Nveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene
      modtoge ham med Slag p Kinden.

 66.  Og medens Peter var nedenfor i Grden, kommer en af
      Yppersteprstens Piger,
 67.  og da hun ser Peter varme sig, ser hun p ham og siger: "Ogs du
      var med Nazareren, med Jesus."
 68.  Men han ngtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstr, hvad
      du siger;" og han gik ud i Forgrden, og Hanen galede.
 69.  Og Pigen s ham og begyndte atter at sige til dem, som stode
      hos: "Denne er en af dem."
 70.  Men han ngtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som
      stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo ogs
      en Galiler."
 71.  Men han begyndte at forbande sig og svrge: "Jeg kender ikke
      dette Menneske, om hvem I tale."
 72.  Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu,
      som Jesus sagde til ham: "Frend Hanen galer to Gange, skal du
      forngte mig tre Gange." Og han brast i Grd.

Markus 15

  1.  Og straks om Morgenen, da Yppersteprsterne havde holdt Rd med
      de ldste og de skriftkloge, hele Rdet, bandt de Jesus og frte
      ham bort og overgave ham til Pilatus.
  2.  Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jdernes Konge?" Og han svarede
      og sagde til ham: "Du siger det."
  3.  Og Yppersteprsterne anklagede ham meget.
  4.  Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet?
      Se, hvor meget de anklage dig for!"
  5.  Men Jesus svarede ikke mere noget, s at Pilatus undrede sig.
  6.  Men p Hjtiden plejede han at lslade dem een Fange, hvilken de
      forlangte.
  7.  Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de
      Oprrere, som under Oprret havde beget Mord
  8.  Og Mngden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gre for
      dem, som han plejede.
  9.  Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal lslade
      eder Jdernes Konge?"
 10.  Thi han sknnede, at det var af Avind, at Yppersteprsterne
      havde overgivet ham.
 11.  Men Yppersteprsterne ophidsede Mngden til at bede om, at han
      hellere skulde lslade dem Barabbas.
 12.  Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da,
      jeg skal gre med ham, som I kalde Jdernes Konge?"
 13.  Men de rbte atter: "Korsfst ham!"
 14.  Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de
      rbte hjlydt: "Korsfst ham!"
 15.  Og da Pilatus vilde gre Mngden tilpas, lslod han dem
      Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at
      korsfstes.

 16.  Men Stridsmndene frte ham ind i Grden, det vil sige Borgen,
      og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
 17.  Og de ifre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og stte
      den p ham.
 18.  Og de begyndte at hilse ham: "Hil vre dig, du Jdernes Konge!"
 19.  Og de sloge ham p Hovedet med et Rr og spyttede p ham og
      faldt p Kn og tilbade ham.
 20.  Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og
      ifrte ham hans egne Klder. Og de fre ham ud for at korsfste
      ham.

 21.  Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra
      Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bre hans Kors.
 22.  Og de fre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt:
      "Hovedskalsted"
 23.  Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
 24.  Og de korsfste ham, og de dele hans Klder ved at kaste Lod om
      dem, hvad enhver skulde tage.
 25.  Men det var den tredje Time, da de korsfstede ham.
 26.  Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var pskreven
      sledes: "Jdernes Konge".
 27.  Og de korsfste to Rvere sammen med ham, en ved hans hjre og
      en ved hans venstre Side.
 28.  Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt
      Overtrdere."
 29.  Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede p deres
      Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger
      det op i tre Dage;
 30.  frels dig selv ved at stige ned af Korset!"
 31.  Liges spottede ogs Yppersteprsterne indbyrdes tillige med de
      skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han
      ikke frelse.
 32.  Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at
      vi kunne se det og, tro!" Ogs de, som vare korsfstede med ham,
      hnede ham.
 33.  Og da den sjette Time var kommen, blev der Mrke over hele
      Landet indtil den niende Time.
 34.  Og ved den niende Time rbte Jesus med hj Rst og sagde: "Eloi!
      Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor
      har du forladt mig?"
 35.  Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hrte det: "Se; han
      kalder p Elias."
 36.  Men en lb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den p et
      Rr og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias
      kommer for at tage ham ned."
 37.  Men Jesus rbte med hj Rst og udndede.

 38.  Og Forhnget i Templet splittedes i to fra verst til nederst.
 39.  Men da Hvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, s, af han
      udndede p denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var
      Guds Sn."
 40.  Men der var ogs Kvinder, som s til i Frastand, iblandt hvilke
      ogs vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's
      Moder, og Salome,
 41.  hvilke ogs fulgte ham og tjente ham, da han var i Galila, og
      mange andre Kvinder, som vare gede op til Jerusalem med ham.

 42.  Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag,
      det er Forsabbat,)
 43.  kom Josef fra Arimatha, en anset Rdsherre, som ogs selv
      forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus
      og bad om Jesu Legeme.
 44.  Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde vre
      dd,
 45.  og han hidkaldte Hvedsmanden og spurgte ham, om han allerede
      nogen Tid havde vret dd; og da han fik det at vide af
      Hvedsmanden, sknkede han Josef Liget.
 46.  Og denne kbte et fint Linklde, tog ham ned, svbte ham i
      Linkldet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe,
      og han, vltede en Sten for Indgangen til Graven.
 47.  Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, s, hvor ham blev
      lagt.

Markus 16

  1.  Og da Sabbaten var forbi kbte Maria Magdalene og Maria, Jakobs
      Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og Salve ham.
  2.  Og meget rle p den frste Dag i Ugen komme de til Graven, da
      Solen var stet op.
  3.  Og de sagde til hverandre: "Hvem skal vlte os Stenen fra
      Indgangen til Graven?"
  4.  Og da de s op, bleve de var, at Stenen var vltet fra; (thi den
      var meget stor)
  5.  Og da de kom ind i Graven, s de en Yngling sidde ved den hjre
      Side, ifrt et hvidt Kldebon, og de forfrdedes.
  6.  Men han siger til dem: "Forfrdes ikke! I lede efter Jesus at
      Nazareth, den korsfstede; han er opstanden, han er ikke her,
      se, der er Stedet, hvor de lagde ham.
  7.  Men gr bort, siger til hans Disciple og til Peter at han gr
      forud for eder til Galila; der skulle I se ham, som han har
      sagt eder."
  8.  Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Sklven og Forfrdelse
      betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.

  9.  Men da han var opstanden rle den frste Dag i Ugen, benbaredes
      han frst for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv
      onde nder.
 10.  Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde vret med ham,
      og som srgede og grd.
 11.  Og da disse hrte, at han levede og var set af hende, troede de
      det ikke.
 12.  Men derefter benbaredes han for to af dem p Vejen i en anden
      Skikkelse, medens de gik ud p Landet.
 13.  Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem
      troede de.
 14.  Siden benbaredes han for de elleve selv, medens de sade til
      Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Hrdhed,
      fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden.
 15.  Og han sagde til dem: "Gr ud i al Verden og prdiker Evangeliet
      for al Skabningen!
 16.  Den, som tror og bliver dbt, skal blive frelst; men den, som
      ikke tror, skal blive fordmt.
 17.  Men disse Tegn skulle flge dem, som tro: I mit Navn skulle de
      uddrive onde nder; de skulle tale med nye Tunger;
 18.  de skulle tage p Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal
      det ikke skade dem; p syge skulle de lgge Hnder, og de skulle
      helbredes."

 19.  S blev Herren efter at han havde talt med dem, optagen til
      Himmelen og satte sig ved Guds hjre Hnd.
 20.  Men de gik ud og prdikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med
      og stadfstede Ordet ved de medflgende Tegn.


Lukas

Lukas 1

  1.  Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de
      Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
  2.  sledes som de, der fra Begyndelsen bleve jenvidner og Ordets
      Tjenere, have overleveret os:
  3.  s har ogs jeg besluttet, efter nje at have gennemget alt
      forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mgtigste Theofilus!
  4.  for at du kan erkende Plideligheden af de Ting, hvorom du er
      bleven mundtligt undervist.

  5.  I de Dage, da Herodes var Konge i Juda, var der en Prst af
      Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons
      Dtre, og hendes Navn var Elisabeth.
  6.  Men de vare begge retfrdige for Gud og vandrede udadlelige i
      alle Herrens Bud og Forskrifter.
  7.  Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de
      vare begge fremrykkede i Alder.
  8.  Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde
      Prstetjeneste for Gud,
  9.  tilfaldt det ham efter Prstetjenestens Sdvane at g ind i
      Herrens Tempel og bringe Rgelseofferet.
 10.  Og hele Folkets Mngde holdt Bn udenfor i Rgelseofferets Time.
 11.  Men en Herrens Engel viste sig for ham, stende ved den hjre
      Side af Rgelsesalteret.
 12.  Og da Sakarias s ham, forfrdedes han, og Frygt faldt over ham.
 13.  Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bn er
      hrt, og din Hustru Elisabeth skal fde dig en Sn, og du skal
      kalde hans Navn Johannes.
 14.  Og han skal blive dig til Glde og Fryd, og mange skulle gldes
      over hans Fdsel;
 15.  thi han skal vre stor for Herren. Og Vin og strk Drik skal han
      ej drikke, og han skal fyldes med den Hellignd alt fra Moders
      Liv,
 16.  og mange af Israels Brn skal han omvende til Herren deres Gud.
 17.  Og han skal g foran for ham i Elias's nd og Kraft for at vende
      Fdres Hjerter til Brn og genstridige til retfrdiges Sind for
      at berede Herren et velskikket folk."
 18.  Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorp skal jeg kende dette? thi
      jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."
 19.  Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som str
      for Guds syn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at
      forkynde dig dette Gldesbudskab.
 20.  Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da
      dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle
      fuldbyrdes i deres Tid,"
 21.  Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han
      tvede i Templet.
 22.  Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode,
      at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og
      forblev stum.
 23.  Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han
      hjem til sit Hus.
 24.  Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig,
      og hun skjulte sig fem Mneder og sagde:
 25.  "Sledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han s til mig
      for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"

 26.  Men i den sjette Mned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en
      By i Galila, som hedder Nazareth,
 27.  til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af
      Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
 28.  Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil vre dig, du
      bendede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
 29.  Men hun blev forfrdet over den Tale, og hun tnkte, hvad dette
      skulde vre for en Hilsen.
 30.  Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har
      fundet Nde hos Gud.
 31.  Og se, du skal undfange og fde en Sn,og du skal kalde hans
      Navn Jesus.
 32.  Han skal vre stor og kaldes den Hjestes Sn; og Gud Herren
      skal give ham Davids, hans Faders Trone.
 33.  Og han skal vre Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal
      ikke vre Ende p hans Kongedmme."
 34.  Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette g til,
      efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
 35.  Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellignd skal komme
      over dig, og den Hjestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal
      ogs det hellige, som fdes,. kaldes Guds Sn.
 36.  Og se, Elisabeth din Frnke, ogs hun har undfanget en Sn i sin
      Alderdom, og denne Mned er den sjette for hende, som kaldes
      ufrugtbar.
 37.  Thi intet vil vre umuligt for Gud."
 38.  Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter
      dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.

 39.  Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til
      Bjergegnen til en By i Juda.
 40.  Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
 41.  Og det skete, da Elisabeth hrte Marias Hilsen, sprang Fosteret
      i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Hellignd
 42.  og rbte med hj Rst og sagde: "Velsignet er du iblandt
      Kvinder!  og velsignet er dit Livs Frugt!
 43.  Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til
      mig?
 44.  Thi se, da din Hilsens Rst nede mine ren, sprang Fosteret i
      mit Liv med Fryd.
 45.  Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der
      er sagt hende af Herren,"
 46.  Og Maria sagde: "Min Sjl ophjer Herren;
 47.  og min nd fryder sig over Gud, min Frelser;
 48.  thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter
      skulle alle Slgter prise mig salig,
 49.  fordi den mgtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er
      helligt;
 50.  og hans Barmhjertighed varer fra Slgt til Slgt over dem, som
      frygte ham.
 51.  Han har vet Vlde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere
      hovmodige i deres Hjertes Tanke.
 52.  Han har nedstdt mgtige fra Troner og ophjet ringe.
 53.  Hungrige har han mttet med gode Gaver, og rige har han sendt
      tomhndede bort.
 54.  Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme
      Barmhjertighed
 55.  imod Abraham og hans Sd til evig Tid, sledes som han talte til
      vore Fdre."
 56.  Og Maria blev hos hende omtrent tre Mneder, og hun drog til sit
      Hjem igen.

 57.  Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde fde, og
      hun fdte en Sn.
 58.  Og hendes Naboer og Slgtninge hrte, at Herren havde gjort sin
      Barmhjertighed stor imod hende, og de gldede sig med hende.
 59.  Og det skete p den ottende Dag, da kom de for at omskre
      Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
 60.  Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
 61.  Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slgt, som kaldes med
      dette Navn."
 62.  Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde
      kaldes.
 63.  Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans
      Navn." Og de undrede sig alle.
 64.  Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og
      priste Gud.
 65.  Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt
      dette rygtedes over hele Judas Bjergegn.
 66.  Og alle, som hrte det, lagde sig det p Hjerte og sagde: "Hvad
      mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hnd var med ham.

 67.  Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Hellignd, og han
      profeterede og sagde:
 68.  "Lovet vre Herren, Israels Gud! thi han har besgt og forlst
      sit Folk
 69.  og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
 70.  sledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra
      fordums Tid,
 71.  en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hnd, som hade os,
 72.  for at gre Barmhjertighed imod vore Fdre og ihukomme sin
      hellige Pagt,
 73.  den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
 74.  at vi, friede fra vore Fjenders Hnd, skulde tjene ham uden
      Frygt,
 75.  i Hellighed og Retfrdighed for hans syn, alle vore Dage.
 76.  Men ogs du, Barnlille! skal kaldes den Hjestes Profet; thi du
      skal g foran for Herrens syn for at berede hans Veje,
 77.  for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders
      Forladelse,
 78.  for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset
      fra det hje har besgt os
 79.  for at skinne for dem, som sidde i Mrke og i Ddens Skygge, for
      at lede vore Fdder ind p Fredens Vej,"
 80.  Men Barnet voksede og blev styrket i nden; og han var i
      rkenerne indtil den Dag, da han trdte frem for Israel.

Lukas 2

  1.  Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser
      Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
  2.  (Denne frste Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshvding
      i Syrien,)
  3.  Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
  4.  Og ogs Josef gik op fra Galila, fra Byen Nazareth til Juda
      til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus
      og Slgt,
  5.  for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som
      var frugtsommelig.
  6.  Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at
      hun skulde fde.
  7.  Og hun fdte sin Sn, den frstefdte, og svbte ham og lagde
      ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.

  8.  Og der var Hyrder i den samme Egn, som l ude p Marken og holdt
      Nattevagt over deres Hjord.
  9.  Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed
      skinnede om dem, og de frygtede sre
 10.  Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder
      eder en stor Glde, som skal vre for hele Folket.
 11.  Thi eder er i dag en Frelser fdt, som er den Herre Kristus i
      Davids By.
 12.  Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svbt,
      liggende i en Krybbe."
 13.  Og straks var der med Engelen en himmelsk Hrskares
      Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
 14.  "re vre Gud i det hjeste! og Fred p Jorden! i Mennesker
      Velbehag!
 15.  Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde
      Hyrderne til hverandre: "Lader os dog g til Bethlehem og se
      dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
 16.  Og de skyndte sig og kom og fandt bde Maria og Josef, og Barnet
      liggende i Krybben.
 17.  Men da de s det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om
      dette Barn.
 18.  Og alle de, som hrte det, undrede sig over det, der blev talt
      til dem af Hyrderne.
 19.  Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
 20.  Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for
      alt, hvad de havde hrt og set, sledes som der var talt til
      dem.

 21.  Og da otte Dage vare fuldkommede, s han skulde omskres, da
      blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, fr
      han blev undfangen i Moders Liv.

 22.  Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede,
      bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
 23.  som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkn, som bner
      Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
 24.  og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et
      Par Turtelduer eller to unge Duer.
 25.  Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne
      Mand var retfrdig og gudfrygtig og forventede Israels Trst, og
      den Hellignd var over ham.
 26.  Og det var varslet ham af den Hellignd, at han ikke skulde se
      Dden, frend han havde set Herrens Salvede.
 27.  Og han kom af ndens Drift til Helligdommen; og idet Forldrene
      bragte Barnet Jesus ind for at gre med ham efter Lovens Skik,
 28.  da tog han det p sine Arme og priste Gud og sagde:
 29.  "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
 30.  Thi mine jne have set din Frelse,
 31.  som du beredte for alle Folkeslagenes syn,
 32.  et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk
      Israel."
 33.  Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve
      sagte om ham.
 34.  Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se,
      denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et
      Tegn, som imodsiges,
 35.  ja, ogs din egen Sjl skal et Svrd gennemtrnge! for at mange
      Hjerters Tanker skulle benbares."
 36.  Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme;
      hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv r med sin
      Mand efter sin Jomfrustand
 37.  og var nu en Enke ved fire og firsindstyve r, og hun veg ikke
      fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bnner Nat og Dag.
 38.  Og hun trdte til i den samme Stund og priste Gud og talte om
      ham til alle, som forventede Jerusalems Forlsning.
 39.  Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de
      tilbage til Galila til deres egen By Nazareth.
 40.  Men Barnet voksede og blev strkt og blev fuldt af Visdom: og
      Guds Nde var over det.

 41.  Og hans Forldre droge hvert r op til Jerusalem p
      Pskehjtiden.
 42.  Og da han var bleven tolv r gammel, og de gik op efter
      Hjtidens Sdvane
 43.  og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem,
      medens de droge hjem, og hans Forldre mrkede det ikke.
 44.  Men da de mente, at han var i Rejseflget, kom de en Dags Rejse
      frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slgtninge og
      Kyndinge.
 45.  Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og
      ledte efter ham.
 46.  Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen,
      hvor han sad midt iblandt Lrerne og bde hrte p dem og
      adspurgte dem.
 47.  Men alle, som hrte ham, undrede sig sre over hans Forstand og
      Svar.
 48.  Og da de s ham, bleve de forfrdede; og hans Moder sagde til
      ham:"Barn! hvorfor gjorde du sledes imod os? Se, din Fader og
      jeg have ledt efter dig med Smerte."
 49.  Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke,
      at jeg br vre i min Faders Gerning?"
 50.  Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
 51.  Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og
      hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
 52.  Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og
      Mennesker.

Lukas 3

  1.  Men i Kejser Tiberius's femtende Regeringsr, da Pontius Pilatus
      var Landshvding i Juda, og Herodes var Fjerdingsfyrste i
      Galila, og hans Broder Filip var Fjerdingsfyrste i Itura og
      Trakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene,
  2.  medens Annas og Kajfas vare Yppersteprster, kom Guds Ord til
      Johannes, Sakarias's Sn, i rkenen.
  3.  Og han gik ud i hele Omegnen om Jordan og prdikede
      Omvendelses-Db til Syndernes Forladelse,
  4.  som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: "Der er en
      Rst af en, som rber i rkenen: Bereder Herrens Vej, grer hans
      Stier jvne;
  5.  hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Hj skal nedtrykkes,
      og det krumme skal gres lige, og de ujvne Veje skulle gres
      jvne;
  6.  og alt Kd skal se Guds Frelse."
  7.  Han sagde alts til de Skarer, som gik ud for at dbes af ham:
      "I gleunger! hvem har lrt eder at fly fra den kommende Vrede?
  8.  Brer da Frugter, som ere Omvendelsen vrdige, og begynder ikke
      at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger
      eder, at Gud kan opvkke Abraham Brn af disse Sten.
  9.  Men ksen ligger ogs allerede ved Roden af Trerne; s bliver
      da hvert Tr, som ikke brer god Frugt, omhugget og kastet i
      Ilden."
 10.  Og Skarerne spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da gre?"
 11.  Men han svarede og sagde til dem: "Den, som har to Kjortler,
      dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, gre liges!"
 12.  Men ogs Toldere kom for at dbes, og de sagde til ham: "Mester!
      hvad skulle vi gre?"
 13.  Men han sagde til dem: "Krver intet ud over, hvad eder er
      forordnet."
 14.  Men ogs Krigsfolk spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da
      gre?" Og han sagde til dem: "ver ikke Vold imod nogen, bruger
      ikke Underfundighed imod nogen, og lader eder nje med eders
      Sold!"
 15.  Men da Folket var i Forventning, og alle tnkte i deres Hjerter
      om Johannes, om ikke han skulde vre Kristus,
 16.  da svarede Johannes og sagde til alle: "Jeg dber eder med Vand;
      men den kommer, som er strkere end jeg, og hvis Skotvinge jeg
      ikke er vrdig at lse; han skal dbe eder med den Hellignd og
      Ild.
 17.  Hans Kasteskovl er i hans Hnd, for at han skal gennemrense sin
      Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrnde med
      uslukkelig Ild."
 18.  Liges formanede han ogs Folket om mange andre Ting og
      forkyndte dem Evangeliet.
 19.  Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for hans
      Broders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, som
      Herodes gjorde,
 20.  s fjede han til alt det vrige ogs dette, at han kastede
      Johannes i Fngsel.

 21.  Men medens hele Folket blev dbt, skete det, da ogs Jesus var
      bleven dbt og bad, at Himmelen bnedes,
 22.  og at den Hellignd dalede ned over ham i legemlig Skikkelse som
      en Due, og at en Rst ld fra Himmelen: "Du er min Sn, den
      elskede, i dig har jeg Velbehag."

 23.  Og Jesus selv var omtrent tredive r, da han begyndte, og han
      var, som man holdt for, en Sn af Josef Elis Sn,
 24.  Matthats Sn, Levis Sn, Melkis Sn, Jannajs Sn, Josefs Sn,
 25.  Mattathias's Sn, Amos's Sn, Naums Sn, Eslis Sn, Naggajs Sn,
 26.  Mths Sn, Mattathias's Sn, Semeis Sn, Josefs Sn, Judas Sn,
 27.  Joanans Sn, Resas Sn, Zorobabels Sn; Salathiels Sn, Neris
      Sn.
 28.  Melkis Sn, Addis Sn, Kosams Sn, Elmadams Sn, Ers Sn,
 29.  Jesu Sn, Eliezers Sn, Jorims Sn, Matthats Sn, Levis Sn,
 30.  Simeons Sn, Judas Sn, Josets Sn, Jonams Sn, Eliakims Sn,
 31.  Meleas Sn, Mennas Sn, Mattathas Sn, Nathans Sn, Davids Sn,
 32.  Isajs Sn, Obeds Sn, Boos's Sn, Salmons Sn, Nassons Sn,
 33.  Aminadabs Sn, Arams Sn, Esroms Sn, Fares's Sn, Judas Sn,
 34.  Jakobs Sn, Isaks Sn, Abrahams Sn, Tharas Sn, Nakors Sn,
 35.  Seruks Sn, Ragaus Sn, Faleks Sn, Ebers Sn, Salas Sn,
 36.  Kajnans Sn, Arfaksads Sn, Sems Sn, Noas Sn, Lameks Sn,
 37.  Methusalas Sn, Enoks Sn, Jareds Sn, Maleleels Sn, Kajnans
      Sn,
 38.  Enos's Sn, Seths Sn, Adams Sn, Guds Sn.

Lukas 4

  1.  Men Jesus vendte tilbage fra Jorden fuld af den Hellignd og
      blev frt af nden i rkenen
  2.  i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djvelen. Og han
      spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.
  3.  Og Djvelen sagde til ham: "Dersom du er Guds Sn, da sig til
      denne Sten, at den skal blive Brd."
  4.  Og Jesus svarede ham: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve
      af Brd alene."
  5.  Og han frte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et
      jeblik.
  6.  Og Djvelen sagde til ham: "Dig vil jeg give hele denne Magt og
      deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til
      hvem jeg vil.
  7.  Dersom du alts vil tilbede mig, skal den helt tilhre dig."
  8.  Og Jesus svarede ham og sagde: "Der er skrevet: Du skal tilbede
      Herren din Gud og tjene ham alene."
  9.  Og han frte ham til Jerusalem og stillede ham p Helligdommens
      Tinde og sagde til ham: "Dersom du er Guds Sn, da kast dig ned
      herfra;
 10.  thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at
      de skulle bevare dig,
 11.  og at de skulle bre dig p Hnderne, for at du ikke skal stde
      din Fod p nogen Sten."
 12.  Og Jesus svarede og sagde til ham: "Der er sagt: Du m ikke
      friste Herren din Gud."
 13.  Og da Djvelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en
      Tid.

 14.  Og Jesus vendte i ndens Kraft tilbage til Galila, og Rygtet om
      ham kom ud i hele det omliggende Land.
 15.  Og selv lrte han i deres Synagoger og blev prist af alle.
 16.  Og han kom til Nazareth, hvor han var opfdt, og gik efter sin
      Sdvane p Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at
      forelse.
 17.  Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op;
      fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:
 18.  "Herrens nd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde
      Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde
      fangne, at de skulle lades ls, og blinde, at de skulle f deres
      Syn, for at stte plagede i Frihed,
 19.  for at forkynde et Herrens Nder."
 20.  Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte
      sig; og alles jne i Synagogen stirrede p ham.
 21.  Men han begyndte at sige til dem: "I Dag er dette Skriftord get
      i Opfyldelse for eders ren."
 22.  Og de bermmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord,
      som udgik af hans Mund, og de sagde: "Er dette ikke Josefs Sn?"
 23.  Og han sagde til dem: "I ville sikkerlig sige mig dette
      Ordsprog: Lge! lg dig selv; gr ogs her i din Fdreneby
      s. store Ting, som vi have hrt ere skete i Kapernaum."
 24.  Men han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er
      anerkendt i sit Fdreland.
 25.  Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i
      Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre r og seks Mneder,
      den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;
 26.  og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon
      til en Enke.
 27.  Og der var mange spedalske i Israel p Profeten Elisas Tid, og
      ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman."
 28.  Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hrte
      dette.
 29.  Og de stode op og stdte ham ud af Byen og frte ham hen til
      Skrnten af det Bjerg, p hvilket deres By var bygget, for at
      styrte ham ned.
 30.  Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.

 31.  Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galila, og lrte dem p
      Sabbaterne.
 32.  Og de bleve slagne af Forundring over hans Lre, thi hans Tale
      var med Myndighed.
 33.  Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond nd,
      og han rbte med hj Rst:
 34.  "Ak! hvad have vi med dig at gre, Jesus af Nazareth? Er du
      kommen for at delgge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds
      hellige."
 35.  Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" Og den
      onde nd kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at
      have gjort ham nogen Skade.
 36.  Og der kom en Rdsel over alle; og de talte med hverandre og
      sagde "Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene
      nder med Myndighed og Kraft, og de fare ud?"
 37.  Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.

 38.  Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons
      Svigermoder plagedes at en strk Feber; og de bade ham for
      hende.
 39.  Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den
      forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.
 40.  Men da Solen gik ned, frte alle de, som havde syge med alle
      Hnde Svagheder, dem til ham; og han lagde Hnderne p hver
      enkelt af dem og helbredte dem
 41.  Ogs onde nder fore ud al mange, rbte og sagde: "Du er Guds
      Sn;" og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de
      vidste, at han var Kristus.

 42.  Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et de Sted;
      og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt
      p ham, for at han ikke skulde g fra dem.
 43.  Men han sagde til dem: "Ogs for de andre Byer br jeg forkynde
      Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt."
 44.  Og han prdikede i Galilas Synagoger.

Lukas 5

  1.  Men det skete, da Folkeskaren trngte sig sammen om ham og hrte
      Guds Ord, og han stod ved Genezareths S,
  2.  da s han to Skibe st ved Sen; men Fiskerne vare gede fra dem
      og toede Garnene.
  3.  Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham
      at lgge lidt fra Land; og han satte sig og lrte Skarerne fra
      Skibet.
  4.  Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Far ud p
      Dybet, og kaster eders Garn ud til en Drt!"
  5.  Og Simon svarede og sagde til ham: "Mester! vi have arbejdet
      hele Natten og fik intet; men p dit Ord vil jeg kaste Garnene
      ud."
  6.  Og da de gjorde det, fangede de en stor Mngde Fisk, og deres
      Garn snderreves.
  7.  Og de vinkede ad deres Staldbrdre i det andet Skib, at de
      skulde komme og hjlpe dem; og de kom og de fyldte begge
      Skibene, s at de var nr ved at synke.
  8.  Men da Simon Peter s det, faldt han ned for Jesu Kn og sagde:
      "G bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!"
  9.  Thi en Rdsel var pkommen ham og alle dem, som vare med ham,
      over den Fiskedrt, som de havde fet;
 10.  ligeledes ogs Jakob og Johannes, Zebedus's Snner, som vare
      Simons Staldbrdre. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke, fra
      nu af skal du fange Mennesker."
 11.  Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.

 12.  Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en
      Mand fuld af Spedalskhed; og da han s Jesus, faldt han p sit
      Ansigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig."
 13.  Og han udrakte Hnden og rrte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv
      ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham.
 14.  Og han bd ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "g
      bort, og fremstil dig for Prsten, og offer for din Renselse,
      sledes som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"
 15.  Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom
      sammen for at hre og for at helbredes for deres Sygdomme.
 16.  Men han gik bort til rkenerne og bad.

 17.  Og det skete en af de Dage, at han lrte, og der sad Farisere
      og Lovlrere, som vare komne fra enhver Landsby i Galila og
      Juda og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at
      helbrede.
 18.  Og se, nogle Mnd bare p en Seng en Mand, som var vrkbruden,
      og de sgte at bre ham ind og lgge ham foran ham.
 19.  Og da de ikke fandt nogen Vej til at bre ham ind for Skarens
      Skyld, stege de op oven p Taget og firede ham tillige med
      Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
 20.  Og da han s deres Tro, sagde han: "Menneske! dine Synder ere
      dig forladte."
 21.  Og de skriftkloge og Fariserne begyndte at tnke sledes ved
      sig selv: "Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan
      forlade Synder, uden Gud alene?"
 22.  Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem:
      "Hvad tnke I p i eders Hjerter?
 23.  Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller
      at sige: St op og g?
 24.  Men for at I skulle vide, at Menneskesnnen har Magt p Jorden
      til at forlade Synder," s sagde han til den vrkbrudne: "Jeg
      siger dig, st op, og tag din Seng, og g til dit Hus!"
 25.  Og han stod straks op for deres jne og tog det, som han l p,
      og gik hen til sit Hus og priste Gud.
 26.  Og Forfrdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde
      af Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting."

 27.  Og derefter gik han ud og s en Tolder ved Navn Levi sidde ved
      Toldboden, og han sagde til ham: "Flg mig!"
 28.  Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
 29.  Og Levi gjorde et stort Gstebud for ham i sit Hus; og der var
      en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
 30.  Og Fariserne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disciple
      og sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?"
 31.  Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske trnge ikke til
      Lge, men de syge.
 32.  Jeg er ikke kommen for at kalde retfrdige, men Syndere til
      Omvendelse."

 33.  Men de sagde til ham: "Johannes's Disciple faste ofte og holde
      Bnner og Farisernes liges; men dine spise og drikke?"
 34.  Men Jesus sagde til dem: "Kunne I vel f Brudesvendene til at
      faste, s lnge Brudgommen er hos dem?
 35.  Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da
      skulle de faste i de Dage."
 36.  Men han sagde ogs en Lignelse til dem: "Ingen river en Lap af
      et nyt Kldebon og stter den p et gammelt Kldebon; ellers
      river han bde det nye snder, og Lappen fra det nye vil ikke
      passe til det gamle.
 37.  Og ingen kommer ung Vin p gammle Lderflasker; ellers sprnger
      den unge Vin Lderflaskerne, og den spildes, og Lderflaskerne
      delgges.
 38.  Men man skal komme ung Vin p nye Lderflasker, s blive de
      begge bevarede.
 39.  Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han
      siger: Den gamle er god."

Lukas 6

  1.  Men det skete p den nstfrste Sabbat, at han vandrede igennem
      en Sdemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med
      Hnderne og spiste.
  2.  Men nogle af Fariserne sagde: "Hvorfor gre I, hvad det ikke er
      tilladt at gre p Sabbaten?"
  3.  Og Jesus svarede og sagde til dem: "Have I da ikke lst, hvad
      David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
  4.  hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrdene og spiste og
      gav ogs dem, som vare med ham, sknt det ikke er nogen tilladt
      at spise dem uden Prsterne alene."
  5.  Og han sagde til dem: "Menneskesnnen er Herre ogs over
      Sabbaten."

  6.  Men det skete p en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og
      lrte. Og der var der en Mand, hvis hjre Hnd var vissen.
  7.  Men de skriftkloge og Fariserne toge Vare p ham, om han vilde
      helbrede p Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham
      for.
  8.  Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde
      den visne Hnd: "Rejs dig og st frem her i Midten!" Og han
      rejste sig og stod frem.
  9.  Men Jesus sagde til dem: "Jeg sprger eder, om det er tilladt at
      gre godt p Sabbaten eller at gre ondt, at frelse Liv eller at
      delgge det?"
 10.  Og han s omkring p dem alle og sagde til ham: "Rk din Hnd
      ud!" Og han gjorde det; da blev hans Hnd sund igen som den
      anden.
 11.  Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de
      skulde gre ved Jesus.

 12.  Men det skete i disse Dage, at han gik ud p et Bjerg for at
      bede; og han tilbragte Natten i Bn til Gud.
 13.  Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv
      af dem, hvilke han ogs kaldte Apostle:
 14.  Simon, hvem han ogs kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og
      Jakob og Johannes og Filip og Bartholomus
 15.  og Matthus og Thomas, Jakob, Alfus's Sn, og Simon, som kaldes
      Zelotes,
 16.  Judas, Jakobs Sn, og Judas Iskariot, som blev Forrder.

 17.  Og han gik ned med dem og stod p et jvnt Sted, og der var en
      Skare af hans Disciple og en stor Mngde af Folket fra hele
      Juda og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
 18.  som vare komne for at hre ham og helbredes for deres Sygdomme.
      Og de plagede bleve helbredte fra urene nder;
 19.  og hele Skaren sgte at rre ved ham; thi en Kraft gik ud fra
      ham og helbredte alle.

 20.  Og han oplftede sine jne p sine Disciple og sagde: "Salige
      ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
 21.  Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mttes. Salige ere I,
      som nu grde, thi I skulle le.
 22.  Salige er I, nr Menneskene hade eder, og nr de udstde eder og
      hne eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesnnens
      Skyld.
 23.  Glder eder p den Dag og jubler; thi se, eders Ln er stor i
      Himmelen. Thi p samme Mde gjorde deres Fdre ved Profeterne.
 24.  Men ve eder, I rige, thi I have allerede fet eders Trst.
 25.  Ve eder, I, som nu ere mtte, thi I skulle hungre. Ve eder, I,
      som nu le, thi I skulle srge og grde.
 26.  Ve eder, nr alle Mennesker tale godt om eder; thi p samme Mde
      gjorde deres Fdre ved de falske Profeter.

 27.  Men jeg siger eder, I, som hre: Elsker eders Fjender, grer dem
      godt, som hade eder;
 28.  velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krnke
      eder.
 29.  Den, som slr dig p den ene Kind, byd ham ogs den anden til;
      og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke
      Kjortelen!
 30.  Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er,
      krve du det ikke igen!
 31.  Og som I ville, at Menneskene skulle gre imod eder, liges
      skulle ogs I gre imod dem!
 32.  Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor?
      Thi ogs Syndere elske dem, som dem elske.
 33.  Og dersom I gre vel imod dem, der gre vel imod eder, hvad Tak
      have I derfor? Thi ogs Syndere gre det samme.
 34.  Og dersom I lne dem, af hvem I hbe at f igen, hvad Tak have I
      derfor? Thi ogs Syndere lne Syndere for at f lige igen.
 35.  Men elsker eders Fjender, og grer vel, og lner uden at vente
      noget derfor, s skal eders Ln vre stor, og I skulle vre den
      Hjestes Brn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
 36.  Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.

 37.  Og dmmer ikke, s skulle I ikke dmmes; fordmmer ikke, s
      skulle I ikke fordmmes; forlader, s skal der forlades eder;
 38.  giver, s skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt
      Ml skulle de give i eders Skd; thi med hvad Ml I mle, skal
      der tilmles eder igen."
 39.  Men han sagde dem ogs en Lignelse: "Mon en blind kan lede en
      blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
 40.  En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt
      frdig, skal vre som sin Mester.
 41.  Men hvorfor ser du Skven, som er i din Broders je; men
      Bjlken, som er i dit eget je, bliver du ikke var?
 42.  Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig
      drage Skven ud, som er i dit je, du, som ikke ser Bjlken i
      dit eget je?  Du Hykler! drag frst Bjlken ud af dit je, og
      da kan du se klart til at drage Skven ud, som er i din Broders
      je.

 43.  Thi der er intet godt Tr, som brer rdden Frugt, og intet
      rddent Tr, som brer god Frugt
 44.  Thi hvert Tr kendes p sin egen Frugt; thi man sanker ikke
      Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en
      Tornebusk.
 45.  Et godt Menneske fremfrer det gode af sit Hjertes gode Forrd,
      og et ondt Menneske fremfrer det onde af sit onde Forrd; thi
      af Hjertets Overfldighed taler hans Mund.

 46.  Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gre ikke, hvad jeg
      siger?
 47.  Hver den, som kommer til mig og hrer mine Ord og gr efter dem,
      hvem han er lig, skal jeg vise eder.
 48.  Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden
      og lagde Grundvolden p Klippen; men da en Oversvmmelse kom,
      styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi
      det var bygget godt.
 49.  Men den, som hrer og ikke gr derefter, han er lig et Menneske,
      der byggede et Hus p Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede
      imod det, og det faldt straks sammen, og dette Hus's Fald blev
      stort."

Lukas 7

  1.  Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Phr, gik han
      ind i Kapernaum.
  2.  Men en Hvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og
      nr ved at d.
  3.  men da han hrte om Jesus, sendte han nogle af Jdernes ldste
      til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans
      Tjener.
  4.  Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrngende og sagde: "Han
      er vel vrd, at du gr dette for ham;
  5.  thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."
  6.  Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra
      Huset, sendte Hvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre!
      umag dig ikke; thi jeg er ikke vrdig til, at du skal g ind
      under mit Tag.
  7.  Derfor agtede jeg heller ikke mig selv vrdig til at komme til
      dig; men sig det med et Ord, s bliver min Dreng helbredt.
  8.  Jeg er jo selv et Menneske, som str under vrighed og har
      Stridsmnd under mig; og siger jeg til den ene: G! s gr han;
      og til den anden: Kom! s kommer han; og til min Tjener: Gr
      dette!  s gr han det."
  9.  Men da Jesus hrte dette, forundrede han sig over ham; og han
      vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger
      eder, end ikke i Israel har jeg fundet s stor en Tro."
 10.  Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den
      syge Tjener sund.

 11.  Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain,
      og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
 12.  Men da han nrmede sig Byens Port, se, da blev en dd bren ud,
      som var sin Moders enbrne Sn, og hun var Enke; og en stor
      Skare fra Byen gik med hende.
 13.  Og da Herren s hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde
      til hende: "Grd ikke!"
 14.  Og han trdte til og rrte ved Bren; men de, som bare, stode
      stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, st op!"
 15.  Og den dde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham
      til hans Moder.
 16.  Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor
      Profet oprejst iblandt os, og Gud har besgt sit Folk."
 17.  Og denne Tale om ham kom ud i hele Juda og i hele det
      omliggende Land.

 18.  Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes
      kaldte to af sine Disciple til sig
 19.  og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer,
      eller skulle vi vente en anden?"
 20.  Og da Mndene kom til ham, sagde de: "Johannes Dberen har sendt
      os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi
      vente en anden?"
 21.  I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og
      onde nder og sknkede mange blinde Synet.
 22.  Og han svarede og sagde til dem: "Gr hen, og forkynder Johannes
      de Ting, som I have set og hrt: Blinde se, lamme g, spedalske
      renses, dve hre, dde st op, Evangeliet forkyndes for
      fattige;
 23.  og salig er den, som ikke forarges p mig."
 24.  Men da Johannes's Sendebud vare gede bort, begyndte han at sige
      til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i rkenen at skue? Et
      Rr, som bevges hid og did af Vinden?
 25.  Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, ifrt blde Klder? Se,
      de, som leve i prgtige Klder og i Vellevned, ere i
      Kongsgrdene.
 26.  Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog
      mere end en Profet!
 27.  Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for
      dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
 28.  Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fdte af Kvinder, er ingen
      strre Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er
      strre end han.
 29.  Og hele Folket, som hrte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet
      de bleve dbte med Johannes's Db.
 30.  Men Fariserne og de lovkyndige have foragtet Guds Rd med dem
      selv, idet de ikke bleve dbte af ham.

 31.  Ved hvem skal jeg da ligne denne Slgts Mennesker? og hvem ligne
      de?
 32.  De ligne Brn, som sidde p Torvet og rbe til hverandre og
      sige: Vi blste p Fljte for eder, og I dansede ikke, vi sang
      Klagesange for eder, og I grd ikke.
 33.  Thi Johannes Dberen kom, som hverken spiste Brd eller drak
      Vin, og I sige: Han er besat.
 34.  Menneskesnnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en
      Frdser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
 35.  Dog Visdommen er retfrdiggjort ved alle sine Brn!"

 36.  Men en af Fariserne bad ham om, at han vilde spise med ham; og
      han gik ind i Fariserens Hus og satte sig til Bords.
 37.  Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun
      fik at vide, at han sad til Bords i Fariserens Hus, kom hun med
      en Alabastkrukke med Salve;
 38.  og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fdder og grd og
      begyndte at vde hans Fdder med sine Trer og aftrrede dem med
      sit Hovedhr og kyssede hans Fdder og salvede dem med Salven.
 39.  Men da Fariseren, som havde indbudt ham, s det, sagde han ved
      sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og
      hvordan en Kvinde denne er, som rrer ved ham, at hun er en
      Synderinde."
 40.  Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at
      sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
 41.  "En Mand, som udlnte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem
      Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
 42.  Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det
      begge.  Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
 43.  Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav
      mest?" Men han sagde til ham: "Du dmte ret."
 44.  Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne
      Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine
      Fdder; men hun vdede mine Fdder med sine Trer og aftrrede
      dem med sit Hr.
 45.  Du gav mig intet Kys; men hun ophrte ikke med at kysse mine
      Fdder, fra jeg kom herind.
 46.  Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fdder
      med Salve.
 47.  Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte,
      eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker
      lidet."
 48.  Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
 49.  Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig
      selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
 50.  Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, g bort med
      Fred!"

Lukas 8

  1.  Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og
      Landsbyer og prdikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og
      med ham de tolv
  2.  og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde nder og Sygdomme,
      nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde nder vare
      udfarne;
  3.  og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange
      andre, som tjente dem med, hvad de ejede.

  4.  Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de
      forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
  5.  "En Sdemand gik ud at s sin Sd; og idet han sede, faldt
      noget ved Vejen og blev nedtrdt, og Himmelens Fugle de det op.
  6.  Og noget faldt p Klippen; og da det voksede op, visnede det,
      fordi det ikke havde Vde.
  7.  Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og
      kvalte det.
  8.  Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar
      hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, rbte han: "Den, som
      har ren at hre med, han hre!"

  9.  Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde
      betyde.
 10.  Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges
      Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, sknt
      seende, ikke skulle se, og, sknt hrende, ikke skulle forst.

 11.  Men dette er Lignelsen: Sden er Guds Ord.
 12.  Men de ved Vejen ere de, som hre det; derefter kommer Djvelen
      og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro
      og blive frelste.
 13.  Men de p Klippen ere de, som modtage Ordet med Glde, nr de
      hre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra
      i Fristelsens Tid.
 14.  Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hrt og
      s g hen og kvles under Livets Bekymringer og Rigdom og
      Nydelser og ikke bre moden Frugt.
 15.  Men det i den gode Jord, det er dem, som, nr de have hrt
      Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bre Frugt i
      Udholdenhed.

 16.  Men ingen, som tnder et Lys, skjuler det med et Kar eller
      stter det under en Bnk; men han stter det p en Lysestage,
      for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
 17.  Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive benbart; og
      ikke noget lnligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
 18.  Ser derfor til, hvorledes I hre; thi den, som har, ham skal der
      gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han
      synes at have."

 19.  Men hans Moder og Brdre kom til ham og kunde ikke n frem til
      ham for Skaren.
 20.  Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brdre st udenfor
      og begre at se dig."
 21.  Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brdre ere
      disse, som hre Guds Ord og gre efter det."

 22.  Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige
      med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til
      hin Side af Sen;" og de sejlede ud.
 23.  Men medens de sejlede, faldt han i Svn; og en Stormvind for ned
      over Sen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
 24.  Da trdte de hen og vkkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi
      forg." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Blger; og
      de lagde sig, og det blev blikstille.
 25.  Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og
      undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden
      han byder bde over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"

 26.  Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over
      for Galila.
 27.  Men da han trdte ud p Landjorden, mdte der ham en Mand fra
      Byen, som i lang Tid havde vret besat af onde nder og ikke
      havde haft Klder p og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
 28.  Men da han s Jesus, rbte han og faldt ned for ham og sagde med
      hj Rst: "Hvad har jeg med dig at gre, Jesus, den hjeste Guds
      Sn?  jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."
 29.  Thi han bd den urene nd at fare ud af Manden; thi i lange
      Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lnker
      og Bjer og bevogtet, og han snderrev, hvad man bandt ham med,
      og dreves af den onde nd ud i rkenerne.
 30.  Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han
      sagde: "Leion"; thi mange onde nder vare farne i ham.
 31.  Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i
      Afgrunden;
 32.  men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som grssede p
      Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i
      dem; og han tilstedte dem det.
 33.  Men de onde nder fore ud at Manden og fore i Svinene, og
      Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Sen og druknede.
 34.  Men da Hyrderne s det, som var sket, flyede de og forkyndte det
      i Byen og p Landet.
 35.  Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og
      fandt Manden, af hvem de onde nder vare udfarne, siddende ved
      Jesu Fdder, pkldt og ved Samling; og de frygtede.
 36.  Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte
      var bleven frelst.
 37.  Og hele Mngden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde
      g bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik
      om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
 38.  Men Manden, af hvem de onde nder vare udfarne, bad ham om, at
      han mtte vre hos ham; men han lod ham fare og sagde:
 39.  "Vend tilbage til dit Hus, og fortl, hvor store Ting Gud har
      gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen,
      hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.

 40.  Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de
      ventede alle p ham.
 41.  Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander
      for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fdder og bad ham komme
      ind i hans Hus;
 42.  thi han havde en enbren Datter, omtrent tolv r gammel, og hun
      droges med Dden. Men idet han gik, trngte Skarerne sig sammen
      om ham.
 43.  Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv r og havde kostet
      al sin Formue p Lger og ikke kunde blive helbredt af nogen,
 44.  hun gik til bagfra og rrte ved Fligen af hans Kldebon, og
      straks standsedes hendes Blodflod.
 45.  Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rrte ved mig?" Men da alle
      ngtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester!
      Skarerne trykke og trnge dig, og du siger: Hvem var det, som
      rrte ved mig?"
 46.  Men Jesus sagde: "Der rrte nogen ved mig; thi jeg mrkede, at
      der udgik en Kraft fra mig."
 47.  Men da Kvinden s, at det ikke var skjult, kom hun bvende og
      faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Phr, af hvad rsag
      hun havde rrt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven
      helbredt.
 48.  Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; g
      bort med Fred!"
 49.  Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens
      Hus og siger til ham: "Din Datter er dd; umag ikke Mesteren!"
 50.  Men da Jesus hrte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot;
      s skal hun blive frelst."
 51.  Men da han kom til Huset, tillod han ingen at g ind med sig
      uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
 52.  Og de grd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde:
      "Grder ikke; hun er ikke dd, men sover."
 53.  Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var dd.
 54.  Men han greb hendes Hnd og rbte og sagde: "Pige, st op!"
 55.  Og hendes nd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han
      befalede, at de skulde give hende noget at spise.
 56.  Og hendes Forldre bleve forfrdede; men han bd dem, at de ikke
      mtte sige nogen det, som var sket.

Lukas 9

  1.  Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over
      alle de onde nder og til at helbrede Sygdomme.
  2.  Og han sendte dem ud for at prdike Guds Rige og helbrede de
      syge.
  3.  Og han sagde til dem: "Tager intet med p Vejen, hverken Stav
      eller Taske eller Brd eller Penge, ej heller skal nogen have to
      Kjortler.
  4.  Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage
      bort.
  5.  Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I g
      ud og endog ryste Stvet af eders Fdder til Vidnesbyrd imod
      dem."
  6.  Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de
      forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.

  7.  Men Fjerdingsfyrsten Herodes hrte alt det, som skete; og han
      var tvivlrdig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra
      de dde;
  8.  men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle
      Profeter var opstanden.
  9.  Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem
      er denne, om hvem jeg hrer sdanne Ting?" Og han sgte at f
      ham at se.

 10.  Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de
      havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en
      By, som kaldes Bethsajda.
 11.  Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog
      imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som
      trngte til Lgedom.
 12.  Men Dagen begyndte at hlde. Og de tolv kom hen og sagde til
      ham: "Lad Skaren g bort, for at de kunne g herfra til de
      omliggende Landsbyer og Grde og f Herberge og finde Fde; thi
      her ere vi p et de Sted."
 13.  Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi
      have ikke mere end fem Brd og to Fisk, med mindre vi skulle g
      bort og kbe Mad til hele denne Mngde."
 14.  De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mnd. Men han sagde til sine
      Disciple: "Lader dem stte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i
      hver."
 15.  Og de gjorde s og lode dem alle stte sig ned.
 16.  Men han tog de fem Brd og de to Fisk, s op til Himmelen og
      velsignede dem, og han brd dem og gav sine Disciple dem at
      lgge dem for Skaren.
 17.  Og de spiste og bleve alle mtte; og det, som de fik tilovers af
      Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.

 18.  Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham;
      og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
 19.  Men de svarede og sagde: "Johannes Dberen; men andre: Elias;
      men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
 20.  Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter
      svarede og sagde: "Guds Kristus."
 21.  Men han bd dem strengt ikke at sige dette til nogen,
 22.  idet han sagde: "Menneskesnnen skal lide meget og forkastes af
      de ldste og Yppersteprsterne og de skriftkloge og ihjelsls og
      oprejses p den tredje Dag."

 23.  Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han forngte
      sig selv og tage sit Kors op daglig og flge mig;
 24.  thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som
      mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
 25.  Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele
      Verden, men mistet sig selv eller bdet med sig selv?
 26.  Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal
      Menneskesnnen skamme sig, nr han kommer i sin og Faderens og
      de hellige Engles Herlighed.
 27.  Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som st her.
      der ingenlunde skulle smage Dden. frend de se Guds Rige."

 28.  Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog
      Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op p Bjerget for at
      bede.
 29.  Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende
      anderledes, og hans Kldebon blev hvidt og strlende.
 30.  Og se, to Mnd talte med ham, og det var Moses og Elias,
 31.  som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han
      skulde fuldbyrde i Jerusalem.
 32.  Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Svn; men
      da de vgnede op, s de hans Herlighed og de to Mnd, som stode
      hos ham.
 33.  Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus:
      "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gre tre
      Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han
      vidste ikke, hvad han sagde.
 34.  Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de
      frygtede, da de kom ind i Skyen.
 35.  Og der kom fra Skyen en Rst, som sagde: "Denne er min Sn, den
      udvalgte, hrer ham!"
 36.  Og da Rsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og
      forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.

 37.  Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der
      mdte ham en stor Skare.
 38.  Og se, en Mand af Skaren rbte og sagde: "Mester! jeg beder dig,
      se til min Sn: thi han er min enbrne.
 39.  Og se, en nd griber ham, og pludseligt skriger han, og den
      slider i ham, s at han frder, og med Nd viger den fra ham,
      idet den mishandler ham;
 40.  og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
 41.  Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slgt!
      hvor lnge skal jeg vre hos eder og tle eder? Bring din Sn
      hid!"
 42.  Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde nd i ham.
      Men Jesus truede den urene nd og helbredte drengen og gav hans
      Fader ham tilbage.
 43.  Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestt. Men
      da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine
      Disciple:

 44.  "Gemmer i eders ren disse Ord: Menneskesnnen skal overgives i
      Menneskers Hnder."
 45.  Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, s de
      ikke begreb det, og de frygtede for at sprge ham om dette Ord.

 46.  Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den strste
      af dem.
 47.  Men da Jesus s deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og
      stillede det hos sig.
 48.  Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit
      Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager
      den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder
      alle, han er stor."

 49.  Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi s en uddrive
      onde nder i dit Navn; og vi forbd ham det, fordi han ikke
      flger med os."
 50.  Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som
      ikke er imod eder, er for eder."

 51.  Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes,
      da fstede han sit Ansigt p at drage til Jerusalem.
 52.  Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en
      Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
 53.  Og de modtoge ham ikke, fordi han var p Vejen til Jerusalem.
 54.  Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, s det, sagde de:
      "Herre!  vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og
      fortre dem, ligesom ogs Elias gjorde?"
 55.  Men han vendte sig og irettesatte dem.
 56.  Og de gik til en anden Landsby.

 57.  Og medens de vandrede p Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil flge
      dig, hvor du end gr hen."
 58.  Og Jesus sagde til ham: "Rve have Huler, og Himmelens Fugle
      Reder; men Menneskesnnen har ikke det, hvortil han kan hlde
      sit Hoved."
 59.  Men han sagde til en anden: "Flg mig!" Men denne sagde: "Herre!
      tilsted mig frst at g hen at begrave min Fader."
 60.  Men han sagde til ham: "Lad de dde begrave deres dde; men g
      du hen og forkynd Guds Rige!"
 61.  Men ogs en anden sagde: "Herre! jeg vil flge dig; men tilsted
      mig frst at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
 62.  Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lgger sin Hnd p Ploven
      og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."

Lukas 10

  1.  Men derefter udvalgte Herren ogs halvfjerdsindstyve andre og
      sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted,
      hvorhen han selv vilde komme.
  2.  Og han sagde til dem: "Hsten er stor, men Arbejderne ere f;
      beder derfor Hstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til
      sin Hst.
  3.  Gr ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
  4.  Brer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen p
      Vejen!
  5.  Men hvor I komme ind i et Hus, siger der frst: Fred vre med
      dette Hus!
  6.  Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile p
      ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
  7.  Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi
      Arbejderen er sin Ln vrd. I m ikke flytte fra Hus til Hus
  8.  Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der,
      hvad der sttes for eder;
  9.  og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er
      kommet nr til eder.
 10.  Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle
      I g ud p dens Gader og sige:
 11.  Endog det Stv, som hnger ved vore Fdder fra eders By, trre
      vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet
      nr.
 12.  Men jeg siger eder, det skal g Sodoma tleligere p hin Dag end
      den By.
 13.  Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige
      Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da
      havde de for lnge siden omvendt sig, siddende i Sk og Aske.
 14.  Men det skal g Tyrus og Sidon tleligere ved Dommen end eder.
 15.  Og du, Kapernaum, som er bleven ophjet indtil Himmelen, du skal
      nedstdes indtil Ddsriget.
 16.  Den, som hrer eder, hrer mig, og den, som foragter eder,
      foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som
      udsendte mig."

 17.  Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glde og sagde:
      "Herre! ogs de onde nder ere os lydige i dit Navn."
 18.  Men han sagde til dem: "Jeg s Satan falde ned fra Himmelen som
      et Lyn.
 19.  Se, jeg har givet eder Myndighed til at trde p Slanger og
      Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade
      eder.
 20.  Dog, glder eder ikke derover, at nderne ere eder lydige; men
      glder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."

 21.  I den samme Stund frydede Jesus sig i den Hellignd og sagde:
      "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har
      skjult dette for vise og forstandige og benbaret det for
      umyndige. Ja, Fader! thi sledes skete det, som var
      velbehageligt for dig.
 22.  Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem
      Snnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Snnen og den,
      for hvem Snnen vil benbare ham."
 23.  Og han vendte sig til Disciplene og sagde srligt til dem:
      "Salige ere de jne, som se det, I se.
 24.  Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se
      det, I se, og have ikke set det, og hre det, I hre, og have
      ikke hrt det."

 25.  Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester!
      hvad skal jeg gre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"
 26.  Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes
      lser du?".
 27.  Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud
      af hele dit Hjerte og med hele din Sjl og med hele din Styrke
      og med hele dit Sind, og din Nste som dig selv."
 28.  Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gr dette, s skal du
      leve."
 29.  Men han vilde gre sig selv retfrdig og sagde til Jesus: "Hvem
      er da min Nste?"
 30.  Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem
      til Jeriko, og han faldt iblandt Rvere, som bde kldte ham af
      og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdd.
 31.  Men ved en Hndelse gik en Prst den samme Vej ned, og da han s
      ham, gik han forbi.
 32.  Liges ogs en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og s
      ham og gik forbi.
 33.  Men en Samaritan, som var p Rejse, kom til ham, og da han s
      ham, ynkedes han inderligt.
 34.  Og han gik hen til ham, forbandt hans Sr og gd Olie og Vin
      deri, lftede ham op p sit eget Dyr og frte ham til et
      Herberge og plejede ham.
 35.  Og den nste Dag tog han to Denarer frem og gav Vrten dem og
      sagde: Plej ham! og hvad mere du lgger ud, vil jeg betale dig,
      nr jeg kommer igen.
 36.  Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have vret hans Nste, der
      var falden iblandt Rverne?"
 37.  Men han sagde: "Han, som vede.Barmhjertighed imod ham." Og
      Jesus sagde til ham: "G bort, og gr du liges!"

 38.  Men det skete, medens de vare p Vandring, gik han ind i en
      Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
 39.  Og hun havde en Sster, som hed Maria, og hun satte sig ved
      Herrens Fdder og hrte p hans Tale.
 40.  Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og
      sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Sster har ladet
      mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjlpe mig."
 41.  Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gr
      dig Bekymring og Uro med mange Ting;
 42.  men eet er forndent. Maria har valgt den gode Del, som ikke
      skal tages fra hende."

Lukas 11

  1.  Og det skete, da han var p et Sted og bad, at en af hans
      Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lr os at bede,
      som ogs Johannes lrte sine Disciple."
  2.  Da sagde han til dem: "Nr I bede, da siger: Fader, Helliget
      vorde dit Navn; komme dit Rige;
  3.  giv os hver dag vort daglige Brd;
  4.  og forlad os vore Synder, thi ogs vi forlade hver, som er os
      skyldig; og led os ikke i Fristelse!"
  5.  Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og gr til
      ham ved Midnat og siger til ham: Kre! ln mig tre Brd,
  6.  efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har
      intet at stte for ham;
  7.  og hin s svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvr;
      Dren er allerede lukket, og mine Brn ere med mig i Seng; jeg
      kan ikke st op og give dig det:
  8.  da, siger jeg eder, om han end ikke str op og giver ham det,
      fordi han er hans Ven, s str han dog op for hans Ptrngenheds
      Skyld og giver ham alt, hvad han trnger til.
  9.  Og jeg siger eder: Beder, s skal eder gives; sger, s skulle I
      finde; banker p, s skal der lukkes op for eder.
 10.  Thi hver den, som beder, han fr, og den, som sger, han finder,
      og den, som banker p, for ham skal der lukkes op.
 11.  Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Sn en Sten, nr han
      beder om Brd, eller nr han beder om en Fisk, mon han da i
      Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
 12.  Eller nr han beder om et g, mon han da vil give ham en
      Skorpion?
 13.  Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Brn gode Gaver,
      hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Hellignd
      til dem, som bede ham!"

 14.  Og han uddrev en ond nd, og den var stum; men det skete, da den
      onde nd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede
      sig.
 15.  Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde nders Fyrste,
      uddriver han de onde nder."
 16.  Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra
      Himmelen..
 17.  Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige,
      som er kommet i Splid med sig selv, lgges de, og Hus falder
      over Hus.
 18.  Men hvis ogs Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes
      skal hans Rige da best? Thi l sige, at jeg uddriver de onde
      nder ved Beelzebul.
 19.  Men dersom jeg uddriver de onde nder ved Beelzebul, ved hvem
      uddrive da eders Snner dem? Derfor skulle de vre eders
      Dommere.
 20.  Men dersom jeg uddriver de onde nder ved Guds Finger, da er jo
      Guds Rige kommet til eder.
 21.  Nr den strke bevbnet vogter sin Grd, bliver det, han ejer, i
      Fred.
 22.  Men nr en strkere end han er kommen over ham og har overvundet
      ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig p, og
      uddeler hans Bytte.
 23.  Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler
      med mig, adspreder.
 24.  Nr den urene nd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem
      vandlse Steder og sger Hvile; og nr den ikke finder den,
      siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
 25.  Og nr den kommer, finder den det fejet og prydet.
 26.  Da gr den bort og tager syv andre nder med sig, som ere vrre
      end den selv, og nr de ere komne derind, bo de der; og det
      sidste bliver vrre med dette Menneske end det frste."

 27.  Men det skete, medens han sagde disse Ting, da oplftede en
      Kvinde af Skaren sin Rst og sagde til ham: "Saligt er det Liv,
      som bar dig, og de Bryster, som du diede."
 28.  Men han sagde: "Ja, salige ere de, som hre Guds Ord og bevare
      det."

 29.  Men da Skarerne strmmede til, begyndte han at sige: "Denne
      Slgt er en ond Slgt; et Tegn forlanger den, og der skal intet
      Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
 30.  Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, sledes skal
      ogs Menneskesnnen vre det for denne Slgt.
 31.  Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mndene af
      denne Slgt og fordmme dem; thi hun kom fra Jordens Grnser for
      at hre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
 32.  Mnd fra Ninive skulle opst ved Dommen sammen med denne Slgt
      og fordmme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prdiken; og
      se, her er mere end Jonas.

 33.  Ingen tnder et Lys og stter det i Skjul, ikke heller under
      Skppen, men p Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se
      dets Skin.
 34.  Dit je er Legemets Lys; nr dit je er sundt, er ogs hele dit
      Legeme lyst, men dersom det er drligt, er ogs dit Legeme
      mrkt.
 35.  Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mrke.
 36.  Dersom da hele dit Legeme et lyst, s at ingen Del deraf er
      mrk, vil det vre helt lyst, som nr Lyset bestrler dig med
      sin Glans."

 37.  Men idet han talte, beder en Fariser ham om, at han vilde spise
      Middagsmltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
 38.  Men Fariseren forundrede sig, da han s, at han ikke toede sig
      frst fr Mltidet.
 39.  Men Herren sagde til ham: "I Farisere rense nu det udvendige af
      Bgeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
 40.  I Drer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogs det
      indre?
 41.  Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, s ere alle Ting
      eder rene.
 42.  Men ve eder, I Farisere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og
      alle Hnde Urter og forbig Retten og Krligheden til Gud; disse
      Ting burde man gre og ikke forsmme hine.
 43.  Ve eder, I Farisere! thi I elske den fornemste Plads i
      Synagogerne og Hilsenerne p Torvene.
 44.  Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som
      g over dem, vide det ikke."
 45.  Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet
      du siger dette, forhner du ogs os,"
 46.  Men han sagde: "Ve ogs eder, I lovkyndige! thi I lgge
      Menneskene Byrder p, vanskelige at bre, og selv rre I ikke
      Byrderne med een af eders Fingre.
 47.  Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fdre sloge dem
      ihjel.
 48.  Alts ere I Vidner og samtykke i eders Fdres Gerninger; thi de
      sloge dem ihjel, og I bygge.
 49.  Derfor har ogs Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og
      Apostle til dem, og nogle af dem skulle de sl ihjel og
      forflge,
 50.  for at alle Profeternes Blod, som er udst fra Verdens
      Grundlggelse, skal krves af denne Slgt,
 51.  fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev drbt imellem
      Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal krves af denne
      Slgt.
 52.  Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Ngle; selv
      ere I ikke gede ind, og dem, som vilde g ind, have I
      forhindret."
 53.  Og da han var get ud derfra, begyndte de skriftkloge og
      Fariserne at trnge strkt ind p ham og at lokke Ord af hans
      Mund om flere Ting;
 54.  thi de lurede p ham for at opfange noget af hans Mund, for at
      de kunde anklage ham.

Lukas 12

  1.  Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, s at de
      trdte p hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple:
      "Tager eder frst og fremmest i Vare for Farisernes Surdejg,
      som er Hykleri.
  2.  Men intet er skjult, som jo skal benbares, og intet er lnligt,
      som jo skal blive kendt.
  3.  Derfor, alt hvad I have sagt i Mrket, skal hres i Lyset; og
      hvad I have talt i ret i Kamrene, skal blive prdiket p
      Tagene.

  4.  Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som
      sl Legemet ihjel og derefter ikke form at gre mere.
  5.  Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for
      ham, som har Magt til, efter at have slet ihjel, at kaste i
      Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham!
  6.  Slges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er
      glemt hos Gud.
  7.  Ja, endog Hrene p eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I
      ere mere vrd end mange Spurve.
  8.  Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for
      Menneskene, ham vil ogs Menneskesnnen vedkende sig for Guds
      Engle.
  9.  Og den, som har forngtet mig for Menneskene, skal forngtes for
      Guds Engle.
 10.  Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesnnen, ham skal det
      forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Hellignd,
      ham skal det ikke forlades.
 11.  Men nr de fre eder frem for Synagogerne og vrighederne og
      Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller
      hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
 12.  Thi den Hellignd skal lre eder i den samme Time, hvad I br
      sige."

 13.  Men en af Skaren sagde til ham: "Mester! sig til min Broder, at
      han skal dele Arven med mig."
 14.  Men han sagde til ham: "Menneske! hvem har sat mig til Dommer
      eller Deler over eder?"
 15.  Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Havesyge;
      thi ingens Liv beror p, hvad han ejer, selv om han har
      Overflod."
 16.  Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvis
      Mark havde bret godt.
 17.  Og han tnkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gre? thi jeg
      har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrde.
 18.  Og han sagde: Dette vil jeg gre, jeg vil nedbryde mine Lader og
      bygge dem strre, og jeg vil samle deri al min Afgrde og mit
      Gods;
 19.  og jeg vil sige til min Sjl: Sjl! du har mange gode Ting
      liggende for mange r; sl dig til Ro, spis, drik, vr lystig!
 20.  Men Gud sagde til ham: Du Dre! i denne Nat krves din Sjl af
      dig; men hvem skal det hre til. som du har beredt?
 21.  Sledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i
      Gud."

 22.  Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder:
      Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller
      for Legemet, hvad I skulle ifre eder.
 23.  Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klderne.
 24.  Giver Agt p Ravnene, at de hverken s eller hste og de have
      ikke Forrdskammer eller Lade, og Gud fder dem; hvor langt mere
      vrd end Fuglene ere dog I?
 25.  Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lgge en Alen til sin
      Vkst?
 26.  Form I alts ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da
      for det vrige?
 27.  Giver Agt p Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og
      spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin
      Herlighed var kldt som en af dem.
 28.  Klder da Gud sledes det Grs p Marken, som i Dag str og i
      Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
 29.  Og I, sprger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle
      drikke; og vrer ikke ngstelige!
 30.  Thi efter alt dette sge Hedningerne i Verden; men eders Fader
      ved, at I have disse Ting ndig.
 31.  Men sger hans Rige, s skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
 32.  Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader
      velbehageligt at give eder Riget.
 33.  Slger, hvad I eje, og giver Almisse! Grer eder Punge, som ikke
      ldes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen
      Tyv kommer nr, og intet Ml delgger.
 34.  Thi hvor eders Skat er, der vil ogs eders Hjerte vre.

 35.  Eders Lnder vre omgjordede, og eders Lys brndende!
 36.  Og vrer I ligesom Mennesker, der vente p deres Herre, nr han
      vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, nr han kommer og
      banker p, kunne lukke op for ham.
 37.  Salige ere de Tjenere, som Herren finder vgne, nr han kommer.
      Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og stte
      dem til Bords og g om og varte dem op,
 38.  Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den
      tredje Nattevagt og finder det sledes, da ere disse Tjenere
      salige.
 39.  Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken
      Time Tyven vilde komme, da vgede han og tillod ikke, at der
      skete Indbrud i hans Hus.
 40.  Vorder ogs I rede; thi Menneskesnnen kommer i den Time, som I
      ikke mene."
 41.  Men Peter sagde til ham: "Herre! siger du denne Lignelse til os
      eller ogs til alle?"
 42.  Og Herren sagde: "Hvem er vel den tro og forstandige Husholder,
      som Herren vil stte over sit Tyende til at give dem den
      bestemte Kost i rette Tid?
 43.  Salig er den Tjener, hvem hans Herre, nr han kommer, finder
      handlende sledes.
 44.  Sandelig, siger jeg eder, han skal stte ham over alt, hvad han
      ejer.
 45.  Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre tver med
      at komme" og s begynder at sl Karlene og Pigerne og at spise
      og drikke og beruse sig,
 46.  da skal den Tjeners Herre komme p den Dag, han ikke venter, og
      i den Time, han ikke ved, og hugge ham snder og give ham hans
      Lod sammen med de utro:
 47.  Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har
      truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have
      mange Hug;
 48.  men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug
      vrd, skal have f Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal
      man krve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man
      forlange mere.

 49.  Ild er jeg kommen at kaste p Jorden, og hvor vilde jeg, at den
      var optndt allerede!
 50.  Men en Db har jeg at dbes med, og hvor ngstes jeg, indtil den
      er fuldbyrdet!
 51.  Mene I, at jeg er kommen for at give Fred p Jorden? Nej, siger
      jeg eder, men Splid,
 52.  Thi fra nu af skulle fem i eet Hus vre i Splid indbyrdes, tre
      imod to, og to imod tre.
 53.  De skulle vre i Splid, Fader med Sn og Sn med Fader, Moder
      med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter
      og Svigerdatter med sin Svigermoder."

 54.  Men han sagde ogs til Skarerne: "Nr I se en Sky komme op i
      Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker sledes.
 55.  Og nr I se en Sndenvind blse, sige I: Der kommer Hede: og det
      sker.
 56.  I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at sknne om;
      men hvorfor have I da intet Skn om den nrvrende Tid?
 57.  Og hvorfor dmme I ikke ogs fra eder selv, hvad der er det
      rette?
 58.  Thi medens du gr hen med din Modpart til vrigheden, da gr dig
      Flid p Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal
      trkke dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til
      Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fngsel.
 59.  Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, frend du fr
      betalt endog den sidste Skrv."

Lukas 13

  1.  Men p den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham
      om de Galilere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.
  2.  Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galilere
      vare Syndere frem for alle Galilere, fordi de have lidt dette?
  3.  Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I
      alle omkomme liges.
  4.  Eller hine atten, som Trnet i Siloam faldt ned over og
      ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker,
      som bo i Jerusalem?
  5.  Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I
      alle omkomme liges."

  6.  Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentr, som var
      plantet i hans Vingrd; og han kom og ledte efter Frugt derp og
      fandt ingen.
  7.  Men han sagde til Vingrdsmanden: Se, i tre r er jeg nu kommen
      og har ledt efter Frugt p dette Figentr og ingen fundet; hug
      det om; hvorfor skal det tilmed gre Jorden unyttig?
  8.  Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det st endnu dette
      r, indtil jeg fr gravet om det og gdet det;
  9.  mske vil det bre Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det
      om!"

 10.  Men han lrte i en af Synagogerne p Sabbaten.
 11.  Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds nd i atten
      r, og hun var sammenbjet og kunde aldeles ikke rette sig op.
 12.  Men da Jesus s hende, kaldte han p hende og sagde til hende:
      "Kvinde! du er lst fra din Svaghed."
 13.  Og han lagde Hnderne p hende; og straks rettede hun sig op og
      priste Gud.
 14.  Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte p
      Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seks
      Dage, p hvilke man br arbejde; kommer derfor p dem og lader
      eder helbrede, og ikke p Sabbatsdagen!"
 15.  Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! lser ikke enhver
      iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben p Sabbaten og
      frer dem til Vands?
 16.  Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se,
      i atten r, burde hun ikke lses fra dette Bnd p
      Sabbatsdagen?"
 17.  Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskmmede;
      og hele Skaren gldede sig over alle de herlige Gerninger, som
      gjordes af ham.

 18.  Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne
      det?
 19.  Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin
      Have; og det voksede og blev til et Tr, og Himmelens Fugle
      byggede Rede i dets Grene."
 20.  Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
 21.  Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Ml
      Mel, indtil det blev syret alt sammen."

 22.  Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lrte og tog Vejen til
      Jerusalem.
 23.  Men en sagde til ham: "Herre mon de ere f, som blive frelste?"
      Da sagde han til dem:
 24.  "Kmper for at komme ind igennem den snvre Port; thi mange,
      siger jeg eder, skulle sge at komme ind og ikke form det.
 25.  Fra den Stund Husbonden er stet op og har lukket Dren, og I
      begynde at st udenfor og banke p Dren og sige: Herre, luk op
      for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke,
      hvorfra I ere;
 26.  da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine jne, og
      du lrte p vore Gader,
 27.  og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra
      I ere; viger bort fra mig, alle I, som ve Uret!
 28.  Der skal der vre Grd og Tnders Gnidsel, nr I m se Abraham
      og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv
      blive kastede udenfor.
 29.  Og de skulle komme fra ster og Vester og fra Norden og Snden
      og sidde til Bords i Guds Rige.
 30.  Og se, der er sidste, som skulle vre iblandt de frste, og der
      er frste, som skulle vre iblandt de sidste."

 31.  I den samme Stund kom nogle Farisere og sagde til ham: "G
      bort, og drag herfra; thi Herodes vil sl dig ihjel."
 32.  Og han sagde til dem: "Gr hen og siger til denne Rv: Se, jeg
      uddriver onde nder og fuldfrer Helbredelser i Dag og i Morgen,
      og p den tredje dag fuldendes jeg.
 33.  Dog br jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi
      det smmer sig ikke, at en Profet drbes uden for Jerusalem.
 34.  Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslr Profeterne og stener dem,
      som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Brn,
      ligesom en Hne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde
      ikke.
 35.  Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I
      skulle ingenlunde se mig, frend den Tid kommer, da I sige:
      Velsigtnet vre den, som kommer, i Herrens Navn!"

Lukas 14

  1.  Og det skete, da han kom ind i en af de verste Fariseres Hus
      p en Sabbat for at holde Mltid, at de toge Vare p ham.
  2.  Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.
  3.  Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Fariserne:
      "Er det tilladt at helbrede p Sabbaten eller ej?"
  4.  Men de tav. Og han tog p ham og helbredte ham og lod ham fare.
  5.  Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder,
      som ikke straks, nr hans Sn eller Okse falder i en Brnd,
      drager dem op p Sabbatsdagen?"
  6.  Og de kunde ikke give Svar derp.

  7.  Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt p,
      hvorledes de udvalgte sig de verste Pladser ved Bordet, og
      sagde til dem:
  8.  "Nr du bliver buden af nogen til Bryllup, da st dig ikke
      verst til Bords, for at ikke en fornemmere end du mtte vre
      buden af ham,
  9.  og han, som indbd dig og ham, mtte komme og sige til dig: Giv
      denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.
 10.  Men nr du bliver buden, da g hen og st dig nederst, for at,
      nr han kommer, som har indbudt dig, han da m sige til dig:
      Ven!  st dig hjere op; da skal du have re for alle dem, som
      sidde til Bords med dig.
 11.  Thi enhver, som Ophjer sig selv, skal fornedres; og den, som
      fornedrer sig selv, skal ophjes."
 12.  Men han sagde ogs til ham, som havde indbudt ham: "Nr du gr
      Middags- eller Aftensmltid, da byd ikke dine Venner, ej heller
      dine Brdre, ej heller dine Frnder, ej heller rige Naboer, for
      at ikke ogs de skulle indbyde dig igen, og du f Vederlag.
 13.  Men nr du gr et Gstebud, da indbyd fattige, vanfre, lamme,
      blinde!
 14.  S skal du vre salig; thi de have intet at genglde dig med;
      men det skal gengldes dig i de retfrdiges Opstandelse."

 15.  Men da en af dem, som sade med til Bords, hrte dette, sagde han
      til ham: "Salig er den, som holder Mltid i Guds Rige."
 16.  Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor
      Nadver og indbd mange.
 17.  Og han udsendte sin Tjener p Nadverens Time for at sige til de
      budne: Kommer! thi nu er det beredt.
 18.  Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den frste sagde
      til ham: Jeg har kbt en Mark og har ndig at g ud og se den;
      jeg beder dig, hav mig undskyldt!
 19.  Og en anden sagde: Jeg har kbt fem Par Okser og gr hen at
      prve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
 20.  Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til gte, og
      derfor kan jeg ikke komme.
 21.  Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden
      vred og sagde til sin Tjener: G hurtig ud p Byens Strder og
      Gader, og fr de fattige og vanfre og lamme og blinde herind!
 22.  Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der
      er endnu Rum.
 23.  Og Herre sagde til Tjeneren: G ud p Vejene og ved Grderne og
      nd dem til at g ind, for at mit Hus kan blive fuldt.
 24.  Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mnd, som vare budne, skal
      smage min Nadver."

 25.  Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til
      dem:
 26.  "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og
      Hustru og Brn og Brdre og Sstre, ja endog sit eget Liv, kan
      han ikke vre min Discipel.
 27.  Den, som ikke brer sit Kors og flger efter mig, kan ikke vre
      min Discipel.
 28.  Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Trn, stter sig ikke
      frst hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at
      fuldfre det,
 29.  for at ikke, nr han fr lagt Grunden og ej kan fuldende det,
      alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:
 30.  Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.
 31.  Eller hvilken Konge, som drager ud for at g i Kamp imod en
      anden Konge, stter sig ikke frst hen og rdslr, om han er
      mgtig til med ti Tusinde at mde den, som kommer imod ham med
      tyve Tusinde?
 32.  Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt
      borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.
 33.  Sledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han
      ejer, vre min Discipel.
 34.  Saltet er alts godt; men dersom ogs Saltet mister sin Kraft,
      hvorved skal det da f den igen?
 35.  Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gdning; man
      kaster det ud. Den, som har ren at hre med, han hre!"

Lukas 15

  1.  Men alle Toldere og Syndere holdt sig nr til ham for at hre
      ham.
  2.  Og bde Fariserne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne
      tager imod Syndere og spiser med dem."
  3.  Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
  4.  "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Fr og har mistet
      eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i rkenen og
      gr ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
  5.  Og nr han har fundet det, lgger han det p sine Skuldre med
      Glde.
  6.  Og nr han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer
      og siger til dem: Glder eder med mig; thi jeg har fundet mit
      Fr, som jeg havde mistet.
  7.  Jeg siger eder: Sledes skal der vre Glde i Himmelen over een
      Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve
      retfrdige, som ikke trnge til Omvendelse.

  8.  Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme,
      tnder ikke Lys og fejer Huset og sger med Flid, indtil hun
      finder den?
  9.  Og nr hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og
      Naboersker og siger: Glder eder med mig; thi jeg har fundet den
      Drakme, som jeg havde tabt.
 10.  Sledes, siger jeg eder, bliver der Glde hos Guds Engle over
      een Synder, som omvender sig."

 11.  Men han sagde: "En Mand havde to Snner.
 12.  Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del
      af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem
      dem.
 13.  Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Sn alt sit og
      drog udenlands til et fjernt Land og dte der sin Formue i et
      ryggeslst Levned.
 14.  Men da han havde sat alt til, blev der en svr Hungersnd i det
      samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
 15.  Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og
      denne sendte ham ud p sine Marker for at vogte Svin.
 16.  Og han attrede at fylde sin Bug med de Bnner, som Svinene de;
      og ingen gav ham noget.
 17.  Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min
      Fader have ikke Brd i Overfldighed? men jeg omkommer her af
      Hunger.
 18.  Jeg vil st op og g til min Fader og sige til ham: Fader! jeg
      har syndet imod Himmelen og over for dig,
 19.  jeg er ikke lnger vrd at kaldes din Sn, gr mig som en af
      dine Daglejere!
 20.  Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt
      borte, s hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han lb til og
      faldt ham om Halsen og kyssede ham.
 21.  Men Snnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og
      over for dig, jeg er ikke lnger vrd at kaldes din Sn.
 22.  Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Kldebon
      frem, og ifrer ham det, og giver ham en Ring p hans Hnd og
      Sko p Fdderne;
 23.  og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og vre
      lystige!
 24.  Thi denne min Sn var dd og er bleven levende igen, han var
      fortabt og er funden. Og de begyndte at vre lystige!
 25.  Men hans ldste Sn var p Marken, og da han kom og nrmede sig
      Huset, hrte han Musik og Dans.
 26.  Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
 27.  Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har
      slagtet Fedekalven, fordi han har fet ham sund igen.
 28.  Men han blev vred og vilde ikke g ind. Men hans Fader gik ud og
      bad ham.
 29.  Men han svarede og sagde til Faderen: Se, s mange r har jeg
      tjent dig, og aldrig har jeg overtrdt noget af dine Bud, og du
      har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde vre lystig med
      mine Venner.
 30.  Men da denne din Sn kom, som har fortret dit Gods med Skger,
      slagtede du Fedekalven til ham.
 31.  Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er
      dit.
 32.  Men man burde vre lystig og glde sig, fordi denne din Broder
      var dd og er bleven levende og var fortabt og er funden."

Lukas 16

  1.  Men han sagde ogs til Disciplene: "Der var en rig Mand, som
      havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der
      dte hans Ejendom.
  2.  Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hrer
      om dig? Aflg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke
      lnger vre Husholder.
  3.  Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gre, efterdi
      min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formr ikke at Grave,
      jeg skammer mig ved at tigge.
  4.  Nu ved jeg, hvad jeg vil gre, for af de skulle modtage mig i
      deres Huse, nr jeg bliver sat fra Husholdningen.
  5.  Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og
      sagde til den frste: Hvor meget er du min Herre skyldig?
  6.  Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit
      Skyldbrev, og st dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
  7.  Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du
      skyldig?  Men han sagde: Hundrede Ml Hvede. Han siger til ham:
      Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
  8.  Og Herren roste den uretfrdige Husholder, fordi han havde
      handlet klogelig; thi denne Verdens Brn ere klogere end Lysets
      Brn imod deres egen Slgt.
  9.  Og jeg siger eder: Grer eder Venner ved Uretfrdighedens
      Mammon, for at de, nr det er forbi med den, m modtage eder i
      de evige Boliger.
 10.  Den, som er tro i det mindste, er ogs tro i meget, og den, som
      er uretfrdig i det mindste, er ogs uretfrdig i meget.
 11.  Dersom I da ikke have vret tro i den uretfrdige Mammon, hvem
      vil da betro eder den sande?
 12.  Og dersom I ikke have vret tro i det, som andre eje, hvem vil
      da give eder noget selv at eje?
 13.  Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene
      og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den
      anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."

 14.  Men alt dette hrte Fariserne, som vare pengegerrige, og de
      spottede ham.
 15.  Og han sagde til dem: "I ere de, som gre eder selv retfrdige
      for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er
      hjt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
 16.  Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes
      Evangeliet om Guds Rige, og enhver trnger derind med Vold.
 17.  Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forg, end at en
      Tddel af Loven bortfalder.
 18.  Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til gte,
      bedriver Hor; og hver, som tager til gte en Kvinde, der er
      skilt fra sin Mand, bedriver Hor.

 19.  Men der var en rig Mand, og han kldte sig i Purpur og kostbart
      Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
 20.  Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af
      Sr.
 21.  Og han attrede at mttes af det, som faldt fra den Riges Bord;
      men ogs Hundene kom og slikkede hans Sr.
 22.  Men det skete, at den fattige dde, og at han blev henbren af
      Englene i Abrahams Skd; men den rige dde ogs og blev
      begravet.
 23.  Og da han slog sine jne op i Ddsriget, hvor han var i Pine,
      ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skd.
 24.  Og han rbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og
      send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i
      Vand og lske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
 25.  Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fet dit gode i din
      Livstid, og Lazarus liges det onde; men nu trstes han her, og
      du pines.
 26.  Og foruden alt dette er der fstet et stort Svlg imellem os og
      eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke
      skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til
      os.
 27.  Men han sagde: S beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til
      min Faders Hus
 28.  thi jeg har fem Brdre for at han kan vidne for dem, for at ikke
      ogs de skulle komme i dette Pinested.
 29.  Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem
      hre dem!
 30.  Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de dde
      kommer til dem, ville de omvende sig.
 31.  Men han sagde til ham: Hre de ikke Moses og Profeterne, da lade
      de sig heller ikke overbevise, om nogen opstr fra de dde."

Lukas 17

  1.  Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelser
      ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
  2.  Det er bedre for ham, om en Mllesten er lagt om hans Hals, og
      han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse
      sm.
  3.  Vogter p eder selv! Dersom din Broder synder, da irettest ham;
      og dersom han angrer, da tilgiv ham!
  4.  Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange
      vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du
      tilgive ham."

  5.  Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!"
  6.  Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da
      kunde I sige til dette Morbrfigentr: Ryk dig op med Rode, og
      plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
  7.  Men hvem af eder, som har en Tjener, der pljer eller vogter,
      siger til ham, nr han kommer hjem fra Marken: G straks hen og
      st dig til Bords?
  8.  Vil han ikke tvrtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal
      have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg
      spiser og drikker; og derefter m du spise og drikke?
  9.  Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet?
      Jeg mener det ikke.
 10.  Sledes skulle ogs I, nr I have gjort alle de Ting, som ere
      eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare
      skyldige at gre, have vi gjort."

 11.  Og det skete, medens han var p Vej til Jerusalem, at han drog
      midt imellem Samaria og Galila.
 12.  Og da han gik ind i en Landsby, mdte der ham ti spedalske Mnd,
      som stode langt borte,
 13.  og de oplftede Rsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig
      over os!"
 14.  Og da han s dem, sagde han til dem: "Gr hen og fremstiller
      eder for Prsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de
      rensede.
 15.  Men en af dem vendte tilbage, da han s, at han var helbredt, og
      priste Gud med hj Rst.
 16.  Og han faldt p sit Ansigt for hans Fdder og takkede ham; og
      denne var en Samaritan.
 17.  Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere
      de ni?
 18.  Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud re, uden
      denne fremmede?"
 19.  Og han sagde til ham:"St op, g bort; din Tro har frelst dig!"

 20.  Men da han blev spurgt af Fariserne om, nr Guds Rige kommer,
      svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke sledes, at man
      kan vise derp.
 21.  Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se,
      Guds Rige er inden i eder."

 22.  Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle
      attr at se en af Menneskesnnens Dage, og I skulle ikke se den.
 23.  Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, s gr ikke
      derhen, og lber ikke derefter!
 24.  Thi ligesom Lynet, nr det lyner fra den ene Side af Himmelen,
      skinner til den anden Side af Himmelen, sledes skal
      Menneskesnnen vre p sin Dag.
 25.  Men frst br han lide meget og forkastes af denne Slgt.
 26.  Og som det skete i Noas Dage, sledes skal det ogs vre i
      Menneskesnnens Dage:
 27.  De spiste, drak, toge til gte, bleve bortgiftede indtil den
      Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og delagde alle.
 28.  Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, kbte,
      solgte, plantede, byggede;
 29.  men p den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl
      ned fra Himmelen og delagde dem alle:
 30.  p samme Mde skal det vre p den Dag, da Menneskesnnen
      benbares.
 31.  P den dag skal den, som er p Taget og har sine Ejendele i
      Huset, ikke stige ned for at hente dem; og liges skal den, som
      er p Marken, ikke vende tilbage igen!
 32.  Kommer Loths Hustru i Hu!
 33.  Den, som sger at bjrge sit Liv, skal miste det; og den, som
      mister det, skal beholde Livet.
 34.  Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mnd vre p eet Leje; den
      ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
 35.  To Kvinder skulle male p samme Kvrn; den ene skal tages med,
      og den anden skal lades tilbage.
 36.  To Mnd skulle vre p Marken; den ene skal tages med. og den
      anden skal lades tilbage."
 37.  Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til
      dem: "Hvor dselet er, der ville ogs rnene samle sig."

Lukas 18

  1.  Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og
      ikke blive trtte,
  2.  og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og
      ikke unds sig for noget Menneske.
  3.  Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf
      mig Ret over min Modpart!
  4.  Og lnge vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om
      jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget
      Menneske,
  5.  s vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvr, skaffe
      Hende Ret, for at hun ikke uophrligt skal komme og plage mig."
  6.  Men Herren sagde: "Hrer, hvad den uretfrdige Dommer siger!
  7.  Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som rbe til
      ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, nr det glder dem?
  8.  Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon
      Menneskesnnen, nr han kommer, vil finde Troen p Jorden?"

  9.  Men han sagde ogs til nogle, som stolede p sig selv, at de
      vare retfrdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
 10.  "Der gik to Mnd op til Helligdommen for at bede; den ene var en
      Fariser, og den anden en Tolder.
 11.  Fariseren stod og bad ved sig selv sledes: Gud! Jeg takker
      dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Rvere,
      uretfrdige, Horkarle, eller ogs som denne Tolder.
 12.  Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtgt.
 13.  Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke oplfte jnene
      til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vr mig
      Synder ndig!
 14.  Jeg siger eder: Denne gik retfrdiggjort hjem til sit Hus
      fremfor den anden; thi enhver, som Ophjer sig selv, skal
      fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophjes."

 15.  Men de bare ogs de sm Brn til ham, for at han skulde rre ved
      dem; men da Disciplene s det, truede de dem.
 16.  Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de sm Brn komme
      til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hrer sdanne
      til.
 17.  Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige
      ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."

 18.  Og en af de verste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad
      skal jeg gre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"
 19.  Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er
      god uden een, nemlig Gud.
 20.  Du kender Budene: Du m ikke bedrive Hor; du m ikke sl ihjel;
      du m ikke stjle; du m ikke sige falsk Vidnesbyrd; r din
      Fader og din Moder."
 21.  Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
 22.  Men da Jesus hrte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting
      fattes dig: Slg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, s
      skal du have en Skat i Himmelen; og kom s og flg mig!"
 23.  Men da han hrte dette, blev han dybt bedrvet; thi han var sre
      rig.
 24.  Men da Jesus s, at han blev dybt bedrvet, sagde han: "Hvor
      vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
 25.  thi det er lettere for en Kamel at g igennem et Nleje end for
      en rig at g ind i Guds Rige."
 26.  Men de, som hrte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
 27.  Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt
      for Gud."
 28.  Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
 29.  Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen,
      som har forladt Hus eller Forldre eller Brdre eller Hustru
      eller Brn for Guds Riges Skyld,
 30.  uden at han skal f det mange Fold igen i denne Tid og i den
      kommende Verden et evigt Liv."

 31.  Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op
      til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne,
      skulle fuldbyrdes p Menneskesnnen.
 32.  Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhnes og
      bespyttes,
 33.  og de skulle hudstryge og ihjelsl ham; og p den tredje Dag
      skal han opst."
 34.  Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og
      de forstode ikke det, som blev sagt.

 35.  Men det skete, da han nrmede sig til Jeriko, sad der en blind
      ved Vejen og tiggede.
 36.  Og da han hrte en Skare g forbi, spurgte han, hvad dette var.
 37.  Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
 38.  Og han rbte og sagde:"Jesus, du Davids Sn,forbarm dig over
      mig!"
 39.  Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han
      rbte meget strkere: "Du Davids Sn, forbarm dig over mig!"
 40.  Og Jesus stod stille og bd, at han skulde fres til ham; men da
      han kom nr til ham, spurgte han ham og sagde:
 41.  "Hvad vil du, at jeg skal gre for dig?" Men han sagde: "Herre!
      at jeg m blive seende."
 42.  Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
 43.  Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og
      hele Folket lovpriste Gud, da de s det.

Lukas 19

  1.  Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
  2.  Og se, der var en Mand, som hed Zakus; han var Overtolder, og
      han var rig.
  3.  Og han sgte at f at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for
      Skaren, fordi han var lille af Vkst.
  4.  Og han lb forud og steg op i et Morbr Figentr, for at han
      kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
  5.  Og da Jesus kom til Stedet, s han op og blev ham var og sagde
      til ham: "Zakus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag
      blive i dit Hus."
  6.  Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glde.
  7.  Og da de s det, knurrede de alle og sagde: "Han er get ind for
      at tage Herberge hos en syndig Mand."
  8.  Men Zakus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen
      af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget
      nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
  9.  Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse
      til Del, efterdi ogs han er en Abrahams Sn;
 10.  thi Menneskesnnen er kommen for at sge og frelse det
      fortabte."

 11.  Men medens de hrte p dette, fortsatte han og sagde en
      Lignelse, fordi han var nr ved Jerusalem, og de mente, at Guds
      Rige skulde straks komme til Syne.
 12.  Han sagde da: "En hjbren Mand drog til et fjernt Land for at
      f Kongemagt og vende tilbage igen.
 13.  Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde
      til dem: Kbslr dermed, indtil jeg kommer.
 14.  Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og
      lod sige: Vi ville ikke, at denne skal vre Konge over os.
 15.  Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fet
      Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet
      Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde f at vide,
      hvad hver havde vundet.
 16.  Og den frste trdte frem og sagde: Herre! dit Pund har
      erhvervet ti Pund til.
 17.  Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har vret
      tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
 18.  Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem
      Pund.
 19.  Men han sagde ogs til denne: Og du skal vre over fem Byer.
 20.  Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg
      har haft liggende i et Trklde.
 21.  Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du
      tager, hvad du ikke lagde, og hster, hvad du ikke sede.
 22.  Han siger til ham: Efter din egen Mund dmmer jeg dig, du onde
      Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg
      ikke lagde, og hster, hvad jeg ikke sede;
 23.  hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, s jeg ved
      min Hjemkomst kunde have krvet dem med Rente?
 24.  Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og
      giver det til ham, som har de ti Pund.
 25.  Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
 26.  Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den,
      som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
 27.  Men frer disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde
      vre Konge over dem, og hugger dem ned for mine jne!"

 28.  Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til
      Jerusalem.
 29.  Og det skete, da han nrmede sig til Bethfage og Bethania ved
      det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine
      Disciple og sagde:
 30.  "Gr hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Nr I komme
      derind, skulle I finde et Fl bundet, p hvilket der endnu
      aldrig har siddet noget Menneske; og lser det, og frer det
      hid!
 31.  Og dersom nogen sprger eder: Hvorfor lse I det? da skulle I
      sige sledes: Herren har Brug for det."
 32.  Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt
      dem.
 33.  Men da de lste Fllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor lse
      I Fllet?"
 34.  Og de sagde: "Herren har Brug for det."
 35.  Og de frte det til Jesus, og de lagde deres Klder p Fllet og
      lod Jesus stte sig derp.
 36.  Og da han drog frem, bredte de deres Klder under ham p Vejen.
 37.  Men da han nu nrmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget,
      begyndte hele Disciplenes Mngde med Glde at prise Gud med hj
      Rst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de
      sagde:
 38.  "Velsignet vre Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i
      Himmelen, og re i det hjeste!"
 39.  Og nogle af Fariserne i Skaren sagde til ham: "Mester!
      irettest dine Disciple!"
 40.  Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse
      tie, skulle Stenene rbe."

 41.  Og da han kom nr til og s Staden, grd han over den og sagde:
 42.  "Vidste dog ogs du, ja, selv p denne din Dag, hvad der tjener
      til din Fred! Men nu er det skjult for dine jne.
 43.  Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste
      en Vold op omkring dig og omringe dig og trnge dig alle Vegne
      fra;
 44.  og de skulle lgge dig helt de og dine Brn i dig og ikke lade
      Sten p Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besgelses
      Tid."

 45.  Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som
      solgte,
 46.  og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men
      I have gjort det til en Rverkule."
 47.  Og han lrte daglig i Helligdommen; men Yppersteprsterne og de
      skriftkloge og de frste i Folket sgte at sl ham ihjel.
 48.  Og de fandt ikke, hvad de skulde gre; thi hele Folket hang ved
      ham og hrte ham.

Lukas 20

  1.  Og det skete p en af de Dage, medens han lrte folket i
      Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trdte
      Yppersteprsterne og de skriftkloge tillige med de ldste hen
      til ham.
  2.  Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gr du disse
      Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
  3.  Men han svarede og sagde til dem: "Ogs jeg vil sprge eder om
      en Ting, siger mig det:
  4.  Johannes's Db, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
  5.  Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra
      Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
  6.  Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det
      er overbevist om, at Johannes var en Profet."
  7.  Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
  8.  Og Jesus sagde til dem: "S siger ikke heller jeg eder, af hvad
      Magt jeg gr disse Ting."

  9.  Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand
      plantede en Vingrd og lejede den ud til Vingrdsmnd og drog
      udenlands for lange Tider.
 10.  Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingrdsmndene, for
      at de skulde give ham af Vingrdens Frugt; men Vingrdsmndene
      sloge ham og sendte ham tomhndet bort.
 11.  Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogs ham
      og forhnede ham og sendte ham tomhndet bort.
 12.  Og han sendte fremdeles en tredje; men ogs ham srede de og
      kastede ham ud.
 13.  Men Vingrdens Herre sagde: Hvad skal jeg gre? Jeg vil sende
      min Sn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
 14.  Men da Vingrdsmndene s ham, rdsloge de indbyrdes og sagde:
      Det er Arvingen; lader os sl ham ihjel, for at Arven kan blive
      vor.
 15.  Og de kastede ham ud af Vingrden og sloge ham ihjel. Hvad vil
      nu Vingrdens Herre gre ved dem?
 16.  Han vil komme og delgge disse Vingrdsmnd og give Vingrden
      til andre." Men da de hrte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
 17.  Men han s p dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet:
      Den Sten, som Bygningsmndene forkastede, den er bleven til en
      Hovedhjrnesten?
 18.  Hver, som falder p denne Sten, skal sl sig snder; men hvem
      den falder p, ham skal den knuse."
 19.  Og Yppersteprsterne og de skriftkloge sgte at lgge Hnd p
      ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de
      forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.

 20.  Og de toge Vare p ham og udsendte Lurere, der anstillede sig,
      som om de vare retfrdige, for at fange ham i Ord, s de kunde
      overgive ham til vrigheden og Landshvdingens Magt.
 21.  Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og
      lrer Rettelig og ikke ser p Personer, men lrer Guds Vej i
      Sandhed.
 22.  Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
 23.  Men da han mrkede deres Trskhed, sagde han til dem: "Hvorfor
      friste I mig?
 24.  Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift brer den?" Men
      de svarede og sagde: "Kejserens."
 25.  Men han sagde til dem: "S giver da Kejseren, hvad Kejserens er,
      og Gud, hvad Guds er."
 26.  Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Phr, og de
      forundrede sig over hans Svar og tav.

 27.  Men nogle af Saddukerne, som ngte, at der er Opstandelse, kom
      til ham og spurgte ham og sagde:
 28.  "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som
      er gift, og denne dr barnls, da skal hans Broder tage Hustruen
      og oprejse sin Broder Afkom.
 29.  Nu var der syv Brdre; og den frste tog en Hustru og dde
      barnls.
 30.  Liges den anden.
 31.  Og den tredje tog hende, og sledes ogs alle syv; de dde uden
      at efterlade Brn.
 32.  Men til sidst dde ogs Hustruen.
 33.  Hvem af dem fr hende s til Hustru i Opstandelsen? thi de have
      alle syv haft hende til Hustru."
 34.  Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Brn tage til gte og
      bortgiftes;
 35.  men de, som agtes vrdige til at f Del i hin Verden og i
      Opstandelsen fra de dde, tage hverken til gte eller
      bortgiftes.
 36.  Thi de kunne ikke mere d; thi de ere Engle lige og ere Guds
      Brn, idet de ere Opstandelsens Brn.
 37.  Men at de dde oprejses, har ogs Moses givet til Kende i Stedet
      om Tornebusken, nr han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud
      og Jakobs Gud.
 38.  Men han er ikke ddes, men levendes Gud; thi for ham leve de
      alle."
 39.  Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte
      vel."
 40.  Og de turde ikke mere sprge ham om noget.

 41.  Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er
      Davids Sn?
 42.  David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre:
      St dig ved min hjre Hnd,
 43.  indtil jeg fr lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fdder.
 44.  Alts kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Sn?"

 45.  Men i hele Folkets Phr sagde han til Disciplene:
 46.  "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville g i lange
      Klder og holde af at lade sig hilse p Torvene og at have de
      fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde verst til Bords ved
      Mltiderne,
 47.  de, som opde Enkers Huse og p Skrmt bede lnge; disse skulle
      f des hrdere Dom."

Lukas 21

  1.  Men idet han s op, fik han je p de rige, som lagde deres
      Gaver i Tempelblokken.
  2.  Men han s en fattig Enke. som lagde to Skrve deri.
  3.  Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke
      lagde mere i end de alle.
  4.  Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun
      lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."

  5.  Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke
      Sten og Tempelgaver. sagde han:
  6.  "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades
      Sten p Sten, som jo skal nedbrydes."
  7.  Men de spurgte ham og sagde: "Mester! nr skal dette da ske? og
      hvad er Tegnet p, nr dette skal ske?"
  8.  Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forfrte; thi mange
      skulle p mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er
      kommen nr. Gr ikke efter dem!
  9.  Men nr I hre om Krige og Oprr, da forskrkkes ikke; thi dette
      m frst ske, men Enden er der ikke straks."
 10.  Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige
      imod Rige.
 11.  Og store Jordsklv skal der vre her og der og Hungersnd og
      Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra
      Himmelen.
 12.  Men forud for alt dette skulle de lgge Hnd p eder og forflge
      eder og overgive eder til Synagoger og Fngsler, og I skulle
      fres frem for Konger og Landshvdinger for mit Navns Skyld.
 13.  Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
 14.  Lgger det da p Hjerte, at I ikke forud skulle overtnke,
      hvorledes I skulde forsvare eder.
 15.  Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders
      Modstandere ikke skulle kunne modst eller modsige.
 16.  Men I skulle endog forrdes af Forldre og Brdre og Frnder og
      Venner, og de skulle sl nogle af eder ihjel.
 17.  Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
 18.  Og ikke et Hr p eders Hoved skal g tabt.
 19.  Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjle.
 20.  Men nr I se Jerusalem omringet af Krigshre, da forstr, at
      dens delggelse er kommen nr.
 21.  Da skulle de, som ere i Juda, fly til Bjergene; og de, som ere
      inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere p
      Landet, skulle ikke g ind i den.
 22.  Thi disse ere Hvnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal
      opfyldes.
 23.  Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi
      der skal vre stor Nd p Jorden og Vrede over dette Folk.
 24.  Og de skulle falde for Svrdets Od og fres fangne til alle
      Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrdes af Hedningerne, indtil
      Hedningernes Tider fuldkommes.
 25.  Og der skal ske Tegn i Sol og Mne og Stjerner, og p Jorden
      skulle Folkene ngstes i Fortvivlelse over Havets og Blgernes
      Brusen,
 26.  medens Mennesker forsmgte af Frygt og Forventning om de Ting,
      som komme over Jorderige; thi Himmelens Krfter skulle rystes.
 27.  Og da skulle de se Menneskesnnen komme i Sky med Kraft og megen
      Herlighed.
 28.  Men nr disse Ting begynde at ske, da ser op og oplfter eders
      Hoveder, efterdi eders Forlsning stunder til."
 29.  Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentret og alle Trerne;
 30.  nr de alt springe ud, da se I og sknne af eder selv, at
      Sommeren nu er nr.
 31.  Sledes skulle ogs I, nr I se disse Ting ske, sknne, at Guds
      Rige er nr.
 32.  Sandelig, siger jeg eder, at denne Slgt skal ingenlunde forg,
      frend det er sket alt sammen.
 33.  Himmelen og Jorden skulle forg; men mine Ord skulle ingenlunde
      forg.
 34.  Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besvres af
      Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, s hin dag kommer
      pludseligt over eder som en Snare.
 35.  Thi komme skal den over alle dem, der bo p hele Jordens Flade.
 36.  Og vger og beder til enhver Tid, for at I m blive i Stand til
      at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og best for
      Menneskesnnen."
 37.  Men han lrte om Dagene i Helligdommen, men om Ntterne gik han
      ud og overnattede p det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
 38.  Og hele Folket kom rle til ham i Helligdommen for at hre ham.

Lukas 22

  1.  Men de usyrede Brds Hjtid, som kaldes Pske, nrmede sig.
  2.  Og Yppersteprsterne og de skriftkloge sgte, hvorledes de kunde
      sl ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
  3.  Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de
      tolv.
  4.  Og han gik hen og talte med Yppersteprsterne og Hvedsmndene
      om, hvorledes han vilde forrde ham til dem.
  5.  Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
  6.  Og han tilsagde det; og han sgte Lejlighed til at forrde ham
      til dem uden Oplb.

  7.  Men de usyrede Brds Dag kom, p hvilken man skulde slagte
      Pskelammet.
  8.  Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Gr hen og bereder
      os Pskelammet, at vi kunne spise det."
  9.  Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
 10.  Men han sagde til dem: "Se, nr I ere komne ind i Staden, skal
      der mde eder en Mand, som brer en Vandkrukke; flger ham til
      Huset, hvor han gr ind,
 11.  og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er
      det Herberge, hvor jeg kan spise Pskelammet med mine Disciple?
 12.  Og han skal vise eder en stor Sal opdkket; der skulle I berede
      det."
 13.  Og de gik hen og fandt det sledes, som han havde sagt dem; og
      de beredte Pskelammet.
 14.  Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
 15.  Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt lngtes efter at spise
      dette Pskelam med eder, frend jeg lider.
 16.  Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det,
      frend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
 17.  Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det
      imellem eder!
 18.  Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af
      Vintrets Frugt, frend Guds Rige kommer."
 19.  Og han tog Brd, takkede og brd det og gav dem det og sagde:
      "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; grer dette til
      min Ihukommelse!"
 20.  Liges tog han ogs Kalken efter Aftensmltidet og sagde: "Denne
      Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
 21.  Men se, hans Hnd, som forrder mig, er her p Bordet hos mig.
 22.  Thi Menneskesnnen gr bort, som det er beskikket; dog ve det
      Menneske, ved hvem han bliver forrdt!"
 23.  Og de begyndte at sprge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det
      dog kunde vre, som skulde gre dette.

 24.  Men der opstod ogs en Trtte iblandt dem om, hvem at dem der
      mtte synes at vre den strste.
 25.  Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de,
      som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgrere.
 26.  I derimod ikke sledes; men den ldste iblandt eder blive som
      den yngste, og Freren som den, der tjener.
 27.  Thi hvem er strst: den, som sidder til Bords? eller den, som
      tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt
      eder som den, der tjener.
 28.  Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
 29.  Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedmme, tildeler jeg
      eder
 30.  at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde p
      Troner og dmme Israels tolv Stammer."
 31.  Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begrede eder for at
      sigte eder som Hvede.
 32.  Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og nr du
      engang omvender dig, da styrk dine Brdre!"
 33.  Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at g med dig
      bde i Fngsel og i Dden."
 34.  Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i
      Dag, frend du tre Gange har ngtet, at du kender mig."

 35.  Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske
      og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
 36.  Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den
      med, liges ogs en Taske; og den, som ikke har noget Svrd,
      slge sin Kappe og kbe et!
 37.  Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, br opfyldes p mig,
      dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrdere;" thi ogs med
      mig har det en Ende."
 38.  Men de sagde: "Herre! se, her er to Svrd." Men han sagde til
      dem: "Det er nok."

 39.  Og han gik ud og gik efter sin Sdvane til Oliebjerget; men ogs
      Disciplene fulgte ham.
 40.  Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at
      falde i Fristelse."
 41.  Og han rev sig ls fra dem, s meget som et Stenkast, og faldt
      p Kn, bad og sagde:
 42.  "Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min
      Villie, men din!"
 43.  Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
 44.  Og da han var i Ddsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev
      som Blodsdrber, der faldt ned p Jorden.
 45.  Og da han stod op fra Bnnen og kom til Disciplene, fandt han
      dem sovende af Bedrvelse.
 46.  Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Str op og beder, for at
      I ikke skulle falde i Fristelse."

 47.  Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed
      Judas, en af de tolv, gik foran dem og nrmede sig til Jesus for
      at kysse ham.
 48.  Men Jesus sagde til ham: "Judas! forrder du Menneskesnnen med
      et Kys?"
 49.  Men da de,som vare omkring ham, s, hvad der vilde ske, sagde
      de: "Herre! skulle vi sl til med Svrd?"
 50.  Og en af dem slog Yppersteprstens Tjener og afhuggede hans
      hjre re.
 51.  Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gre ogs dette!" Og
      han rrte ved hans re og lgte ham.
 52.  Men Jesus sagde til Yppersteprsterne og Hvedsmndene for
      Helligdommen og de ldste, som vare komne til ham: "I ere gede
      ud som imod en Rver med Svrd og Knipler.
 53.  Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke
      Hnderne imod mig; men dette er eders Time og Mrkets Magt."

 54.  Og de grebe ham og frte ham bort og bragte ham ind i
      Yppersteprstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
 55.  Og de tndte en Ild midt i Grden og satte sig sammen, og Peter
      sad midt iblandt dem.
 56.  Men en Pige s ham sidde i Lysskret og stirrede p ham og
      sagde: "Ogs denne var med ham."
 57.  Men han forngtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
 58.  Og lidt derefter s en anden ham og sagde: "Ogs du er en af
      dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
 59.  Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I
      Sandhed, ogs denne var med ham; han er jo ogs en Galiler."
 60.  Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstr ikke, hvad du siger." Og
      straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
 61.  Og Herren vendte sig og s p Peter; og Peter kom Herrens Ord i
      Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Frend Hanen galer i Dag,
      skal du forngte mig tre Gange."
 62.  Og han gik udenfor og grd bitterligt.

 63.  Og de Mnd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
 64.  og de kastede et Klde over ham og spurgte ham og sagde:
      "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
 65.  Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
 66.  Og da det blev Dag, samlede Folkets ldste sig og
      Yppersteprsterne og de skriftkloge, og de frte ham hen for
      deres Rd
 67.  og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem:
      "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
 68.  Og om jeg sprger, svare I mig ikke, ej heller lslade I mig.
 69.  Men fra nu af skal Menneskesnnen sidde ved Guds Krafts hjre
      Hnd."
 70.  Men de sagde alle: "Er du da Guds Sn?" Og han sagde til dem: "I
      sige det; jeg er det."
 71.  Men de sagde: "Hvad have vi lngere Vidnesbyrd ndig? vi have jo
      selv hrt det af hans Mund!"

Lukas 23

  1.  Og hele Mngden stod op og frte ham for Pilatus.
  2.  Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at
      denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og
      siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."
  3.  Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jdernes Konge?" Og han
      svarede og sagde til ham: "Du siger det."
  4.  Men Pilatus sagde til Yppersteprsterne og til Skarerne: "Jeg
      finder ingen Skyld hos dette Menneske."
  5.  Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprrer Folket, idet han
      lrer over hele Juda fra Galila af, hvor han begyndte, og lige
      hertil."
  6.  Men da Pilatus hrte om Galila, spurgte han, om Manden var en
      Galiler.
  7.  Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omrde, sendte
      han ham til Herodes, som ogs selv var i Jerusalem i disse Dage.
  8.  Men da Herodes s Jesus, blev han meget glad; thi han havde i
      lang Tid gerne villet se ham, fordi han hrte om ham, og han
      hbede at se et Tegn blive gjort af ham.
  9.  Og han gjorde ham mange Sprgsml; men han svarede ham intet.
 10.  Men Yppersteprsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham
      heftigt.
 11.  Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hnet og spottet ham,
      kastede han et prgtigt Kldebon om ham og sendte ham til
      Pilatus igen.
 12.  P den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de
      vare fr i Fjendskab med hinanden.
 13.  Men Pilatus sammenkaldte Yppersteprsterne og Rdsherrerne og
      Folket
 14.  og sagde til dem: "I have frt dette Menneske til mig som en,
      der forfrer Folket til Frafald; og se. jeg har forhrt ham i
      eders Phr og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det,
      som I anklage ham for,
 15.  og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og
      se, han har intet gjort som han er skyldig at d for.
 16.  Derfor vil jeg revse ham og lade ham ls."
 17.  (Men han var ndt til at lslade dem een p Hjtiden.)
 18.  Men de rbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men lslad os
      Barabbas!"
 19.  Denne var kastet i Fngsel for et Oprr, som var sket i Staden,
      og for Mord.
 20.  Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde lslade
      Jesus.
 21.  Men de rbte til ham og sagde: "Korsfst, korsfst ham!
 22.  Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort
      Jeg har ingen Ddsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham
      og lade ham ls."
 23.  Men de trngte p med strke Rb og forlangte, at han skulde
      korsfstes; og deres Rb fik Overhnd.
 24.  Og Pilatus dmte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
 25.  og han lslod den, de forlangte, som var kastet i Fngsel for
      Oprr og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.

 26.  Og da de frte ham bort, toge de fat p en vis Simon fra Kyrene,
      som kom fra Marken, og lagde Korset p ham, for at han skulde
      bre det bag efter Jesus.
 27.  Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som
      jamrede og grd over ham.
 28.  Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Dtre!
      grder ikke over mig, men grder over eder selv og over eders
      Brn!
 29.  Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de
      ufrugtbare og de Liv, som ikke fdte, og de Bryster, som ikke
      gave Die.
 30.  Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og
      til Hjene: Skjuler os!
 31.  Thi gr man dette ved det grnne Tr, hvad vil da ske med det
      trre?"
 32.  Men der blev ogs to andre Misddere frte ud for at henrettes
      med ham.
 33.  Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal",
      korsfstede de ham der, og Misdderne, den ene ved hans hjre,
      og den anden ved hans venstre Side.
 34.  Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de
      gre." Men de delte hans Klder imellem sig ved Lodkastning.
 35.  Og Folket stod og s til; men ogs Rdsherrerne spottede ham og
      sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom
      han er Guds Kristus, den udvalgte."
 36.  Men ogs Stridsmndene spottede ham, idet de trdte til, rakte
      ham Eddike og sagde:
 37.  "Dersom du er Jdernes Konge, da frels dig selv!"
 38.  Men der var ogs sat en Overskrift over ham (skreven p Grsk og
      Latin og Hebraisk): "Denne er Jdernes Konge."
 39.  Men en af de ophngte Misddere spottede ham og sagde: "Er du
      ikke Kristus? Frels dig selv og os!"
 40.  Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter
      heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
 41.  Og vi ere det med Rette; thi vi f igen, hvad vore Gerninger
      have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."
 42.  Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, nr du kommer i dit Rige!"
 43.  Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du
      vre med mig i Paradiset."
 44.  Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mrke over hele
      Landet indtil den niende Time,
 45.  idet Solen formrkedes; og Forhnget i Templet splittedes midt
      over.
 46.  Og Jesus rbte med hj Rst og sagde: "Fader! i dine Hnder
      befaler jeg min nd;" og da han havde sagt det, udndede han.
 47.  Men da Hvedsmanden s det, som skete, gav han Gud ren og
      sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfrdigt."
 48.  Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge
      sig for Brystet, da de s, hvad der skete, og vendte tilbage.
 49.  Men alle hans Kyndinge stode langt borte, liges de Kvinder, som
      fulgte med ham fra Galila, og s dette.

 50.  Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rdsherre, en god og
      retfrdig Mand,
 51.  han havde ikke samtykket i deres Rd og Gerning, han var fra
      Arimatha, en jdisk By, og han forventede Guds Rige;
 52.  han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
 53.  Og han tog det ned og svbte det i et fint Linklde, og han
      lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu
      ingen nogen Sinde var lagt. 54 Og det var Beredelsesdag, og
      Sabbaten stundede til.
 55.  Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galila, fulgte efter
      og s Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
 56.  Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og
      Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.

Lukas 24

  1.  Men p den frste Dag i Ugen meget rle kom de til Graven og
      bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
  2.  Og de fandt Stenen bortvltet fra Graven.
  3.  Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
  4.  Og det skete, da de vare tvivlrdige om dette, se, da stode to
      Mnd for dem i strlende Kldebon.
  5.  Men da de bleve forfrdede og bjede deres Ansigter imod Jorden,
      sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de
      dde?
  6.  Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes
      han talte til eder, medens han endnu var i Galila, og sagde,
  7.  at Menneskesnnen burde overgives i syndige Menneskers Hnder og
      korsfstes og opst p den tredje Dag."
  8.  Og de kom hans Ord i Hu.
  9.  Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting
      for de elleve og for alle de andre.
 10.  Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder,
      og de vrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
 11.  Og disse Ord kom dem for som ls Tale; og de troede dem ikke.
 12.  Men Peter stod op og lb til Graven; og da han kiggede derind
      ser han Linklderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren
      over det, som var sket.

 13.  Og se, to af dem vandrede p den samme Dag til en Landsby, som
      l tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
 14.  Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
 15.  Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes,
      da kom Jesus selv nr og vandrede med dem.
 16.  Men deres jne holdtes til, s de ikke kendte ham.
 17.  Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med
      hinanden p Vejen?" Og de standsede bedrvede.
 18.  Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du
      alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i
      disse dage?"
 19.  Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med
      Jesus af Nazareth, som var en Profet, mgtig i Gerning og Ord
      for Gud og alt Folket;
 20.  og hvorledes Yppersteprsterne og vore Rdsherrer have overgivet
      ham til Ddsdom og korsfstet ham.
 21.  Men vi hbede, at han var den, som skulde forlse Israel. Men
      med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
 22.  Men ogs nogle af vore Kvinder have forfrdet os, idet de kom
      rle til Graven,
 23.  og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde
      ogs set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
 24.  Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det sledes,
      som Kvinderne havde sagt; men ham s de ikke."
 25.  Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at
      tro p alt det, som Profeterne have talt!
 26.  Burde ikke Kristus lide dette og indg til sin Herlighed?"
 27.  Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem
      i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
 28.  Og de nrmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som
      han vilde g videre.
 29.  Og de ndte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod
      Aften, og Dagen hlder." Og han gik ind for at blive hos dem.
 30.  Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han
      Brdet, velsignede og brd det og gav dem det.
 31.  Da bleve deres jne bnede, og de kendte ham; og han blev
      usynlig for dem.
 32.  Og de sagde til hinanden: "Brndte ikke vort Hjerte i os, medens
      han talte til os p Vejen og oplod os Skrifterne?"
 33.  Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem
      og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke
      sagde:
 34.  "Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
 35.  Og de fortalte, hvad der var sket p Vejen, og hvorledes han
      blev kendt af dem, idet han brd Brdet.

 36.  Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og
      han siger til dem: "Fred vre med eder!"
 37.  Da forskrkkedes de og betoges af Frygt og mente, at de s en
      nd.
 38.  Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfrdede? og hvorfor
      opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
 39.  Ser mine Hnder og mine Fdder, at det er mig selv; fler p mig
      og ser; thi en nd har ikke Kd og Ben, som I se, at jeg har."
 40.  Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hnder og sine
      Fdder.
 41.  Men da de af Glde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig,
      sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
 42.  Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
 43.  Og han tog det og spiste det for deres jne.
 44.  Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til
      eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting br alle sammen
      opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og
      Salmerne."
 45.  Da oplod han deres Forstand til at forst Skrifterne.
 46.  Og han sagde til dem: "Sledes er der skrevet, at Kristus skulde
      lide og opst fra de dde p den tredje Dag,
 47.  og at der i hans Navn skal prdikes Omvendelse og Syndernes
      Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
 48.  I ere Vidner om disse Ting.
 49.  Og se, jeg sender min Faders Forjttelse over eder; men I skulle
      blive i Staden, indtil I blive ifrte Kraft fra det hje."

 50.  Men han frte dem ud til hen imod Bethania, og han oplftede
      sine Hnder og velsignede dem.
 51.  Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og
      oplftedes til Himmelen.
 52.  Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med
      stor Glde.
 53.  Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.


Johannes

Johannes 1

  1.  I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
  2.  Dette var i Begyndelsen hos Gud.
  3.  Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een
      Ting til af det, som er.
  4.  I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
  5.  Og Lyset skinner i Mrket, og Mrket begreb det ikke.
  6.  Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
  7.  Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset,
      for at alle skulde tro ved ham.
  8.  Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
  9.  Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til
      Verden.
 10.  Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden
      kendte ham ikke.
 11.  Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
 12.  Men s mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde
      Guds Brn, dem, som tro p hans Navn;
 13.  hvilke ikke bleve fdte af Blod, ej heller af Kds Villie, ej
      heller af Mands Villie, men af Gud.
 14.  Og Ordet blev Kd og tog Bolig iblandt os, og vi s hans
      Herlighed, en Herlighed, som en enbren Sn har den fra sin
      Fader, fuld af Nde og Sandhed.
 15.  Johannes vidner om ham og rber og siger: "Ham var det, om hvem
      jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi
      han var fr mig."
 16.  Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nde over Nde.
 17.  Thi Loven blev given ved Moses; Nden og Sandheden er kommen ved
      Jesus Kristus.
 18.  Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbrne Sn, som er i
      Faderens Skd, han har kundgjort ham.

 19.  Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jderne sendte Prster og
      Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde sprge ham: "Hvem er
      du?"
 20.  Og han bekendte og ngtede ikke, og han bekendte: "Jeg er ikke
      Kristus."
 21.  Og de spurgte ham: "Hvad da? Er du Elias?" Han siger: "Det er
      jeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej."
 22.  Da sagde de til ham: "Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar,
      som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?"
 23.  Han sagde: "Jeg er en Rst af en, som rber i rkenen: Jvner
      Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt."
 24.  Og de vare udsendte fra Fariserne,
 25.  og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor dber du da, dersom
      du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?"
 26.  Johannes svarede dem og sagde: "Jeg dber med Vand; midt iblandt
      eder str den, I ikke kende,
 27.  han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er vrdig at
      lse."
 28.  Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes dbte.
 29.  Den nste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: "Se det
      Guds Lam, som brer Verdens Synd!
 30.  Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er
      kommen foran mig; thi han var fr mig.
 31.  Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde benbares for
      Israel, derfor er jeg kommen og dber med Vand."
 32.  Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set nden dale ned som en
      Due fra Himmelen, og den blev over ham.
 33.  Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at dbe med
      Vand, han sagde til mig: Den, som du ser nden dale ned over og
      blive over, han er den, som dber med den Hellignd.
 34.  Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Sn."

 35.  Den nste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
 36.  Og idet han s p Jesus,som gik der,siger han: "Se det Guds
      Lam!"
 37.  Og de to Disciple hrte ham tale, og de fulgte Jesus.
 38.  Men Jesus vendte sig om, og da han s dem flge sig, siger han
      til dem: "Hvad sge I efter?" Men de sagde til ham: "Rabbi!
      (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?"
 39.  Han siger til dem: "Kommer og ser!" De kom da og s, hvor han
      opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende
      Time.
 40.  Den ene af de to, som havde hrt Johannes's Ord og havde fulgt
      ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
 41.  Denne finder frst sin egen Broder Simon og siger til ham: "Vi
      have fundet Messias" (hvilket er udlagt: Kristus).
 42.  Og han frte ham til Jesus. Jesus s p ham og sagde: "Du er
      Simon, Johannes's Sn; du skal hedde Kefas" (det er udlagt:
      Petrus).
 43.  Den nste Dag vilde han drage derfra til Galila; og han finder
      Filip. Og Jesus siger til ham: "Flg mig!"
 44.  Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
 45.  Filip finder Nathanael og siger til ham: "Vi have fundet ham,
      hvem Moses i Loven og liges Profeterne have skrevet om, Jesus,
      Josefs Sn, fra Nazareth."
 46.  Og Nathanael sagde til ham: "Kan noget godt vre fra Nazareth?"
      Filip siger til ham: "Kom og se!"
 47.  Jesus s Nathanael komme til sig, og han siger om ham: "Se, det
      er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig."
 48.  Nathanael siger til ham: "Hvorfra kender du mig?" Jesus svarede
      og sagde til ham: "Frend Filip kaldte dig, s jeg dig, medens
      du var under Figentret."
 49.  Nathanael svarede ham: "Rabbi! du er Guds Sn, du er Israels
      Konge."
 50.  Jesus svarede og sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde dig,
      at jeg s dig under Figentret? Du skal se strre Ting end
      disse."
 51.  Og han siger til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I
      skulle fra nu af se Himmelen bnet og Guds Engle stige op og
      stige ned over Menneskesnnen."

Johannes 2

  1.  Og p den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galila; og
      Jesu Moder var der.
  2.  Men ogs Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet.
  3.  Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: "De have ikke
      Vin."
  4.  Jesus siger til hende: "Kvinde! hvad vil du mig? min Time er
      endnu ikke kommen."
  5.  Hans Moder siger til Tjenerne: "Hvad som han siger eder, det
      skulle I gre."
  6.  Men der var der efter Jdernes Renselsesskik fremsat seks
      Vandkar af Sten, som rummede hvert to eller tre Spande.
  7.  Jesus siger til dem: "Fylder Vandkarrene med Vand; " og de
      fyldte dem indtil det verste.
  8.  Og han siger til dem: "ser nu og brer til Kgemesteren; " og
      de bare det til ham.
  9.  Men da Kgemesteren smagte Vandet, som var blevet Vin, og ikke
      vidste, hvorfra det kom (men Tjenerne, som havde st Vandet,
      vidste det), kalder Kgemesteren p Brudgommen og siger til ham:
 10.  "Hvert Menneske stter frst den gode Vin frem, og nr de ere
      blevne drukne, da den ringere; du har gemt den gode Vin indtil
      nu."
 11.  Denne Begyndelse p sine Tegn gjorde Jesus i Kana i Galila, og
      han benbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede p ham.

 12.  Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder og hans
      Brdre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage.

 13.  Og Jdernes Pske var nr, og Jesus drog op til Jerusalem.
 14.  Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser og
      Fr og Duer, og Vekselerne.
 15.  Og han gjorde en Svbe af Reb og drev dem alle ud af
      Helligdommen, bde Frene og Okserne, og han spredte
      Vekselerernes Smpenge og vltede Bordene.
 16.  Og han sagde til dem, som solgte duer: "Tager dette bort herfra;
      grer ikke min Faders Hus til en Kbmandsbod!"
 17.  Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: "Nidkrheden for dit
      Hus vil fortre mig."
 18.  Da svarede Jderne og sagde til ham: "Hvad viser du os for et
      Tegn, efterdi du gr dette?"
 19.  Jesus svarede og sagde til dem: "Nedbryder dette Tempel, og i
      tre Dage vil jeg oprejse det."
 20.  Da sagde Jderne: "I seks og fyrretyve r er der bygget p dette
      Tempel, og du vil oprejse det i tre Dage?"
 21.  Men han talte om sit Legemes Tempel.
 22.  Da han s var oprejst fra de dde, kom hans Disciple i Hu, at
      han havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, som
      Jesus havde sagt.
 23.  Men da han var i Jerusalem i Psken p Hjtiden, troede mange p
      hans Navn, da de s hans Tegn, som han gjorde.
 24.  Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle,
 25.  og fordi han ikke havde ndig, at nogen skulde vidne om
      Mennesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.

Johannes 3

  1.  Men der var en Mand af Fariserne, han hed Nikodemus, en
      Rdsherre iblandt Jderne.
  2.  Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: "Rabbi! vi vide.
      at du er en Lrer kommen fra Gud; thi ingen kan gre disse Tegn,
      som du gr, uden Gud er med ham."
  3.  Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg
      dig.  uden nogen bliver fdt p ny, kan han ikke se Guds Rige."
  4.  Nikodemus siger til ham: "Hvorledes kan et Menneske fdes, nr
      han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv
      og fdes?"
  5.  Jesus svarede: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen
      bliver fdt af Vand og nd, kan han ikke komme ind i Guds Rige.
  6.  Hvad der er fdt af Kdet, er Kd; og hvad der er fdt af nden,
      er nd.
  7.  Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I m fdes p ny.
  8.  Vinden blser, hvorhen den vil, og du hrer dens Susen, men du
      ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; sledes er
      det med hver den, som er fdt af nden."
  9.  Nikodemus svarede og sagde til ham: "Hvorledes kan dette ske?"
 10.  Jesus svarede og sagde til ham: "Er du Israels Lrer og forstr
      ikke dette?
 11.  Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne
      det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.
 12.  Nr jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes
      skulle I da tro, nr jeg siger eder de himmelske?
 13.  Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra
      Himmelen, Menneskesnnen, som er i Himmelen.
 14.  Og ligesom Moses ophjede Slangen i rkenen, sledes br
      Menneskesnnen ophjes,
 15.  for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.
 16.  Thi sledes elskede Gud Verden, at han gav sin Sn den enbrne,
      for at hver den, som tror p ham, ikke skal fortabes, men have
      et evigt Liv.
 17.  Thi Gud sendte ikke sin Sn til Verden, for at han skal dmme
      Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.
 18.  Den, som tror p ham, dmmes ikke; men den, som ikke tror, er
      allerede dmt, fordi han ikke har troet p Guds enbrne Sns
      Navn.
 19.  Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene
      elskede Mrket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.
 20.  Thi hver den, som ver ondt, hader Lyset og kommer ikke til
      Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.
 21.  Men den, som gr Sandheden, kommer til Lyset, for at hans
      Gerninger m blive benbare; thi de ere gjorte i Gud."

 22.  Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judas Land, og han
      opholdt sig der med dem og dbte.
 23.  Men ogs Johannes dbte i non, nr ved Salem, fordi der var
      meget Vand der; og man kom derhen og lod sig dbe.
 24.  Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fngsel.
 25.  Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jde om
      Renselse.
 26.  Og de kom til Johannes og sagde til ham: "Rabbi! han, som var
      hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han
      dber, og alle komme til ham."
 27.  Johannes svarede og sagde: "Et Menneske kan slet intet tage,
      uden det er ham givet fra Himmelen.
 28.  I ere selv mine Vidner p, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus,
      men jeg er udsendt foran ham.
 29.  Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som str
      og hrer p ham, glder sig meget over Brudgommens Rst. S er
      da denne min Glde bleven fuldkommen.
 30.  Han br vokse, men jeg forringes.
 31.  Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er
      af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er
      over alle.
 32.  Og det, som han har set og hrt, vidner han; og ingen modtager
      hans Vidnesbyrd.
 33.  Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er
      sanddru.
 34.  Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig
      ikke nden efter Ml.
 35.  Faderen elsker Snnen og har givet alle Ting i hans Hnd.
 36.  Den, som tror p Snnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil
      tro Snnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham."

Johannes 4

  1.  Da Herren nu erfarede, at Fariserne havde hrt, at Jesus vandt
      flere Disciple og dbte flere end Johannes
  2.  (sknt Jesus ikke dbte selv, men hans Disciple):
  3.  da forlod han Juda og drog atter bort til Galila.
  4.  Men han mtte rejse igennem Samaria.
  5.  Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nr ved det
      Stykke Land, som Jakob gav sin Sn Josef.
  6.  Og der var Jakobs Brnd. Jesus satte sig da, trt af Rejsen, ned
      ved Brnden; det var ved den sjette Time.
  7.  En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger
      til hende: "Giv mig noget at drikke!"
  8.  Hans Disciple vare nemlig gede bort til Byen for at kbe Mad.
  9.  Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du,
      som er en Jde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget
      at drikke?" Thi Jder holde ikke Samkvem med Samaritanere.
 10.  Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave,
      og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da
      bad du ham, og han gav dig levende Vand."
 11.  Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med,
      og Brnden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
 12.  Mon du er strre end vor Fader Jakob, som har givet os Brnden,
      og han har selv drukket deraf og hans Brn og hans Kvg?"
 13.  Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af
      dette Vand, skal trste igen.
 14.  Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til
      evig Tid ikke trste; men det Vand, som jeg giver ham, skal
      blive i ham en Kilde af Vand, som fremvlder til et evigt Liv."
 15.  Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg
      ikke skal trste og ikke komme hid for at drage op."
 16.  Jesus siger til hende: "G bort, kald p din Mand, og kom hid!"
 17.  Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til
      hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
 18.  Thi du har haft fem Mnd; og han, som du nu har, er ikke din
      Mand.  Det har du sagt sandt."
 19.  Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet.
 20.  Vore Fdre have tilbedt p dette Bjerg, og I sige, at i
      Jerusalem er Stedet, hvor man br tilbede."
 21.  Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da
      det hverken skal vre p dette Bjerg eller i Jerusalem, at I
      tilbede Faderen.
 22.  I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi
      Frelsen kommer fra Jderne.
 23.  Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle
      tilbede Faderen i nd og Sandhed; thi det er sdanne Tilbedere,
      Faderen vil have.
 24.  Gud er nd, og de, som tilbede ham, br tilbede i nd og
      Sandhed."
 25.  Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket
      betyder Kristus); nr han kommer, skal han kundgre os alle
      Ting."
 26.  Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig."
 27.  Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han
      talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad sger du?" eller:
      "Hvorfor taler du med hende?"
 28.  Da lod Kvinden sin Vandkrukke st og gik bort til Byen og siger
      til Menneskene der:
 29.  "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort;
      mon han skulde vre Kristus?"
 30.  De gik ud af Byen og kom gende til ham.
 31.  Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!"
 32.  Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende."
 33.  Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham
      noget at spise?"
 34.  Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gr hans Villie, som
      udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
 35.  Sige I ikke: Der er endnu fire Mneder, s kommer Hsten? Se,
      jeg siger eder, oplfter eders jne og ser Markene; de ere
      allerede hvide til Hsten.
 36.  Den, som hster, fr Ln og samler Frugt til et evigt Liv, s at
      de kunne glde sig tilsammen, bde den, som sr, og den, som
      hster.
 37.  Thi her er det Ord sandt: En sr, og en anden hster.
 38.  Jeg har udsendt eder at hste det, som I ikke have arbejdet p;
      andre have arbejdet, og I ere gede ind i deres Arbejde."
 39.  Men mange af Samaritanerne fra den By troede p ham p Grund af
      Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har
      gjort."
 40.  Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos
      dem; og han blev der to Dage.
 41.  Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
 42.  Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke lnger for din Tales
      Skyld; thi vi have selv hrt, og vi vide, at denne er sandelig
      Verdens Frelser."

 43.  Men efter de to Dage gik han derfra til Galila.
 44.  Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver ret i sit eget
      Fdreland.
 45.  Da han nu kom til Galila, toge Galilerne imod ham, fordi de
      havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem p Hjtiden; thi
      ogs de vare komne til Hjtiden.
 46.  Han kom da atter til Kana i Galila, hvor han havde gjort Vandet
      til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Sn l syg i
      Kapernaum.
 47.  Da denne hrte, at Jesus var kommen fra Juda til Galila, gik
      han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans
      Sn; thi han var Dden nr.
 48.  Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og
      Undergerninger, ville I ikke tro."
 49.  Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, fr mit Barn dr."
 50.  Jesus siger til ham: "G bort, din Sn lever." Og Manden troede
      det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
 51.  Men allerede medens han var p Hjemvejen, mdte hans Tjenere ham
      og meldte, at hans Barn levede.
 52.  Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre
      med ham; og de sagde til ham: "I Gr ved den syvende time forlod
      Feberen ham."
 53.  Da sknnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde
      til ham: "Din Sn lever;" og han troede selv og hele hans Hus.
 54.  Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen
      fra Juda til Galila.

Johannes 5

  1.  Derefter var det Jdernes Hjtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
  2.  Men der er i Jerusalem ved Freporten en Dam, som p Hebraisk
      kaldes Bethesda, og den har fem Sjlegange.
  3.  I dem l der en Mngde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede
      p, at Vandet skulde rres.
  4.  Thi p visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprrte Vandet.
      Den, som da, efter at Vandet var blevet oprrt, steg frst ned,
      blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)
  5.  Men der var en Mand, som havde vret syg i otte og tredive r.
  6.  Da Jesus s ham ligge der og vidste, at han allerede havde
      ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"
  7.  Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig
      ned i Dammen, nr Vandet bliver oprrt; men nr jeg kommer,
      stiger en anden ned fr mig."
  8.  Jesus siger til ham: "St op, tag din Seng og g!"
  9.  Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det
      var Sabbat p den Dag;
 10.  derfor sagde Jderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er
      Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bre Sengen."
 11.  Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig:
      Tag din Seng og g!"
 12.  Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag
      din Seng og g?"
 13.  Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi
      Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker p Stedet.
 14.  Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham:
      "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget vrre
      skal times dig,!"
 15.  Manden gik bort og sagde til Jderne, at det var Jesus, som
      havde gjort ham rask.
 16.  Og derfor forfulgte Jderne Jesus, fordi han havde gjort dette
      p en Sabbat.
 17.  Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; ogs jeg
      arbejder."
 18.  Derfor tragtede da Jderne end mere efter at sl ham ihjel,
      fordi han ikke alene brd Sabbaten, men ogs kaldte Gud sin egen
      Fader og gjorde sig selv Gud lig.

 19.  S svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger
      jeg eder, Snnen kan slet intet gre af sig selv, uden hvad han
      ser Faderen gre; thi hvad han gr, det gr ogs Snnen liges.
 20.  Thi Faderen elsker Snnen og viser ham alt det, han selv gr, og
      han skal vise ham strre Gerninger end disse, for at I skulle
      undre eder.
 21.  Thi ligesom Faderen oprejser de dde og gr levende, sledes gr
      ogs Snnen levende, hvem han vil.
 22.  Thi heller ikke dmmer Faderen nogen, men har givet Snnen hele
      Dommen,
 23.  for at alle skulle re Snnen, ligesom de re Faderen. Den, som
      ikke rer Snnen, rer ikke Faderen, som udsendte ham.
 24.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hrer mit Ord og
      tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til
      Dom, men er get over fra Dden til Livet.
 25.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er
      nu, da de dde skulle hre Guds Sns Rst, og de, som hre den,
      skulle leve.
 26.  Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, sledes har han ogs
      givet Snnen at have Liv i sig selv.
 27.  Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er
      Menneskesn.
 28.  Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, p hvilken alle
      de, som ere i Gravene, skulle hre hans Rst,
 29.  og de skulle g frem, de, som have gjort det gode, til Livets
      Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens
      Opstandelse.
 30.  Jeg kan slet intet gre af mig selv; sledes som jeg hrer,
      dmmer jeg, og min Dom er retfrdig; thi jeg sger ikke min
      Villie, men hans Villie, som sendte mig.

 31.  Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".
 32.  Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det
      Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
 33.  I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.
 34.  Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette
      siger jeg, for at I skulle frelses.
 35.  Han var det brndende og skinnende Lys, og I have til en Tid
      villet fryde eder ved hans Lys.
 36.  Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er strre end Johannes's; thi
      de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de
      Gerninger, som jeg gr, vidne om mig, at Faderen har udsendt
      mig.
 37.  Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig
      hverken hrt hans Rst eller set hans skikkelse,
 38.  og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han
      udsendte, ham tro I ikke.
 39.  I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og
      det er dem, som vidne om mig.
 40.  Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
 41.  Jeg tager ikke re af Mennesker;
 42.  men jeg kender eder, at I have ikke Guds Krlighed i eder.
 43.  Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom
      en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
 44.  Hvorledes kunne I tro,I, som tage re af hverandre, og den re,
      som er fra den eneste Gud, sge I ikke?
 45.  Tnker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som
      anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Hb.
 46.  Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om
      mig,
 47.  Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine
      Ord?"

Johannes 6

  1.  Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilas S,Tiberias
      Sen.
  2.  Og en stor Skare fulgte ham, fordi de s de Tegn, som han gjorde
      p de syge.
  3.  Men Jesus gik op p Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
  4.  Men Psken, Jdernes Hjtid, var nr.
  5.  Da Jesus nu oplftede sine jne og s, at en stor Skare kom til
      ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi kbe Brd, for at
      disse kunne f noget at spise?"
  6.  Men dette sagde han for at prve ham; thi han vidste selv, hvad
      han vilde gre.
  7.  Filip svarede ham: "Brd for to Hundrede Denarer er ikke nok for
      dem, til at hver kan f noget lidet."
  8.  En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til
      ham:
  9.  "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrd og to Smfisk; men
      hvad er dette til s mange?"
 10.  Jesus sagde: "Lader Folkene stte sig ned;" og der var meget
      Grs p Stedet. Da satte Mndene sig ned, omtrent fem Tusinde i
      Tallet.
 11.  S tog Jesus Brdene og takkede og uddelte dem til dem, som
      havde sat sig ned; ligeledes ogs af Smfiskene s meget, de
      vilde.
 12.  Men da de vare blevne mtte, siger han til sine Disciple:
      "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal g
      til Spilde."
 13.  Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve
      tilovers af de fem Bygbrd fra dem, som havde fet Mad.
 14.  Da nu Folkene s det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne
      er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
 15.  Da Jesus nu sknnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for
      at gre ham til Konge, gik han atter op p Bjerget, ganske
      alene.

 16.  Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Sen.
 17.  Og de gik om Bord i et Skib og vilde stte over til hin Side af
      Sen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mrkt, og Jesus
      var endnu ikke kommen til dem.
 18.  Og Sen rejste sig, da der blste en strk Vind.
 19.  Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier,
      se de Jesus vandre p Sen og komme nr til Skibet, og de
      forfrdedes.
 20.  Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
 21.  Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til
      Landet, som de sejlede til.

 22.  Den nste dag s Skaren, som stod p hin Side af Sen, at der
      ikke havde vret mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var
      get om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne
      bort alene,
 23.  (men der var kommet Skibe fra Tiberias nr til det Sted, hvor de
      spiste Brdet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
 24.  da Skaren nu s, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple,
      gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at sge efter
      Jesus.
 25.  Og da de fandt ham p hin Side af Sen, sagde de til ham:
      "Rabbi!  nr er du kommen hid?"
 26.  Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder,
      I sge mig, ikke fordi I s Tegn, men fordi I spiste af Brdene
      og bleve mtte.
 27.  Arbejder ikke for den Mad, som er forgngelig, men for den Mad,
      som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesnnen vil give
      eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet."
 28.  Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gre, for at vi kunne
      arbejde p Guds Gerninger?"
 29.  Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro
      p den, som han udsendte."
 30.  Da sagde de til ham: "Hvad gr du da for et Tegn, for at vi
      kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gr du?
 31.  Vore Fdre de Manna i rkenen, som der er skrevet: Han gav dem
      Brd fra Himmelen at de."
 32.  Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder,
      ikke Moses har givet eder Brdet fra Himmelen, men min Fader
      giver eder det sande Brd fra Himmelen.
 33.  Thi Guds Brd er det, som kommer ned fra Himmelen og giver
      Verden Liv."
 34.  Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brd!"
 35.  Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brd. Den, som kommer til
      mig, skal ikke hungre; og den, som tror p mig, skal aldrig
      trste.
 36.  Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
 37.  Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som
      kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
 38.  Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gre min Villie,
      men hans Villie, som sendte mig.
 39.  Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet
      miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse
      det p den yderste Dag.
 40.  Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Snnen og
      tror p ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham p
      den yderste Dag."
 41.  Da knurrede Jderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brd,
      som kom ned fra Himmelen,"
 42.  og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Sn, hvis Fader og
      Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra
      Himmelen?"
 43.  Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
 44.  Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager
      ham; og jeg skal oprejse ham p den yderste Dag.
 45.  Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle vre oplrte
      af Gud." Hver den, som har hrt af Faderen og lrt, kommer til
      mig.
 46.  Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har
      set Faderen.
 47.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror p mig, har et
      evigt Liv.
 48.  Jeg er Livets Brd.
 49.  Eders Fdre de Manna i rkenen og dde.
 50.  Dette er det Brd, som kommer ned fra Himmelen, at man skal de
      af det og ikke d.
 51.  Jeg er det levende Brd, som kom ned fra Himmelen; om nogen der
      af dette Brd, han skal leve til evig Tid; og det Brd, som jeg
      vil give, er mit Kd, hvilket jeg vil give for Verdens Liv."
 52.  Da kivedes Jderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give
      os sit Kd at de?"
 53.  Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder,
      dersom I ikke de Menneskesnnens Kd og drikke hans Blod, have
      I ikke Liv i eder.
 54.  Den, som der mit Kd og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og
      jeg skal oprejse ham p den yderste Dag.
 55.  Thi mit Kd er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
 56.  Den, som der mit Kd og drikker mit Blod, han bliver i mig, og
      jeg i ham.
 57.  Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af
      Faderen, liges skal ogs den, som der mig, leve i Kraft af
      mig.
 58.  dette er det Brd, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som
      eders Fdre de og dde. Den, som der dette Brd, skal leve
      evindelig."
 59.  Dette sagde han, da han lrte i en Synagoge i Kapernaum.

 60.  Da sagde mange af hans Disciple, som havde hrt ham: "Dette er
      en hrd Tale; hvem kan hre den?"
 61.  Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede
      derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
 62.  Hvad om I da f at se, at Menneskesnnen farer op, hvor han var
      fr?
 63.  Det er nden, som levendegr, Kdet gavner intet; de Ord, som
      jeg har talt til eder, ere nd og ere Liv.
 64.  Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra
      Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der
      skulde forrde ham.
 65.  Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til
      mig, uden det er givet ham af Faderen."
 66.  Fra den Tid trdte mange af hans Disciple tilbage og vandrede
      ikke mere med ham.
 67.  Jesus sagde da til de tolv: "Mon ogs I ville g bort?"
 68.  Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi g hen? Du
      har det evige Livs Ord;
 69.  og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
 70.  Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af
      eder er en Djvel?"
 71.  Men han talte om Judas, Simon Iskariots Sn; thi det var ham,
      som siden skulde forrde ham, sknt han var en af de tolv.

Johannes 7

  1.  Derefter vandrede Jesus omkring i Galila; thi han vilde ikke
      vandre i Juda, fordi Jderne sgte at sl ham ihjel.
  2.  Men Jdernes Hjtid, Lvsalsfesten, var nr.
  3.  Da sagde hans Brdre til ham: "Drag bort herfra og g til Juda,
      for at ogs dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gr.
  4.  Thi ingen gr noget i Lndom, nr han selv nsker at vre
      benbar; dersom du gr dette, da vis dig for Verden!"
  5.  Thi heller ikke hans Brdre troede p ham.
  6.  Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders
      Tid er stedse for Hnden.
  7.  Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner
      om den, at dens Gerninger ere onde.
  8.  Drager I op til Hjtiden; jeg drager endnu ikke op til denne
      Hjtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
  9.  Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galila.
 10.  Men da hans Brdre vare dragne op til Hjtiden, da drog han ogs
      selv op, ikke benlyst, men lnligt.

 11.  Da ledte Jderne efter ham p Hjtiden og sagde: "Hvor er han?"
 12.  Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde:
      "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfrer
      Mngden."
 13.  Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jderne.

 14.  Men da det allerede var midt i Hjtiden. gik Jesus op i
      Helligdommen og lrte.
 15.  Jderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have
      Lrdom, da han ikke er oplrt?"
 16.  Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lre er ikke min, men hans,
      som sendte mig.
 17.  Dersom nogen vil gre hans Villie, skal han erkende, om Lren er
      fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
 18.  Den, der taler af sig selv, sger sin egen re; men den, som
      sger hans re, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke
      Uret i ham.
 19.  Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven.
      Hvorfor sge I at sl mig ihjel?"
 20.  Mngden svarede: "Du er besat; hvem sger at sl dig ihjel?"
 21.  Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I
      undre eder alle derover.
 22.  Moses har givet eder Omskrelsen, (ikke at den er fra Moses, men
      fra Fdrene) og I omskre et Menneske p en Sabbat.
 23.  Dersom et Menneske fr Omskrelse p en Sabbat, for at Mose Lov
      ikke skal brydes, ere I da vrede p mig, fordi jeg har gjort et
      helt Menneske rask p en Sabbat?
 24.  Dmmer ikke efter Skinnet, men dmmer en retfrdig Dom!"

 25.  Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de
      sge at sl ihjel?
 26.  Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon
      Rdsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
 27.  Dog vi vide, hvorfra denne er; men nr Kristus kommer, kender
      ingen, hvorfra han er."
 28.  Derfor rbte Jesus, idet han lrte i Helligdommen, og sagde:
      "Bde kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg
      ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke
      kende.
 29.  Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
 30.  De sgte da at gribe ham; og ingen lagde Hnd p ham, thi hans
      Time var endnu ikke kommen.
 31.  Men mange af Folket troede p ham, og de sagde: "Nr Kristus
      kommer, mon han da skal gre flere Tegn, end denne har gjort?"

 32.  Fariserne hrte, at Mngden mumlede dette om ham; og
      Yppersteprsterne og Fariserne sendte Tjenere ud for at gribe
      ham.
 33.  Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, s gr jeg
      bort til den, som sendte mig.
 34.  I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er,
      kunne I ikke komme."
 35.  Da sagde Jderne til hverandre: "Hvor vil han g hen, siden vi
      ikke skulle finde ham? Mon han vil g til dem, som ere adspredte
      iblandt Grkerne, og lre Grkerne?
 36.  Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og
      ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
 37.  Men p den sidste, den store Hjtidsdag stod Jesus og rbte og
      sagde: "Om nogen trster,han komme til mig og drikke!
 38.  Den, som tror p mig, af hans Liv skal der, som Skriften har
      sagt, flyde levende Vandstrmme:"
 39.  Men dette sagde han om den nd, som de, der troede p ham,
      skulde f; thi den Hellignd var der ikke endnu, fordi Jesus
      endnu ikke var herliggjort.

 40.  Nogle af Mngden, som hrte disse Ord, sagde nu: "Dette er
      sandelig Profeten."
 41.  Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da
      Kristus kommer fra Galila?
 42.  Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sd og fra
      Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
 43.  Sledes blev der Splid iblandt Mngden om ham.
 44.  Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hnd p ham.

 45.  Tjenerne kom nu til Yppersteprsterne og Fariserne, og disse
      sagde til dem: "Hvorfor have I ikke frt ham herhen?"
 46.  Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt sledes som
      dette Menneske."
 47.  Da svarede Fariserne dem: "Ere ogs I forfrte?
 48.  Mon nogen af Rdsherrerne har troet p ham, eller nogen af
      Fariserne?
 49.  Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
 50.  Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af
      dem, sagde til dem:
 51.  "Mon vor Lov dmmer et Menneske, uden at man frst forhrer ham
      og fr at vide, hvad han gr?"
 52.  De svarede og sagde til ham: "Er ogs du fra Galila? Ransag og
      se, at der ikke fremstr nogen Profet fra Galila."

Johannes 8

  1.  Og de gik hver til sit Hus. Men Jesus gik til Oliebjerget.
  2.  og rle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket
      kom til ham; og han satte sig og lrte dem.
  3.  Men de skriftkloge og Fariserne fre en Kvinde til ham, greben
      i Hor, og stille hende frem i Midten.
  4.  Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor p
      fersk Gerning.
  5.  Men Moses bd os i Loven, at sdanne skulle stenes; hvad siger
      nu du?"
  6.  Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget
      at anklage ham for. Men Jesus bjede sig ned og skrev med
      Fingeren p Jorden.
  7.  Men da de bleve ved at sprge ham, rettede han sig op og sagde
      til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste frst Stenen
      p hende!"
  8.  Og han bjede sig atter ned og skrev p Jorden.
  9.  Men da de hrte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra
      de ldste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med
      Kvinden, som stod der i Midten.
 10.  Men da Jesus rettede sig op og ingen s uden Kvinden, sagde han
      til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som
      fordmte dig?,"
 11.  Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg
      fordmmer dig; g bort, og synd ikke mere!"

 12.  Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den,
      som flger mig, skal ikke vandre i Mrket, men have Livets Lys."
 13.  Da sagde Fariserne til ham: "Du vidner om dig selv; dit
      Vidnesbyrd er ikke sandt."
 14.  Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig
      selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og
      hvor jeg gr hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor
      jeg gr hen.
 15.  I dmme efter Kdet; jeg dmmer ingen.
 16.  Men om jeg ogs dmmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig
      alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
 17.  Men ogs i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd
      er sandt.
 18.  Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig,
      vidner om mig."
 19.  Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I
      kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I
      ogs min Fader."
 20.  Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lrte i
      Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var
      kommen.
 21.  Da sagde han atter til dem: "Jeg gr bort, og I skulle lede
      efter mig, og I skulle d i eders Synd; hvor jeg gr hen, kunne
      I ikke komme."
 22.  Da sagde Jderne: "Mon han vil sl sig selv ihjel, siden han
      siger: Hvor jeg gr hen, kunne I ikke komme?"
 23.  Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af
      denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
 24.  Derfor har jeg sagt eder, at I skulle d i eders Synder; thi
      dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I d i eders Synder."
 25.  De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just
      det, som jeg siger eder.
 26.  Jeg har meget at tale og dmme om eder; men den, som sendte mig,
      er sanddru, og hvad jeg har hrt af ham, det taler jeg til
      Verden."
 27.  De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
 28.  Da sagde Jesus til dem: "Nr I f ophjet Menneskesnnen, da
      skulle I kende, at det er mig, og at jeg gr intet af mig selv;
      men som min Fader har lrt mig, sledes taler jeg.
 29.  Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig
      alene, fordi jeg; gr altid det, som er ham til Behag."

 30.  Da han talte dette, troede mange p ham.
 31.  Jesus sagde da til de Jder, som vare komne til Tro p ham:
      "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
 32.  og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigre eder."
 33.  De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sd og have aldrig vret nogens
      Trlle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"
 34.  Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver
      den, som gr Synden, er Syndens Trl.
 35.  Men Trllen bliver ikke i Huset til evig Tid, Snnen bliver der
      til evig Tid.
 36.  Dersom da Snnen fr frigjort eder, skulle I vre virkelig frie.
 37.  Jeg ved, at I ere Abrahams Sd; men I sge at sl mig ihjel,
      fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
 38.  Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; s gre ogs I
      det, som I have hrt af eders Fader."
 39.  De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde
      til dem: "Dersom I vare Abrahams Brn, gjorde I Abrahams
      Gerninger.
 40.  Men nu sge I at sl mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder
      Sandheden, som jeg har hrt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
 41.  I gre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke
      avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."
 42.  Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I
      mig; thi jeg er udget og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke
      kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
 43.  Hvorfor forst I ikke min Tale? fordi I ikke kunne hre mit Ord.
 44.  I ere af den Fader Djvelen, og eders Faders Begringer ville I
      gre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han str ikke
      i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Nr han taler Lgn,
      taler han af sit eget; thi han er en Lgner og Lgnens Fader.
 45.  Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
 46.  Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg
      Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
 47.  Den, som er af Gud, hrer Guds Ord; derfor hre I ikke, fordi I
      ere ikke af Gud."
 48.  Jderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du
      er en Samaritan og er besat?"
 49.  Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg rer min Fader, og I
      vanre mig.
 50.  Men jeg sger ikke min re; der er den, som sger den og dmmer.
 51.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord,
      skal han i al Evighed ikke se Dden."
 52.  Jderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham dde
      og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han
      skal i al Evighed ikke smage Dden.
 53.  Mon du er strre end vor Fader Abraham, som jo dde? ogs
      Profeterne dde; hvem gr du dig selv til?"
 54.  Jesus svarede: "Dersom jeg rer mig selv, er min re intet; det
      er min Fader, som rer mig, han, om hvem I sige, at han er eders
      Gud.
 55.  Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg
      siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Lgner ligesom I;
      men jeg kender ham og holder hans Ord.
 56.  Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han s
      den og gldede sig."
 57.  Da sagde Jderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve r
      gammel, og du har set Abraham?"
 58.  Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, frend
      Abraham blev til, har jeg vret."
 59.  S toge de Sten for at kaste p ham; men Jesus skjulte sig og
      gik ud af Helligdommen.

Johannes 9

  1.  Og da han gik forbi s han et Menneske, som var blindt fra
      Fdselen.
  2.  Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Rabbi, hvem har syndet,
      denne eller hans Forldre, s han skulde fdes blind?"
  3.  Jesus svarede: "Hverken han eller hans Forldre have syndet; men
      det er sket, for at Guds Gerninger skulle benbares p ham.
  4.  Jeg m gre hans Gerninger, som sendte mig, s lnge det er Dag;
      der kommer en Nat, da ingen kan arbejde.
  5.  Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys."
  6.  Da han havde sagt dette, spyttede han p Jorden og gjorde Dynd
      af Spyttet og smurte Dyndet p hans jne.
  7.  Og han sagde til ham: "G hen, to dig i Dammen Siloam" (hvilket
      er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom
      seende tilbage.
  8.  Da sagde Naboerne og de, som fr vare vante til at se ham som
      Tigger: "Er det ikke ham, som sad og tiggede?"
  9.  Nogle sagde: "Det er ham;" men andre sagde: "Nej, han ligner
      ham."  Han selv sagde: "Det er mig."
 10.  Da sagde de til ham: "Hvorledes bleve dine jne bnede?"
 11.  Han svarede: "En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte
      det p mine jne og sagde til mig: G hen til Siloam og to dig!
      Da jeg s gik hen og toede mig, blev jeg seende."
 12.  Da sagde de til ham: "Hvor er han?" Han siger: "Det ved jeg
      ikke."
 13.  De fre ham, som fr var blind, til Fariserne.
 14.  Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og bnede
      hans jne.
 15.  Atter spurgte nu ogs Fariserne ham, hvorledes han var bleven
      seende. Men han sagde til dem: "Han lagde Dynd p mine jne, og
      jeg toede mig, og nu ser jeg."
 16.  Nogle af Fariserne sagde da: "Dette Menneske er ikke fra Gud,
      efterdi han ikke holder Sabbaten." Andre sagde: "Hvorledes kan
      et syndigt Menneske gre sdanne Tegn?" Og der var Splid imellem
      dem.
 17.  de sige da atter til den blinde: "Hvad siger du om ham, efterdi
      han bnede dine jne?" Men han sagde: "Han er en Profet."
 18.  S troede Jderne ikke om ham, at han havde vret blind og var
      bleven seende, frend de fik kaldt p Forldrene til ham, som
      havde fet sit Syn.
 19.  Og de spurgte dem og sagde: "Er denne eders Sn, om hvem I sige,
      at han var fdt blind? Hvorledes er han da nu seende?"
 20.  Hans Forldre svarede dem og sagde; "Vi vide, at denne er vor
      Sn, og at han, var fdt blind.
 21.  Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der
      har bnet hans jne, vide vi ikke heller; sprger ham; han er
      gammel nok; han m selv tale for sig."
 22.  Dette sagde hans Forldre, fordi de frygtede for Jderne; thi
      Jderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte
      ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.
 23.  Derfor sagde hans Forldre: "Han er gammel nok, sprger ham
      selv!"
 24.  Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde vret blind, og
      sagde til ham: "Giv Gud ren; vi vide, at dette Menneske er en
      Synder."
 25.  Da svarede han: "Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved
      jeg, at jeg, som var blind, nu ser."
 26.  De sagde da til ham igen: "Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes
      bnede han dine jne?"
 27.  Han svarede dem: "Jeg har allerede sagt eder det, og I hrte
      ikke efter. Hvorfor ville I hre det igen? Ville ogs I blive
      hans Disciple?"
 28.  Da udskldte de ham og sagde: "Du er hans Discipel; men vi ere
      Mose Disciple.
 29.  Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke.
      hvorfra han er."
 30.  Manden svarede og sagde til dem: "Det er dog underligt, at I
      ikke vide, hvorfra han er, og han har bnet mine jne.
 31.  Vi vide, at Syndere bnhrer Gud ikke; men dersom nogen er
      gudfrygtig og gr hans Villie, ham hrer han.
 32.  Aldrig er det hrt, at nogen har bnet jnene p en blindfdt.
 33.  Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gre."
 34.  De svarede og sagde til ham: "Du er hel og holden fdt i Synder,
      og du vil lre os?" Og de stdte ham ud.
 35.  Jesus hrte, at de havde udstdt ham; og da han traf ham sagde
      han til ham: "Tror du p Guds Sn?"
 36.  Han svarede og sagde: "Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro p
      ham."
 37.  Jesus sagde til ham: "Bde har du set ham, og den, som taler med
      dig, ham er det."
 38.  Men han sagde: "Jeg tror Herre!" og han kastede sig ned for ham.
 39.  Og Jesus sagde: "Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at
      de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle
      blive blinde."
 40.  Nogle af Fariserne, som vare hos. ham, hrte dette, og de sagde
      til ham: "Mon ogs vi ere blinde?"
 41.  Jesus sagde til dem: "Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men
      nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver."

Johannes 10

  1.  " Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gr ind i
      Frefolden gennem Dren, men stiger andensteds over, han er en
      Tyv og en Rver.
  2.  Men den, som gr ind igennem Dren, er Frenes Hyrde.
  3.  For ham lukker Drvogteren op, og Frene hre hans Rst; og han
      kalder sine egne Fr ved Navn og frer dem ud.
  4.  Og nr han har frt alle sine egne Fr ud, gr han foran dem; og
      Frene flge ham, fordi de kende hans Rst.
  5.  Men en fremmed ville de ikke flge, men de ville fly fra ham,
      fordi de ikke kende de fremmedes Rst."
  6.  Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad
      det var, som han talte til dem.
  7.  Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg
      eder, jeg er Frenes Dr.
  8.  Alle de, som ere komne fr mig, ere Tyve og Rvere; men Frene
      hrte dem ikke.
  9.  Jeg er Dren; dersom nogen gr ind igennem mig, han skal
      frelses; og han skal g ind og g ud og finde Fde.
 10.  Tyven kommer ikke uden for at stjle og slagte og delgge; jeg
      er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
 11.  Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde stter sit Liv til for
      Frene.
 12.  Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Frene ikke hre til
      ser Ulven komme og forlader Frene og flyr, og Ulven rver dem
      og adspreder dem,
 13.  fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Frene.
 14.  Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
 15.  ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg stter
      mit Liv til for Frene.
 16.  Og jeg har andre Fr, som ikke hre til denne Fold; ogs dem br
      jeg fre, og de skulle hre min Rst; og der skal blive een
      Hjord, een Hyrde.
 17.  Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg stter mit Liv til for at
      tage det igen.
 18.  Ingen tager det fra mig, men jeg stter det til af mig selv. Jeg
      har Magt til at stte det til, og jeg har Magt til at tage det
      igen.  Dette Bud modtog jeg af min Fader."
 19.  Der blev atter Splid iblandt Jderne for disse Ords Skyld.
 20.  Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor hre I
      ham?"
 21.  Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond nd kan
      bne blindes jne?"

 22.  Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
 23.  og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Sjlegang.
 24.  Da omringede Jderne ham og sagde til ham: "Hvor lnge holder du
      vor Sjl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent
      ud!"
 25.  Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De
      Gerninger, som jeg gr i min Faders Navn, de vidne om mig;
 26.  men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Fr.
 27.  Mine Fr hre min Rst, og jeg kender dem, og de flge mig,
 28.  og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke
      fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hnd.
 29.  Min Fader, som har givet mig dem, er strre end alle; og ingen
      kan rive noget af min Faders Hnd.
 30.  Jeg og Faderen, vi ere eet."
 31.  Da toge Jderne atter Sten op for at stene ham.
 32.  Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra
      min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"
 33.  Jderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men
      for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gr dig
      selv til Gud."
 34.  Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har
      sagt: I ere Guder?
 35.  Nr den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og
      Skriften kan ikke rokkes),
 36.  sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til
      Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Sn?
 37.  Dersom jeg ikke gr min Faders Gerninger, s tror mig ikke!
 38.  Men dersom jeg gr dem, s tror Gerningerne, om I end ikke ville
      tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig,
      og jeg i Faderen."
 39.  De sgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hnd.

 40.  Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor
      Johannes frst dbte, og han blev der.
 41.  Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet
      Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."
 42.  Og mange troede p ham der.

Johannes 11

  1.  Men der l en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor
      Maria og hendes Sster Martha boede.
  2.  Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og trrede hans
      Fdder med sit Hr; hendes Broder Lazarus var syg.
  3.  Da sendte Sstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du
      elsker, er syg."
  4.  Men da Jesus hrte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til
      Dden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Sn skal
      herliggres ved den."
  5.  Men Jesus elskede Martha og hendes Sster og Lazarus.
  6.  Da han nu hrte, at han var syg, blev han dog to Dage p det
      Sted, hvor han var.
  7.  Derefter siger han s til Disciplene:"Lader os g til Juda
      igen!
  8.  Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig sgte Jderne at stene
      dig, og du drager atter derhen?"
  9.  Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om
      Dagen, da stder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
 10.  Men vandrer nogen om Natten, da stder han an; thi Lyset er ikke
      i ham."
 11.  Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor
      Ven, er sovet ind; men jeg gr hen for at vkke ham af Svne."
 12.  Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han
      helbredt."
 13.  Men Jesus havde talt om hans Dd; de derimod mente, at han talte
      om Svnens Hvile.
 14.  Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er dd!
 15.  Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at
      I skulle tro; men lader os g til ham!"
 16.  Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine
      Meddisciple: "Lader os ogs g, for at vi kunne d med ham!"
 17.  Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven
      allerede fire Dage.
 18.  Men Bethania var nr ved Jerusalem, omtrent femten Stadier
      derfra.
 19.  Og mange af Jderne vare komne til Martha og Maria for at trste
      dem over deres Broder.
 20.  Da Martha nu hrte, at Jesus kom, gik hun ham i Mde; men Maria
      blev siddende i Huset.
 21.  Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du vret her, da var
      min Broder ikke dd.
 22.  Men ogs nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud
      give dig."
 23.  Jesus siger til hende: "Din Broder skal opst."
 24.  Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opst i Opstandelsen
      p den yderste Dag."
 25.  Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som
      tror p mig, skal leve, om han end dr.
 26.  Og hver den, som lever og tror p mig, skal i al Evighed ikke
      d.  Tror du dette?"
 27.  Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds
      Sn, den, som kommer til Verden."
 28.  Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin
      Sster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
 29.  Da hun hrte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
 30.  Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var p det
      Sted, hvor Martha havde mdt ham.
 31.  Da nu Jderne, som vare hos hende i Huset og trstede hende, s,
      at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de
      mente, at hun gik ud til Graven for at grde der.
 32.  Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og s ham, faldt hun ned
      for hans Fdder og sagde til ham: "Herre! havde du vret her da
      var min Broder ikke dd."
 33.  Da nu Jesus s hende grde og s Jderne, som vare komne med
      hende, grde, harmedes han i nden og blev heftig bevget i sit
      Indre; og han sagde:
 34.  "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
 35.  Jesus grd.
 36.  Da sagde Jderne: "Se, hvor han elskede ham!"
 37.  Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som bnede den blindes
      jne, have gjort, at ogs denne ikke var dd?"
 38.  Da harmes Jesus atter i sit Indre og gr hen til Graven. Men det
      var en Hule, og en Sten l for den.
 39.  Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den ddes Sster,
      siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget
      der fire Dage:"
 40.  Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal
      du se Guds Herlighed?"
 41.  Da toge de Stenen bort. Men Jesus oplftede sine jne og sagde:
      "Fader! jeg takker dig, fordi du har hrt mig.
 42.  Jeg vidste vel, at du altid hrer mig; men for Skarens Skyld,
      som str omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har
      udsendt mig."
 43.  Og da han havde sagt dette, rbte han med hj Rst: "Lazarus,
      kom herud!"
 44.  Og den dde kom ud, bunden med Jordeklder om Fdder og Hnder,
      og et Trklde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem:
      "Lser ham, og lader ham g!"

 45.  Mange af de Jder, som vare komne til Maria og havde set, hvad
      han havde gjort, troede nu p ham;
 46.  men nogle af dem gik hen til Fariserne og sagde dem, hvad
      Jesus, havde gjort.
 47.  Yppersteprsterne og Fariserne sammenkaldte da et Mde af Rdet
      og sagde: "Hvad gre vi? thi dette Menneske gr mange Tegn.
 48.  Dersom vi lade ham sledes blive ved, ville alle tro p ham, og
      Romerne ville komme og tage bde vort Land og Folk."
 49.  Men en af dem, Kajfas, som var Yppersteprst i det r, sagde til
      dem:
 50.  "I vide intet; ej heller betnke I, at det er os gavnligt, at
      eet Menneske dr for Folket, og at ikke det hele Folk skal g
      til Grunde."
 51.  Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var
      Yppersteprst i det r, profeterede han at Jesus skulde d for
      Folket;
 52.  og ikke for Folket alene, men for at han ogs kunde samle Guds
      adspredte Brn sammen til eet.
 53.  Fra den Dag af rdsloge de derfor om at ihjelsl ham.

 54.  Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jderne, men gik
      bort derfra ud p Landet, nr ved rkenen, til en By, som kaldes
      Efraim; og han blev der med sine Disciple.
 55.  Men Jdernes Pske var nr; og mange fra Landet gik op til
      Jerusalem fr Psken for at rense sig.
 56.  Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i
      Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Hjtiden?"
 57.  Men Yppersteprsterne og Fariserne havde givet Befaling om at
      dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende
      for at de kunde gribe ham.

Johannes 12

  1.  Seks Dage fr Pske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus
      boede, han, som Jesus havde oprejst fra de dde.
  2.  Der gjorde de da et Aftensmltid for ham, og Martha vartede op;
      men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
  3.  Da tog Maria et Pund af gte, sre kostbar Nardussalve og
      salvede Jesu Fdder og trrede hans Fdder med sit Hr; og Huset
      blev fuldt af Salvens Duft.
  4.  Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Sn, Iskariot, han,
      som siden forrdte ham:
  5.  "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og
      given til fattige?"
  6.  Men dette sagde han, ikke fordi han brd sig om de fattige, men
      fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt
      deri.
  7.  Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til
      min Begravelsesdag!
  8.  De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."
  9.  En stor Skare af Jderne fik nu at vide, at han var der; og de
      kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogs for at se Lazarus, hvem
      han havde oprejst fra de dde.
 10.  Men Yppersteprsterne rdsloge om ogs at sl Lazarus ihjel:
 11.  thi for hans Skyld gik mange af Jderne hen og troede p Jesus.

 12.  Den flgende Dag, da den store Skare, som var kommen til
      Hjtiden, hrte, at Jesus kom til Jerusalem,
 13.  toge de Palmegrene og gik ud imod ham og rbte: "Hosanna!
      velsignet vre den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!"
 14.  Men Jesus fandt et ungt sel og satte sig derp, som der er
      skrevet:
 15.  "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende p en
      Asenindes Fl."
 16.  Dette forstode hans Disciple ikke frst; men da Jesus var
      herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at
      de havde gjort dette for ham.
 17.  Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus
      frem fra Graven og oprejst ham fra de dde.
 18.  Det var ogs derfor, at Skaren gik ham i Mde, fordi de havde
      hrt, at han havde gjort dette Tegn.
 19.  Da sagde Fariserne til hverandre: "I se, at I udrette ikke
      noget; se, Alverden gr efter ham."

 20.  Men der var nogle Grkere af dem, som plejede at g op for at
      tilbede p Hjtiden.
 21.  Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galila, og bade
      ham og sagde: "Herre! vi nske at se Jesus."
 22.  Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og
      sige det til Jesus.
 23.  Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at
      Menneskesnnen skal herliggres.
 24.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder
      i Jorden og dr, bliver det ene; men dersom det dr, brer det
      megen Frugt.
 25.  Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit
      Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
 26.  Om nogen tjener mig, han flge mig, og hvor jeg er, der skal
      ogs min Tjener vre; om nogen tjener mig, ham skal Faderen re.
 27.  Nu er min Sjl forfrdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels
      mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
 28.  Fader herliggr dit Navn!" Da kom der en Rst fra Himmelen:
      "Bde har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggre det."
 29.  Da sagde Skaren, som stod og hrte det, at det havde tordnet;
      andre sagde: "En Engel har talt til ham."
 30.  Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Rst
      kommen, men for eders Skyld.
 31.  Nu gr der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste
      kastes ud,
 32.  og jeg skal, nr jeg bliver ophjet fra Jorden, drage alle til
      mig."
 33.  Men dette sagde han for at betegne, hvilken Dd han skulde d.
 34.  Skaren svarede ham: "Vi have hrt af Loven, at Kristus bliver
      evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesnnen br
      ophjes?  Hvem er denne Menneskesn?"
 35.  Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder.
      Vandrer, medens I have Lyset, for at Mrke ikke skal overfalde
      eder!  Og den, som vandrer i Mrket, ved ikke, hvor han gr hen.
 36.  Medens I have Lyset, tror p Lyset, for at I kunne blive Lysets
      Brn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for
      dem.

 37.  Men endsknt han havde gjort s mange Tegn for deres jne,
      troede de dog ikke p ham,
 38.  for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt:
      "Herre! hvem troede det, han hrte af os, og for hvem blev
      Herrens Arm benbaret?"
 39.  Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
 40.  "Han har blindet deres jne og forhrdet deres Hjerte, for at de
      ikke skulle se med jnene og forst med Hjertet og omvende sig,
      s jeg kunde helbrede dem."
 41.  Dette sagde Esajas, fordi han s hans Herlighed og talte om ham.
 42.  Alligevel var der dog mange, endogs af Rdsherrerne, som troede
      p ham; men for Farisernes Skyld bekendte de det ikke, for at
      de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
 43.  thi de elskede Menneskenes re mere end Guds re.
 44.  Men Jesus rbte og sagde: "Den, som tror p mig, tror ikke p
      mig, men p ham, som sendte mig,
 45.  og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
 46.  Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror
      p mig, ikke skal blive i Mrket.
 47.  Og om nogen hrer mine Ord og ikke vogter p dem, ham dmmer
      ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dmme Verden, men for at
      frelse Verden.
 48.  Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som
      dmmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dmme ham p den
      yderste Dag.
 49.  Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig,
      han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg
      skal tale.
 50.  Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Alts, hvad jeg
      taler, taler jeg sledes, som Faderen har sagt mig."

Johannes 13

  1.  Men fr Pskehjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen,
      til at han skulde g bort fra denne Verden til Faderen, da,
      ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, s
      elskede han dem indtil Enden.
  2.  Og medens der holdtes Aftensmltid, da Djvelen allerede havde
      indskudt i Judas's, Simons Sns, Iskariots Hjerte, at han skulde
      forrde ham;
  3.  da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hnde,
      og at han var udget fra Gud og gik hen til Gud:
  4.  s rejser han sig fra Mltidet og lgger sine Klder fra sig, og
      han tog et Linklde og bandt det om sig.
  5.  Derefter hlder han Vand i Vaskefadet og begyndte at to
      Disciplenes Fdder og at trre dem med Linkldet, som han var
      ombunden med.
  6.  Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: "Herre!
      tor du mine Fdder?"
  7.  Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad jeg gr, ved du ikke nu,
      men du skal forst det siden efter."
  8.  Peter siger til ham: "Du skal i al Evighed ikke to mine Fdder."
      Jesus svarede ham: "Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod
      sammen med mig."
  9.  Simon Peter siger til ham: "Herre! ikke mine Fdder alene, men
      ogs Hnderne og Hovedet."
 10.  Jesus siger til ham: "Den, som er tvttet, har ikke ndig at to
      andet end Fdderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men
      ikke alle."
 11.  Thi han kendte den, som forrdte ham; derfor sagde han: "I ere
      ikke alle rene."
 12.  Da han nu havde toet deres Fdder og havde taget sine Klder og
      atter sat sig til Bords, sagde han til dem: "Vide I, hvad jeg
      har gjort ved eder?
 13.  I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
 14.  Nr da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fdder, s ere
      ogs I skyldige at to hverandres Fdder.
 15.  Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde
      ved eder, skulle ogs I gre.
 16.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke strre end
      sin Herre, ikke heller et Sendebud strre end den, som har sendt
      ham.
 17.  Nr I vide dette, ere I salige, om I gre det.
 18.  Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt;
      men Skriften mtte opfyldes: Den, som der Brdet med mig, har
      oplftet sin Hl imod mig.
 19.  Fra nu af siger jeg eder det, frend det sker, for at I, nr det
      er sket, skulle tro, at det er mig.
 20.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg
      sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham,
      som har sendt mig."

 21.  Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevget i nden og
      vidnede og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af
      eder vil forrde mig."
 22.  Da s Disciplene p hverandre, tvivlrdige om, hvem han talte
      om.
 23.  Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu
      Side, han, hvem Jesus elskede.
 24.  Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: "Sig, hvem det
      er, han taler om?"
 25.  Men denne bjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: "Herre!
      hvem er det?"
 26.  Jesus svarer: "Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brd, som
      jeg dypper." S dypper han Stykket og tager og giver det til
      Judas, Simons Sn, Iskariot.
 27.  Og efter at han havde fet Stykket, da gik Satan ind i ham. S
      siger Jesus til ham: "Hvad du gr, gr det snart!"
 28.  Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde
      ham dette.
 29.  Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til
      ham: "Kb, hvad vi have ndig til Hjtiden;" eller at han skulde
      give noget til de fattige.
 30.  Da han nu havde fet Stykket, gik han straks ud. Men det var
      Nat.

 31.  Da han nu var get ud, siger Jesus: "Nu er Menneskesnnen
      herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
 32.  Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogs herliggre ham i
      sig, og han skal snart herliggre ham.
 33.  Brnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede
      efter mig, og ligesom jeg sagde til Jderne: "Hvor jeg gr hen,
      kunne I ikke komme," siger jeg nu ogs til eder.
 34.  Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at
      ligesom jeg elskede eder, skulle ogs I elske hverandre.
 35.  Derp skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have
      indbyrdes Krlighed."

 36.  Simon Peter siger til ham: "Herre! hvor gr du hen?" Jesus
      svarede ham: "Hvor jeg gr hen, kan du ikke nu flge mig, men
      siden skal du flge mig."
 37.  Peter siger til ham: "Herre! hvorfor kan jeg ikke flge dig nu?
      Jeg vil stte mit Liv til for dig?
 38.  Jesus svarer: "Vil du stte dit Liv til for mig? Sandelig,
      sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, frend du har
      forngtet mig tre Gange."

Johannes 14

  1.  "Eders Hjerte forfrdes ikke! Tror p Gud, og tror p mig!
  2.  I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var s,
      havde jeg sagt eder det; thi jeg gr bort for at berede eder
      Sted.
  3.  Og nr jeg er get bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen
      og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogs I
      vre.
  4.  Og hvor jeg gr hen, derhen vide I Vejen."
  5.  Thomas siger til ham: "Herre! vi vide ikke, hvor du gr hen; og
      hvorledes kunne vi vide Vejen?"
  6.  Jesus siger til ham: "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der
      kommer ingen til Faderen uden ved mig.
  7.  Havde I kendt mig, da havde I ogs kendt min Fader; og fra nu af
      kende I ham og have set ham."
  8.  Filip siger til ham: "Herre! vis os Faderen, og det er os nok."
  9.  Jesus siger til ham: "S lang en Tid har jeg vret hos eder, og
      du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set
      Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
 10.  Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord,
      som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen,
      som bliver i mig, han gr sine Gerninger.
 11.  Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I
      ikke, s tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!

 12.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror p mig, de
      Gerninger, som jeg gr, skal ogs han gre, og han skal gre
      strre Gerninger end disse; thi jeg gr til Faderen,
 13.  og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gre, for at
      Faderen m herliggres ved Snnen.
 14.  Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gre det.
 15.  Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
 16.  Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand
      til at vre hos eder evindelig,
 17.  den Sandhedens nd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den
      ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos
      eder og skal vre i eder.
 18.  Jeg vil ikke efterlade eder faderlse; jeg kommer til eder.
 19.  Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig;
      thi jeg lever, og I skulle leve.
 20.  P den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig,
      og jeg i eder.
 21.  Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som
      elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader;
      og jeg skal elske ham og benbare mig for ham."
 22.  Judas (ikke Iskariot) siger til ham: "Herre! hvor kommer det, at
      du vil benbare dig for os og ikke for verden?"
 23.  Jesus svarede og sagde til ham: "Om nogen elsker mig, vil han
      holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme
      til ham og tage Bolig hos ham.
 24.  Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som
      I hre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.

 25.  Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
 26.  Men Talsmanden, den Hellignd, som Faderen vil sende i mit Navn,
      han skal lre eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg
      har sagt eder.
 27.  Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver
      eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfrdes ikke og
      forsage ikke!
 28.  I have hrt, at jeg sagde til eder: Jeg gr bort og kommer til
      eder igen. Dersom I elskede mig, da gldede I eder over, at jeg
      gr til Faderen; thi Faderen er strre end jeg.
 29.  Og nu har jeg sagt eder det, fr det sker, for at I skulle tro,
      nr det er sket.
 30.  Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens
      Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
 31.  men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gr
      sledes, som Faderen har befalet mig: s str nu op, lader os g
      herfra!"

Johannes 15

  1.  "Jeg er det sande Vintr, og min Fader er Vingrdsmanden.
  2.  Hver Gren p mig, som ikke brer Frugt, den borttager han, og
      hver den, som brer Frugt, renser han, for at den skal bre mere
      Frugt.
  3.  I ere allerede rene p Grund af det Ord, som jeg har talt til
      eder.
  4.  Bliver i mig, da bliver ogs jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan
      bre Frugt af sig selv, uden den bliver p Vintret, sledes
      kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
  5.  Jeg er Vintret, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i
      ham, han brer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet
      gre.
  6.  Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og
      visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brndes.
  7.  Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om
      hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.
  8.  Derved er min Fader herliggjort, at I bre megen Frugt, og I
      skulle blive mine Disciple.

  9.  Ligesom Faderen har elsket mig, s har ogs jeg elsket eder;
      bliver i min Krlighed!
 10.  Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Krlighed,
      ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans
      Krlighed.
 11.  Dette har jeg talt til eder, for at min Glde kan vre i eder,
      og eders Glde kan blive fuldkommen.
 12.  Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg
      har elsket eder.
 13.  Strre Krlighed har ingen end denne, at han stter sit Liv til
      for sine Venner.
 14.  I ere mine Venner, dersom I gre, hvad jeg befaler eder.
 15.  Jeg kalder eder ikke lngere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke,
      hvad hans Herre gr; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det,
      som jeg har hrt af min Fader, har jeg kundgjort eder.
 16.  I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder
      til, at I skulle g hen og bre Frugt, og eders Frugt skal blive
      ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om
      i mit Navn.
 17.  Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.

 18.  Nr Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig frend eder.
 19.  Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I
      ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor
      hader Verden eder.
 20.  Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke
      strre end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de ogs
      forflge eder; have de holdt mit Ord, ville de ogs holde eders.
 21.  Men alt dette ville de gre imod eder for mit Navns Skyld, fordi
      de ikke kende den, som sendte mig.
 22.  Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke
      Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.
 23.  Den, som hader mig, hader ogs min Fader.
 24.  Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden
      har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog
      hadet bde mig og min Fader.
 25.  Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, m opfyldes: De hadede
      mig uforskyldt.
 26.  Men nr Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen,
      Sandhedens nd, som udgr fra Faderen, da skal han vidne om mig.
 27.  Men ogs I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen."

Johannes 16

  1.  "Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges.
  2.  De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme,
      at hver den, som slr eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en
      Dyrkelse.
  3.  Og dette skulle de gre, fordi de hverken kende Faderen eller
      mig.
  4.  Men dette har jeg talt til eder, for at I, nr Timen kommer,
      skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg
      eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.

  5.  Men nu gr jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder
      sprger mig: Hvor gr du hen?
  6.  Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrvelsen opfyldt
      eders Hjerte.
  7.  Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gr
      bort, thi gr jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder;
      men gr jeg bort, s vil jeg sende ham til eder.
  8.  Og nr han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om
      Retfrdighed og om Dom.
  9.  Om Synd, fordi de ikke tro p mig;
 10.  men om Retfrdighed, fordi jeg gr til min Fader, og I se mig
      ikke lnger;
 11.  men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dmt.
 12.  Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bre det nu.
 13.  Men nr han, Sandhedens nd, kommer, skal han vejlede eder til
      hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som
      helst han hrer, skal han tale, og de kommende Ting skal han
      forkynde eder.
 14.  Han skal herliggre mig; thi han skal tage af mit og forkynde
      eder.
 15.  Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal
      tage af mit og forkynde eder.

 16.  Om en liden Stund skulle I ikke se mig lnger, og atter om en
      liden Stund skulle I se mig."
 17.  Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: "Hvad er dette,
      som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og
      atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg gr hen til
      Faderen?"
 18.  De sagde alts: "Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund?
      Vi forst ikke, hvad han taler."
 19.  Jesus vidste, at de vilde sprge ham, og han sagde til dem: "I
      sprge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund
      skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se
      mig.
 20.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle grde og jamre, men
      Verden skal glde sig; I skulle vre bedrvede, men eders
      Bedrvelse skal blive til Glde.
 21.  Nr Kvinden fder, har hun Bedrvelse, fordi hendes Time er
      kommen; men nr hun har fdt Barnet, kommer hun ikke mere sin
      Trngsel i Hu af Glde over, at et Menneske er fdt til Verden.
 22.  Ogs I have da vel nu Bedrvelse, men jeg skal se eder igen, og
      eders Hjerte skal gldes, og ingen tager eders Glde fra eder.
 23.  Og p den Dag skulle I ikke sprge mig om noget. Sandelig,
      sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal
      han give eder i mit Navn.
 24.  Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, og I
      skulle f, for at eders Glde m blive fuldkommen.
 25.  Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da
      jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud
      forkynde eder om Faderen.
 26.  P den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder,
      at jeg vil bede Faderen for eder;
 27.  thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet,
      at jeg er udget fra Gud.
 28.  Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader
      Verden igen og gr til Faderen."
 29.  Hans Disciple sige til ham: "Se, nu taler du frit ud og siger
      ingen Lignelse.
 30.  Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har ndig, at nogen
      sprger dig; desrsag tro vi, at du er udget fra Gud."
 31.  Jesus svarede dem: "Nu tro I!
 32.  Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes
      hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi
      Faderen er med mig.
 33.  Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I
      Verden have I Trngsel; men vrer frimodige, jeg har overvundet
      Verden."

Johannes 17

  1.  Dette talte Jesus;og han oplftede sine jne til Himmelen og
      sagde: "Fader! Timen er kommen; herliggr din Sn, for at Snnen
      m herliggre dig,
  2.  ligesom du har givet ham Magt over alt Kd, for at han skal give
      alle dem, som du har givet ham, evigt Liv.
  3.  Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande
      Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.
  4.  Jeg har herliggjort dig p Jorden ved at fuldbyrde den Gerning,
      som du har givet mig at gre.
  5.  Og Fader! herliggr du mig nu hos dig selv med den Herlighed,
      som jeg havde hos dig, fr Verden var.

  6.  Jeg har benbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet
      mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de have
      holdt dit Ord.
  7.  Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.
  8.  Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have
      modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de
      have troet, at du har udsendt mig.
  9.  Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som
      du har givet mig; thi de ere dine.
 10.  Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.
 11.  Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg
      kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du
      har givet mig, for at de m vre et ligesom vi.
 12.  Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har
      givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt,
      uden Fortabelsens Sn, for at Skriften skulde opfyldes.
 13.  Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at
      de m have min Glde fuldkommet i sig.
 14.  Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de
      ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
 15.  Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du
      vil bevare dem fra det onde.
 16.  De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
 17.  Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.
 18.  Ligesom du har udsendt mig til Verden, s har ogs jeg udsendt
      dem til Verden.
 19.  Og jeg helliger mig selv for dem, for at ogs de skulle vre
      helligede i Sandheden.

 20.  Men jeg beder ikke alene for disse, men ogs for dem, som ved
      deres Ord tro p mig,
 21.  at de m alle vre eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig,
      at ogs de skulle vre eet i os, for at Verden m tro, at du har
      udsendt mig.
 22.  Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for
      at de skulle vre eet, ligesom vi ere eet,
 23.  jeg i dem og du i mig, for at de m vre fuldkommede til eet,
      for at Verden m erkende, at du har udsendt mig og har elsket
      dem, ligesom du har elsket mig.
 24.  Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle ogs de, som du har
      givet mig, vre hos mig, for at de m skue min Herlighed, som du
      har givet mig; thi du har elsket mig fr Verdens Grundlggelse.
 25.  Retfrdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg har
      kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.
 26.  Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgre dem det, for
      at den Krlighed, hvormed du har elsket mig, skal vre i dem, og
      jeg i dem."

Johannes 18

  1.  Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine Disciple over
      Kedrons Bk, hvor der var en Have, i hvilken han gik ind med
      sine Disciple.
  2.  Men ogs Judas, som forrdte ham, kendte Stedet; thi Jesus
      samledes ofte der med sine Disciple.
  3.  S tager Judas Vagtafdelingen og Svende fra Yppersteprsterne og
      Fariserne og kommer derhen med Fakler og Lamper og Vben.
  4.  Da nu Jesus vidste alt, hvad der skulde komme over ham, gik han
      frem og sagde til dem: "Hvem lede I efter?"
  5.  De svarede ham: "Jesus af Nazareth." Jesus siger til dem: "Det
      er mig." Men ogs Judas, som forrdte ham, stod hos dem.
  6.  Som han da sagde til dem: "Det er mig," vege de tilbage og faldt
      til Jorden.
  7.  Han spurgte dem nu atter: "Hvem lede I efter?" Men de sagde:
      "Jesus af Nazareth."
  8.  Jesus svarede: "Jeg har sagt eder, at det er mig; dersom I da
      lede efter mig, s lader disse g!"
  9.  for at det Ord skulde opfyldes, som han havde sagt: "Jeg mistede
      ingen af dem, som du har givet mig."
 10.  Simon Peter, som havde et Svrd, drog det nu og slog
      Yppersteprstens Tjener og afhuggede hans hjre re. Men
      Tjeneren hed Malkus.
 11.  Da sagde Jesus til Peter: "Stik dit Svrd i Skeden! Skal jeg
      ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?"

 12.  Vagtafdelingen og Krigsversten og Jdernes Svende grebe da
      Jesus og bandt ham.
 13.  Og de frte ham frst til Annas; thi han var Svigerfader til
      Kajfas, som var Yppersteprst i det r.
 14.  Men det var Kajfas, som havde givet Jderne det Rd, at det var
      gavnligt, at eet Menneske dde for Folket.
 15.  Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og den
      Discipel var kendt med Yppersteprsten, og han gik ind med Jesus
      i Yppersteprstens Grd.
 16.  Men Peter stod udenfor ved Dren. Da gik den anden Discipel, som
      var kendt med Yppersteprsten, ud og sagde det til Drvogtersken
      og frte Peter ind.
 17.  Pigen, som var Drvogterske, siger da til Peter: "Er ogs du af
      dette Menneskes Disciple?" Han siger: "Nej, jeg er ikke."
 18.  Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det
      var koldt) og varmede sig; men ogs Peter stod hos dem og
      varmede sig.
 19.  Yppersteprsten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hans
      Lre.
 20.  Jesus svarede ham: "Jeg har talt frit ud til Verden; jeg har
      altid lrt i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle Jderne
      komme sammen, og i Lndom har jeg intet talt.
 21.  Hvorfor sprger du mig? Sprg dem, som have hrt, hvad jeg talte
      til dem; se, de vide, hvad jeg har sagt."
 22.  Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stode hos,
      Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: "Svarer du Yppersteprsten
      sledes?"
 23.  Jesus svarede ham: "Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt:
      men har jeg talt ret, hvorfor slr du mig da?"
 24.  Annas sendte ham nu bunden til Yppersteprsten Kajfas.
 25.  Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: "Er
      ogs du af hans Disciple?" Han ngtede det og sagde: "Nej, jeg
      er ikke."
 26.  En af Yppersteprstens Tjenere, som var en Frnde af ham, hvis
      re Peter havde afhugget, siger: "S jeg dig ikke i Haven med
      ham?"
 27.  Da ngtede Peter det atter, og straks galede Hanen.

 28.  De fre nu Jesus fra Kajfas til Landshvdingens Borg; men det
      var rle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skulde
      besmittes, men kunde spise Pske,
 29.  Pilatus gik da ud til dem, og han siger: "Hvad Klageml fre I
      mod dette Menneske?"
 30.  De svarede og sagde til ham: "Var han ikke en Ugerningsmand, da
      havde vi ikke overgivet ham til dig."
 31.  Da sagde Pilatus til dem: "Tager I ham og dmmer ham efter eders
      Lov!" Da sagde Jderne til ham: "Det er os ikke tilladt at
      aflive nogen; "
 32.  for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav
      til Kende, hvilken Dd han skulde d.
 33.  Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte p Jesus og sagde til
      ham: "Er du Jdernes Konge?"
 34.  Jesus svarede: "Siger du dette af dig selv, eller have andre
      sagt dig det om mig?"
 35.  Pilatus svarede: "Mon jeg er en Jde? dit Folk og
      Yppersteprsterne have overgivet dig til mig; hvad har du
      gjort?"
 36.  Jesus svarede: "Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige
      af denne verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var
      bleven overgiven til Jderne; men nu er mit Rige ikke deraf."
 37.  Da sagde Pilatus til ham: "Du er alts dog en Konge?" Jesus
      svarede: "Du siger det, jeg er en Konge. Jeg er dertil fdt og
      dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver
      den, som er af Sandheden, hrer min Rst."
 38.  Pilatus siger til ham: "Hvad er Sandhed?" Og da han havde sagt
      dette, gik han igen ud til Jderne, og han siger til dem: "Jeg
      finder ingen Skyld hos ham.
 39.  Men I have den Skik, at jeg lslade eder en om Psken; ville I
      da, at jeg skal lslade eder Jdernes Konge?"
 40.  Da rbte de alle igen og sagde: "Ikke ham, men Barabbas;" og
      Barabbas var en Rver.

Johannes 19

  1.  Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.
  2.  Og Stridsmndene flettede en Krone af Torne og satte den p hans
      Hoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham og
      sagde:
  3.  "Hil vre dig, du Jdernes Konge!" og de sloge ham i Ansigtet.
  4.  Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: "Se, jeg frer
      ham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld
      hos ham."
  5.  Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen p. Og han siger
      til dem: "Se, hvilket Menneske!"
  6.  Da nu Yppersteprsterne og Svendene s ham, rbte de og sagde:
      "Korsfst! korsfst!" Pilatus siger til dem: "Tager I ham og
      korsfster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham."
  7.  Jderne svarede ham: "Vi have en Lov, og efter denne Lov er han
      skyldig at d, fordi han har gjort sig selv til Guds Sn."
  8.  Da Pilatus nu hrte dette Ord, blev han endnu mere bange.
  9.  Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: "Hvorfra er
      du?"  Men Jesus gav ham intet Svar.
 10.  Pilatus siger da til ham: "Taler du ikke til mig? Ved du ikke,
      at jeg har Magt til at lslade dig, og at jeg har Magt til at
      korsfste dig?"
 11.  Jesus svarede: "Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den
      ikke var givet dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig til
      dig, strre Synd."
 12.  Derefter forsgte Pilatus at lslade ham. Men Jderne rbte og
      sagde: "Dersom du lslader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver
      den, som gr sig selv til Konge, stter sig op imod Kejseren."
 13.  Da Pilatus hrte disse Ord, frte han Jesus ud og satte sig p
      Dommersdet, p det Sted, som kaldes Stenlagt, men p Hebraisk
      Gabbatha;
 14.  men det var Beredelsens dag i Psken, ved den sjette Time. Og
      han siger til Jderne: "Se, eders Konge!"
 15.  De rbte nu: "Bort, bort med ham! korsfst ham!" Pilatus siger
      til dem: "Skal jeg korsfste eders Konge?" Yppersteprsterne
      svarede: "Vi have ingen Konge uden Kejseren."
 16.  S overgav han ham da til dem til at korsfstes. De toge nu
      Jesus;

 17.  og han bar selv sit Kors og gik ud til det skaldte
      "Hovedskalsted", som hedder p Hebraisk Golgatha,
 18.  hvor de korsfstede ham og to andre med ham, en p hver Side,
      men Jesus midt imellem.
 19.  Men Pilatus havde ogs skrevet en Overskrift og sat den p
      Korset. Men der var skrevet:"Jesus af Nazareth, Jdernes Konge."
 20.  Denne Overskrift lste da mange af Jderne; thi det Sted, hvor
      Jesus blev korsfstet, var nr ved Staden; og den var skreven p
      Hebraisk, Latin og Grsk.
 21.  Da sagde Jdernes Yppersteprster til Pilatus: "Skriv ikke:
      Jdernes Konge, men: Han sagde: Jeg er Jdernes Konge."
 22.  Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, det skrev jeg."
 23.  Da nu Stridsmndene havde korsfstet Jesus, toge de hans Klder
      og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes
      Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vvet fra verst helt
      igennem.
 24.  Da sagde de til hverandre: "Lader os ikke snderskre den, men
      kaste Lod om den, hvis den skal vre;" for at Skriften skulde
      opfyldes, som siger: "De delte mine Klder imellem sig og
      kastede Lod om mit Kldebon." Dette gjorde da Stridsmndene.
 25.  Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Sster, Maria,
      Klopas's Hustru, og Maria Magdalene.
 26.  Da Jesus nu s sin Moder og den Discipel, han elskede, st hos,
      siger han til sin Moder: "Kvinde! se, det er din Sn."
 27.  Derefter siger han til Disciplen: "Se, det er din Moder." Og fra
      den time tog Disciplen hende hjem til sit.
 28.  Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at
      Skriften skulde opfyldes, siger han: "Jeg trster."
 29.  Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld af
      Eddike p en Isopstngel og holdt den til hans Mund.
 30.  Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han:"Det er fuldbragt;"
      og han bjede Hovedet og opgav nden.

 31.  Da det nu var Beredelsesdag, bade Jderne Pilatus om, at Benene
      mtte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde
      blive p Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor.
 32.  Da kom Stridsmndene og knuste Benene p den frste og p den
      anden; som vare korsfstede med ham.
 33.  Men da de kom til Jesus og s, at han allerede var dd, knuste
      de ikke hans Ben.
 34.  Men en af Stridsmndene stak ham i Siden med et Spyd, og straks
      fld der Blod og Vand ud.
 35.  Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er
      sandt, og han ved, at han siger sandt, for at ogs I skulle tro.
 36.  Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: "Intet
      Ben skal snderbrydes derp".
 37.  Og atter et andet Skriftord siger: "De skulle se hen til ham,
      hvem de have gennemstunget."

 38.  Men Josef fra Arimatha, som var en Jesu Discipel, dog lnligt,
      af Frygt for Jderne, bad derefter Pilatus om, at han mtte tage
      Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu
      Legeme.
 39.  Men ogs Nikodemus, som frste Gang var kommen til Jesus om
      Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent
      hundrede Pund.
 40.  De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklder med de
      vellugtende Urter, som Jdernes Skik er at fly Lig til Jorde.
 41.  Men der var p det Sted, hvor han blev korsfstet, en Have, og i
      Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt.
 42.  Der lagde de da Jesus, for Jdernes Beredelses dags Skyld,
      efterdi Graven var nr.

Johannes 20

  1.  Men p den frste Dag; i Ugen kommer Maria Magdalene rle,
      medens det endnu er mrkt, til Graven og ser Stenen borttagen
      fra Graven,
  2.  Da lber hun og kommer til Simon Peter og til den anden
      Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: "De have
      borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt
      ham."
  3.  Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
  4.  Men de to lb sammen, og den anden Discipel lb foran, hurtigere
      end Peter, og kom frst til Graven.
  5.  Og da han kiggede ind, ser han Linklderne ligge der, men gik
      dog ikke ind.
  6.  Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven
      og s Linklderne ligge der
  7.  og Trkldet, som han havde haft p sit Hoved, ikke liggende ved
      Linklderne, men sammenrullet p et Sted for sig selv.
  8.  Nu gik da ogs den anden Discipel, som var kommen frst til
      Graven, ind, og han s og troede.
  9.  Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opst fra de
      dde.
 10.  Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.

 11.  Men Maria stod udenfor ved Graven og grd. Som hun nu grd,
      kiggede hun ind i Graven,
 12.  og hun ser to Engle sidde i hvide Klder, en ved Hovedet og en
      ved Fdderne,hvor Jesu Legeme havde ligget.
 13.  Og de sige til hende: "Kvinde! hvorfor grder du?" Hun siger til
      dem: "Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor
      de have lagt ham."
 14.  Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus st
      der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
 15.  Jesus siger til hende: "Kvinde: hvorfor grder du? hvem leder du
      efter?" Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: "Herre!
      dersom du har bret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham,
      s vil jeg tage ham."
 16.  Jesus siger til hende: "Maria!" Hun vender sig om og siger til
      ham p Hebraisk: "Rabbuni!" hvilket betyder Mester.
 17.  Jesus siger til hende: "Rr ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke
      opfaren til min Fader; men g til mine Brdre og sig dem: Jeg
      farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders
      Gud."
 18.  Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: "Jeg har set
      Herren," og at han havde sagt hende dette.

 19.  Da det nu var Aften p den samme Dag, den frste Dag i Ugen, og
      Drene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt
      for Jderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger
      til dem: "Fred vre med eder!"
 20.  Og som han sagde dette, viste han dem sine Hnder og sin
      Side. S bleve Disciplene glade, da de s Herren.
 21.  Jesus sagde da atter til dem: "Fred vre med eder! Ligesom
      Faderen har udsendt mig, sledes sender ogs jeg eder."
 22.  Og da han havde sagt dette, ndede han p dem, og han siger til
      dem: "Modtager den Hellignd!
 23.  Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I ngte
      Forladelse, dem er den ngtet."
 24.  Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke
      hos dem, da Jesus kom.
 25.  De andre Disciple sagde da til ham: "Vi have set Herren." Men
      han sagde til dem: "Uden jeg fr set Naglegabet i hans Hnder og
      stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Hnd i hans Side,
      vil jeg ingenlunde tro."

 26.  Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med
      dem. Jesus kommer, da Drene vare lukkede, og han stod midt
      iblandt dem og sagde: "Fred vre med eder!"
 27.  Derefter siger han til Thomas: "Rk din Finger hid, og se mine
      Hnder, og rk din Hnd hid, og stik den i min Side, og vr ikke
      vantro, men troende!"
 28.  Thomas svarede og sagde til ham: "Min Herre og min Gud!"
 29.  Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, har du troet; salige
      ere de, som ikke have set og dog troet."

 30.  Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples syn,
      som ikke ere skrevne i denne Bog.
 31.  Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus,
      Guds Sn, og for at I, nr I tro, skulle have Livet i hans Navn.

Johannes 21

  1.  Siden benbarede Jesus sige atter for Disciplene ved Tiberias
      Sen; men han benbarede sig sledes.
  2.  Simon Peter og Thomas, hvilket betyder Tvilling, og Nathanael
      fra Kana i Galila og Zebedus's Snner og to andre af hans,
      Disciple vare sammen.
  3.  Simon Peter siger til dem: "Jeg gr ud at fiske." De sige til
      ham: "Ogs vi g med dig." De gik ud og gik om Bord i Skibet, og
      den Nat fangede de intet.
  4.  Men da det nu blev Morgen, stod Jesus ved Sbredden; dog vidste
      Disciplene ikke, at det var Jesus.
  5.  Jesus siger da til dem: "Brnlille! have I noget at spise?" De
      svarede ham: "Nej."
  6.  Men han sagde til dem: "Kaster Garnet ud p hjre Side af
      Skibet, s skulle I finde." Da kastede de det ud, og de formede
      ikke mere at drage det for Fiskenes Mngde.
  7.  Den Discipel, som Jesus elskede, siger da til Peter: "Det er
      Herren." Da Simon Peter nu hrte, at det var Herren, bandt han
      sin Fiskerkjortel om sig (thi han var ngen), og kastede sig i
      Sen.
  8.  Men de andre Disciple kom med Skibet, thi de vare ikke langt fra
      Land, kun omtrent to Hundrede Alen, og de slbte efter sig
      Garnet med Fiskene.
  9.  Da de nu kom i Land, se de der en Kulild og Fisk ligge derp og
      Brd.
 10.  Jesus siger til dem: "Bringer hid af de Fisk, som I nu fangede."
 11.  Simon Peter steg op og trak Garnet p Land, fuldt af store Fisk,
      et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og sknt de vare s
      mange, snderreves Garnet ikke.
 12.  Jesus siger til dem: "Kommer og holder Mltid! Men, ingen af
      Disciplene vovede at sprge ham: "Hvem er du?" thi de vidste, at
      det var Herren.
 13.  Jesus kommer og tager Brdet og giver dem det, ligeledes ogs
      Fiskene.
 14.  Dette var allerede den tredje Gang, at Jesus benbarede sig for
      sine Disciple, efter at han var oprejst fra de dde.

 15.  Da de nu havde holdt Mltid, siger Jesus til Simon Peter:
      "Simon, Johannes's Sn, elsker du mig mere end disse?" Han siger
      til ham: "Ja, Herre! du ved,at jeg har dig kr." Han siger til
      ham: "Vogt mine Lam!"
 16.  Han siger atter anden Gang til ham: "Simon, Johannes's Sn,
      elsker du mig?" Han siger til ham: "Ja, Herre! du ved, at jeg
      har dig kr."  Han siger til ham: "Vr Hyrde for mine Fr!"
 17.  Han siger tredje Gang til ham: "Simon, Johannes's Sn, har du
      mig kr?" Peter blev bedrvet, fordi han tredje Gang sagde til
      ham: "Har du mig kr?" Og han sagde til ham: "Herre! du kender
      alle Ting, du ved, at jeg har dig kr." Jesus siger til ham:
      "Vogt mine Fr!
 18.  Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt du
      selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men nr du bliver
      gammel, skal du udrkke dine Hnder, og en anden skal binde op
      om dig og fre dig derhen, hvor du ikke vil."
 19.  Men dette sagde han for at betegne, med hvilken Dd han skulde
      herliggre Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham:
      "Flg mig!"

 20.  Peter vendte sig og s den Discipel flge, som Jesus elskede, og
      som ogs l op til hans Bryst ved Nadveren og sagde: "Herre!
      hvem er den, som forrder dig?"
 21.  Da nu Peter s ham, siger han til Jesus: "Herre! men hvorledes
      skal det g denne?"
 22.  Jesus siger til ham: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil
      jeg kommer, hvad vedkommer det dig? Flg du mig!"
 23.  S kom da dette Ord ud iblandt Brdrene: "Denne Discipel dr
      ikke;" og Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulde
      d, men: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer,
      hvad vedkommer det dig?"
 24.  Dette er den Discipel, som vidner om disse Ting og har skrevet
      dette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt.

 25.  Men der er ogs mange andre Ting, som Jesus har gjort, og dersom
      de skulde skrives enkeltvis. mener jeg, at ikke hele Verden
      kunde rumme de Bger, som da bleve skrevne.


Apostelenes gerninger

Apostelenes gerninger 1

  1.  Den frste Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus
      begyndte bde at gre og lre,
  2.  indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet
      Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Hellignd;
  3.  for hvem han ogs, efter at han havde lidt, fremstillede sig
      levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i
      fyrretyve Dage og talte om de Ting, der hre til Guds Rige.
  4.  Og medens han var sammen med dem, bd han dem, at de ikke mtte
      vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjttelse,
      "hvorom," sagde han, "I have hrt af mig.
  5.  Thi Johannes dbte med Vand; men I skulle dbes med den
      Hellignd om ikke mange Dage."
  6.  Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: "Herre!
      opretter du p denne Tid Riget igen for Israel?"
  7.  Men han sagde til dem: "Det tilkommer ikke eder at kende Tider
      eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.
  8.  Men I skulle f Kraft, nr den Hellignd kommer over eder; og I
      skulle vre mine Vidner bde i Jerusalem og i hele Juda og
      Samaria og indtil Jordens Ende."
  9.  Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de s
      derp, og en Sky tog ham bort fra deres jne.
 10.  Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da
      stode to Mnd hos dem i hvide Klder,
 11.  og de sagde: "I galiliske Mnd, hvorfor st I og se op imod
      Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen,
      skal komme igen p samme Mde, som I have set ham fare til
      Himmelen."

 12.  Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes
      Oliebjerget og er nr ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.
 13.  Og da de kom derind, gik de op p den Sal, hvor de plejede at
      opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og
      Thomas, Bartholomus og Matthus, Jakob, Alfus's Sn og Simon
      Zelotes, og Judas, Jakobs Sn.
 14.  Alle disse vare endrgtigt vedholdende i Bnnen tillige med
      nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brdre.
 15.  Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brdrene og sagde:
      (og der var en Skare samlet p omtrent hundrede og tyve
      Personer):
 16.  "I Mnd, Brdre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den
      Hellignd forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev
      Vejleder for dem, som grebe Jesus;
 17.  thi han var regnet iblandt os og havde fet denne Tjenestes Lod.
 18.  Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfrdigheds Ln, og han
      styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde vltede ud,
 19.  hvilket ogs er blevet vitterligt for alle dem, som bo i
      Jerusalem, s at den Ager kaldes p deres eget Ml Hakeldama,
      det er Blodager.
 20.  Thi der er skrevet i Salmernes Bog: "Hans Bolig blive de, og
      der vre ingen, som bor i den," og: "Lad en anden f hans
      Tilsynsgerning."
 21.  Derfor br en af de Mnd, som vare sammen med os i hele den Tid,
      da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
 22.  lige fra Johannes's Db indtil den Dag, da han blev optagen fra
      os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse."
 23.  Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn
      Justus, og Matthias.
 24.  Og de bade og sagde: "Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os
      den ene, som du har udvalgt af disse to
 25.  til at f denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas
      forlod for at g hen til sit eget Sted."
 26.  Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt p Matthias. og
      han blev regnet sammen med de elleve Apostle.

Apostelenes gerninger 2

  1.  Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrgtigt forsamlede.
  2.  Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende
      vldigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
  3.  Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og
      satte sig p hver enkelt af dem.
  4.  Og de bleve alle fyldte med den Hellignd, og de begyndte at
      tale i andre Tungeml, efter hvad nden gav dem at udsige.
  5.  Men der var Jder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mnd af
      alle Folkeslag under Himmelen.
  6.  Da denne Lyd kom, strmmede Mngden sammen og blev forvirret;
      thi hver enkelt hrte dem tale p hans eget Ml.
  7.  Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke
      alle disse, som tale, Galilere?
  8.  Hvor kunne vi da hre dem tale, hver p vort eget Ml, hvor vi
      ere fdte,
  9.  Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som hre hjemme i
      Mesopotamien, Juda og Happadokien. Pontus og Asien,
 10.  i Frygien og Pamfylien, gypten og Libyens Egne ved Kyrene, og
      vi her boende Romere,
 11.  Jder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi hre dem tale om
      Guds store Gerninger i vore Tungeml?"
 12.  Og de forbavsedes alle og,vare tvivlrdige og sagde den ene til
      den anden: "Hvad kan dette vre?"
 13.  Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sd Vin."

 14.  Da stod Peter frem med de elleve og oplftede sin Rst og talte
      til dem: "I jdiske Mnd og alle I, som bo i Jerusalem! dette
      vre eder vitterligt, og lner re til mine Ord!
 15.  Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time
      p Dagen;
 16.  men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:
 17.  "Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde
      af min nd over alt Kd; og eders Snner og eders Dtre skulle
      profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle
      iblandt eder skulle have Drmme.
 18.  Ja, endog over mine Trlle og over mine Trlkvinder vil jeg i de
      Dage udgyde af min nd, og de skulle profetere.
 19.  Og jeg vil lade ske Undere p Himmelen oventil og Tegn p Jorden
      nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
 20.  Solen skal forvandles til Mrke og Mnen til Blod, frend
      Herrens store og herlige Dag kommer.
 21.  Og det skal ske, enhver, som pkalder Herrens Navn, skal
      frelses."
 22.  I israelitiske Mnd! hrer disse Ord: Jesus af Nazareth, en
      Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger
      og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder,
      som I jo selv vide,
 23.  ham, som efter Guds bestemte Rdslutning og Forudviden var
      bleven forrdt, ham have I ved lovlses Hnd korsfstet og
      ihjelslet.
 24.  Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende p Ddens Veer,
      eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
 25.  Thi David siger med Henblik p ham: "Jeg havde altid Herren for
      mine jne; thi han er ved min hjre Hnd, for at jeg ikke skal
      rokkes,
 26.  Derfor gldede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogs
      mit Kd skal bo i Hb;
 27.  thi du skal ikke lade min Sjl tilbage i Ddsriget, ikke heller
      tilstede din hellige at se Forrdnelse,
 28.  Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glde
      for dit syn."
 29.  I Mnd Brdre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om
      Patriarken David, at han er bde dd og begraven, og hans Grav
      er hos os indtil denne Dag.
 30.  Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret
      ham, at af hans Lnds Frugt skulde en sidde p hans Trone,
 31.  talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev
      han ladt tilbage i Ddsriget, ej heller s hans Kd Forrdnelse.
 32.  Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
 33.  Efter at han nu ved Guds hjre Hnd er ophjet og af Faderen har
      fet den Hellignds Forjttelse, har han udgydt denne, hvilket I
      bde se og hre.
 34.  Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren
      sagde til min Herre: St dig ved min hjre Hnd,
 35.  indtil jeg fr lagt dine Fjender som en Skammel for dine
      Fdder."
 36.  Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem
      I korsfstede, har Gud gjort bde til Herre og til Kristus,"

 37.  Men da de hrte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til
      Peter og de vrige Apostle: "I Mnd, Brdre! hvad skulle vi
      gre?"
 38.  Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade
      sig dbe p Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I
      skulle f den Hellignds Gave.
 39.  Thi for eder er Forjttelsen og for eders Brn og for alle dem,
      som ere langt borte, s mange som Herren vor Gud vil tilkalde."
 40.  Ogs med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet
      han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slgt!"
 41.  De, som nu toge imod hans Ord, bleve dbte; og der fjedes samme
      Dag omtrent tre Tusinde Sjle til.

 42.  Og de holdt fast ved Apostlenes Lre og Samfundet, Brdets
      Brydelse og Bnnerne.
 43.  Men der kom Frygt over en hver Sjl, og der skete mange Undere
      og Tegn ved Apostlene.
 44.  Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting flles.
 45.  Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle,
      efter hvad enhver havde Trang til.
 46.  Og idet de hver Dag vedholdende og endrgtigt kom i Helligdommen
      og brd Brdet hjemme, fik de deres Fde med Fryd og i Hjertets
      Enfold,
 47.  idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren
      fjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.

Apostelenes gerninger 3

  1.  Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den
      niende Time.
  2.  Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev bren frem; ham
      satte de daglig ved den Dr til Helligdommen, som kaldtes den
      sknne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen,
      om Almisse.
  3.  Da han s Peter og Johannes, idet de vilde g ind i
      Helligdommen, bad han om at f en Almisse.
  4.  Da s Peter tillige med Johannes fast p ham og sagde: "Se p
      os!"
  5.  Og han gav Agt p dem, efterdi han ventede at f noget af dem.
  6.  Men Peter sagde: "Slv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har,
      det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazarerens Navn st op og g!"
  7.  Og han greb ham ved den hjre Hnd og rejste ham op.
  8.  Men straks bleve hans Ben og Ankler strke, og han sprang op og
      stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han
      gik omkring og sprang og lovede Gud.
  9.  Og hele Folket s ham g omkring og love Gud.
 10.  Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den sknne Port
      til Helligdommen for at f Almisse; og de bleve fulde af Rdsel
      og Forfrdelse over det, som var timedes ham.
 11.  Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, lb alt Folket
      rdselsslagent sammen om dem i den Sjlegang, som kaldes
      Salomons.

 12.  Men da Peter s det, talte han til Folket: "I israelitiske Mnd!
      Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I p os,
      som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han
      kan g?
 13.  Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fdres Gud, har
      herliggjort sin Tjener" Jesus, hvem I prisgave og forngtede for
      Pilatus, da han dmte, at han skulde lslades.
 14.  Men I forngtede den hellige og retfrdige og bade om, at en
      Morder mtte sknkes eder.
 15.  Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de dde,
      hvorom vi ere Vidner.
 16.  Og i Troen p hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se
      og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans
      Frlighed i Psyn af eder alle.
 17.  Og nu, Brdre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogs
      eders Rdsherrer.
 18.  Men Gud har sledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved
      alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
 19.  Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder m
      blive udslettede, for at Vederkvgelsens Tider m komme fra
      Herrens syn,
 20.  og han m sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
 21.  hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses
      Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra
      de ldste Dage.
 22.  Moses sagde: "En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af
      eders Brdre ligesom mig; ham skulle I hre i alt, hvad han end
      vil tale til eder.
 23.  Men det skal ske, hver Sjl, som ikke hrer den Profet, skal
      udryddes af Folket."
 24.  Men ogs alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, s mange
      som talte, have ogs forkyndt disse Dage.
 25.  I ere Profeternes Snner og Snner af den Pagt, som Gud sluttede
      med vore Fdre, da han sagde til Abraham: "Og i din Sd skulle
      alle Jordens Slgter velsignes."
 26.  For eder frst har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for at
      velsigne eder, nr enhver af eder vender om fra sin Ondskab."

Apostelenes gerninger 4

  1.  Men medens de talte til Folket, kom Prsterne og Hvedsmanden
      for Helligdommen og Saddukerne over dem,
  2.  da de harmedes over, at de lrte Folket og i Jesus forkyndte
      Opstandelsen fra de dde.
  3.  Og de lagde Hnd p dem og satte dem i Forvaring til den
      flgende Dag; thi det var allerede Aften.
  4.  Men mange af dem, som havde hrt Ordet, troede, og Tallet p
      Mndene blev omtrent fem Tusinde.
  5.  Men det skete Dagen derefter, at deres Rdsherrer og ldste og
      skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
  6.  liges Yppersteprsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander
      og alle, som vare af yppersteprstelig Slgt.
  7.  Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: "Af hvad Magt
      eller i hvilket Navn have I gjort dette?"
  8.  Da sagde Peter, fyldt med den Hellignd, til dem: "I Folkets
      Rdsherrer og ldste!
  9.  Nr vi i Dag forhres angende denne Velgerning imod en vanfr
      Mand, om hvorved han er bleven helbredt;
 10.  da skal det vre eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at
      ved Jesu Kristi Nazarerens Navn, hvem I have korsfstet, hvem
      Gud har oprejst fra de dde, ved dette Navn er det, at denne
      str rask her for eders jne,
 11.  Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I
      Bygningsmnd, men som er bleven til en Hovedhjrnesten.
 12.  Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet
      Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi
      skulle blive frelste."
 13.  Men da de s Peters og Johannes Frimodighed og kunde mrke, at
      de vare ulrde Mnd og Lgfolk, forundrede de sig, og de kendte
      dem, at de havde vret med Jesus.
 14.  Og da de s Manden, som var helbredt, st hos dem, havde de
      intet at sige derimod.
 15.  Men de bde dem at trde ud fra Rdet og rdfrte sig med
      hverandre og sagde:
 16.  "Hvad skulle vi gre med disse Mennesker? thi at et vitterligt
      Tegn er sket ved dem, det er benbart for alle dem, som bo i
      Jerusalem, og vi kunne ikke ngte det.
 17.  Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da
      lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i
      dette Navn."
 18.  Og de kaldte dem ind og forbde dem aldeles at tale eller lre i
      Jesu Navn.
 19.  Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Dmmer selv. om
      det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
 20.  Thi vi kunne ikke lade vre at tale om det, som vi have set og
      hrt."
 21.  Men de truede dem end mere og lslode dem, da de ikke kunde
      udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi
      alle priste Gud for det, som var sket.
 22.  Thi den Mand, p hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere
      end fyrretyve r gammel.

 23.  Da de nu vare lsladte, kom de til deres egne og fortalte dem
      alt, hvad Yppersteprsterne og de ldste havde sagt til dem.
 24.  Men da de hrte dette, oplftede de endrgtigt Rsten til Gud og
      sagde: "Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og
      alle Ting, som ere i dem,
 25.  du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: "Hvorfor fnyste
      Hedninger, og Folkeslag oplagde forfngelige Rd?
 26.  Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe
      imod Herren og imod hans Salvede."
 27.  Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din
      hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, bde Herodes og
      Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
 28.  for at gre det, som din Hnd og dit Rd forud havde bestemt
      skulde ske.
 29.  Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale
      dit Ord med al Frimodighed,
 30.  idet du udrkker din Hnd til Helbredelse, og der sker Tegn og
      Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn."
 31.  Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede;
      og de bleve alle fyldte med den Hellignd, og de talte Guds Ord
      med Frimodighed.
 32.  Men de troendes Mngde havde eet Hjerte og een Sjl; og end ikke
      een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle
      Ting flles.
 33.  Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres
      Jesu Opstandelse, og der var stor Nde over dem alle.
 34.  Thi der var end ikke nogen trngende iblandt dem; thi alle de,
      som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte
      Salgssummerne
 35.  og lagde dem for Apostlenes Fdder; men der blev uddelt til
      enhver, efter hvad han havde Trang til.
 36.  Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er
      udlagt: Trstens Sn), en Levit, fdt p Kypern
 37.  som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem
      for Apostlenes Fdder.

Apostelenes gerninger 5

  1.  Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru,
      solgte en Ejendom
  2.  og stak med sin Hustrus Vidende noget af Vrdien til Side og
      bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fdder.
  3.  Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte,
      s du har ljet imod den Hellignd og stukket noget til Side af
      Summen for Jordstykket?
  4.  Var det ikke dit, s lnge du ejede det, og stod ikke det, som
      det blev solgt for, til din Rdighed? Hvorfor har du dog sat dig
      denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke ljet for Mennesker,
      men for Gud."
  5.  Men da Ananias hrte disse Ord, faldt han om og udndede. Og der
      kom stor Frygt over alle, som hrte det.
  6.  Men de unge Mnd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud
      og begravede ham.
  7.  Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind
      uden at vide, hvad der var sket.
  8.  Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til
      den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."
  9.  Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at
      friste Herrens nd? Se, deres Fdder, som have begravet din
      Mand, ere for Dren, og de skulle bre dig ud."
 10.  Men hun faldt straks om for hans Fdder og udndede. Men da de
      unge Mnd kom ind, fandt de hende dd, og de bare hende ud og
      begravede hende hos hendes Mand.
 11.  Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hrte
      dette.

 12.  Men ved Apostlenes Hnder skete der mange Tegn og Undere iblandt
      Folket; og de vare alle endrgtigt sammen i Salomons Sjlegang.
 13.  Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket
      dem hjt,
 14.  og der fjedes stedse flere troende til Herren, Skarer bde af
      Mnd og Kvinder,
 15.  s at de endogs bare de syge ud p Gaderne og lagde dem p
      Senge og Ljbnke, for at nr Peter kom, endog blot hans Skygge
      kunde overskygge nogen af dem.
 16.  Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strmmede Mngden sammen
      og bragte syge og sdanne, som vare plagede af urene nder, og
      de bleve alle helbredte.

 17.  Men Yppersteprsten stod op samt alle de, som holdt med ham,
      nemlig Saddukernes Parti, og de bleve fulde af Nidkrhed.
 18.  Og de lagde Hnd p Apostlene og satte dem i offentlig
      Forvaring.
 19.  Men en Herrens Engel bnede Fngselets Dre om Natten og frte
      dem ud og sagde:
 20.  "Gr hen og trder frem og taler i Helligdommen alle disse
      Livets Ord for Folket!"
 21.  Men da de havde hrt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen
      og lrte. Men Yppersteprsten og de, som holdt med ham, kom og
      sammenkaldte Rdet og alle Israels Brns ldste og sendte Bud
      til Fngselet, at de skulde fres frem.
 22.  Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fngselet; og de
      kom tilbage og meldte det og sagde:
 23.  "Fngselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne
      stende ved Drene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen
      derinde."
 24.  Men da Hvedsmanden for Helligdommen og Yppersteprsterne hrte
      disse Ord, bleve de tvivlrdige om dem,hvad dette skulde blive
      til.
 25.  Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mnd, som I satte i
      Fngselet, st i Helligdommen og lre Folket."
 26.  Da gik Hvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke
      med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive
      stenede.
 27.  Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rdet; og
      Yppersteprsten spurgte dem og sagde:
 28.  "Vi bde eder alvorligt, at I ikke mtte lre i dette Navn, og
      se, I have fyldt Jerusalem med eders Lre, og I ville bringe
      dette Menneskes Blod over os!"
 29.  Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man br adlyde Gud
      mere end Mennesker.
 30.  Vore Fdres Gud oprejste Jesus, hvem I hngte p et Tr og sloge
      ihjel.
 31.  Ham har Gud ved sin hjre Hnd ophjet til en Fyrste og Frelser
      for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
 32.  Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogs den Hellignd,
      som Gud har givet dem, der adlyde ham."

 33.  Men da de hrte dette, skar det dem i Hjertet, og de rdsloge om
      at sl dem ihjel.
 34.  Men der rejste sig i Rdet en Fariser ved Navn Gamaliel, en
      Lovlrer, hjt agtet af hele Folket, og han bd, at de skulde
      lade Mndene trde lidt udenfor.
 35.  Og han sagde til dem: "I israelitiske Mnd! ser eder vel for,
      hvad I gre med disse Mennesker.
 36.  Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for
      at vre noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mnd
      sluttede sig til ham; han blev slet ihjel, og alle de, som
      adlde ham, adsplittedes og bleve til intet.
 37.  Efter ham fremstod Judas Galileren i Skatteindskrivningens Dage
      og fik en Flok Mennesker til at flge sig. Ogs han omkom, og
      alle de, som adlde ham, bleve adspredte.
 38.  Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader
      dem fare; thi dersom dette Rd eller dette Vrk er af Mennesker,
      bliver det til intet;
 39.  men er det af Gud, kunne I ikke gre dem til intet. Lader eder
      dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"

 40.  Og de adlde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske
      og forbde dem at tale i Jesu Navn og lslode dem.
 41.  S gik de da glade bort fra Rdets syn, fordi de vare blevne
      agtede vrdige til at vanres for hans Navns Skyld.
 42.  Og de holdt ikke op med hver Dag at lre i Helligdommen og i
      Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.

Apostelenes gerninger 6

  1.  Men da i de Dage Disciplenes Antal forgedes, begyndte
      Hellenisterne at knurre imod Hebrerne", fordi deres Enker bleve
      tilsidesatte ved den daglige Uddeling.
  2.  Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: "Det huer os
      ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.
  3.  Udser derfor, Brdre! iblandt eder syv Mnd, som have godt
      Vidnesbyrd og ere fulde af nd og Visdom; dem ville vi s
      indstte til denne Gerning.
  4.  Men vi ville holde trolig ved i Bnnen og Ordets Tjeneste."
  5.  Og denne Tale behagede hele Mngden; og de udvalgte Stefanus. en
      Mand fuld af Tro og den Hellignd, og Filip og Prokorus og
      Nikaiior og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra
      Antiokia;
  6.  dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde
      Hnderne p dem.

  7.  Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal forgedes meget i
      Jerusalem; og en stor Mngde af Prsterne adlde Troen.

  8.  Men Stefanus, fuld af Nde og Kraft, gjorde Undere og store Tegn
      iblandt Folket,
  9.  Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes
      og Kyrenernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien
      og Asien, og de tvistedes med Stefanus.
 10.  Og de kunde ikke modst den Visdom og den nd, som han talte af.
 11.  Da fik de hemmeligt nogle Mnd til at sige: "Vi have hrt ham
      tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud."
 12.  Og de ophidsede Folket og de ldste og de skriftkloge, og de
      overfaldt ham og slbte ham med sig og frte ham for Rdet;
 13.  og de fremstillede falske Vidner, som sagde: "Dette Menneske
      holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod
      Loven.
 14.  Thi vi have hrt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal
      nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har
      overgivet os."
 15.  Og alle de, som sade i Rdet, stirrede p ham, og de s hans
      Ansigt som en Engels Ansigt.

Apostelenes gerninger 7

  1.  Men Yppersteprsten sagde: "Forholder dette sig sledes?"
  2.  Men han sagde: "I Mnd, Brdre og Fdre, hrer til! Herlighedens
      Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien,
      frend han tog Bolig i Karan.
  3.  Og han sagde til ham: "G ud af dit Land og fra din Slgt, og
      kom til det Land, som jeg vil vise dig."
  4.  Da gik han ud fra Kaldernes Land og tog Bolig i Karan; og efter
      hans Faders Dd lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor
      I nu bo.
  5.  Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog
      forjttede han ham at give ham det til Eje og hans Sd efter
      ham, endsknt han intet Barn havde.
  6.  Men Gud talte sledes: "Hans Sd skal vre Udlndinge i et
      fremmed Land, og man skal gre dem til Trlle og handle ilde med
      dem i fire Hundrede r.
  7.  Og det Folk, for hvilket de skulle trlle, vil jeg dmme, sagde
      Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig p dette Sted."
  8.  Og han gav ham Omskrelsens Pagt. Og s avlede han Isak og
      omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de
      tolv Patriarker.
  9.  Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til gypten;
      og Gud var med ham,
 10.  og han udfriede ham af alle hans Trngsler og gav ham Nde og
      Visdom for Farao, Kongen i gypten, som satte ham til verste
      over gypten og over hele sit Hus.
 11.  Men der kom Hungersnd over hele gypten og Kann og en stor
      Trngsel, og vore Fdre fandt ikke Fde.
 12.  Men da Jakob hrte, at der var Korn i gypten, sendte han vore
      Fdre ud frste Gang.
 13.  Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brdre, og Josefs
      Herkomst blev benbar for Farao.
 14.  Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slgt
      kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjle.
 15.  Og Jakob drog ned til gypten. Og han og vore Fdre dde,
 16.  og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham
      havde kbt for en Sum Penge af Hemors Snner i Sikem.
 17.  Som nu Tiden nrmede sig for den Forjttelse, Gud havde tilsagt
      Abraham, voksede Folket og formeredes i gypten,
 18.  indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
 19.  Han viste Trskhed imod vor Slgt og handlede ilde med vore
      Fdre, s de mtte stte deres sm Brn ud, for at de ikke
      skulde holdes i Live.
 20.  P den Tid blev Moses fdt, og han var dejlig for Gud; han blev
      opfostret i tre Mneder i sin Faders Hus.
 21.  Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede
      ham til sin Sn.
 22.  Og Moses blev oplrt i al gypternes Visdom; og han var mgtig i
      sine Ord og Gerninger.
 23.  Men da han blev fyrretyve r gammel, fik han i Sinde at besge
      sine Brdre, Israels Brn.
 24.  Og da han s en lide Uret, forsvarede han ham og hvnede den
      mishandlede, idet han slog gypteren ihjel.
 25.  Men han mente, at hans Brdre forstode, at Gud gav dem Frelse
      ved hans Hnd; men de forstode det ikke.
 26.  Og den nste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og
      vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: "I Mnd! I ere
      Brdre, hvorfor gre I hinanden Uret?"
 27.  Men den, som gjorde sin Nste Uret, stdte ham fra sig og sagde:
      "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
 28.  Vil du sl mig ihjel, ligesom du i Gr slog gypteren ihjel?"
 29.  Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i
      Midians Land, hvor han avlede to Snner.
 30.  Og efter fyrretyve rs Forlb viste en Engel sig for ham i Sinai
      Bjergs rken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
 31.  Men da Moses s det, undrede han sig over Synet, og da han gik
      hen for at betragte det, ld Herrens Rst til ham:
 32.  "Jeg er dine Fdres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud." Da
      bvede Moses og turde ikke se derhen.
 33.  Men Herren sagde til ham: "Ls Skoene af dine Fdder; thi det
      Sted, som du str p, er hellig Jord.
 34.  Jeg har grant set mit Folks Mishandling i gypten og hrt deres
      Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig
      sende dig til gypten!"
 35.  Denne Moses, hvem de forngtede, idet de sagde: "Hvem har sat
      dig til Hersker og Dommer," ham har Gud sendt til at vre bde
      Hersker og Befrier ved den Engels Hnd,som viste sig for ham i
      Tornebusken.
 36.  Ham var det, som frte dem ud,idet han gjorde Undere og Tegn i
      gyptens Land og i det rde Hav og i rkenen i fyrretyve r.
 37.  Han er den Moses, som sagde til Israels Brn: "En Profet skal
      Gud oprejse eder af eders Brdre ligesom mig."
 38.  Han er den, som i Menigheden i rkenen frdedes med Engelen, der
      talte til ham p Sinai Bjerg, og med vore Fdre; den, som modtog
      levende Ord at give os;
 39.  hvem vore Fdre ikke vilde adlyde, men de stdte ham fra sig og
      vendte sig med deres Hjerter til gypten, idet de sagde til
      Aron:
 40.  "Gr os Guder, som kunne g foran os; thi vi vide ikke, hvad der
      er sket med denne Moses, som frte os ud af gyptens Land."
 41.  Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet
      og frydede sig ved deres Hnders Gerninger.
 42.  Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens
      Hr, som der er skrevet i Profeternes Bog: "Have I vel, Israels
      Hus!  bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve r i
      rkenen?
 43.  Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som
      I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort
      hinsides Babylon."
 44.  Vore Fdre i rkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, sledes som
      han, der talte til Moses, havde befalet at gre det efter det
      Forbillede, som han havde set.
 45.  Dette toge ogs vore Fdre i Arv og bragte det under Josva ind i
      Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore
      Fdres syn indtil Davids Dage,
 46.  som vandt Nde for Gud og bad om at mtte finde en Bolig for
      Jakobs Gud.
 47.  Men Salomon byggede ham et Hus.
 48.  Dog, den Hjeste bor ikke i Huse gjorte med Hnder, som Profeten
      siger:
 49.  "Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fdders Skammel, hvad Hus
      ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles
      Sted?
 50.  Har ikke min Hnd gjort alt dette?"
 51.  I hrde Halse og uomskrne p Hjerter og ren! I st altid den
      Hellignd imod; som eders Fdre, sledes ogs I.
 52.  Hvem af Profeterne er der, som eders Fdre ikke have forfulgt?
      og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfrdiges
      Komme, hvis Forrdere og Mordere I nu ere blevne,
 53.  I, som modtoge Loven under Engles Besrgelse og have ikke holdt
      den!"

 54.  Men da de hrte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede
      Tnderne sammen imod ham.
 55.  Men som han var fuld af den Hellignd, stirrede han op imod
      Himmelen og s Guds Herlighed og Jesus stende ved Guds hjre
      Hnd.
 56.  Og han sagde: "Se, jeg ser Himlene bnede og Menneskesnnen
      stende ved Guds hjre Hnd."
 57.  Men de rbte med hj Rst og holdt for deres ren og stormede
      endrgtigt ind p ham.
 58.  Og de stdte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne
      lagde deres Klder af ved en ung Mands Fdder, som hed Saulus.
 59.  Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: "Herre Jesus, tag imod
      min nd!"
 60.  Men han faldt p Kn og rbte med hj Rst: "Herre, tilregn dem
      ikke denne Synd!" Og som han sagde dette, sov han hen.  (Kap.8)
      1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord.

Apostelenes gerninger 8

  1.  Og p den Dag udbrd der en stor Forflgelse imod Menigheden i
      Jerusalem, og de adspredtes alle over Judas og Samarias Egne,
      undtagen Apostlene.
  2.  Men gudfrygtige Mnd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage
      over ham.
  3.  Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak bde
      Mnd og Kvinder frem og lod dem stte i Fngsel.
  4.  Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte
      Evangeliets Ord.

  5.  Da kom Filip til Byen Samaria og prdikede Kristus for dem.
  6.  Og Skarerne gave endrgtigt Agt p det, som blev sagt af Filip,
      idet de hrte og s de Tegn, som han gjorde.
  7.  Thi der var mange, som havde urene nder, og af hvem disse fore
      ud, rbende med hj Rst; og mange vrkbrudne og lamme bleve
      helbredte.
  8.  Og der blev en stor Glde i denne By.
  9.  Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev
      Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav
      sig selv for at vre noget stort.
 10.  P ham gave alle Agt, sm og store, og sagde: "Det er ham, som
      man kalder Guds store Kraft."
 11.  Men de gave Agt p ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i
      Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
 12.  Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og
      Jesu Kristi Navn, lode de sig dbe, bde Mnd og Kvinder.
 13.  Men Simon troede ogs selv, og efter at vre dbt holdt han sig
      nr til Filip; og da han s Tegn og store, kraftige Gerninger
      ske, forbavsedes han hjligt.
 14.  Men da Apostlene i Jerusalem hrte, at Samaria havde taget imod
      Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
 15.  og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de mtte
      f den Hellignd;
 16.  thi den var endnu ikke falden p nogen af dem, men de vare blot
      dbte til den Herres Jesu Navn.
 17.  Da lagde de Hnderne p dem, og de fik den Hellignd.
 18.  Men da Simon s, at den Hellignd blev given ved Apostlenes
      Hndsplggelse, bragte han dem Penge og sagde:
 19.  "Giver ogs mig denne Magt, at, hvem jeg lgger Hnderne p, han
      m f den Hellignd."
 20.  Men Peter sagde til ham: "Gid dit Slv m g til Grunde tillige
      med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
 21.  Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke
      ret for Gud.
 22.  Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog
      dit Hjertes Pfund mtte forlades dig.
 23.  Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfrdigheds
      Lnke."
 24.  Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at
      intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."
 25.  Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage
      til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af
      Samaritanernes Landsbyer.

 26.  Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "St op og g mod
      Syd p den Vej, som gr ned fra Jerusalem til Gaza; den er de."
 27.  Og han stod op og gik. Og se, der var en thioper, en Hofmand,
      en mgtig Mand hos Kandake, thiopernes Dronning, som var sat
      over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at
      tilbede.
 28.  Og han var p Hjemvejen og sad p sin Vogn og lste Profeten
      Esajas.
 29.  Men nden sagde til Filip:"G hen og hold dig til denne Vogn!"
 30.  Og Filip lb derhen og hrte ham lse Profeten Esajas; og han
      sagde: "Forstr du ogs det, som du lser?"
 31.  Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen
      vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og stte sig hos ham.
 32.  Men det Stykke af Skriften, som han lste, var dette: "Som et
      Fr blev han frt til Slagtning, og som et Lam er stumt imod
      den, der klipper det, sledes oplader han ej sin Mund.
 33.  I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortlle om
      hans Slgt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?"
 34.  Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem
      siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?"
 35.  Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette
      Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
 36.  Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og
      Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive
      dbt?"  (37 Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit
      Hjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at
      Jesus Kristus er Guds Sn.")
 38.  Og han bd, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i
      Vandet, bde Filip og Hofmanden; og han dbte ham
 39.  Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens nd Filip, og
      Hofmanden s ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glde.
 40.  Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte
      Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Ksarea.

Apostelenes gerninger 9

  1.  Men Saulus, som endnu fns med Trusel og Mord imod Herrens
      Disciple, gik til Yppersteprsten
  2.  og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om
      han fandt nogle, Mnd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen,
      kunde fre dem bundne til Jerusalem.
  3.  Men da han var undervejs og nrmede sig til Damaskus, omstrlede
      et Lys fra Himmelen ham pludseligt.
  4.  Og han faldt til Jorden og hrte en Rst, som sagde til ham:
      "Saul!  Saul! hvorfor forflger du mig?"
  5.  Og han sagde: "Hvem er du, Herre?" Men han svarede: "Jeg er
      Jesus, som du forflger.
  6.  Men st op og g ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du br
      gre."
  7.  Men de Mnd, som rejste med ham, stode mllse, da de vel hrte
      Rsten, men ikke s nogen.
  8.  Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine jne,
      s han intet. Men de ledte ham ved Hnden og frte ham ind i
      Damaskus.
  9.  Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller
      drak.
 10.  Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren
      sagde til ham i et Syn: "Ananias!" Og han sagde: "Se, her er
      jeg, Herre!"
 11.  Og Herren sagde til ham: "St op, g hen i den Gade, som kaldes
      den lige, og sprg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra
      Tarsus; thi se, han beder.
 12.  Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og
      lgge Hnderne p ham, for at han skulde blive seende."
 13.  Men Ananias svarede: "Herre! jeg har hrt af mange om denne
      Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.
 14.  Og her har han Fuldmagt fra Yppersteprsterne til at binde alle
      dem, som pkalde dit Navn."
 15.  Men Herren sagde til ham: "G; thi denne er mig et udvalgt
      Redskab til at bre mit Navn frem bde for Hedninger og Konger
      og Israels Brn;
 16.  thi jeg vil, vise ham hvor meget han br lide for mit Navns
      Skyld."
 17.  Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hnderne p ham
      og sagde: "Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der
      viste sig for dig p Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal
      blive seende igen og fyldes med den Hellignd."
 18.  Og straks faldt der ligesom Skl fra hans jne, og han blev
      seende, og han stod op og blev dbt.
 19.  Og han fik Mad og kom til Krfter. Men han blev nogle Dage hos
      Disciplene i Damaskus.

 20.  Og straks prdikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds
      Sn.
 21.  Men alle, som hrte det, forbavsedes og sagde: "Er det ikke ham,
      som i Jerusalem forfulgte dem, der pkaldte dette Navn, og var
      kommen hertil for at fre dem bundne til Yppersteprsterne?"
 22.  Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jderne, som boede i
      Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.
 23.  Men da nogle Dage vare forlbne, holdt Jderne Rd om at sl ham
      ihjel.
 24.  Men Saulus fik deres Efterstrbelser at vide. Og de bevogtede
      endog Portene bde Dag og Nat, for at de kunde sl ham ihjel.
 25.  Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem
      Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.
 26.  Men da han kom til Jerusalem, forsgte han at holde sig til
      Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at
      han var en Discipel.
 27.  Men Barnabas tog sig af ham og frte ham til Apostlene; og han
      fortalte dem, hvorledes han havde set Herren p Vejen, og at han
      havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet
      frimodigt i Jesu Navn.
 28.  Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem
 29.  og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes
      med Hellenisterne; men de toge sig for at sl ham ihjel.
 30.  Men da Brdrene fik dette at vide, frte de ham ned til Ksarea
      og sendte ham videre til Tarsus.

 31.  S havde da Menigheden Fred over hele Juda og Galila og
      Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved
      den Hellignds Formaning voksede den.
 32.  Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han ogs
      kom ned til de hellige, som boede i Lydda.
 33.  Der fandt han en Mand ved Navn neas, som havde ligget otte r
      til Sengs og var vrkbruden.
 34.  Og Peter sagde til ham: "neas! Jesus Kristus helbreder dig; st
      op, og red selv din Seng!" Og han stod straks op.
 35.  Og alle Beboere af Lydda og Saron s ham, og de omvendte sig til
      Herren.
 36.  Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket
      udlagt betyder Hind; hun var rig p gode Gerninger og gav mange
      Almisser.
 37.  Men det skete i de Dage, at hun blev syg og dde. Da toede de
      hende og lagde hende i Salen ovenp.
 38.  Men efterdi Lydda var nr ved Joppe, udsendte Disciplene, da de
      hrte, at Peter var der, to Mnd til ham og bade ham: "Kom uden
      Tven over til os!"
 39.  Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, frte de
      ham op i Salen ovenp, og alle Enkerne stode hos ham, grd og
      viste ham alle de Kjortler og Kapper, som "Hinden" havde
      forarbejdet, medens hun var hos dem.
 40.  Men Peter bd dem alle at g ud, og han faldt p Kn og bad; og
      han vendte sig til det dde Legeme og sagde: "Tabitha, st op!"
      Men hun oplod sine jne, og da hun s Peter, satte hun sig op.
 41.  Men han gav hende Hnden og rejste hende op, og han kaldte p de
      hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.
 42.  Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede p
      Herren.
 43.  Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon,
      en Garver.

Apostelenes gerninger 10

  1.  Men en Mand i Ksarea ved Navn Konelius, en Hvedsmand ved den
      Afdeling, som kaldes den italienske,
  2.  en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav
      Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
  3.  han s klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time p Dagen en
      Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: "Kornelius!"
  4.  Men han stirrede p ham og blev forfrdet og sagde: "Hvad er
      det, Herre?" Han sagde til ham: "Dine Bnner og dine Almisser
      ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
  5.  Og send nu nogle Mnd til Joppe, og lad hente en vis Simon med
      Tilnavn Peter.
  6.  Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved
      Havet."
  7.  Men da Engelen, som talte til ham, var get bort, kaldte han to
      af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig
      vare om ham.
  8.  Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
  9.  Men den nste Dag, da disse vare undervejs og nrmede sig til
      Byen, steg Peter op p Taget for at bede ved den sjette Time.
      10Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men
      medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
 11.  og han s Himmelen bnet og noget, der dalede ned, ligesom en
      stor Dug, der ved de fire Hjrner snkedes ned p Jorden;
 12.  og i denne var der alle Jordens firfddede Dyr og krybende Dyr
      og Himmelens Fugle.
 13.  Og en Rst ld til ham: "St op, Peter, slagt og spis!"
 14.  Men Peter sagde: "Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist
      noget vanhelligt og urent."
 15.  Og atter for anden Gang ld der en Rst til ham: "Hvad Gud har
      renset, holde du ikke for vanhelligt!"
 16.  Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til
      Himmelen.
 17.  Men medens Peter var tvivlrdig med sig selv om, hvad det Syn,
      som han havde set, mtte betyde, se, da havde de Mnd, som vare
      udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
 18.  Og de rbte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde
      Herberge der.
 19.  Men idet Peter grublede over Synet, sagde nden til ham: "Se,
      der er tre Mnd, som sge efter dig;
 20.  men st op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er
      mig, som har sendt dem."
 21.  S steg Peter ned til Mndene og sagde: "Se, jeg er den, som I
      sge efter; hvad er rsagen, hvorfor I ere komne?"
 22.  Men de sagde: "Hvedsmanden Kornelius, en retfrdig og
      gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jdernes Folk,
      har at en hellig Engel fet Befaling fra Gud til at lade dig
      hente til sit Hus og hre, hvad du har at sige."
 23.  Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den nste Dag
      stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brdrene fra Joppe
      droge med ham.
 24.  Og den flgende Dag kom de til Ksarea. Men Kornelius ventede p
      dem og havde sammnenkaldt sine Frnder og nrmeste Venner.
 25.  Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Mde
      og faldt ned for hans Fdder og tilbad ham.
 26.  Men Peter rejste ham op og sagde: "St op! ogs jeg er selv et
      Menneske."
 27.  Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
 28.  Og han sagde til dem: "I vide, hvor utilbrligt det er for en
      jdisk Mand at omgs med eller komne til nogen, som er af et
      fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde
      noget Menneske vanhelligt eller urent.
 29.  Derfor kom jeg ogs uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg
      sprger eder da, af hvad rsag I hentede mig?"
 30.  Og Kornelius sagde: "For fire Dage siden fastede jeg indtil
      denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en
      Mand stod for mig i et strlende Kldebon,
 31.  og han sagde: Kornelius! din Bn er hrt, og dine Almisser ere
      ihukommede for Gud.
 32.  Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde,
      til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han
      skal tale til dig, nr han kommer.
 33.  Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at
      komme.  Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds syn for at
      hre alt, hvad der er dig befalet af Herren."
 34.  Men Peter oplod Munden og sagde: "Jeg forstr i Sandhed, at Gud
      ikke anser Personer;
 35.  men i hvert Folk er den, som frygter ham og gr Retfrdighed,
      velkommen for ham;
 36.  det Ord, som han sendte til Israels Brn, da han forkyndte Fred
      ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
 37.  I kende det, som er udget over hele Juda, idet det begyndte
      fra Galila, efter den Db, som Johannes prdikede,
 38.  det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den
      Hellignd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og
      helbredte alle, som vare overvldede af Djvelen; thi Gud var
      med ham;
 39.  og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort bde i Jdernes
      Land og i Jerusalem, han, som de ogs sloge ihjel, idet de
      hngte ham p et Tr.
 40.  Ham oprejste Gud p den tredje dag og gav ham at benbares,
 41.  ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte
      af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var
      opstanden fra de dde.
 42.  Og han har pbudt os at prdike for Folket og at vidne, at han
      er den af Gud bestemte Dommer over levende og dde.
 43.  Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror p
      ham, skal f Syndernes Forladelse ved hans Navn."
 44.  Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Hellignd p alle
      dem, som hrte Ordet.
 45.  Og de troende af Omskrelsen, s mange, som vare komne med
      Peter, bleve meget forbavsede over, af den Hellignds Gave var
      bleven udgydt ogs over Hedningerne;
 46.  thi de hrte dem tale i Tunger og ophje Gud.
 47.  Da svarede Peter: "Mon nogen kan formene disse Vandet; s de
      ikke skulde dbes, de, som dog havde fet den Hellignd lige s
      vel som vi?"
 48.  Og han befalede, af de skulde dbes i Jesu Kristi Navn. Da bade
      de ham om at blive der nogle Dage.

Apostelenes gerninger 11

  1.  Men Apostlene og de Brdre, som vare rundt om i Juda, hrte, at
      ogs Hedningerne havde modtaget Guds Ord.
  2.  Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskrelsen
      med ham og sagde:
  3.  "Du er get ind til uomskrne Mnd og har spist med dem."
  4.  Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhng og sagde:
  5.  "Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg s i en Henrykkelse et Syn,
      noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire
      Hjrner snkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.
  6.  Jeg stirrede p den og betragtede den og s da Jordens
      firfddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
  7.  Og jeg hrte ogs en Rst, som sagde til mig: St op, Peter,
      slagt og spis!
  8.  Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget
      vanhelligt eller urent i min Mund.
  9.  Men en Rst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har
      renset, holde du ikke for vanhelligt!
 10.  Og dette skete tre Gange; s blev det igen alt sammen draget op
      til Himmelen.
 11.  Og se, i det samme stode tre Mnd ved det Hus, i hvilket jeg
      var, som vare udsendte til mig fra Ksarea.
 12.  Men nden sagde til mig, at jeg skulde g med dem uden at gre
      Forskel. Men ogs disse seks Brdre droge med mig, og vi gik ind
      i Mandens Hus.
 13.  Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen st i hans
      Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter
      hente!
 14.  Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal
      frelses.
 15.  Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellignd p dem
      ligesom ogs p os i Begyndelsen.
 16.  Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes dbte
      med Vand, men I skulle dbes med den Hellignd.
 17.  Nr alts Gud gav dem lige Gave med os, da de troede p den
      Herre Jesus Kristus,hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre
      Gud?"
 18.  Men da de hrte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og
      sagde: "S har Gud ogs givet Hedningerne Omvendelsen til Liv."

 19.  De, som nu vare blevne adspredte p Grund af den Trngsel, som
      opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fnikien og
      Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til
      Jder alene.
 20.  Men iblandt dem var der nogle Mnd fra Kypern og Kyrene, som kom
      til Antiokia og talte ogs til Grkerne og forkyndte Evangeliet
      om den Herre Jesus.
 21.  Og Herrens Hnd var med dem, og et stort Antal blev troende og
      omvendte sig til Herren.
 22.  Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for re, og de
      sendte Barnabas ud til Antiokia.
 23.  Da han nu kom derhen og s Guds Nde, gldede han sig og
      formanede alle til med Hjertets Forst at blive ved Herren.
 24.  Thi han var en god Mand og fuld af den Hellignd og Tro. Og en,
      stor Skare blev frt til Herren.
 25.  Men han drog ud til Tarsus for at opsge Saulus; og da han fandt
      ham, frte han ham til Antiokia.
 26.  Og det skete, at de endog et helt r igennem frdedes sammen i
      Menigheden og lrte en stor Skare, og at Disciplene frst i
      Antiokia bleve kaldte Kristne.

 27.  Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia
 28.  Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved nden,
      at der skulde komme en stor Hungersnd over hele Verden, hvilken
      ogs kom under Klaudius.
 29.  Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget
      til Hjlp for Brdrene, som boede i Juda;
 30.  hvilket de ogs gjorde, og de sendte det til de ldste ved
      Barnabas og Saulus's Hnd.

Apostelenes gerninger 12

  1.  P den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,
  2.  og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Svrd.
  3.  Og da han s, at det behagede Jderne, gik han videre og lod
      ogs Peter gribe. Det var de usyrede Brds Dage.
  4.  Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fngsel og overgav
      ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert p fire
      Stridsmnd, da han efter Psken vilde fre ham frem for Folket.
  5.  S blev da Peter bevogtet i Fngselet; men der blev af
      Menigheden holdt inderlig Bn til Gud for ham.
  6.  Men da Herodes vilde til at fre ham frem, sov Peter den Nat
      imellem to Stridsmnd, bunden med to Lnker, og Vagter foran
      Dren bevogtede Fngselet.
  7.  Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strlede i
      Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vkkede ham og sagde:
      "St op i Hast!" og Lnkerne faldt ham af Hnderne.
  8.  Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandaler
      p!" Og han gjorde s. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om
      dig, og flg mig!"
  9.  Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som
      skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han s et Syn.
 10.  Men de gik igennem den frste og den anden Vagt og kom til den
      Jernport, som frte ud til Staden; denne bnede sig for dem af
      sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes
      Engelen fra ham.
 11.  Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i Sandhed,
      at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hnd
      og al det jdiske Folks Forventning."
 12.  Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som
      var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare
      forsamlede og bade.
 13.  Men da han bankede p Dren til Portrummet, kom der en Pige ved
      Navn Rode for at hre efter.
 14.  Og da hun kendte Peters Rst, lod hun af Glde vre at bne
      Porten, men lb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for
      Porten.
 15.  Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast p, at det
      var sledes. Men de sagde: "Det er hans Engel."
 16.  Men Peter blev ved at banke p, og da de lukkede op, s de ham
      og bleve forbavsede.
 17.  Da vinkede han til dem med Hnden, at de skulde tie, og fortalte
      dem, hvorledes Herren havde frt ham ud af Fngselet, og han
      sagde: "Forkynder Jakob og Brdrene dette!" Og han gik ud og
      drog til et andet Sted.

 18.  Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt
      Stridsmndene over, hvad der var blevet af Peter.
 19.  Men da Herodes sgte ham og ikke fandt ham, forhrte han Vagten
      og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Juda
      til Ksarea og opholdt sig der.
 20.  Men han l i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom
      endrgtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, p deres
      Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Nringsmidler
      tilfrte fra Kongens Land.
 21.  Men p en fastsat Dag ifrte Herodes sig en Kongedragt og satte
      sig p Tronen og holdt en Tale til dem,
 22.  Og Folket rbte til ham: "DeterGudsRstog ikke et Menneskes."
 23.  Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud
      ren; og han blev fortret af Orme og udndede.
 24.  Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
 25.  Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have
      fuldfrt deres rinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus,
      med sig.

Apostelenes gerninger 13

  1.  Men i Antiokia, i den dervrende Menighed, var der Profeter og
      Lrere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og
      Kyreneren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten
      Herodes, og Saulus.
  2.  Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellignd:
      "Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har
      kaldet dem."
  3.  Da fastede de og bade og lagde Hnderne p dem og lode dem fare.
  4.  Da de nu sledes vare udsendte af den Hellignd, droge de ned
      til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.
  5.  Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i
      Jdernes Synagoger; men de havde ogs Johannes til Medhjlper.
  6.  Og da de vare dragne igennem hele en indtil Pafus, fandt de en
      Troldkarl, en falsk Profet, en Jde, hvis Navn var Barjesus.
  7.  Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig
      Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attrede at
      hre Guds Ord.
  8.  Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem
      imod og sgte at vende Statholderen bort fra Troen.
  9.  Men Saulus, som ogs kaldes Paulus, blev fyldt med den
      Hellignd, s fast p ham og sagde:
 10.  "O, du Djvelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du
      Fjende af al Retfrdighed! vil du ikke holde op med at forvende
      Herrens de lige Veje?
 11.  Og nu se, Herrens Hnd er over dig, og du skal blive blind og
      til en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og Mrke
      over ham, og han gik omkring og sgte efter nogen, som kunde
      lede ham.
 12.  Da Statholderen s det, som var sket, troede han, slagen af
      Forundring over Herrens Lre.

 13.  Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom
      til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte
      tilbage til Jerusalem.
 14.  Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og
      gik ind i Synagogen p Sabbatsdagen og satte sig.
 15.  Men efter Forelsningen af Loven og Profeterne sendte
      Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: "I Mnd,
      Brdre!  have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!"
 16.  Men Paulus stod op og slog til Lyd med Hnden og sagde: "I
      israelitiske Mnd og I, som frygte Gud, hrer til!  17. Dette
      Folks, Israels Gud udvalgte vore Fdre og ophjede Folket i
      Udlndigheden i gyptens Land og frte dem derfra med lftet
      Arm.
 18.  Og omtrent fyrretyve r tlte han deres Frd i rkenen.
 19.  Og han udryddede syv Folk i Kanns Land og fordelte disses Land
      iblandt dem,
 20.  og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve r gav
      han dem Dommere indtil Profeten Samuel.
 21.  Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Sn,
      en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve r.
 22.  Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til
      Konge, om hvem han ogs vidnede, og sagde: "Jeg har fundet
      David, Isajs Sn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gre al min
      Villie."
 23.  Af dennes Sd bragte Gud efter Forjttelsen Israel en Frelser,
      Jesus,
 24.  efter at Johannes forud for hans Fremtrden havde prdiket
      Omvendelses-Db for hele Israels Folk.
 25.  Men da Johannes var ved at fuldende sit Lb, sagde han: "Hvad
      anse I mig for at vre? Mig er det ikke; men se, der kommer en
      efter mig, hvis Sko jeg ikke er vrdig at lse."
 26.  I Mnd, Brdre, Snner af Abrahams Slgt, og de iblandt eder,
      som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.
 27.  Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Rdsherrer kendte ham ikke;
      de dmte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelses
      hver Sabbat.
 28.  Og om end de ingen Ddsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus,
      at han mtte blive slet ihjel.
 29.  Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham,
      toge de ham ned af Tret og lagde ham i en Grav.
 30.  Men Gud oprejste ham fra de dde,
 31.  og han blev set i flere Dage af dem, som vare gede med ham op
      fra Galila til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for
      Folket.
 32.  Og vi forkynde eder den Forjttelse, som blev given til Fdrene,
      at Gud har opfyldt denne for os, deres Brn, idet han oprejste
      Jesus;
 33.  som der ogs er skrevet i den anden Salme: "Du er min Sn, jeg
      har fdt dig i Dag."
 34.  Men at han har oprejst ham fra de dde, s at han ikke mere skal
      vende tilbage til Forrdnelse, derom har han sagt sledes: "Jeg
      vil give eder Davids hellige Forjttelser, de trofaste."
 35.  Thi han siger ogs i en anden Salme: "Du skal ikke tilstede din
      hellige at se Forrdnelse."
 36.  David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds
      Rdslutning, og han blev henlagt hos sine Fdre og s
      Forrdnelse;
 37.  men den, som Gud oprejste, s ikke Forrdnelse.
 38.  S vre det eder vitterligt, I Mnd, Brdre! at ved ham
      forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
 39.  og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfrdiggres ved Mose Lov,
      retfrdiggres ved ham enhver, som tror.
 40.  Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over
      eder:
 41.  "Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en
      Gerning gr jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro,
      dersom nogen fortalte eder den."
 42.  Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord mtte blive talte
      til dem p den flgende Sabbat.
 43.  Men da Forsamlingen var oplst, fulgte mange af Jderne og af de
      gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og
      formanede dem til at blive fast ved Guds Nde.

 44.  Men p den flgende Sabbat forsamledes nsten hele Byen for at
      hre Guds Ord.
 45.  Men da Jderne s Skarerne, bleve de fulde af Nidkrhed og
      modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, bde sagde imod og
      spottede.
 46.  Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: "Det var
      ndvendigt, at Guds Ord frst skulde tales til eder; men efterdi
      I stde det fra eder og ikke agte eder selv vrdige til det
      evige Liv, se, s vende vi os til Hedningerne.
 47.  Thi sledes har Herren befalet os: "Jeg har sat dig til
      Hedningers Lys, for at du skal vre til Frelse lige ud til
      Jordens Ende."
 48.  Men da Hedningerne hrte dette, bleve de glade og priste Herrens
      Ord, og de troede, s mange, som vare bestemte til evigt Liv,
 49.  og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
 50.  Men Jderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de
      frste Mnd i Byen; og de vakte en Forflgelse imod Paulus og
      Barnabas og joge dem ud fra deres Grnser.
 51.  Men de rystede Stvet af deres Fdder imod dem og droge til
      Ikonium.
 52.  Men Disciplene bleve fyldte med Glde og den Hellignd.

Apostelenes gerninger 14

  1.  Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jdernes
      Synagoge og talte sledes, at en stor Mngde,bde af Jder og
      Grkere, troede.
  2.  Men de Jder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind
      og satte ondt i dem imod Brdrene.
  3.  De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i
      Herren, som gav sin Ndes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og
      Undere ske ved deres Hnder.
  4.  Men Mngden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jderne, andre
      med Apostlene.

  5.  Men da der blev et Oplb, bde af Hedningerne og Jderne med
      samt deres Rdsherrer, for at mishandle og stene dem,
  6.  og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i
      Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,
  7.  og der forkyndte de Evangeliet.
  8.  Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesls i Fdderne, lam
      fra Moders Liv, og han havde aldrig get.
  9.  Han hrte Paulus tale; og da denne fstede jet p ham og s, at
      han havde Tro til at frelses, sagde han med hj Rst:
 10.  "St ret op p dine Fdder!" Og han sprang op og gik omkring.
 11.  Men da Skarerne s, hvad Paulus havde gjort, oplftede de deres
      Rst og sagde p Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse
      stegne ned til os."
 12.  Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var
      den, som frte Ordet.
 13.  Men Prsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre
      og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.
 14.  Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hrte dette, snderreve de
      deres Klder og sprang ind i Skaren,
 15.  rbte og sagde: "I Mnd! hvorfor gre I dette? Vi ere ogs
      Mennesker, lige Kr undergivne med eder, og vi forkynde eder
      Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende
      Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der
      er i dem;
 16.  han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre
      deres egne Veje,
 17.  ihvorvel han ikke lod sig selv vre uden Vidnesbyrd, idet han
      gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og
      mttede eders Hjerter med Fde og Glde."
 18.  Og det var med Nd og nppe, at de ved at sige dette afholdt
      Skarerne fra at ofre til dem.
 19.  Men der kom Jder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte
      Skarerne og stenede Paulus og slbte ham uden for Byen i den
      Tro, at han var dd.
 20.  Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i
      Byen. Og den nste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

 21.  Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange
      Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia
 22.  og styrkede Disciplenes Sjle og pmindede dem om at blive i
      Troen og om, at vi m igennem mange Trngsler indg i Guds Rige.
 23.  Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt ldste for dem,
      overgave de dem under Bn og Faste til Herren, hvem de havde
      givet deres Tro.
 24.  Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.
 25.  Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.
 26.  Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne
      overgivne til Guds Nde til den Gerning, som de havde fuldbragt.
 27.  Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte
      de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde
      bnet en Troens Dr for Hedningerne.
 28.  Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.

Apostelenes gerninger 15

  1.  Og der kom nogle ned fra Juda, som lrte Brdrene: "Dersom I
      ikke lade eder omskre efter Mose Skik, kunne I ikke blive
      frelste."
  2.  Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med
      dem, s besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af
      dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de ldste i
      Anledning af dette Sprgsml.
  3.  Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem
      Fnikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og
      de gjorde alle Brdrene stor Glde.
  4.  Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og
      Apostlene og de ldste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud
      havde gjort med dem.
  5.  Men nogle af Farisernes Parti, som vare blevne troende, stode
      op og sagde: "Man br omskre dem og befale dem at holde Mose
      Lov."
  6.  Men Apostlene og de ldste forsamlede sig for at overlgge denne
      Sag.
  7.  Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til
      dem: "I Mnd, Brdre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud
      det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde hre
      Evangeliets Ord og tro.
  8.  Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem
      den Hellignd lige s vel som os.
  9.  Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved
      Troen rensede deres Hjerter.
 10.  Hvorfor friste I da nu Gud, s I lgge et g p Disciplenes
      Nakke, som hverken vore Fdre eller vi have formet at bre?
 11.  Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nde p
      samme Mde som ogs de."
 12.  Men hele Mngden tav og de hrte Barnabas og Paulus fortlle,
      hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne
      ved dem.
 13.  Men da de havde hrt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: "I
      Mnd, Brdre, hrer mig!"
 14.  Simon har fortalt, hvorledes Gud frst drog Omsorg for at tage
      ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
 15.  Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
 16.  "Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne
      Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse
      den igen,
 17.  for at de vrige af Menneskene skulle sge Herren, og alle
      Hedningerne, over hvilke mit Navn er nvnet, siger Herren, som
      gr dette."
 18.  Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger.
 19.  Derfor mener jeg, at man ikke skal besvre dem af Hedningerne,
      som omvende sig til Gud,
 20.  men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med
      Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
 21.  Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prdike
      ham, idet han oplses hver Sabbat i Synagogerne."
 22.  Da besluttede Apostelene og de ldste tillige med hele
      Menigheden at udvlge nogle Mnd af deres Midte og sende dem til
      Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet
      Barsabbas, og Silas, hvilke Mnd vare ansete iblandt Brdrene.
 23.  Og de skreve sledes med dem: "Apostlene og de ldste og
      Brdrene hilse Brdrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og
      Kilikien.
 24.  Efterdi vi have hrt, at nogle, som ere komne fra os, have
      forvirret eder med Ord og voldt eders Sjle Uro uden at have
      nogen Befaling fra os,
 25.  s have vi endrgtigt forsamlede, besluttet at udvlge nogle
      Mnd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og
      Paulus,
 26.  Mnd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
 27.  Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogs mundtligt skulle
      forkynde det samme.
 28.  Thi det er den Hellignds Beslutning og vor, ingen videre Byrde
      at plgge eder uden disse ndvendige Ting:
 29.  At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkd og fra Blod og fra
      det kvalte og fra Utugt. Nr I holde eder derfra, vil det g
      eder godt.  Lever vel!"

 30.  S lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede
      Mngden og overgave Brevet.
 31.  Men da de lste det, bleve de glade over Trsten.
 32.  Og Judas og Silas, som ogs selv vare Profeter, opmuntrede
      Brdrene med megen Tale og styrkede dem.
 33.  Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brdrene dem
      fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.  (34 Men Silas
      besluttede at blive der.)
 35.  Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige
      med mange andre lrte og forkyndte Herrens Ord.
 36.  Men efter nogen Tids Forlb sagde Paulus til Barnabas: "Lader os
      dog drage tilbage og besge vore Brdre i hver By, hvor vi have
      forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det gr dem."
 37.  Men Barnabas vilde ogs tage Johannes, kaldet Markus, med.
 38.  Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde
      forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til
      Arbejdet.
 39.  Der blev da en heftig Strid, s at de skiltes fra hverandre, og
      Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
 40.  Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brdrene til
      Herrens Nde.
 41.  Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede
      Menighederne.

Apostelenes gerninger 16

  1.  Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel
      ved Navn Timotheus, Sn af en troende Jdinde og en grsk Fader.
  2.  Han havde godt Vidnesbyrd af Brdrene i Lystra og Ikonium.
  3.  Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar
      ham for Jdernes Skyld, som vare p disse Steder; thi de vidste
      alle, at hans Fader var en Grker.
  4.  Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de
      Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de
      ldste i Jerusalem,
  5.  S styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
  6.  Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den
      Hellignd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
  7.  Da de nu kom hen imod Mysien, forsgte de at drage til
      Bithynien; og Jesu nd tilstedte dem det ikke.
  8.  De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
  9.  Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand
      stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjlp
      os!"
 10.  Men da han havde set dette Syn, nskede vi straks at drage over
      til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen
      til at forkynde Evangeliet for dem.

 11.  Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den
      nste Dag til Neapolis
 12.  og derfra til Filippi, hvilken er den frste By i den Del af
      Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
 13.  Og p Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi
      mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de
      Kvinder, som kom sammen.
 14.  Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkrmmerske fra Byen
      Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hrte til, og hendes
      Hjerte oplod Herren til at give Agt p det, som blev talt af
      Paulus.
 15.  Men da hun og hendes Hus var blevet dbt, bad hun og sagde:
      "Dersom I agte mig for at vre Herren tro, da kommer ind i mit
      Hus og bliver der!" Og hun ndte os.

 16.  Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mdte os,
      som havde en Spdomsnd og skaffede sine Herrer megen Vinding
      ved at sp.
 17.  Hun fulgte efter Paulus og os, rbte og sagde: "Disse Mennesker
      ere den hjeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."
 18.  Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig
      derover, og han vendte sig og sagde til nden: "Jeg byder dig i
      Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme
      Stund.
 19.  Men da hendes Herrer s, at deres Hb om Vinding var forsvundet,
      grebe de Paulus og Silas og slbte dem hen p Torvet for
      vrigheden.
 20.  Og de frte dem til Hvedsmndene og sagde: "Disse Mennesker,
      som ere Jder, forvirre aldeles vor By.
 21.  og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere
      Romere, at antage eller ve."
 22.  Og Mngden rejste sig imod dem, og Hvedsmndene lode Klderne
      rive af dem og befalede at piske dem.
 23.  Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fngsel og
      befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
 24.  Da han havde fet sdan Befaling, kastede han dem i det inderste
      Fngsel og sluttede deres Fdder i Blokken.

 25.  Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og
      Fangerne lyttede p dem.
 26.  Men pludseligt kom der et stort Jordsklv, s at Fngselets
      Grundvolde rystede, og straks bnedes alle Drene, og alles
      Lnker lstes.
 27.  Men Fangevogteren for op at Svne, og da han s Fngselets Dre
      bne, drog han et Svrd og vilde drbe sig selv, da han mente,
      at Fangerne vare flygtede.
 28.  Men Paulus rbte med hj Rst og sagde: "Gr ikke dig selv noget
      ondt; thi vi ere her alle."
 29.  Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt sklvende ned for
      Paulus og Silas.
 30.  Og han frte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gre,
      for at jeg kan blive frelst?"
 31.  Men de sagde: "Tro p den Herre Jesus Kristus, s skal du blive
      frelst, du og dit Hus."
 32.  Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans
      Hus.
 33.  Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede
      deres Sr; og han selv og alle hans blev straks dbte.
 34.  Og han frte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og
      frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen
      p Gud.
 35.  Men da det var blevet Dag, sendte Hvedsmndene Bysvendene hen
      og sagde: "Lslad de Mnd!"
 36.  Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Hvedsmndene have
      sendt Bud, at I skulle lslades; s drager nu ud og gr bort med
      Fred!"
 37.  Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og
      uden Dom, os, som dog ere romerske Mnd, og kastet os i Fngsel,
      og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og fre
      os ud!"
 38.  Men Bysvendene meldte disse Ord til Hvedsmndene; og de bleve
      bange, da de hrte, at de vare Romere.
 39.  Og de kom og gave dem gode Ord, og de frte dem ud og bade dem
      at drage bort fra Byen.
 40.  Og de gik ud af Fngselet og gik ind til Lydia; og da de havde
      set Brdrene. formanede de dem og droge bort.

Apostelenes gerninger 17

  1.  Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til
      Thessalonika, hvor Jderne havde en Synagoge.
  2.  Og efter sin Sdvane gik Paulus ind til dem, og p tre Sabbater
      samtalede han med dem ud fra Skrifterne,
  3.  idet han udlagde og forklarede, at Kristus mtte lide og opst
      fra de dde, og han sagde: "Denne Jesus, som jeg forkynder eder,
      han er Kristus."
  4.  Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og
      Silas, og tillige en stor Mngde at de gudfrygtige Grkere og
      ikke f af de fornemste Kvinder.
  5.  Men Jderne bleve nidkre og toge med sig nogle slette Mennesker
      af Lediggngerne p Torvet, rejste et Oplb og oprrte Byen; og
      de stormede Jasons Hus og sgte efter dem for at fre dem ud til
      Folket.
  6.  Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brdre for
      Byens vrighed og rbte: "Disse, som have bragt hele Verden i
      Oprr, ere ogs komne hid;
  7.  dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod
      Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig
      Jesus."
  8.  Og de satte Skrk i Mngden og Byens vrighed, som hrte det.
  9.  Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og lslod dem.

 10.  Men Brdrene sendte straks om Natten bde Paulus og Silas bort
      til Bera; og da de vare komne dertil,gik de ind i Jdernes
      Synagoge.
 11.  Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge
      Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse
      Ting forholdt sig sledes.
 12.  S troede da mange af dem og ikke f af de fornemme grske
      Kvinder og Mnd.
 13.  Men da Jderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev
      forkyndt af Paulus ogs i Bera, kom de og vakte ogs der Rre
      og Bevgelse iblandt Skarerne.

 14.  Men da sendte Brdrene straks Paulus bort, for at han skulde
      drage til Havet; men bde Silas og Timotheus bleve der tilbage.
 15.  Og de, som ledsagede Paulus, frte ham lige til Athen; og efter
      at have fet det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest
      muligt skulde komme til ham, droge de bort.
 16.  Medens nu Paulus ventede p dem i Athen, harmedes hans nd i
      ham, da han s, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
 17.  Derfor talte han i Synagogen med Jderne og de gudfrygtige og p
      Torvet hver Dag til dem, som han traf p.
 18.  Men ogs nogle af de epikuriske og stoiske Filosoffer indlode
      sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ""Hvad vil denne
      Ordgyder sige?"" men andre: ""Han synes at vre en Forkynder af
      fremmede Guddomme;"" fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og
      Opstandelsen.
 19.  Og de toge ham og frte ham op p Areopagus og sagde: ""Kunne vi
      f at vide, hvad dette er for en ny Lre, som du taler om?
 20.  Thi du bringer os nogle fremmede Ting for ren; derfor ville vi
      vide, hvad dette skal betyde.""
 21.  Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave
      sig ikke Stunder til andet end at fortlle eller hre nyt.
 22.  Men Paulus stod frem midt p Areopagus og sagde: ""I
      athemiensiske Mnd! jeg ser, at I i alle Mder ere omhyggelige
      for eders Gudsdyrkelse.
 23.  Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt
      jeg ogs et Alter, p hvilket der var skrevet: ""For en ukendt
      Gud.""  Det, som I sledes dyrke uden at kende det, det
      forkynder jeg eder.
 24.  Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som
      er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med
      Hnder,
 25.  han tjenes ikke heller af Menneskers Hnder som en, der trnger
      til noget, efterdi han selv giver alle Liv og nde og alle Ting.
 26.  Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet
      Blod p hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og
      Grnserne for deres Bolig,
 27.  for at de skulde sge Gud, om de dog kunde fle sig frem og
      finde ham, sknt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
 28.  thi i ham leve og rres og ere vi, som ogs nogle af eders
      Digtere have sagt: Vi ere jo ogs hans Slgt.
 29.  Efterdi vi da ere Guds Slgt, br vi ikke mene, at Guddommen er
      lig Guld eller Slv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og
      Opfindsomhed.
 30.  Efter at Gud alts har bret over med disse Vankundighedens
      Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle
      omvende sig.
 31.  Thi han har fastsat en Dag, p hvilken han vil dmme Jorderige
      med Retfrdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og
      dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de dde."
 32.  Men da de hrte om de ddes Opstandelse, spottede nogle; men
      andre sagde: "Ville atter hre dig om dette."
 33.  Sledes gik Paulus ud fra dem.
 34.  Men nogle Mnd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogs
      var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre
      med dem.

Apostelenes gerninger 18

  1.  Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth
  2.  Der traf han en Jde ved Navn Akvila, fdt i Pontus, som nylig
      var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius
      havde befalet, at alle Jderne skulde forlade Rom. Til disse gik
      han.
  3.  Og efterdi han vede det samme Hndvrk, blev han hos dem og
      arbejdede; thi de vare Teltmagere af Hndvrk.
  4.  Men han holdt Samtaler i Synagogen p hver Sabbat og overbeviste
      Jder og Grkere.
  5.  Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Paulus
      helt optagen af at tale og vidnede for Jderne, at Jesus er
      Kristus.
  6.  Men da de stode imod og spottede, rystede han Stvet af sine
      Klder og sagde til dem: "Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg
      er ren; herefter vil jeg g til Hedningerne."
  7.  Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn Justus,
      som frygtede Gud, og hvis Hus l ved Siden af Synagogen.
  8.  Men Synagogeforstanderen Krispus troede p Herren tillige med
      hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som hrte til, troede og
      bleve dbte.
  9.  Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: "Frygt ikke, men
      tal og ti ikke,
 10.  eftersom jeg er med dig, og ingen skal lgge Hnd p dig for at
      gre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By."
 11.  Og han slog sig ned der et r og seks Mneder og lrte Guds Ord
      iblandt dem.
 12.  Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode Jderne
      endrgtigt op imod Paulus og frte ham for Domstolen og sagde:
 13.  "Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven."
 14.  Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til Jderne: "
      Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I Jder! vilde jeg,
      som billigt var, tlmodigt hre p eder.
 15.  Men er det Stridssprgsml om Lre og Navne og om den Lov, som I
      have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke vre Dommer over
      disse Ting."
 16.  Og han drev dem bort fra Domstolen.
 17.  Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge ham lige
      for Domstolen; og Gallio brd sig ikke om noget af dette.

 18.  Men Paulus blev der endnu i mange dage; derefter tog han Afsked
      med Brdrene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og
      Akvila, efter at han havde ladet sit Hr klippe af i Kenkre;
      thi han havde et Lfte p sig.
 19.  Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men
      han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jderne.
 20.  Men da de bade ham om at blive i lngere Tid, samtykkede han
      ikke;
 21.  men han tog Afsked og sagde: " (Jeg m endelig holde denne
      forestende Hjtid i Jerusalem; men) jeg vil atter vende tilbage
      til eder, om Gud vil." Og han sejlede ud fra Efesus
 22.  og landede i Ksarea, drog op og hilste p Menigheden og drog s
      ned til Antiokia.

 23.  Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og
      rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien
      og styrkede alle Disciplene.

 24.  Men en Jde ved Navn Apollos, fdt i Aleksandria, en veltalende
      Mand, som var strk i Skrifterne, kom til Efesus.
 25.  Denne var undervist om Herrens Vej, og brndende i nden talte
      og lrte han grundigt om Jesus, sknt han kun kendte Johannes's
      Db.
 26.  Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla
      og Akvila hrte ham,toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej
      njere.
 27.  Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Brdrene til
      Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var
      kommen derhen, var han ved Guds Nde de troende til megen Nytte;
 28.  thi han gendrev Jderne offentligt med stor Kraft og beviste ved
      Skrifterne, at Jesus er Kristus.

Apostelenes gerninger 19

  1.  Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at
      vre dragen igennem de hjereliggende Landsdele kom ned til
      Efesus
  2.  og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I den
      Hellignd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have
      ikke engang hrt, at der er en Hellignd."
  3.  Og han sagde: "Hvortil bleve I da dbte?" Men de sagde: "Til
      Johannes's Db."
  4.  Da sagde Paulus: "Johannes dbte med Omvendelses-Db, idet han
      sagde til Folket, at de skulde tro p den, som kom efter ham,
      det er p Jesus."
  5.  Men da de hrte dette, lode de sig dbe til den Herres Jesu
      Navn.
  6.  Og da Paulus lagde Hnderne p dem, kom den Hellignd over dem,
      og de talte i Tunger og profeterede.
  7.  Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.
  8.  Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Mneder,
      idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hrer til
      Guds Rige.
  9.  Men da nogle forhrdede sig og strede imod og over for Mngden
      talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem
      og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
 10.  Men dette varede i to r, s at alle, som boede i Asien, bde
      Jder og Grkere, hrte Herrens Ord.
 11.  Og Gud gjorde usdvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's
      Hnder,
 12.  s at man endog bragte Trklder og Blter fra hans Legeme til
      de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde nder fore ud.
 13.  Men ogs nogle af de omlbende jdiske Besvrgere forsgte at
      nvne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde nder,
      idet de sagde: "Jeg besvrger eder ved den Jesus, som Paulus
      prdiker."
 14.  Men de, som gjorde dette, vare syv Snner af Skeuas, en jdisk
      Yppersteprst,
 15.  Men den onde nd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og
      om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?"
 16.  Og det Menneske, i hvem den onde nd var, sprang ind p dem og
      overmandede dem begge og fik sdan Magt over dem, at de flygtede
      ngne og srede ud af Huset.
 17.  Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, bde
      Jder og Grkere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den
      Herres Jesu Navn blev ophjet,
 18.  og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og
      fortalte om deres Gerninger.
 19.  Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bger
      sammen og opbrndte dem for alles jne; og man beregnede deres
      Vrdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Slvpenge vrd.
 20.  S kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.

 21.  Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i nden, at han
      vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og s drage til
      Jerusalem, og han sagde: "Efter at jeg har vret der, br jeg
      ogs se Rom."
 22.  Og han sendte to af dem, som gik ham til Hnde, Timotheus og
      Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.

 23.  Men p den Tid opstod der et ikke lidet Oprr i Anledning af
      Vejen.
 24.  Thi en Slvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Slv
      og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
 25.  Disse samlede han tillige med de med sdanne Ting sysselsatte
      Arbejdere og sagde: "I Mnd! I vide, at vi have vort Udkomme af
      dette Arbejde.
 26.  Og I se og hre, at ikke alene i Efesus, men nsten i hele Asien
      har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mngde,
      idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gres med Hnder.
 27.  Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Hndtering skal
      komme i Foragt, men ogs for, at den store Gudinde Artemis's
      Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes
      Majestt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive
      krnket."
 28.  Men da de hrte dette, bleve de fulde af Vrede og rbte og
      sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!"
 29.  Og Byen kom i fuldt Oprr, og de stormede endrgtigt til Teatret
      og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefller,
      med sig.
 30.  Men da Paulus vilde g ind iblandt Folkemngden, tilstedte
      Disciplene ham det ikke.
 31.  Men ogs nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud
      til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
 32.  Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i
      Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad rsag de vare
      komne sammen.
 33.  Men de trak Aleksander, hvem Jderne skde frem, ud af Skaren;
      men Aleksander slog til Lyd med Hnden og vilde holde en
      Forsvarstale til Folket.
 34.  Men da de fik at vide, at han var en Jde, rbte de alle med een
      Rst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!"
 35.  Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mnd i Efesus!
      hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er
      Tempelvrge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
 36.  Nr alts dette er uimodsigeligt, br I vre rolige og ikke
      foretage eder noget fremfusende.
 37.  Thi I have frt disse Mnd hid, som hverken er Tempelranere
      eller bespotte eders Gudinde.
 38.  Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da
      holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde
      hinanden for Retten!
 39.  Men have I noget Forlangende om andre Sager, s vil det blive
      afgjort i den lovlige Forsamling.
 40.  Vi st jo endog i Fare for at anklages for Oprr for, hvad der i
      Dag er sket, da der ingen rsag er dertil; herfor, for dette
      Oplb, ville vi ikke kunne gre regnskab."
 41.  Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.

Apostelenes gerninger 20

  1.  Men efter at dette Rre var stillet, lod Paulus Disciplene hente
      og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse
      til Makedonien.
  2.  Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem
      med megen Tale, kom han til Grkenland.
  3.  Der tilbragte han tre Mneder, og da Jderne havde Anslag for
      imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han
      til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
  4.  Men Pyrrus's Sn Sopater fra Bera og af Thessalonikerne
      Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af
      Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
  5.  Disse droge forud og biede p os i Troas;
  6.  men vi sejlede efter de usyrede Brds Dage ud fra Filippi og kom
      fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
  7.  Men p den frste Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde
      Brdet, samtalede Paulus med dem, da han den nste Dag vilde
      rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
  8.  Men der var mange Lamper i Salen ovenp, hvor vi vare samlede.
  9.  Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i
      en dyb Svn, da Paulus fortsatte Samtalen s lnge, og
      overvldet af Svnen styrtede han ned fra det tredje Stokvrk og
      blev tagen dd op.
 10.  Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og
      sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjl er i ham."
 11.  Men han gik op igen og brd Brdet og nd deraf og talte endnu
      lnge med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
 12.  Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet
      trstede.

 13.  Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde
      derfra tage Paulus med; thi sledes havde han bestemt det, da
      han selv vilde g til Fods.
 14.  Da han nu stdte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til
      Mitylene.
 15.  Og vi sejlede derfra og kom den nste Dag lige udfor Kios; Dagen
      derp lagde vi til ved Samos og kom nste Dag til Milet.
 16.  Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det
      ikke skulde hndes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede
      for at komme til Jerusalem p Pinsedagen, om det var ham muligt.
 17.  Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens
      ldste kalde til sig.
 18.  Og da de kom til ham, sagde han til dem: "I vide, hvorledes jeg
      frdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den frste Dag,
      jeg kom til Asien,
 19.  idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Trer og
      Prvelser, som timedes mig ved Jdernes Efterstrbelser;
 20.  hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget
      som helst af det, som kunde vre til Gavn, og at lre eder
      offentligt og i Husene,
 21.  idet jeg vidnede bde for Jder og Grkere om Omvendelsen til
      Gud og Troen p vor Herre Jesus Kristus.
 22.  Og nu se, bunden af nden drager jeg til Jerusalem uden at vide,
      hvad der skal mde mig,
 23.  kun, at den Hellignd i hver By vidner for mig og siger, at
      Lnker og Trngsler vente mig.
 24.  Men jeg agter ikke mit Liv noget vrd for mig selv, for at jeg
      kan fuldende mit Lb og den Tjeneste, som jeg har fet af den
      Herre Jesus, at vidne om Guds Ndes Evangelium.
 25.  Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I,
      iblandt hvem jeg gik om og prdikede Riget.
 26.  Derfor vidner jeg for eder p denne Dag, at jeg er ren for alles
      Blod;
 27.  thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Rd.
 28.  S giver Agt p eder selv og den hele Hjord, i hvilken den
      Hellignd satte eder som Tilsynsmnd, til at vogte Guds
      Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
 29.  Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind
      iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
 30.  Og af eders egen Midte skal der opst Mnd, som skulle tale
      forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
 31.  Derfor vger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophrt i tre r,
      Nat og Dag, at pminde hver enkelt med Trer.
 32.  Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Ndes Ord, som formr
      at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
 33.  Jeg har ikke begret nogens Slv eller Guld eller Kldebon.
 34.  I vide selv, at disse Hnder have tjent for mine Forndenheder
      og for dem, som vare med mig.
 35.  Jeg viste eder i alle Ting, at sledes br vi arbejde og tage os
      af de skrbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv
      har sagt: "Det er saligere at give end at tage."
 36.  Og da han havde sagt dette, faldt han p sine Kn og bad med dem
      alle.
 37.  Og de brast alle i heftig Grd, og de faldt Paulus om Halsen og
      kyssede ham.
 38.  Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere
      skulde se hans Ansigt. S ledsagede de ham til Skibet.

Apostelenes gerninger 21

  1.  Men da vi havde revet os ls fra dem og vare afsejlede, droge vi
      lige til Kos, og den nste Dag til Rodus og derfra til Patara.
  2.  Og da vi fandt et Skib, som skulde g lige til Fnikien, gik vi
      om Bord og afsejlede.
  3.  Men da vi havde fet Kypern i Sigte og vare komne den forbi til
      venstre for os, sejlede vi til Synen og landede i Tyrus; thi der
      skulde Skibet losse sin Ladning.
  4.  Og vi opsgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved
      nden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
  5.  Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og
      rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Brn, ledsagede os
      uden for Byen; og efter at have knlet p Strandbredden og holdt
      Bn
  6.  toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de
      vendte tilbage til deres Hjem.

  7.  Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi
      hilste p Brdrene og bleve een Dag hos dem.
  8.  Og den flgende Dag droge vi derfra og kom til Ksarea, og vi
      gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og
      bleve hos ham.
  9.  Men denne havde fire ugifte Dtre, som profeterede.
 10.  Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Juda
      ved Navn Agabus.
 11.  Og han kom til os og tog Paulus's Blte og bandt sine egne
      Fdder og Hnder og sagde: "Dette siger den Hellignd: Den Mand,
      hvem dette Blte tilhrer, skulle Jderne binde sledes i
      Jerusalem og overgive i Hedningers Hnder."
 12.  Men da vi hrte dette, bade svel vi som de der p Stedet ham om
      ikke at drage op til Jerusalem.
 13.  Da svarede Paulus: "Hvad gre I, at I grde og gre mit Hjerte
      modlst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogs at
      d i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld."
 14.  Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og
      sagde: "Herrens Villie ske!"

 15.  Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til
      Jerusalem.
 16.  Og ogs nogle af Disciplene fra Ksarea rejste med os og bragte
      os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem
      vi skulde have Herberge.
 17.  Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brdrene os med Glde.
 18.  Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de
      ldste kom derhen.
 19.  Og da han havde hilst p dem, fortalte han Stykke for Stykke,
      hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
 20.  Men da de hrte dette, priste de Gud og de sagde til ham:
      "Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jderne, som have
      antaget Troen, og de ere alle nidkre for Loven.
 21.  Men de have hrt om dig, at du lrer alle Jderne ude iblandt
      Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle
      omskre Brnene, ej heller vandre efter Skikkene.
 22.  Hvad er der da at gre? Der m sikkert komme mange Mennesker
      sammen; thi de ville f at hre, at du er kommen.
 23.  Gr derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mnd, som
      have et Lfte p sig.
 24.  Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem,, og gr
      Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; s
      ville alle erkende, at det, som de have hrt om dig, ikke har
      noget p sig, men at du ogs selv vandrer sledes, at du holder
      Loven.
 25.  Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en
      Skrivelse med den Afgrelse, at de intet sdant skulle holde,
      men kun vogte sig for Afgudsofferkd og Blod og det kvalte og
      Utugt."
 26.  Da tog Paulus Mndene med sig nste dag, og efter at have renset
      sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte
      Renselsesdagenes Udlb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af
      dem.

 27.  Men da de syv Dage nsten vare til Ende, satte Jderne fra
      Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mngden i Oprr og
      lagde Hnd p ham
 28.  og rbte: "I israelitiske Mnd, kommer til Hjlp! Denne er det
      Menneske, som alle Vegne lrer alle imod Folket og Loven og
      dette Sted; og tilmed har han ogs frt Grkere ind i
      Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;"
 29.  de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden
      sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde frt ind i
      Helligdommen.
 30.  Og hele Staden kom i Bevgelse, og Folket stimlede sammen; og de
      grebe Paulus og slbte ham uden for Helligdommen, og straks
      bleve Drene lukkede.
 31.  Og da de sgte at sl ham ihjel, gik der Melding op til
      Krigsversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprr.
 32.  Han tog straks Stridsmnd og Hvedsmnd med sig og ilede ned
      imod dem. Men da de s Krigsversten og Stridsmndene, holdt de
      op at sl Paulus.
 33.  Da trdte Krigsversten til, greb ham og befalede, at han skulde
      bindes med to Lnker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han
      havde gjort.
 34.  Da rbte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han
      ikke kunde f noget plideligt at vide p Grund af Larmen,
      befalede han at fre ham ind i Borgen,
 35.  Men da han kom p Trappen, gik det sledes, at han mtte bres
      af Stridsmndene p Grund af Skarens Voldsomhed;
 36.  thi Folkemngden fulgte efter og rbte: "Bort med ham!"
 37.  Og da Paulus var ved at blive frt ind i Borgen, siger han til
      Krigsversten: "Er det mig tilladt at sige noget til dig?" Men
      han sagde: "Forstr du Grsk?
 38.  Er du da ikke den gypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprr
      og frte de fire Tusinde Stimnd ud i rkenen?"
 39.  Men Paulus sagde: "Jeg er en jdisk Mand fra Tarsus, Borger i en
      ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at
      tale til Folket!"
 40.  Og da han tilstedte det, stod Paulus frem p Trappen og slog til
      Lyd med Hnden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed,
      tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:

Apostelenes gerninger 22

  1.  " I Mnd, Brdre og Fdre! hrer nu mit forsvar over for eder!"
  2.  Men da de hrte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog,
      holdt de sig end mere stille. Og han siger:
  3.  "Jeg er en jdisk Mand, fdt i Tarsus i Kilikien, men opfostret
      i denne Stad, oplrt ved Gamaliels Fdder efter vor Fdrenelovs
      Strenghed og nidkr for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
  4.  Og jeg forfulgte denne Vej indtil Dden, idet jeg lagde bde
      Mnd og Kvinder i Lnker og overgav dem til Fngsler,
  5.  som ogs Yppersteprsten vidner med mig og hele ldsterdet, fra
      hvem jeg endog fik Breve med til Brdrene i Damaskus og rejste
      derhen for ogs at fre dem, som vare der, bundne til Jerusalem,
      for at de mtte blive straffede.
  6.  Men det skete, da jeg var undervejs og nrmede mig til Damaskus,
      at ved Middag et strkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrlede
      mig.
  7.  Og jeg faldt til Jorden og hrte en Rst, som sagde til mig:
      Saul!  Saul! hvorfor forflger du mig?
  8.  Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er
      Jesus af Nazareth, som du forflger.
  9.  Men de, som vare med mig, s vel Lyset, men hrte ikke hans
      Rst, som talte til mig.
 10.  Men jeg sagde: Hvad skal jeg gre, Herre? Men Herren sagde til
      mig: St op og g til Damaskus; og der skal der blive talt til
      dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gre.
 11.  Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg
      ledet ved Hnden af dem, som vare med mig, og kom sledes ind i
      Damaskus.
 12.  Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde
      godt Vidnesbyrd af alle Jderne, som boede der,
 13.  kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og
      jeg s op p ham i samme Stund.
 14.  Men han sagde: Vore Fdres Gud har udvalgt dig til at kende hans
      Villie og se den retfrdige og hre en Rst af hans Mund.
 15.  Thi du skal vre ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som
      du har set og hrt.
 16.  Og nu, hvorfor tver du? St op, lad dig dbe og dine Synder
      aftvtte, idet du pkalder hans Navn!
 17.  Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i
      Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
 18.  og s ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og g hastigt ud
      af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om
      mig.
 19.  Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fngslede og piskede
      trindt om i Synagogerne dem, som troede p dig,
 20.  og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogs jeg hos
      og havde Behag deri og vogtede p deres Klder, som sloge ham
      ihjel.
 21.  Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort
      til Hedninger."

 22.  Men de hrte p ham indtil dette Ord, da oplftede de deres Rst
      og sagde: "Bort fra Jorden med en sdan! thi han br ikke
      leve.""
 23.  Men da de skrege og reve Klderne af sig og kastede Stv op i
      Luften,
 24.  befalede Krigsversten, at han skulde fres ind i Borgen, og
      sagde, at man med Hudstrygning skulde forhre ham, for at han
      kunde f at vide, af hvad rsag de sledes rbte imod ham.
 25.  Men da de havde udstrakt ham for Svberne, sagde Paulus til den
      hosstende Hvedsmand: "Er det eder tilladt at hudstryge en
      romersk Mand, og det uden Dom?"
 26.  Men da Hvedsmanden hrte dette, gik han til Krigsversten og
      meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du et ved at gre? denne
      Mand er jo en Romer."
 27.  Men Krigsversten gik hen og sagde til ham: "Sig mig, er du en
      Romer?" Han sagde: "Ja."
 28.  Og Krigsversten svarede: "Jeg har kbt mig denne Borgerret for
      en stor Sum," Men Paulus sagde: "Jeg er endog fdt dertil."
 29.  Da trak de, som skulde til at forhre ham, sig straks tilbage
      fra ham. Og da Krigsversten fik at vide, at han var en Romer,
      blev ogs han bange, fordi han havde bundet ham.
 30.  Men den nste Dag, da han vilde have noget plideligt at vide
      om, hvad han anklagedes for af Jderne, lste han ham og
      befalede, at Yppersteprsterne og hele Rdet skulde komme
      sammen, og han frte Paulus ned og stillede ham for dem.

Apostelenes gerninger 23

  1.  Da s Paulus fast p Rdet og sagde: "I Mnd, Brdre! jeg har
      med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag."
  2.  Men Yppersteprsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at
      sl ham p Munden.
  3.  Da sagde Paulus til ham: "Gud skal sl dig, du kalkede Vg! Og
      du sidder for at dmme mig efter Loven, og tvrt imod Loven
      befaler du, at jeg skal sls."
  4.  Men de, som stode hos, sagde: "Udsklder du Guds Yppersteprst?"
  5.  Og Paulus sagde: "Brdre! jeg vidste ikke, at han er
      Yppersteprst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk m du
      ikke tale ondt imod."
  6.  Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukere, men
      den anden af Farisere, rbte han i Rdet: "I Mnd, Brdre! jeg
      er en Fariser, Sn af Farisere, for Hb og for ddes
      Opstandelse er det, jeg dmmes."
  7.  Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Fariserne og
      Saddukerne, og Mngden blev uenig.
  8.  Thi Saddukerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller
      nogen Engel eller nd; men Fariserne hvde begge Dele.
  9.  Men der opstod en strk Rben; og nogle af de skriftkloge af
      Farisernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde
      intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en nd eller en Engel
      har talt til ham!"
 10.  Men da der blev strk Splid frygtede Krigsversten, at Paulus
      skulde blive snderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at g
      ned og rive ham ud fra dem og fre ham ind i Borgen.
 11.  Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vr frimodig,
      thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, sledes skal du
      ogs vidne i Rom."

 12.  Men da det var blevet Dag, sloge Jderne sig sammen og
      forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller
      drikke, frend de havde slet Paulus ihjel.
 13.  Og de, som havde indget denne Sammensvrgelse, vare flere end
      fyrretyve i Tal.
 14.  Disse gik da til Yppersteprsterne og de ldste og sagde: "Vi
      have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget,
      frend vi have slet Paulus ihjel.
 15.  S giver nu I tillige med Rdet Krigsversten Meddelelse, for at
      han m fre ham ned til eder, som om I ville undersge hans Sag
      njere; men vi ere rede til at sl ham ihjel, frend han kommer
      derhen."
 16.  Men Paulus's Sstersn, som havde hrt om dette Anslag, kom og
      gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
 17.  Men Paulus kaldte en af Hvedsmndene til sig og sagde: "Fr
      denne unge Mand hen til Krigsversten; thi han har noget at
      melde ham."
 18.  Da tog han ham og frte ham til Krigsversten og siger: "Den
      fangne Paulus kaldte mig og bad mig fre denne unge Mand til
      dig, da han har noget at tale med dig om."
 19.  Men Krigsversten tog ham ved Hnden, gik hen til en Side og
      spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?"
 26.  Men han sagde: "Jderne have aftalt at bede dig om at lade
      Paulus fre ned for Rdet i Morgen under Foregivende af at ville
      have njere Underretning om ham.
 21.  Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mnd
      af dem lure p ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig
      til hverken at spise eller at drikke, frend de have slet ham
      ihjel; og nu ere de rede og vente p dit Tilsagn."
 22.  Da lod Krigsversten det unge Menneske fare og bd ham: "Du skal
      ingen sige, at du har givet mig dette til Kende."

 23.  Og han kaldte et Par af Hvedsmndene til sig og sagde: "Grer
      to Hundrede Stridsmnd rede til at drage til Ksarea og
      halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den
      tredje Time i Nat; "
 24.  og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og
      fre ham sikkert til Landshvdingen Feliks.
 25.  Og han skrev et Brev af flgende Indhold:
 26.  "Klaudius Lysias hilser den mgtigste Landshvding Feliks.
 27.  Denne Mand havde Jderne grebet og vilde have slet ham ihjel;
      men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg
      erfarede, at han var en Romer.
 28.  Og da jeg vilde vide rsagen, hvorfor de anklagede ham, frte
      jeg ham ned for deres Rd
 29.  og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridssprgsml i
      deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Dd eller
      Fngsel.
 30.  Men da jeg har fet Underretning om, at der skulde vre et
      hemmeligt Anslag af Jderne imod Manden, har jeg straks sendt
      ham til dig efter ogs at have befalet Anklagerne at fremfre
      for dig, hvad de have imod ham."
 31.  Da toge Stridsmndene Paulus, som det var dem befalet, og frte
      ham om Natten til Antipatris.
 32.  Men nste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte
      selv tilbage til Borgen.
 33.  Da hine nu kom til Ksarea og havde overgivet Landshvdingen
      Brevet, fremstillede de ogs Paulus for ham.
 34.  Men da han havde lst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han
      var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
 35.  "Jeg vil forhre dig, nr ogs dine Anklagere komme til Stede."
      Og han bd, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.

Apostelenes gerninger 24

  1.  Men fem Dage derefter drog Yppersteprsten Ananias ned med nogle
      ldste og en Taler, Tertullus, og disse frte Klage for
      Landshvdingen imod Paulus.
  2.  Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og
      sagde:
  3.  "At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle
      Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg,
      mgtigste Feliks!  det erkende vi med al Taknemmelighed.
  4.  Men for at jeg ikke skal opholde dig for lnge, beder jeg, at du
      efter din Mildhed vil hre os kortelig.
  5.  Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en
      Oprrsstifter iblandt alle Jderne hele Verden over, samt er
      Frer for Nazarernes Parti,
  6.  ja, han har endog forsgt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe
      ham da ogs og vilde have dmt ham efter vor Lov.
  7.  Men Krigsversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold
      af vore Hnder
  8.  og bd hans Anklagere komme til dig. Af ham kan du selv, nr du
      undersger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham."
  9.  Men ogs Jderne stemmede i med og pstode, at dette forholdt
      sig sledes.

 10.  Og Paulus svarede, da Landshvdingen gav ham et Vink, at han
      skulde tale: "Efterdi jeg ved, at du i mange r har vret Dommer
      for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag,
 11.  da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage,
      siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem.
 12.  Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i Frd
      med at vkke Folkeoplb, hverken i Helligdommen eller i
      Synagogerne eller omkring i Staden.
 13.  Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for.
 14.  Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de
      kalde et Parti, tjener vor fdrene Gud sledes, at jeg tror p
      alt det, som str i Loven, og det, som er skrevet hos
      Profeterne,
 15.  og har det Hb til Gud, som ogs disse selv forvente, at der
      skal komme en Opstandelse bde af retfrdige og af uretfrdige.
 16.  Derfor ver ogs jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed
      for Gud og Menneskene.
 17.  Men efter flere rs Forlb er jeg kommen for at bringe Almisser
      til mit Folk og Ofre,
 18.  hvad de fandt mig i Frd med, da jeg var bleven renset i
      Helligdommen, og ikke med Oplb og Larm; men det var nogle Jder
      fra Asien,
 19.  og de burde nu vre til Stede hos dig og klage, om de have noget
      p mig at sige.
 20.  Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig,
      da jeg stod for Rdet,
 21.  uden det skulde vre dette ene Ord, som jeg rbte, da jeg stod
      iblandt dem: Jeg dmmes i Dag af eder for ddes Opstandelse."

 22.  Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen,
      og sagde: "Nr Krigsversten Lysias kommer herned, vil jeg
      pkende eders Sag."
 23.  Og han befalede Hvedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men
      med Lempelse, og at han ikke mtte forbyde nogen af hans egne at
      g ham til Hnde.
 24.  Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var
      en Jdinde, og lod Paulus hente og hrte ham om Troen p Kristus
      Jesus.
 25.  Men da han talte med ham om Retfrdighed og Afholdenhed og den
      kommende Dom, blev Feliks forfrdet 6g svarede: "G for denne
      Gang; men nr jeg fr Tid, vil jeg lade dig kalde til mig."
 26.  Tillige hbede han ogs, at Paulus skulde give ham Penge; derfor
      lod han ham ogs oftere hente og samtalede med ham.
 27.  Men da to r vare forlbne, fik Feliks Porkius Festus til
      Efterflger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af Jderne, lod
      han Paulus blive tilbage i Lnker.

Apostelenes gerninger 25

  1.  Da Festus nu havde tiltrdt sit Landshvdingembede, drog han
      efter tre Dages Forlb fra Ksarea op til Jerusalem.
  2.  Da frte Yppersteprsterne og de fornemste af Jderne Klage hos
      ham imod Paulus og henvendte sig til ham,
  3.  idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem
      den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de
      lurede p at sl ham ihjel p Vejen.
  4.  Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Ksarea, men
      at han selv snart vilde drage derned.
  5.  "Lad alts," sagde han, "dem iblandt eder, der have Myndighed
      dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget
      uskikkeligt ved Manden."
  6.  Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti
      Dage, drog han ned til Ksarea, og den nste Dag satte han sig
      p Dommersdet og befalede, at Paulus skulde fres frem.
  7.  Men da han kom til Stede, stillede de Jder, som vare komne ned
      fra Jerusalem sig omkring ham og fremfrte mange og svare
      Klageml, som de ikke kunde bevise,
  8.  efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: "Hverken imod Jdernes
      Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i
      noget Stykke."

  9.  Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jderne, svarede
      Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem og
      der st for min Domstol i denne Sag?"
 10.  Men Paulus sagde: "Jeg str for Kejserens Domstol, og der br
      jeg dmmes. Jderne har jeg ingen Uret gjort, som ogs du ved
      helt vel.
 11.  Dersom jeg s har Uret og har gjort noget, som fortjener Dden,
      vgrer jeg mig ikke ved at d; men hvis det, hvorfor disse
      anklage mig, intet har p sig, da kan ingen prisgive mig til
      dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren."
 12.  Da talte Festus med sit Rd og svarede: "Du har skudt dig ind
      under Kejseren; du skal rejse til Kejseren."

 13.  Men da nogle Dage vare forlbne, kom Kong Agrippa og Berenike
      til Ksarea og hilste p Festus.
 14.  Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen
      Paulus's Sag og sagde: "Der er en Mand, efterladt af Feliks som
      Fange;
 15.  imod ham frte Jdernes Yppersteprster og ldste Klage, da jeg
      var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.
 16.  Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget
      Menneske, frend den anklagede har Anklagerne personligt til
      Stede og fr Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
 17.  Da de alts kom sammen her, tvede jeg ikke, men satte mig den
      nste Dag p Dommersdet og bd, at Manden skulde fres frem.
 18.  Men da Anklagerne stode omkring ham, fremfrte de ingen sdan
      Beskyldning, som jeg havde formodet;
 19.  men de havde nogle Stridssprgsml med ham om deres egen
      Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er dd, men som Paulus pstod
      er i Live.
 20.  Men da jeg var tvivlrdig angende Undersgelsen heraf, sagde
      jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag
      pdmme.
 21.  Men da Paulus gjorde Pstand p at holdes bevogtet til Kejserens
      Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil
      jeg kan sende ham til Kejseren."
 22.  Da sagde Agrippa til Festus: "Jeg kunde ogs selv nske at hre
      den Mand." Men han sagde: "I Morgen skal du f ham at hre."
 23.  Nste Dag alts, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og
      gik ind i Forhrssalen tillige med Krigsversterne og Byens
      ypperste Mnd, blev p Festus's Befaling Paulus frt frem.
 24.  Og Festus siger: "Kong Agrippa, og alle I Mnd, som ere med os
      til Stede! her se I ham, om hvem hele Jdernes Mngde har
      henvendt sig til mig, bde i Jerusalem og her, rbende p, at
      han ikke lnger br leve.
 25.  Men jeg inds, at han intet havde gjort, som fortjente Dden, og
      da han selv skd sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende
      ham derhen.
 26.  Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor
      lod jeg ham fre frem for eder og isr for dig, Kong Agrippa!
      for at jeg kan have noget at skrive, nr Undersgelsen er sket.
 27.  Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden ogs at
      angive Beskyldningerne imod ham."

Apostelenes gerninger 26

  1.  Men Agrippa sagde til Paulus: "Det tilstedes dig at tale om dig
      selv." Da udrakte Paulus Hnden og forsvarede sig sledes:
  2.  "Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig
      for dig angende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af
      Jderne, Kong Agrippa!
  3.  navnlig fordi du er kendt med alle Jdernes Skikke og
      Stridssprgsml; derfor beder jeg dig om, at du tlmodigt vil
      hre mig.
  4.  Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har vret frt
      iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jderne Besked om;
  5.  thi de kende mig i Forvejen lige fra frst af (om de ellers
      ville vidne), at jeg har levet som Fariser efter det strengeste
      Parti i vor Gudsdyrkelse.
  6.  Og nu str jeg her og dmmes for Hbet p den Forjttelse, som
      er given af Gud til vore Fdre,
  7.  og som vort Tolvstammefolk hber at n frem til, idet de tjene
      Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Hbs Skyld anklages jeg af
      Jder, o Konge!
  8.  Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser dde?
  9.  Jeg selv mente nu ogs at burde gre meget imod Jesu,
      Nazarerens Navn,
 10.  og det gjorde jeg ogs i Jerusalem; og jeg indesprrede mange af
      de hellige i Fngsler, da jeg havde fet Fuldmagt dertil af
      Yppersteprsterne, og nr de bleve slede ihjel, gav jeg min
      Stemme dertil.
 11.  Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til
      at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg
      dem endog til de udenlandske Byer.
 12.  Da jeg i dette jemed drog til Damaskus med Fuldmagt og
      Myndighed fra Yppersteprsterne,
 13.  s jeg undervejs midt p Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen,
      som overgik Solens Glans, omstrle mig og dem, som rejste med
      mig.
 14.  Men da vi alle faldt til Jorden, hrte jeg en Rst, som sagde
      til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forflger du
      mig? det bliver dig hrdt at stampe imod Brodden.
 15.  Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus,
      som du forflger.
 16.  Men rejs dig og st p dine Fdder; thi derfor har jeg vist mig
      for dig, for at udkre dig til Tjener og Vidne, bde om det, som
      du har set, og om mine kommende benbaringer for dig,
 17.  idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke
      jeg udsender dig
 18.  for at oplade deres jne, s de m omvende sig fra Mrke til Lys
      og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne f Syndernes
      Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen p
      mig.
 19.  Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske
      Syn;
 20.  men jeg forkyndte bde frst for dem i Damaskus og s i
      Jerusalem og over hele Judas Land og for Hedningerne, at de
      skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gre
      Gerninger, Omvendelsen vrdige.
 21.  For denne Sags Skyld grebe nogle Jder mig i Helligdommen og
      forsgte at sl mig ihjel.
 22.  Det er alts ved den Hjlp, jeg har fet fra Gud, at jeg har
      stet indtil denne Dag og vidnet bde for sm og store, idet jeg
      intet siger ud over det, som bde Profeterne og Moses have sagt
      skulde ske,
 23.  at Kristus skulde lide, at han som den frste af de ddes
      Opstandelse skulde forkynde Lys bde for Folket og for
      Hedningerne."
 24.  Men da han forsvarede sig sledes, sagde Festus med hj Rst:
      "Du raser, Paulus! den megen Lrdom gr dig rasende."
 25.  Men Paulus sagde: "Jeg raser ikke, mgtigste Festus! men jeg
      taler sande og betnksomme Ord.
 26.  Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt,
      efterdi jeg er vis p, at slet intet af dette er skjult for ham;
      thi dette er ikke sket i en Vr.
 27.  Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem."
 28.  Men Agrippa sagde til Paulus: "Der fattes lidet i, at du
      overtaler mig til at blive en Kristen."
 29.  Men Paulus sagde: "Jeg vilde nske til Gud, enten der fattes
      lidet eller meget, at ikke alene du, men ogs alle, som hre mig
      i Dag, mtte blive sdan, som jeg selv er, p disse Lnker nr."
 30.  Da stod Kongen op og Landshvdingen og Berenike og de, som sade
      hos dem.
 31.  Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: "Denne Mand
      gr intet, som fortjener Dd eller Lnker."
 32.  Men Agrippa sagde til Festus: "Denne Mand kunde vre lsladt,
      dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren."

Apostelenes gerninger 27

  1.  Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien,
      overgave de bde Paulus og nogle andre Fanger til en Hvedsmand
      ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
  2.  Vi gik da om Bord p et adramyttisk Skib, som skulde g til
      Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og
      Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
  3.  Og den nste Dag anlb vi Sidon. Og Julius, som behandlede
      Paulus venligt. tilstedte ham at g hen til sine Venner og nyde
      Pleje.
  4.  Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden
      var imod.
  5.  Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom
      til Myra i Lykien.
  6.  Og der fandt Hvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til
      Italien, og bragte os over i det.
  7.  Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nd og
      nppe nede henimod Knidus (thi Vinden fjede os ikke), holdt vi
      ned under Kreta ved Salmone.
  8.  Med Nd og nppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som
      kaldes "Gode Havne", nr ved Byen Lasa.
  9.  Men da en rum Tid var forlben, og Sejladsen allerede var
      farlig, ssom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus
      dem og sagde:
 10.  "I Mnd! jeg ser, at Sejladsen vil medfre Ulykke og megen
      Skade, ikke alene p Ladning og Skib, men ogs p vort Liv."
 11.  Men Hvedsmanden stolede mere p Styrmanden og Skipperen end p
      det, som Paulus sagde.
 12.  Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de
      fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde n hen
      og overvintre i Fniks, en Havn p Kreta, som vender imod
      Sydvest og Nordvest,
 13.  Da der nu blste en Snden: vind op, mente de at have net deres
      Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nrmere ind under
      Kreta.
 14.  Men ikke lnge derefter for der en heftig Storm ned over den,
      den skaldte "Eurakvilo".
 15.  Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden,
      opgave vi det og lode os drive.
 16.  Men da vi lb ind under en lille , som kaldes Klavde, formede
      vi med Nd og nppe at bjrge Bden.
 17.  Men efter at have trukket den op, anvendte de Ndmidler og
      omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive
      kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig sledes
      drive.
 18.  Og da vi mtte kmpe hrdt med Stormen, begyndte de nste Dag at
      kaste over Bord.
 19.  Og p den tredje Dag udkastede de med egne Hnder Skibets
      Redskaber.
 20.  Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og
      vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af
      alt Hb om Redning os betaget.
 21.  Og da man lnge ikke havde taget Fde til sig, s stod Paulus
      frem midt iblandt dem og sagde: "I Mnd! man burde have adlydt
      mig og ikke vret sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne
      Ulykke og Skade.
 22.  Og nu formaner jeg eder til at vre ved godt Mod; thi ingen Sjl
      af eder skal forg, men alene Skibet.
 23.  Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg
      tilhrer, hvem jeg ogs tjener, og sagde:
 24.  "Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og
      se,Gud har sknket dig alle dem, som sejle med dig."
 25.  Derfor, I Mnd! vrer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til
      Gud, at det skal ske sledes, som der er blevet talt til mig.
 26.  Men vi m strande p en ."
 27.  Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav,
      kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i
      Nrheden.
 28.  Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt lngere
      fremme atter loddede, fik de femten Favne.
 29.  Og da de frygtede, at vi skulde stde p Skr, kastede de fire
      Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det mtte blive Dag.
 30.  Men da Skibsfolkene gjorde Forsg p at flygte fra Skibet og
      firede Bden ned i Sen under Pskud af, at de vilde lgge Ankre
      ud fra Forstavnen,
 31.  da sagde Paulus til Hvedsmanden og til Stridsmndene: "Dersom
      disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes."
 32.  Da kappede Stridsmndene Bdens Tove og lode den falde ned.
 33.  Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage
      Nring til sig og sagde: "Det er i Dag den fjortende Dag, I have
      ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
 34.  Derfor formaner jeg eder til at tage Nring til eder, thi dette
      hrer med til eders Redning; ikke et Hr p Hovedet skal g tabt
      for nogen af eder."
 35.  Men da han havde sagt dette, tog han Brd og takkede Gud for
      alles jne og brd det og begyndte at spise.
 36.  Da bleve de alle frimodige og toge ogs Nring til sig.
 37.  Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og
      halvfjerdsindstyve Sjle.
 38.  Og da de vare blevne mttede med Fde, lettede de Skibet ved at
      kaste Levnedsmidlerne i Sen.
 39.  Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemrkede en
      Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at stte
      Skibet ind p.
 40.  Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Sen, og lste
      tillige Rortovene, og idet de satte Rsejlet til for Vinden,
      holdt de ind p Strandbredden.
 41.  Men de stdte p en Grund med dybt Vand p begge Sider, og der
      satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod
      urokkelig, men Bagstavnen sloges snder af Blgernes Magt.
 42.  Det var nu Stridsmndenes Rd, at man skulde ihjelsl Fangerne,
      for at ingen skulde svmme bort og undkomme.
 43.  Men Hvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i
      dette Forehavende og bd, at de, som kunde svmme, skulde frst
      kaste sig ud og slippe i Land,
 44.  og de andre bjrge sig, nogle p Brdder, andre p Stykker af
      Skibet. Og sledes skete det, at alle bleve reddede i Land.

Apostelenes gerninger 28

  1.  Og da vi nu vare reddede, s fik vi at vide, at en hed Malta.
  2.  Og Barbarerne viste os en usdvanlig Menneskekrlighed; thi de
      tndte et Bl og toge sig af os alle for den frembrydende Regns
      og Kuldens Skyld.
  3.  Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde p Blet, krb der
      en gle ud p Grund af Varmen og hngte sig fast ved hans Hnd.
  4.  Da nu Barbarerne s Dyret hnge ved hans Hnd, sagde de til
      hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengldelsen
      ikke har tilstedt at leve, sknt han er reddet fra Havet."
  5.  Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
  6.  Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde
      dd om. Men da de havde ventet lnge og s, at der ikke skete
      ham noget usdvanligt, kom de p andre Tanker og sagde, at han
      var en Gud.
  7.  Men i Omegnen af dette Sted havde ens fornemste Mand, ved Navn
      Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lnte os
      venligt Herberge i tre Dage.
  8.  Men det traf sig, at Publius's Fader l syg af Feber og
      Blodgang.  Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hnderne p
      ham og helbredte ham.
  9.  Da dette var sket, kom ogs de andre p en, som havde Sygdomme,
      til ham og bleve helbredte.
 10.  De viste os ogs megen re, og da vi sejlede bort, bragte de om
      Bord i Skibet, hvad vi trngte til.

 11.  Men efter tre Mneders Forlb sejlede vi da bort i et
      aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved en og frte
      Tvillingernes Mrke.
 12.  Og vi lb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
 13.  Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags
      Forlb fik vi Sndenvind og kom den nste Dag til Puteoli.
 14.  Der fandt vi Brdre og bleve opfordrede til at blive hos dem i
      syv Dage. Og s droge vi til Rom.
 15.  Og Brdrene derfra, som havde hrt om os, kom os i Mde til
      Appius's Forum og Tres-Tabern. Og da Paulus s dem, takkede han
      Gud og fattede Mod.
 16.  Men da vi kom til Rom, (overgav Hvedsmanden Fangerne til
      Hvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for
      sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.

 17.  Men efter tre Dages Forlb skete det, at han sammenkaldt de
      fornemste iblandt Jderne. Men da de vare forsamlede, sagde han
      til dem: "I Mnd, Brdre! uagtet jeg intet har gjort imod vort
      Folk eller de fdrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som
      Fange i Romernes Hnder,
 18.  og disse vilde efter at have forhrt mig lslade mig, efterdi
      der ikke var nogen Ddsskyld hos mig.
 19.  Men da Jderne gjorde Indsigelse, ndtes jeg til at skyde mig
      ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage
      mit Folk for.
 20.  Af denne rsag har jeg alts ladet eder kalde hid for at se og
      tale med eder; thi for Israels Hbs Skyld er jeg sluttet i denne
      Lnke."
 21.  Men de sagde til ham: "Hverken have vi fet Brev fra Juda om
      dig, ikke heller er nogen af Brdrene kommen og har meddelt
      eller sagt noget ondt om dig.
 22.  Men vi nske at hre af dig, hvad du tnker; thi om dette Parti
      er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse."
 23.  Efter s at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i
      Herberget i strre Tal, og for dem forklarede han og vidnede om
      Guds Rige og sgte at overbevise dem om Jesus, bde ud af Mose
      Lov og af Profeterne, fra rle om Morgenen indtil Aften.
 24.  Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre
      troede ikke.
 25.  Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt
      dette ene Ord: "Rettelig har den Hellignd talt ved Profeten
      Esajas til eders Fdre og sagt:
 26.  "G hen til dette Folk og sig: I skulle hre med eders ren og
      ikke forst og se med eders jne og ikke se;
 27.  thi dette Folks Hjerte er blevet slvet, og med rene hre de
      tungt, og deres jne have de tillukket, for at de ikke skulle se
      med jnene og hre med rene og forst med Hjertet og omvende
      sig, s jeg kunde helbrede dem."
 28.  Derfor vre det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt
      til Hedningerne; de skulle ogs hre."
 29.  Og da han havde sagt dette, gik Jderne bort, og der var stor
      Trtte imellem dem indbyrdes.
 30.  Men han blev hele to r i sit lejede Herberge og modtog alle,
      som kom til ham,
 31.  idet han prdikede Guds Rige og lrte om den Herre Jesus med al
      Frimodighed, uhindret.


Romerne

Romerne 1

  1.  Paulus, Jesu Kristi Tjener, Apostel iflge Kald, udtagen til at
      forkynde Guds Evangelium,
  2.  hvilket han forud forjttede ved sine Profeter i hellige
      Skrifter,
  3.  om hans Sn, fdt af Davids Sd efter Kdet,
  4.  kraftelig bevist som Guds Sn efter Helligheds nd ved
      Opstandelse fra de dde, Jesus Kristus, vor Herre,
  5.  ved hvem vi have fet Nde og Apostelgerning til at virke
      Tros-Lydighed iblandt alle Hedningerne for hans Navns Skyld,
  6.  iblandt hvilke ogs I ere Jesu Kristi kaldede:
  7.  Til alle Guds elskede, som ere i Rom, kaldede hellige. Nde vre
      med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

  8.  Frst takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, fordi
      eders Tro omtales i den hele Verden.
  9.  Thi Gud er mit Vidne, hvem jeg i min nd tjener i hans Sns
      Evangelium, hvor uafladeligt jeg kommer eder i Hu,
 10.  idet jeg bestandig i mine Bnner beder om, at jeg dog endelig
      engang mtte f Lykke til Ved Guds Villie at komme til eder.
 11.  Thi jeg lnges efter at se eder, for at jeg kunde meddele eder
      nogen ndelig Ndegave, for at I mtte styrkes,
 12.  det vil sige, for sammen at opmuntres hos eder ved hinandens
      Tro, bde eders og min.
 13.  Og jeg vil ikke, Brdre! at I skulle vre uvidende om, at jeg
      ofte har sat mig for at komme til eder (men hidindtil er jeg
      bleven forhindret), for at jeg mtte f nogen Frugt ogs iblandt
      eder, ligesom iblandt de vrige Hedninger.
 14.  Bde til Grkere og Barbarer, bde til vise og uforstandige str
      jeg i Gld.
 15.  sledes er jeg, hvad mig angr, redebon til at forkynde
      Evangeliet ogs for eder, som ere i Rom.
 16.  Thi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; thi det er en Guds
      Kraft til Frelse for hver den, som tror, bde for Jde frst og
      for Grker.
 17.  Thi deri benbares Guds Retfrdighed af Tro for Tro, som der er
      skrevet: "Men den retfrdige skal leve af Tro."

 18.  Thi Guds Vrede benbares fra Himmelen over al Ugudelighed og
      Uretfrdighed hos Mennesker, som holde Sandheden nede ved
      Uretfrdighed;
 19.  thi det, som man kan vide om Gud, er benbart iblandt dem; Gud
      har jo benbaret dem det.
 20.  Thi hans usynlige Vsen, bde hans evige Kraft og
      Guddommelighed, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forsts
      af hans Gerninger, s at de have ingen Undskyldning.
 21.  Thi sknt de kendte Gud, s rede eller takkede de ham dog ikke
      som Gud, men bleve tbelige i deres Tanker, og deres
      uforstandige Hjerte blev formrket.
 22.  Idet de pstode at vre vise, bleve de Drer
 23.  og omskiftede den uforkrnkelige Guds Herlighed med et Billede i
      Lighed med et forkrnkeligt Menneske og Fugle og firfddede og
      krybende dyr.

 24.  Derfor gav Gud dem hen i deres Hjerters Begringer til Urenhed,
      til at vanre deres Legemer indbyrdes,
 25.  de, som ombyttede Guds Sandhed med Lgnen og dyrkede og tjente
      Skabningen fremfor Skaberen, som er hjlovet i Evighed! Amen.
 26.  Derfor gav Gud dem hen i vanrende Lidenskaber; thi bde deres
      Kvinder ombyttede den naturlige Omgang med den unaturlige,
 27.  og liges forlode ogs Mndene den naturlige Omgang med Kvinden
      og optndtes ideres Brynde efter hverandre, s at Mnd vede
      Uterlighed med Mnd og fik deres Vildfarelses Ln, som det burde
      sig, p sig selv.
 28.  Og ligesom de forkastede af have Gud i Erkendelse, sledes gav
      Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at gre det usmmelige,
 29.  opfyldte med al Uretfrdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde
      af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed;
 30.  retudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsmnd, hovmodige;
      Pralere, opfindsomme p ondt, ulydige mod Forldre,
 31.  uforstandige, trolse, ukrlige, ubarmhjertige;
 32.  - hvilke jo, sknt de erkende Guds retfrdige Dom, at de, der
      ve sdanne Ting, fortjene Dden, dog ikke alene gre det, men
      ogs give dem, som ve det, deres Bifald.

Romerne 2

  1.  Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som
      dmmer; thi idet du dmmer den anden, fordmmer du dig selv; thi
      du, som dmmer, ver det samme.
  2.  Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som
      ve sdanne Ting.
  3.  Men du, o Menneske! som dmmer dem, der ve sdanne Ting, og
      selv gr dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?
  4.  Eller foragter du hans Godheds og Tlmodigheds og Langmodigheds
      Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
  5.  Men efter din Hrdhed og dit ubodfrdige Hjerte samler du dig
      selv Vrede p Vredens og Guds retfrdige Doms benbarelses Dag,
  6.  han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:
  7.  dem, som med Udholdenhed i god Gerning sge re og Hder og
      Uforkrnkelighed, et evigt Liv;
  8.  men over dem, som sge deres eget og ikke lyde Sandheden, men
      adlyde Uretfrdigheden, skal der komme Vrede og Harme.
  9.  Trngsel og Angst over hvert Menneskes Sjl, som ver det onde,
      bde en Jdes frst og en Grkers;
 10.  men re og Hder og Fred over hver den, som gr det gode, bde
      en Jde frst og en Grker!

 11.  Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.
 12.  Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogs fortabes
      uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle
      dmmes ved Loven;
 13.  thi ikke Lovens Hrere ere retfrdige for Gud, men Lovens Grere
      skulle retfrdiggres
 14.  thi nr Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gre, hvad
      Loven krver, da ere disse; uden at have Loven sig selv en Lov;
 15.  de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres
      Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller
      ogs forsvare hverandre
 16.  p den Dag, da Gud vil dmme Menneskenes skjulte Frd iflge mit
      Evangelium ved Jesus Kristus.
 17.  Men nr du kalder dig Jde og forlader dig trygt p Loven og
      roser dig af Gud
 18.  og kender hans Villie og vrdstter de forskellige Ting, idet du
      undervises af Loven,
 19.  og trster dig til at vre blindes Vejleder, et Lys for dem, som
      ere i Mrke,
 20.  uforstandiges Opdrager, umyndiges Lrer, idet du i Loven har
      Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden,
 21.  du alts som lrer andre, du lrer ikke dig selv! Du, som
      prdiker, at man ikke m stjle, du stjler!.
 22.  Du, som siger, at man ikke m bedrive Hor, du bedriver Hor! Du,
      som fler Afsky for Afguderne, du ver Tempelran!
 23.  Du, som roser dig af Loven, du vanrer Gud ved Overtrdelse af
      Loven!
 24.  Thi "for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne",
      som der er skrevet.

 25.  Thi vel gavner Omskrelse, om du holder Loven; men er du Lovens
      Overtrder, da er din Omskrelse bleven til Forhud.
 26.  Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans
      Forhud blive regnet som Omskrelse?
 27.  Og nr den af Natur uomskrne opfylder Loven, skal han dmme
      dig, som med Bogstav og Omskrelse er Lovens Overtrder.
 28.  Thi ikke den er Jde, som er det i det udvortes, ej heller er det
      Omskrelse, som sker i det udvortes, i Kd;
 29.  men den, som indvortes er Jde, og Hjertets Omskrelse i nd,
      ikke i Bogstav - hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud,

Romerne 3

  1.  Hvad er da Jdens Fortrin? eller hvad gavner Omskrelsen?
  2.  Meget alle Mder; frst nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dem
      betroede.
  3.  Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab gre Guds
      Trofasthed til intet?
  4.  Det vre langt fra! Gud m vre sanddru, om end hvert Menneske
      er en Lgner, som der er skrevet: "For at du m kendes retfrdig
      i dine Ord og vinde, nr du gr i Rette."
  5.  Men dersom vor Uretfrdighed beviser Guds Retfrdighed, hvad
      skulle vi da sige? er Gud da uretfrdig, han, som lader sin
      Vrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis).
  6.  Det vre langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne dmme
      Verden?
  7.  Men dersom Guds Sanddruhed ved min Lgn er bleven ham end mere
      til Forherligelse, hvorfor dmmes da jeg endnu som en Synder?
  8.  Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvasker os for, og som
      nogle sige, at vi lre, gre det onde, for at det gode kan komme
      deraf? Sdannes Dom er velforskyldt.

  9.  Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor
      anklaget bde Jder og Grkere for alle at vre under Synd,
 10.  som der er skrevet: "Der er ingen retfrdig, end ikke een;
 11.  der er ingen forstandig, der er ingen, som sger efter Gud;
 12.  alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen,
      som ver Godhed, der er end ikke een."
 13.  "En bnet Grav er deres Strube; med deres Tunger vede de Svig;"
      "der er Slangegift under deres Lber;"
 14.  "deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;"
 15.  "rappe ere deres Fdder til at udse Blod;
 16.  der er delggelse og Elendighed p deres Veje,
 17.  og Freds Vej have de ikke kendt."
 18.  "Der er ikke Gudsfrygt for deres jne."
 19.  Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som
      ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden
      blive strafskyldig for Gud,
 20.  efterdi intet Kd vil blive retfrdiggjort for ham af Lovens
      Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.

 21.  Men nu er uden Lov Guds Retfrdighed benbaret, om hvilken der
      vidnes af Loven og Profeterne.
 22.  nemlig Guds Retfrdighed ved Tro p Jesus Kristus, for alle og
      over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel.
 23.  Alle have jo syndet, og dem fattes ren fra Gud,
 24.  og de blive retfrdiggjorte uforskyldt af hans Nde ved den
      Forlsning, som er i Kristus Jesus,
 25.  hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen p hans Blod for
      at vise sin Retfrdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde
      bret over med de forhen begede Synder,
 26.  for at vise sin Retfrdighed i den nrvrende Tid, for at han
      kunde vre retfrdig og retfrdiggre den, som er af Tro p
      Jesus.

 27.  Hvor er s vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov?
      Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov.
 28.  Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfrdiggjort ved Tro,
      uden Lovens Gerninger.
 29.  Eller er Gud alene Jders Gud? mon ikke ogs Hedningers? Jo,
      ogs Hedningers;
 30.  s sandt som Gud er een og vil retfrdiggre omskrne af Tro og
      uomskrne ved Troen.
 31.  Gre vi da Loven til intet ved Troen? Det vre langt fra! Nej,
      vi hvde Loven.

Romerne 4

  1.  Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet
      efter Kdet?
  2.  Thi dersom Abraham blev retfrdiggjort af Gerninger, har han
      Ros, men ikke for Gud.
  3.  Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev
      regnet ham til Retfrdighed."
  4.  Men den, som gr Gerninger, tilregnes Lnnen ikke som Nde, men
      som Skyldighed;
  5.  den derimod, som ikke gr Gerninger, men tror p ham, som
      retfrdiggr den ugudelige, regnes hans Tro til Retfrdighed;
  6.  ligesom ogs David priser det Menneske saligt, hvem Gud
      tilregner Retfrdighed uden Gerninger:
  7.  "Salige de, hvis Overtrdelser ere forladte, og hvis Synder ere
      skjulte;
  8.  salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."

  9.  Glder da denne Saligprisning de omskrne eller tillige de
      uomskrne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til
      Retfrdighed.
 10.  Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskren, eller
      da han havde Forhud? Ikke da han var omskren, men da han havde
      Forhud.
 11.  Og han fik Omskrelsens Tegn som et Segl p den Troens
      Retfrdighed, som han havde som uomskren, for at han skulde
      vre Fader til alle dem, som tro uden at vre omskrne, for at
      Retfrdighed kan blive dem tilregnet,
 12.  og Fader til omskrne,til dem, som ikke alene have Omskrelse,
      men ogs vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde
      som uomskren.

 13.  Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sd den Forjttelse, at
      han skulde vre Arving til Verden, men ved Tros-Retfrdighed.
 14.  Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen
      bleven tom, og Forjttelsen gjort til intet.
 15.  Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller
      ikke Overtrdelse.
 16.  Derfor er det af Tro, for at det skal vre som Nde, for at
      Forjttelsen m st fast for den hele Sd, ikke alene for den af
      Loven, men ogs for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til
      os alle
 17.  (som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags
      Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegr de
      dde og kalder det, der ikke er, som om det var.
 18.  Og han troede imod Hb med Hb p, at, han skulde blive mange
      Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Sledes skal din Sd
      vre;"
 19.  og uden at blive svag i Troen s han p sit eget allerede
      udlevede Legeme (han var nr hundrede r) og p, at Saras
      Moderliv var udlevet;
 20.  men om Guds Forjttelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev
      han styrket i Troen, idet han gav Gud re
 21.  og var overbevist om, at hvad han har forjttet, er han mgtig
      til ogs at gre.
 22.  Derfor blev det ogs regnet ham til Retfrdighed.
 23.  Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham
      tilregnet,
 24.  men ogs for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro p
      ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de dde,
 25.  ham, som blev hengiven for vore Overtrdelsers Skyld og oprejst
      for vor Retfrdiggrelses Skyld.

Romerne 5

  1.  Alts retfrdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre
      Jesus Krist,
  2.  ved hvem vi ogs have fet Adgang ved Troen til denne Nde,
      hvori vi st, og vi rose os af Hb om Guds Herlighed;
  3.  ja, ikke det alene, men vi rose os ogs af Trngslerne, idet vi
      vide, at Trngselen virker Udholdenhed,
  4.  men Udholdenheden Prvethed, men Prvetheden Hb,
  5.  men Hbet beskmmer ikke; thi Guds Krlighed er udst i vore
      Hjerter ved den Hellignd, som blev given os.
  6.  Thi medens vi endnu vare krafteslse, dde Kristus til den
      bestemte Tid for ugudelige.
  7.  Nppe vil nemlig nogen d for en retfrdig - for den gode var
      der jo mske nogen, som tog sig p at d -,
  8.  men Gud beviser sin Krlighed over for os, ved at Kristus dde
      for os, medens vi endnu vare Syndere.
  9.  S meget mere skulle vi alts, da vi nu ere blevne
      retfrdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.
 10.  Thi nr vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans
      Sns Dd, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne
      forligte, frelses ved hans Liv,
 11.  ja, ikke det alene, men ogs sledes, at vi rose os af Gud ved
      vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have fet Forligelsen.

 12.  Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og
      Dden ved Synden, og Dden sledes trngte igennem til alle
      Mennesker, efterdi de syndede alle
 13.  thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke.
      hvor der ikke er Lov;
 14.  dog herskede Dden fra Adam til Moses ogs over dem, som ikke
      syndede i Lighed med Adams Overtrdelse, han, som er et
      Forbillede p den, der skulde komme.
 15.  Men det er ikke sledes med Ndegaven som med Faldet; thi dde
      de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Nde og Gaven
      i det ene Menneskes Jesu Kristi Nde udbredt sig overfldig, til
      de mange.
 16.  Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen
      blev ud fra en enkelt til Fordmmelse, men Ndegaven blev ud fra
      mange Fald til Retfrdiggrelse.
 17.  Thi nr p Grund af dennes Fald Dden herskede ved den ene, da
      skulle meget mere de, som modtage den overvttes Nde og
      Retfrdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.
 18.  Alts, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til
      Fordmmelse, sledes ogs ved eens Retfrdighed for alle
      Mennesker til Retfrdiggrelse til Liv.
 19.  Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til
      Syndere, s skulle ogs ved den enes Lydighed de mange blive til
      retfrdige.

 20.  Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive strre; men hvor
      Synden blev strre, der blev Nden end mere overvttes,
 21.  for at, ligesom Synden herskede ved Dden, sledes ogs Nden
      skulde herske ved Retfrdighed til et evigt Liv ved Jesus
      Kristus, vor Herre.

Romerne 6

  1.  Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at
      Nden kunde blive desto strre?
  2.  Det vre langt fra! Vi, som jo ere dde fra Synden, hvorledes
      skulle vi endnu leve i den?
  3.  Eller vide I ikke, at vi, s mange som bleve dbte til Kristus
      Jesus, bleve dbte til hans Dd?
  4.  Vi bleve alts begravne med ham ved Dben til Dden, for at,
      ligesom Kristus blev oprejst fra de dde ved Faderens Herlighed,
      sledes ogs vi skulle vandre i et nyt Levned.
  5.  Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Dds Afbillede,
      skulle vi dog ogs vre det ved hans Opstandelses,
  6.  idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfstet
      med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi
      ikke mere skulde tjene Synden.
  7.  Thi den, som er dd, er retfrdiggjort fra Synden.
  8.  Men dersom vi ere dde med Kristus, da tro vi, at vi ogs skulle
      leve med ham,
  9.  efterdi vi vide, at Kristus, efter at vre oprejst fra de dde,
      ikke mere dr; Dden hersker ikke mere over ham.
 10.  Thi det, han dde, dde han een Gang fra Synden; men det, han
      lever, lever han for Gud.
 11.  Sledes skulle ogs I anse eder selv for dde fra Synden, men
      levende for Gud i Kristus Jesus.
 12.  S lad da ikke Synden herske i eders ddelige Legeme, s I lyde
      dets Begringer;
 13.  fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfrdigheds
      Vben; men fremstiller eder selv for Gud som sdanne, der fra
      dde ere blevne levende,og eders Lemmer som Retfrdigheds Vben
      for Gud.
 14.  Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men
      under Nde.

 15.  Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under
      Nde? Det vre langt fra!
 16.  Vide I ikke, at nr I fremstille eder for en som Tjenere til
      Lydighed, s ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til
      Dd, eller Lydighedens til Retfrdighed?
 17.  Men Gud ske Tak, fordi I have vret Syndens Tjenere, men bleve
      af Hjertet lydige imod den Lreform, til hvilken I bleve
      overgivne.
 18.  Og frigjorde fra Synden bleve I Retfrdighedens Tjenere.
 19.  Jeg taler p menneskelig Vis p Grund af eders Kds
      Skrbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som
      Tjenere for Urenheden og Lovlsheden til Lovlshed, sledes
      fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfrdigheden, til
      Helliggrelse!
 20.  Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for
      Retfrdigheden.
 21.  Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme
      eder; Enden derp er jo Dd.
 22.  Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds
      Tjenere, have I eders Frugt til Helliggrelse og som Enden derp
      et evigt Liv;
 23.  thi Syndens Sold er Dd, men Guds Ndegave er et evigt Liv i
      Kristus Jesus, vor Herre.

Romerne 7

  1.  Eller vide I ikke, Brdre! (thi jeg taler til sdanne, som
      kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, s lang Tid han
      lever?
  2.  Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han
      lever; men nr Manden dr, er hun lst fra Mandens Lov.
  3.  Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden
      Mands, medens Manden lever: men nr Manden dr, er hun fri fra
      den Lov, s at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden
      Mands.
  4.  Alts ere ogs I, mine Brdre! gjorte dde for Loven ved Kristi
      Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst
      fra de dde, for at vi skulle bre Frugt for Gud.
  5.  Thi da vi vare i Kdet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes
      ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bre Frugt for Dden,
  6.  Men nu ere vi lste fra Loven, idet vi ere bortdde fra det,
      hvori vi holdtes nede, s at vi tjene i ndens nye Vsen og ikke
      i Bogstavens gamle Vsen.

  7.  Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det vre langt fra! Men
      jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke
      Begringen, hvis ikke Loven sagde: "Du m ikke begre."
  8.  Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begring i
      mig; thi uden Lov er Synden dd.
  9.  Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden
      op;
 10.  men jeg dde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive
      mig til Dd;
 11.  thi idet Synden fik Anledning, forfrte den mig ved Budet og
      drbte mig ved det.
 12.  Alts er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfrdigt og
      godt.
 13.  Blev da det gode mig til Dd? Det vre langt fra! Men Synden
      blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det
      gode virkede Dd for mig, for at Synden ved Budet skulde blive
      overvttes syndig.
 14.  Thi vi vide, at Loven er ndelig; men jeg er kdelig, solgt
      under Synden.
 15.  Thi jeg forstr ikke, hvad jeg udfrer; thi ikke det, som jeg
      vil, ver jeg, men hvad jeg hader, det gr jeg.
 16.  Men nr jeg gr det, jeg ikke vil, s samstemmer jeg med Loven
      i, at den er god.
 17.  Men nu er det ikke mere mig, som udfrer det, men Synden, som
      bor i mig.
 18.  Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kd, bor der ikke
      godt; thi Villien har jeg vel, men at udfre det gode formr jeg
      ikke;
 19.  thi det gode, som jeg vil, det gr jeg ikke; men det onde, som
      jeg ikke vil, det ver jeg.
 20.  Dersom jeg da gr det, som jeg ikke vil, s er det ikke mere
      mig, der udfrer det, men Synden, som bor i mig.
 21.  S finder jeg da den Lov for mig, som vil gre det gode, at det
      onde ligger mig for Hnden
 22.  Thi jeg glder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
 23.  men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit
      Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine
      Lemmer.
 24.  Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Ddens
      Legeme?
 25.  Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Alts: jeg selv tjener
      med Sindet Guds Lov, men med Kdet Syndens Lov.

Romerne 8

  1.  S er der da nu ingen Fordmmelse for dem, som ere i Kristus
      Jesus.
  2.  Thi Livets nds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og
      Ddens Lov.
  3.  Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmgtig ved
      Kdet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Sn i syndigt
      Kds Lighed og for Syndens Skyld og sledes domfldte Synden i
      Kdet,
  4.  for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter
      Kdet, men efter nden.
  5.  Thi de, som lade sig lede af Kdet, hige efter det kdelige; men
      de, som lade sig lede af nden, hige efter det ndelige.
  6.  Thi Kdets Higen er Dd, men ndens Higen er Liv og Fred,
  7.  efterdi Kdets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds
      Lov lydigt, det kan jo ikke heller vre det.
  8.  Og de, som ere i Kdet, kunne ikke tkkes Gud.
  9.  I derimod ere ikke i Kdet, men i nden, om ellers Guds nd bor
      i eder. Men om nogen ikke har Kristi nd, s hrer han ham ikke
      til.
 10.  Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet ddt p Grund at
      Synd, men nden er Liv p Grund af Retfrdighed.
 11.  Men om hans nd, der oprejste Jesus fra de dde, bor i eder, da
      skal han, som oprejste Kristus fra de dde, levendegre ogs
      eders ddelige Legemer ved sin nd, som bor i eder.

 12.  Alts, Brdre! ere vi ikke Kdets Skyldnere, s at vi skulde
      leve efter Kdet;
 13.  thi dersom I leve efter Kdet, skulle I d, men dersom l ved
      nden dde Legemets Gerninger, skulle I leve.
 14.  Thi s mange som drives af Guds nd, disse ere Guds Brn.
 15.  I modtoge jo ikke en Trldoms nd atter til Frygt, men I modtoge
      en Snneudkrelses nd, i hvilken vi rbe: Abba, Fader!
 16.  nden selv vidner med vor nd, at vi ere Guds Brn.
 17.  Men nr vi ere Brn, ere vi ogs Arvinger, Guds Arvinger og
      Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogs at
      herliggres med ham.

 18.  Thi jeg holder for, at den nrvrende Tids Lidelser ikke ere at
      regne imod den Herlighed, som skal benbares p os.
 19.  Thi Skabningens Forlngsel venter p Guds Brns benbarelse.
 20.  Thi Skabningen blev underlagt Forfngeligheden, ikke med sin
      Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,
 21.  med Hb om, at ogs Skabningen selv skal blive frigjort fra
      Forkrnkelighedens Trldom til Guds Brns Herligheds Frihed.
 22.  Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen
      i Veer indtil nu.
 23.  Dog ikke det alene, men ogs vi selv, som have ndens
      Frstegrde, ogs vi sukke ved os selv, idet vi forvente en
      Snneudkrelse, vort Legemes Forlsning.
 24.  Thi i Hbet bleve vi frelste. Men et Hb, som ses, er ikke et
      Hb; thi hvad en ser, hvor kan han tillige hbe det?
 25.  Men dersom vi hbe det, som vi ikke se, da forvente vi det med
      Udholdenhed.
 26.  Og ligeledes kommer ogs nden vor Skrbelighed til Hjlp; thi
      vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig br, men nden
      selv gr i Forbn for os med uudsigelige Sukke.
 27.  Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad ndens Higen er, at
      den efter Guds Villie gr i Forbn for hellige.

 28.  Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske
      Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
 29.  Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogs til at blive
      ligedannede med hans Sns Billede, for at han kunde vre
      frstefdt iblandt mange Brdre.
 30.  Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogs; og dem, han
      kaldte, dem retfrdiggjorde han ogs; men dem, han
      retfrdiggjorde, dem herliggjorde han ogs.

 31.  Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da
      vre imod os?
 32.  Han, som jo ikke sparede sin egen Sn, men gav ham hen for os
      alle, hvorledes skulde han ikke ogs med ham sknke os alle
      Ting?
 33.  Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfrdiggr.
 34.  Hvem er den, som fordmmer? Kristus er den, som er dd, ja,
      meget mere, som er oprejst, som er ved Guds hjre Hnd, som ogs
      gr i Forbn for os.
 35.  Hvem skal kunne skille os fra Kristi Krlighed? Trngsel eller
      Angst eller Forflgelse eller Hunger eller Ngenhed eller Fare
      eller Svrd?
 36.  som der er skrevet: "For din Skyld drbes vi den hele Dag, vi
      bleve regnede som Slagtefr."
 37.  Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
 38.  Thi jeg er vis p, at hverken Dd eller Liv eller Engle eller
      Magter eller noget nrvrende eller noget tilkommende eller
      Krfter
 39.  eller det hje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal
      kunne skille os fra Guds Krlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Romerne 9

  1.  Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed
      vidner med mig i den Hellignd,
  2.  at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
  3.  Thi jeg kunde nske selv at vre bandlyst fra Kristus til Bedste
      for mine Brdre, mine Frnder efter Kdet,
  4.  de, som jo ere Israeliter, hvem Snneudkrelsen og Herligheden
      og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjttelserne
      tilhre,
  5.  hvem Fdrene tilhre, og af hvem Kristus er efter Kdet, han,
      som er Gud over alle Ting, hjlovet i Evighed! Amen.

  6.  Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme
      fra Israel, ere Israel;
  7.  ej, heller ere alle Brn, fordi de ere Abrahams Sd, men: "I
      Isak skal en Sd f Navn efter dig."
  8.  Det vil sige: Ikke Kdets Brn ere Guds Brn, men Forjttelsens
      Brn regnes for Sd.
  9.  Thi et Forjttelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme,
      s skal Sara have en Sn."
 10.  Men sledes skete det ikke alene dengang, men ogs med Rebekka,
      da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
 11.  Thi da de endnu ikke vare fdte og ikke havde gjort noget godt
      eller ondt, blev der, for at Guds Udvlgelses Beslutning skulde
      st fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der
      kalder,
 12.  sagt til hende: ""Den ldste skal tjene den yngste,""
 13.  som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."

 14.  Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfrdighed hos Gud? Det
      vre langt fra!
 15.  Thi han siger til Moses: "Jeg vil vre barmhjertig imod den,
      hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg
      forbarmer mig over."
 16.  Alts str det ikke til den, som vil, ej heller til den, som
      lber, men til Gud, som er barmhjertig.
 17.  Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremst,
      for at jeg kunde vise min Magt p dig, og for at mit Navn skulde
      forkyndes p hele Jorden."
 18.  S forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhrder
      den, som han vil.

 19.  Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem
      str hans Villie imod?
 20.  Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som gr i Rette med Gud?
      mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det:
      Hvorfor gjorde du mig sledes?
 21.  Eller har Pottemageren ikke Rdighed over Leret til af den samme
      Masse at gre et Kar til re, et andet til Vanre?
 22.  Men hvad om nu Gud, sknt han vilde vise sin Vrede og kundgre
      sin Magt, dog med stor Langmodighed tlte Vredes-Kar, som vare
      beredte til Fortabelse,
 23.  ogs for at kundgre sin Herligheds Rigdom over
      Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
 24.  Og hertil kaldte han ogs os, ikke alene af Jder, men ogs af
      Hedninger,
 25.  som han ogs siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil
      jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den
      elskede;
 26.  og det skal ske, at p det Sted, hvor der blev sagt til dem: I
      ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Brn."
 27.  Men Esajas udrber over Israel: "Om end Israels Brns Tal var
      som Havets Sand, s skal kun Levningen frelses.
 28.  Thi idet Herren opgr Regnskab og afslutter det i Hast, vil han
      fuldbyrde det p Jorden."
 29.  Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke
      havde levnet os en Sd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte
      lige med Gomorra."

 30.  Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter
      Retfrdighed, fik Retfrdighed; nemlig Retfrdigheden af Tro;
 31.  men Israel, som jagede efter en Retfrdigheds Lov, nede ikke
      til en sdan Lov.
 32.  Hvorfor? fordi de ikke sgte den af Tro, men som af Geringer. De
      stdte an p Anstdsstenen,
 33.  som der er skrevet: "Se, jeg stter i Zion en Anstdssten og en
      Forargelses Klippe; og den, som tror p ham, skal ikke blive til
      Skamme."

Romerne 10

  1.  Brdre!mit Hjertes nske og Bn til Gud for dem er om deres
      Frelse.
  2.  Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkrhed for Gud,
      men ikke med Forstand;
  3.  thi da de ikke kendte Guds. Retfrdighed og tragtede efter at
      opstille deres egen Retfrdighed, s bjede de sig ikke under
      Guds Retfrdighed.

  4.  Thi Kristus er Lovens Ende til Retfrdighed for hver den, som
      tror.
  5.  Moses skriver jo, at det Menneske, som gr den Retfrdighed, der
      er af Loven, skal leve ved den.
  6.  Men Retfrdigheden af Tro siger sledes: Sig ikke i dit Hjerte:
      Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
  7.  eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente
      Kristus op fra de dde.
  8.  Men hvad,siger den? Ordet er dig nr, i din Mund og i dit
      Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prdike.
  9.  Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i
      dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de dde, da skal du blive
      frelst.
 10.  Thi med Hjertet tror man til Retfrdighed, og med Munden
      bekender man til Frelse.
 11.  Skriften siger jo: "Hver den, som tror p ham, skal ikke blive
      til Skamme."
 12.  Thi der er ikke Forskel p Jde og Grker; thi den samme er
      alles Herre, rig nok for alle dem, som pkalde ham.
 13.  Thi hver den, som pkalder Herrens Navn, skal blive frelst.

 14.  Hvorledes skulde de nu pkalde den, p hvem de ikke have troet?
      og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hrt? og
      hvorledes skulde de hre, uden der er nogen, som prdiker?
 15.  og hvorledes skulde de prdike, dersom de ikke bleve udsendte?
      Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fdder, som
      forkynde godt Budskab."
 16.  Dog ikke alle lde Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! hvem
      troede det, (han hrte af os?")
 17.  Alts kommer Troen af det. som hres, men det, som hres, kommer
      igennem Kristi Ord.
 18.  Men jeg siger: Have de ikke hrt? Jo vist, "over hele Jorden er
      deres Rst udget og til Jorderiges Grnser deres Ord."
 19.  Men jeg siger: Har Israel ikke forstet det? Frst siger Moses:
      "Jeg vil gre eder nidkre p et Folk, som ikke er et Folk, imod
      et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder."
 20.  Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, som
      ikke sgte mig; jeg blev benbar for dem. som ikke spurgte efter
      mig."
 21.  Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine Hnder
      imod et ulydigt og genstridigt Folk."

Romerne 11

  1.  Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det vre langt fra!
      Thi ogs jeg er en Israelit, af "Abrahams Sd, Benjamins Stamme.
  2.  Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide
      I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han
      trder frem for Gud imod Israel, sigende:
  3.  "Herre! dine Profeter have de ihjelslet, dine Altre have de
      nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstrbe
      mit Liv."
  4.  Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet
      mig selv syv Tusinde Mnd, som ikke have bjet Kn for Bl."
  5.  Sledes er der ogs i den nrvrende Tid blevet en Levning som
      et Ndes-Udvalg.
  6.  Men er det af Nde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers
      bliver Nden ikke mere Nde.
  7.  Hvad alts? Det, Israel sger efter, har det ikke opnet, men
      Udvalget har opnet det; de vrige derimod bleve forhrdede,
  8.  som der er skrevet: "Gud gav dem en Slvheds nd, jne til ikke
      at se med, ren til ikke at hre med indtil den Dag i Dag."
  9.  Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Flde og til
      Anstd og til Gengldelse for dem;
 10.  deres jne vorde formrkede, s de ikke se, og bj altid deres
      Ryg!"

 11.  Jeg siger da: Mon de have stdt an, for at de skulde falde? Det
      vre langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til
      Hedningerne, for at dette kunde vkke dem til Nidkrhed.
 12.  Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er
      Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde vre det!
 13.  Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For s vidt jeg nu er
      Hedningeapostel, rer jeg min Tjeneste,
 14.  om jeg dog kunde vkke min Slgt til Nidkrhed og frelse nogle
      af dem.
 15.  Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver
      da deres Antagelse andet end Liv ud af dde?

 16.  Men dersom Frstegrden er hellig, da er Dejgen det ogs; og
      dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogs.
 17.  Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild
      Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i
      Olietrets Rod og Fedme,
 18.  da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da brer
      jo ikke du Roden, men Roden dig.
 19.  Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive
      indpodet.
 20.  Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du str ved din
      Tro; vr ikke overmodig, men frygt!
 21.  Thi nr Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke
      spare dig.
 22.  S se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der
      Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans
      Godhed; ellers skal ogs du afhugges.
 23.  Men ogs hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen;
      thi Gud er mgtig til atter at indpode dem.
 24.  Thi nr du blev afhugget af det Olietr, som er vildt af
      Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et delt Olietr, hvor
      meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietr, som de
      af Natur tilhre!

 25.  Thi jeg vil ikke, Brdre! at I skulle vre uvidende om denne
      Hemmelighed, for at I ikke skulle vre kloge i eders egne
      Tanker, at Forhrdelse delvis er kommen over Israel, indtil
      Hedningernes Fylde er get ind;
 26.  og s skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion
      skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
 27.  og dette er min Pagt med dem, nr jeg borttager deres Synder."
 28.  Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter
      Udvlgelsen ere de elskede for Fdrenes Skyld;
 29.  thi Ndegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
 30.  Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik
      Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
 31.  sledes bleve ogs disse nu ulydige, for at ogs de mtte f
      Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til
      Del.
 32.  Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde
      forbarme sig over alle.
 33.  O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige
      ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
 34.  Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rdgiver?
 35.  eller hvem gav ham frst, s at der skulde gives ham Gengld
      derfor?
 36.  Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham vre re i
      Evighed! Amen.

Romerne 12

  1.  Jeg formaner eder alts, Brdre! ved Guds Barmhjertighed, til at
      fremstille eder Legemer som et levende, helligt, Gud
      velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
  2.  Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder
      forvandlede ved Sindets Fornyelse, s I m sknne, hvad der er
      Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

  3.  Thi ved den Nde, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt
      eder, at han ikke skal tnke hjere om sig selv, end han br
      tnke, men tnke med Betnksomhed, efter som Gud tildelte enhver
      Troens Ml.
  4.  Thi ligesom vi have mange Lemmer p eet Legeme, men Lemmerne
      ikke alle have den samme Gerning,
  5.  sledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig
      hverandres Lemmer.
  6.  Men efterdi vi have forskellige Ndegaver efter den Nde, som er
      given os, det vre sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold
      til vor Tro;
  7.  eller en Tjeneste, da lader os tage Vare p Tjenesten; eller om
      nogen lrer, p Lrergerningen;
  8.  eller om nogen formaner, p Formaningen; den, som uddeler, gre
      det med Redelighed; den, som er Forstander, vre det med Iver;
      den, som ver Barmhjertighed, gre det med Glde!

  9.  Krligheden vre uskrmtet; afskyer det onde, holder eder til
      det gode;
 10.  vrer i eders Broderkrlighed hverandre inderligt hengivne;
      forekommer hverandre i at vise rbdighed!
 11.  Vrer ikke lunkne i eders Iver; vrer brndende i nden; tjener
      Herren;
 12.  vrer glade i Hbet, udholdende i Trngselen, vedholdende i
      Bnnen!
 13.  Tager Del i de helliges Forndenheder; lgger Vind p
      Gstfrihed!
 14.  Velsigner dem, som forflge eder, velsigner og forbander ikke!
 15.  Glder eder med de glade, og grder med de grdende!
 16.  Vrer enige indbyrdes; tragter ikke efter de hje Ting, men
      holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!
 17.  Betaler ikke nogen ondt for ondt; lgger Vind p, hvad der er
      godt for alle Menneskers syn!
 18.  Dersom det er muligt - svidt det str til eder - da holder Fred
      med alle Mennesker:
 19.  Hvner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der
      er skrevet: "Mig hrer Hvnen til, jeg vil betale, siger
      Herren."
 20.  Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han trster,
      giv ham Drikke; thi nr du gr dette, vil du samle gloende Kul
      p hans Hoved.
 21.  Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med
      det gode!

Romerne 13

  1.  Hver Sjl underordne sig de foresatte vrigheder; thi der er
      ikke vrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud,
  2.  s at den, som stter sig imod vrigheden, modstr Guds Ordning;
      men de, som modst, skulle f deres Dom.
  3.  Thi de styrende ere ikke en Skrk for den gode Gerning, men for
      den onde. Men vil du vre uden Frygt for vrigheden, s gr det
      gode, og du skal f Ros af den.
  4.  Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gr det
      onde, da frygt; thi den brer ikke Svrdet forgves; den er
      nemlig Guds Tjener, en Hvner til Straf for den, som ver det
      onde.
  5.  Derfor er det ndvendigt at underordne sig, ikke alene for
      Straffens Skyld, men ogs for Samvittighedens.
  6.  Derfor betale I jo ogs Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som
      just tage Vare p dette.
  7.  Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat
      skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den,
      som re, re.

  8.  Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi
      den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.
  9.  Thi det: "Du m ikke bedrive Hor; du m ikke sl ihjel; du m
      ikke stjle; du m ikke begre," og hvilket andet bud der er,
      det sammenfattes i dette Ord: "Du skal elske din Nste som dig
      selv,"
 10.  Krligheden gr ikke ondt imod Nsten; derfor er Krligheden
      Lovens Fylde.

 11.  Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er p Tide, at I
      skulle st op af Svne; thi nu er vor Frelse nrmere, end da vi
      bleve troende.
 12.  Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nr. Lader os derfor
      aflgge Mrkets Gerninger og ifre os Lysets Vben;
 13.  lader os vandre smmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik,
      ikke i Lsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;
 14.  men ifrer eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Omsorg
      for Kdet, s Begringer vkkes!

Romerne 14

  1.  Men tager eder af den, som er skrbelig i Troen, og dmmer ikke
      hans Meninger!
  2.  En har Tro til at spise alt; men den skrbelige spiser kun
      Urter.
  3.  Den, som spiser, m ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den,
      som ikke spiser, m ikke dmme den, som spiser; thi Gud har
      taget sig af ham.
  4.  Hvem er du, som dmmer en andens Tjener? For sin egen Herre str
      eller falder han; men han skal blive stende, thi Herren er
      mgtig til at lade ham st.
  5.  En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dage
      lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind!
  6.  Den, som lgger Vgt p Dagen, han gr det for Herren. Og den,
      som spiser, gr det for Herren, thi han takker Gud; og den, som
      ikke spiser, gr det for Herren og takker Gud.
  7.  Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dr for sig selv;
  8.  thi nr vi leve, leve vi for Herren, og nr vi d, d vi for
      Herren; derfor, enten vi leve, eller vi d, ere vi Herrens.
  9.  Dertil er jo Kristus dd og bleven levende, at han skal herske
      bde over dde og levende.
 10.  Men du, hvorfor dmmer du din Broder? eller du, hvorfor
      ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds
      Domstol.
 11.  Thi der er skrevet: "S sandt jeg lever, siger Herren, for mig
      skal hvert Kn bje sig, og hver Tunge skal bekende Gud."
 12.  Alts skal hver af os gre Gud Regnskab for sig selv.

 13.  Derfor,lader os ikke mere dmme hverandre, men dmmer hellere
      dette, at man ikke m give sin Broder Anstd eller Forargelse.
 14.  Jeg ved og er vis p i den Herre Jesus, at intet er urent i sig
      selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det
      urent.
 15.  Thi dersom din Broder bedrves for Mads Skyld, da vandrer du
      ikke mere i Krlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordrvelse,
      for hvis Skyld Kristus er dd.
 16.  Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet!
 17.  Thi Guds Rige bestr ikke i at spise og drikke, men i
      Retfrdighed og Fred og Glde i den Hellignd.
 18.  Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og
      tkkelig for Menneskene.
 19.  Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og
      indbyrdes Opbyggelse!
 20.  Nedbryd ikke Guds Vrk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det
      er ondt for det Menneske, som spiser med Anstd.
 21.  Det er rigtigt ikke at spise Kd eller at drikke Vin eller at
      gre noget, hvoraf din Broder tager Anstd.
 22.  Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som
      ikke dmmer sig selv i det, som han vlger.
 23.  Men den, som tvivler, nr han spiser, han er domfldt, fordi det
      ikke er at Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.

Romerne 15

  1.  Men vi, som ere strke, br bre de svages Skrbeligheder og
      ikke vre os selv til Behag.
  2.  Enhver af os vre sin Nste til Behag til det gode, til
      Opbyggelse.
  3.  Thi ogs Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er
      skrevet: "Deres Forhnelser, som hne dig, ere faldne p mig."
  4.  Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor
      Belring, for at vi skulle have Hbet ved Udholdenheden og
      Skrifternes Trst.
  5.  Men Udholdenhedensog Trstens Gud give eder at vre enige
      indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,
  6.  for at I endrgtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres
      Jesu Kristi Fader.
  7.  Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogs Kristus har taget
      sig af os, til Guds re.
  8.  Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskrne for
      Guds Sanddruheds Skyld for at stadfste Forjttelserne til
      Fdrene;
  9.  men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds
      Skyld, som der er skrevet: "Derfor vil jeg bekende dig iblandt
      Hedninger og lovsynge dit Navn,"
 10.  Og atter siges der: "Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!"
 11.  Og atter: "Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle
      prise ham."
 12.  Og atter siger Esajas: "Komme skal Isajs Rodskud og han, der
      rejser sig for at herske over Hedninger; p ham skulle Hedninger
      hbe."
 13.  Men Hbets Gud fylde eder med al Glde og Fred, idet I tro, for
      at I m blive rige i Hbet ved den Hellignds Kraft!

 14.  Men ogs jeg, mine Brdre! har selv den Forvisning om eder, at I
      ogs selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand
      til ogs at pminde hverandre.
 15.  Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at
      pminde eder p Grund af den Nde, som er given mig fra Gud
 16.  til iblandt Hedningerne at vre en Kristi Jesu Offertjener, der
      som Prst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne m blive
      et velbehageligt Offer, helliget ved den Hellignd.
 17.  Sledes har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud.
 18.  Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som
      Kristus ikke har udfrt ved mig til at virke Hedningers
      Lydighed, ved Ord og Handling,
 19.  ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds nds Kraft, s at
      jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til
      fulde forkyndt Kristi Evangelium;
 20.  dog sledes, at jeg stter min re i at forkynde Evangeliet ikke
      der, hvor Kristus er nvnet, for at jeg,ikke skal bygge p en
      andens Grundvold,
 21.  men, som der er skrevet: "De, for hvem der ikke blev kundgjort
      om ham, skulle se, og de, som ikke have hrt, skulle forst."

 22.  Derfor er jeg ogs de mange Gange bleven forhindret i at komme
      til eder.
 23.  Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange r har
      haft Lngsel efter at komme til eder,
 24.  vil jeg, nr jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg
      hber at se eder p Gennemrejsen og af eder at blive befordret
      derhen, nr jeg frst i nogen Mde er bleven tilfredsstillet hos
      eder.
 25.  Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige.
 26.  Thi Makedonien og Akaja have fundet Glde i at gre et
      Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.
 27.  De have nemlig fundet Glde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi
      ere Hedningerne blevne delagtige i hines ndelige Goder, da ere
      de ogs skyldige at tjene dem med de timelige.
 28.  Nr jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem,
      vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien.
 29.  Men jeg ved, at nr jeg kommer til eder, skal jeg komme med
      Kristi Velsignelses Fylde.

 30.  Men jeg formaner eder,Brdre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved
      ndens Krlighed til med mig at stride i eders Bnner for mig
      til Gud,
 31.  for at jeg m udfries fra de genstridige i Juda, og mit rinde
      til Jerusalem m blive de hellige krkomment,
 32.  for at jeg kan komme til eder med Glde, ved Guds Villie, og
      vederkvges med eder.
 33.  Men Fredens Gud vre med eder alle! Amen.

Romerne 16

  1.  Men jeg anbefaler eder Fbe, vor Sster, som er Tjenerinde ved
      Menighed i Kenkre,
  2.  for at I m modtage hende i Herren, som det smmer sig de
      hellige, og yde hende Bistand, i hvad som helst hun mtte trnge
      til eder; thi ogs hun har vret en Hjlperske for mange og for
      mig selv med.
  3.  Hilser Priska og Akvila, mine Medarbejdere i Kristus Jesus,
  4.  som jo for mit Liv have sat deres egen Hals i Vove, hvem ikke
      alene jeg takker, men ogs alle Hedningernes Menigheder;
  5.  og hilser Menigheden i deres Hus! Hilser Epnetus, min elskede,
      som er Asiens Frstegrde for Kristus.
  6.  Hilser Maria, som har arbejdet meget for eder.
  7.  Hilser Andronikus og Junias, mine Frnder og mine medfangne, som
      jo ere navnkundige iblandt Apostlene og tilmed have vret i
      Kristus fr mig.
  8.  Hilser Ampliatus, min elskede i Herren!
  9.  Hilser Urbanus, vor Medarbejder i Kristus, og Stakys, min
      elskede!
 10.  Hilser Apelles, den prvede i Kristus. Hilser dem, som ere af
      Aristobulus's Hus.
 11.  Hilser Herodion, min Frnde! Hilser dem af Narkissus's Hus, som
      ere i Herren.
 12.  Hilser Tryfna og Tryfosa, som arbejde i Herren. Hilser; Persis,
      den elskede, som jo har arbejdet meget i Herren.
 13.  Hilser Rufus, den udvalgte i Herren, og hans og min Moder!
 14.  Hilser Asynkritus,Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og Brdrene
      hos dem!
 15.  Hilser Filologus og Julia, Nereus og hans Sster og Olympas og
      alle de hellige hos dem!
 16.  Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle Kristi Menigheder
      hilse eder!

 17.  Men jeg formaner eder, Brdre! til at give Agt p dem, som volde
      Splittelseme og Forargelseme tvrt imod den Lre, som I have
      lrt, og viger bort fra dem!
 18.  Thi sdanne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen Bug, og
      ved sde Ord og skn Tale forfre de troskyldiges Hjerter.
 19.  Eders Lydighed er jo kommen alle for re; derfor glder jeg mig
      over eder. Men jeg vil, at I skulle vre vise med Hensyn til det
      gode og enfoldige med Hensyn til det onde.
 20.  Men Fredens Gud skal hastelig knuse Satan under eders
      Fdder. Vore Herres Jesu Kristi Nde vre med eder!

 21.  Timotheus, min Medarbejder, og Lukius og Jason og Sosipater,
      mine Frnder, hilse eder.
 22.  Jeg,Tertius, som har nedskrevet dette Brev, hilser eder i
      Herren.
 23.  Kajus, min og den hele Menigheds Vrt, hilser eder. Erastus,
      Stadens Rentemester, hilser eder, og Broderen Kvartus.

 24.  Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eder alle! Amen.)
 25.  Men ham, som kan styrke eder i mit Evangelium og Forkyndelsen af
      Jesus Kristus, i Overensstemmelse med benbarelse af en
      Hemmelighed, som var fortiet fra evige Tider,
 26.  men nu er bragt for Dagen og ved profetiske Skrifter efter den
      evige Guds Befaling kundgjort for alle Hedningerne til
      TrosLydighed:
 27.  Den ene vise Gud ved Jesus Kristus, ham vre re i Evigheders
      Evighed! Amen.


1.Korinterne

1.Korinterne 1

  1.  Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen
      Sosthenes
  2.  til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus,
      hellige iflge Kald tillige med alle dem, der p ethvert Sted
      pkalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:
  3.  Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
      Kristus!

  4.  Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Nde, som blev
      givet eder i Kristus Jesus,
  5.  at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,
  6.  ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfstet hos eder,
  7.  s at I ikke st tilbage i nogen Ndegave, idet I forvente vor
      Herres Jesu Kristi benbarelse,
  8.  han, som ogs skal stadfste eder indtil Enden som ustraffelige
      p vor Herres Jesu Kristi Dag,
  9.  Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans
      Sn, Jesus Kristus, vor Herre.

 10.  Men jeg formaner eder, Brdre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn,
      at I alle skulle fre samme Tale, og at der ikke m findes
      Splittelser iblandt eder, men at I skulle vre forenede i det
      samme Sind og i den samme Mening.
 11.  Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brdre! af Bloes
      Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder.
 12.  Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hrer Paulus til,
      og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus.
 13.  Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfstet for eder? eller
      bleve I dbte til Paulus's Navn?
 14.  Jeg takker Gud for, at jeg ikke dbte nogen af eder, uden
      Krispus og Kajus,
 15.  for at ikke nogen skal sige, at I bleve dbte til mit Navn.
 16.  Dog, jeg dbte ogs Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg
      dbte nogen anden.

 17.  Thi Kristus sendte mig ikke for at dbe, men for at forkynde
      Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde
      tabe sin Kraft.
 18.  Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Drskab, men
      for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.
 19.  Thi der er skrevet: "Jeg vil lgge de vises Visdom de, og de
      forstandiges Forstand vil jeg gre til intet."
 20.  Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en
      Ordkmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til
      Drskab?
 21.  Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans
      Visdom, behagede det Gud ved Prdikenens Drskab at frelse dem,
      som tro,
 22.  eftersom bde Jder krve Tegn, og Grkere sge Visdom,
 23.  vi derimod prdike Kristus som korsfstet, for Jder en
      Forargelse og for Hedninger en Drskab,
 24.  men for selve de kaldede bde Jder og Grkere, Kristus som Guds
      Kraft og Guds Visdom.
 25.  Thi Guds Drskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er
      strkere end Menneskene.

 26.  Thi ser, Brdre! p eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise
      efter Kdet, ikke mange mgtige, ikke mange fornemme;
 27.  men det, som var Drskab for Verden udvalgte Gud for at beskmme
      de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at
      beskmme det strke;
 28.  og det for Verden udle og det ringeagtede, det, som intet var,
      udvalgte Gud for at gre det, som var noget, til intet,
 29.  for at intet Kd skal rose sig for Gud.
 30.  Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud,
      bde Retfrdighed og Helliggrelse og Forlsning;
 31.  for at, som der er skrevet: "Den, som roser sig, rose sig af
      Herren!"

1.Korinterne 2

  1.  Og jeg, Brdre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte
      eder Gud Vidnesbyrd med Stormgtighed i Tale eller i Visdom;
  2.  thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus
      Kristus og ham korsfstet;
  3.  og jeg frdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bven,
  4.  og min Tale og min Prdiken var ikke med Visdoms overtalende
      Ord, men med nds og Krafts Bevisning,
  5.  for at eders Tro ikke skulde bero p Menneskers Visdom, men p
      Guds Kraft.

  6.  Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der
      ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens
      Herskere, som blive til intet;
  7.  men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult,
      som Gud fr Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed,
  8.  hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havde
      de erkendt den,havde de ikke korsfstet Herlighedens Herre;
  9.  men, som der er skrevet: "Hvad intet je har set, og intet re
      har hrt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud
      har beredt dem, som elske ham."
 10.  Men os benbarede Gud det ved nden; thi nden ransager alle
      Ting, ogs Guds Dybder.
 11.  Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden
      Menneskets nd, som er i ham? Sledes har heller ingen erkendt,
      hvad der er i Gud, uden Guds nd.
 12.  Men vi have ikke fet Verdens nd, men nden fra Gud, for at vi
      kunne vide, hvad der er os sknket af Gud;
 13.  og dette tale vi ogs, ikke med Ord, lrte af menneskelig
      Visdom, men med Ord, lrte af nden, idet vi tolke ndelige Ting
      med ndelige Ord.

 14.  Men det sjlelige Menneske tager ikke imod de Ting, som hre
      Guds nd til; thi de ere ham en Drskab, og han kan ikke erkende
      dem, thi de bedmmes ndeligt.
 15.  Men den ndelige bedmmer alle Ting, selv derimod bedmmes han
      af ingen.
 16.  Thi hvem har kendt Herrens Sind, s han skulde kunne undervise
      ham? Men vi have Kristi Sind.

1.Korinterne 3

  1.  Og jeg, Brdre! kunde ikke tale til eder som til ndelige, men
      som til kdelige, som til spde Brn i Kristus.
  2.  Mlk gav jeg eder at drikke, ikke fast Fde; thi I kunde endnu
      ikke tle det, ja, I kunne det ikke engang nu;
  3.  thi endnu ere I kdelige. Nr der nemlig er Nid og Splid iblandt
      eder, ere I da ikke kdelige og vandre p Menneskers Vis?
  4.  Thi nr en siger: "Jeg hrer Paulus til," og en anden: "Jeg
      hrer Apollos til," ere I s ikke "Mennesker"?

  5.  Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I
      bleve troende og det, efter som Herren gav enhver.
  6.  Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vkst.
  7.  S er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som
      vander, men Gud, som giver Vkst.
  8.  Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal f
      sin egen Ln efter sit eget Arbejde.
  9.  Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.

 10.  Efter den Guds Nde, som blev given mig, har jeg som en viis
      Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derp. Men enhver
      se til, hvorledes han bygger derp!
 11.  thi anden Grundvold kan ingen lgge end den, som er lagt,
      hvilken er Jesus Kristus.
 12.  Men dersom nogen p Grundvolden bygger med Guld, Slv, kostbare
      Sten, Tr, H, Str,
 13.  da skal enhvers Arbejde blive benbaret; thi Dagen skal gre det
      klart, efterdi den benbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde
      er, det skal Ilden prve.
 14.  Dersom det Arbejde, som en har bygget derp, bestr, da skal han
      f Ln;
 15.  dersom ens Arbejde bliver opbrndt, da skal han g Glip af den;
      men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.
 16.  Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds nd bor i eder?
 17.  Dersom nogen fordrver Guds Tempel, skal Gud fordrve ham; thi
      Guds Tempel er helligt, og det ere jo I.

 18.  Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at vre viis iblandt
      eder i denne Verden, han vorde en Dre, for at han kan vorde
      viis.
 19.  Thi denne Verdens Visdom er Drskab for Gud; thi der er skrevet:
      "Han er den, som griber de vise i deres Trskhed;"
 20.  og atter:"Herren kender de vises Tanker, at de ere
      forfngelige."
 21.  Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders,
 22.  vre sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liv
      eller Dd eller det nrvrende eller det tilkommende: alle Ting
      ere eders;
 23.  men I ere Kristi, og Kristus er Guds.

1.Korinterne 4

  1.  Sledes agte man os; som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds
      Hemmeligheder!
  2.  I vrigt krves her af Husholdere, at man m findes tro,
  3.  Men mig er det sre lidet at bedmmes af eder eller af en
      menneskelig Ret; ja, jeg bedmmer end ikke mig selv.
  4.  Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed
      retfrdiggjort; men den, som bedmmer mig, er Herren.
  5.  Derfor dmmer ikke noget fr Tiden, frend Herren kommer, som
      bde skal bringe for lyset det, som er skjult i Mrket, og
      benbare Hjerternes Rd; og da skal enhver f sin Ros fra Gud.

  6.  Men dette, Brdre! har jeg anvendt p mig selv og Apollos for
      eders Skyld, for at I p os kunne lre dette "ikke ud over, hvad
      der str skrevet", for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal
      opblse sig mod en anden.
  7.  Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har fet
      givet? men nr du virkelig har fet det, hvorfor roser du dig
      da, som om du ikke havde fet det?
  8.  I ere allerede mttede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne
      Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at ogs vi
      kunde vre Konger med eder!
  9.  Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de
      ringeste, ligesom ddsdmte; thi et Skuespilere vi blevne for
      Verden, bde for Engle og Mennesker.
 10.  Vi ere Drer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi
      svage, men I strke; I hdrede, men vi vanrede.
 11.  Indtil denne Time lide vi bde Hunger og Trst og Ngenhed og f
      Nveslag og have intet blivende Sted
 12.  og arbejde mjsommeligt med vore egne Hnder. Udsklder man os,
      velsigne vi; forflger man os, finde vi os deri;
 13.  spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi
      blevne, et Udskud for alle indtil nu.

 14.  Ikke for at beskmme eder skriver jeg dette; men jeg pminder
      eder som mine elskede Brn.
 15.  Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog
      ikke mange Fdre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved
      Evangeliet.
 16.  Jeg formaner eder alts, vorder mine Efterflgere!
 17.  Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede og
      trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i
      Kristus, sledes som jeg lrer alle Vegne i enhver Menighed.
 18.  Men nogle ere blevne opblste, i den Tanke, at jeg ikke kommer
      til eder;
 19.  men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og gre mig
      bekendt, ikke med de opblstes Ord, men med deres Kraft.
 20.  Thi Guds Rige bestr ikke i Ord, men i Kraft.
 21.  Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med
      Krlighed og Sagtmodigheds nd?

1.Korinterne 5

  1.  I det hele taget hres der om Utugt iblandt eder, og det sdan
      Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med
      sin Faders Hustru.
  2.  Og I ere opblste og bleve ikke snarere bedrvede, for at den,
      som har gjort denne Gerning, mtte udstdes af eders Midte!
  3.  Thi jeg for min Del, fravrende med Legemet, men nrvrende med
      nden, har allerede, som om jeg var nrvrende, fldet den Dom
      over ham, som p sdan, Vis har bedrevet dette,
  4.  at, nr i vor Herres Jesu Navn I og min nd ere forsamlede, s
      med vor Herres Jesu Kraft
  5.  at overgive den pgldende til Satan til Kdets Undergang, for
      af nden kan frelses p den Herres Jesu dag.
  6.  Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en
      liden Surdejg syrer hele Dejgen?
  7.  Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne vre en ny Dejg,
      ligesom I jo ere usyrede;thi ogs vort Pskelam er slagtet,
      nemlig Kristus.
  8.  Derfor, lader os holde Hjtid, ikke med gammel Surdejg, ej
      heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og
      Sandheds usyrede Brd.

  9.  Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem med
      utugtige,
 10.  ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge og
      Rvere eller Afgudsdyrkere; ellers mtte I jo g ud af Verden.
 11.  Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om
      nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg
      eller en Afgudsdyrker eller en Skndegst eller en Dranker eller
      en Rver, ja, end ikke spise sammen med en sdan.
 12.  Thi hvad kommer det mig ved at dmme dem, som ere udenfor? Dmme
      I ikke dem, som ere indenfor?
 13.  Men dem udenfor skal Gud dmme.Bortskaffer den onde fra eder
      selv!

1.Korinterne 6

  1.  Kan nogen af eder, nr han har Sag med en anden, fre det over
      sit Sind at sge Dom hos de uretfrdige, og ikke hos de hellige?
  2.  Eller vide I ikke, at de hellige skulle dmme Verden? og nr
      Verden dmmes ved eder, ere I da uvrdige til at sidde til Doms
      i de ringeste Sager?
  3.  Vide I ikke, at vi skulle dmme Engle? end sige da i timelige
      Ting!
  4.  Nr I da have Sager om timelige Ting, stte I da dem til
      Dommere, som ere agtede for intet i Menigheden?
  5.  Til Skam for eder siger jeg det: Er der da slet ingen viis
      iblandt eder, som kan dmme sine Brdre imellem?
  6.  Men Broder frer Sag imod Broder, og det for vantro!
  7.  Overhovedet er jo allerede det en Fejl hos eder, at I have
      Retssager med hverandre. Hvorfor lide I ikke hellere Uret?
      hvorfor lade I eder ikke hellere plyndre?
  8.  Men I gre Uret og plyndre, og det Brdre!
  9.  Eller vide I ikke, at uretfrdige skulle ikke arve Guds Rige?
      Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere eller
      Horkarle eller de som lade sig bruge til unaturlig Utugt, eller
      de, som ve den,
 10.  eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Skndegster,
      ingen Rvere skulle arve Guds Rige.
 11.  Og sdanne vare I for en Del; men I lode eder aftvtte, ja, I
      bleve helligede, ja, I bleve retfrdiggjorte ved den Herres Jesu
      Navn og ved vor Guds nd.

 12.  Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er mig
      tilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget.
 13.  Maden er for Bugen og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetgre
      bde denne og hin. Legemet derimod er ikke for Utugt, men for
      Herren, og Herren for Legemet;
 14.  og Gud har bde oprejst Herren og skal oprejse os ved sin Kraft.
 15.  Vide I ikke, at eders Legemer ere Kristi Lemmer? Skal jeg da
      tage Kristi Lemmer og gre Skgelemmer deraf? Det vre langt
      fra!
 16.  Eller vide I ikke, at den, som holder sig til Skgen, er eet
      Legeme med hende?"Thi de to," hedder det,"skulle blive til eet
      Kd."
 17.  Men den, som holder sig til Herren, er een nd med ham.
 18.  Flyr Utugt! Enhver Synd, som et Menneske ellers gr, er uden for
      Legemet; men den, som bedriver Utugt, synder imod sit eget
      Legeme.
 19.  Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den
      Hellignd, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke
      ere eders egne?
 20.  Thi I bleve kbte dyrt; rer derfor Gud i eders Legeme!

1.Korinterne 7

  1.  Men hvad det angr, hvorom I skreve til mig, da er det godt for
      en Mand ikke at rre en Kvinde;
  2.  men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver
      Kvinde have sin egen Mand.
  3.  Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogs Hustruen
      Manden.
  4.  Hustruen rder ikke over sit eget Legeme, men Manden; liges
      rder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
  5.  Unddrager eder ikke hinanden, uden mske med flles Samtykke,
      til en Tid, for at I kunne have Ro til Bnnen, og for s atter
      at vre sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke
      form at vre afholdende.
  6.  Men dette siger jeg som en Indrmmelse, ikke som en Befaling.
  7.  Jeg nsker dog, at alle Mennesker mtte vre, som jeg selv er;
      men hver har sin egen Ndegave fra Gud, den ene s, den anden
      s.

  8.  Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem,
      om de forblive som jeg.
  9.  Men kunne de ikke vre afholdende, da lad dem gifte sig; thi det
      er bedre at gifte sig end at lide Brynde.

 10.  Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal
      skille sig fra sin Mand; (11 men om hun virkeligt skiller sig
      fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden;) og
      at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.

 12.  Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har
      en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, s forlade
      han hende ikke!
 13.  Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at
      bo hos hende, s forlade hun ikke Manden!
 14.  Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro
      Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Brn urene,
      men nu ere de hellige.
 15.  Men skiller den vantro sig, s lad ham skille sig; ingen Broder
      eller Sster er trlbunden i sdanne Tilflde; men Gud har
      kaldet os til Fred.
 16.  Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad
      ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
 17.  Kun vandre enhver sledes, som Herren har tildelt ham, som Gud
      har kaldet ham; og sledes forordner jeg i alle Menighederne.
 18.  Blev nogen kaldet som omskren, han lade ikke Forhud drage over;
      er nogen kaldet som uomskren, han lade sig ikke omskre!
 19.  Omskrelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men
      det at holde Guds Bud.
 20.  Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
 21.  Blev du kaldet som Trl, da lad det ikke bekymre dig, men om du
      ogs kan blive fri, da gr hellere Brug deraf!
 22.  Thi den, der er kaldet i Herren som Trl, er Herrens frigivne;
      liges er den, der er kaldet som fri, Kristi Trl.
 23.  Dyrt bleve I kbte, vorde ikke Menneskers Trlle!
 24.  I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brdre, deri blive han
      for Gud!

 25.  Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men
      giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har
      forundt at vre trovrdig.
 26.  Jeg mener alts dette, at det p Grund af den forhndenvrende
      Nd er godt for et Menneske at vre sledes, som han er.
 27.  Er du bunden til en Kvinde, da sg ikke at blive lst; er du
      ikke bunden, da sg ikke en Hustru!
 28.  Men om du ogs gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru
      gifter sig, synder hun ikke; dog ville sdanne f Trngsel i
      Kdet. Men jeg skner eder.
 29.  Men dette siger jeg eder, Brdre! at Tiden er kort, for at
      herefter bde de, der have Hustruer, skulle vre, som om de
      ingen have,
 30.  og de, der grde, som om de ikke grde, og de, der glde sig,
      som om de ikke glde sig, og de, der kbe, som om de ikke
      besidde,
 31.  og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gre Brug af den;
      thi denne Verdens Skikkelse forgr.
 32.  Men jeg nsker, at I m vre uden Bekymring. Den ugifte er
      bekymret for de Ting, som hre Herren til, hvorledes han kan
      behage Herren;
 33.  men den gifte er bekymret for de Ting, som hre Verden til,
      hvorledes han kan behage Hustruen.
 34.  Og der er ogs Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte
      er bekymret for de Ting, som hre Herren til, for at hun kan
      vre hellig bde p Legeme og nd; men den gifte er bekymret for
      det, som hrer Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden.
 35.  Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en
      Snare om eder, men for at bevare Smmelighed og en urokkelig
      Vedhngen ved Herren.
 36.  Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun
      sidder over Tiden, og det m s vre, han gre, hvad han vil,
      han synder ikke; lad dem gifte sig!
 37.  Men den, som str fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har
      Rdighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at
      holde sin Datter ugift, han gr vel.
 38.  Alts, bde den, som bortgifter sin Datter, gr vel, og den, som
      ikke bortgifter hende, gr bedre.

 39.  En Hustru er bunden, s lnge hendes Mand lever; men dersom
      Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil,
      kun at det sker i Herren.
 40.  Men lykkeligere er hun, om hun forbliver sledes, som hun er,
      efter min Mening; men ogs jeg mener at have Guds nd.

1.Korinterne 8

  1.  Men hvad Kdet fra Afgudsofrene angr, da vide vi, fordi vi alle
      have Kundskab (Kundskaben opblser, men Krligheden opbygger.
  2.  Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke
      sledes, som man br kende.
  3.  Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.)
  4.  Hvad alts Spisningen af Offerkdet angr, da vide vi, at der er
      ingen, Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een.
  5.  Thi om der end er skaldte Guder, vre sig i Himmelen eller p
      Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer,
  6.  s er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting
      ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle
      Ting ere, og vi ved ham.

  7.  Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som iflge
      deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkd, og
      deres Samvittighed, som er skrbelig, besmittes.
  8.  Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken
      have vi Fortrin, om vi spise, eller st tilbage, om vi ikke
      spise.
  9.  Men ser, til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstd
      for de skrbelige!
 10.  Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et
      Afgudshus, vil s ikke Samvittigheden hos den, som er skrbelig,
      blive opbygget til at spise Afgudsofferkdet?
 11.  Den skrbelige gr jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for
      hvis Skyld Kristus er dd.
 12.  Men nr I sledes Synde imod Brdrene og sre deres skrbelige
      Samvittighed, Synde I imod Kristus.
 13.  Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighed
      spise Kd, for at jeg ikke skal forarge min Broder.

1.Korinterne 9

  1.  Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus,
      vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren?
  2.  Er jeg ikke Apostel for andre, s er jeg det dog i det mindste
      for eder; thi Seglet p min Apostelgerning ere I i Herren.
  3.  Dette er mit Forsvar imod dem, som bedmme mig.
  4.  Have vi ikke Ret til at spise og drikke?
  5.  Have vi ikke Ret til at fre en Sster med om som Hustru, som
      ogs de andre Apostle og Herrens Brdre og Kefas?
  6.  Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade vre at
      arbejde?
  7.  Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig p egen Sold? Hvem planter en
      Vingrd og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og
      nyder ikke af Hjordens Mlk?
  8.  Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke
      ogs Loven dette?
  9.  Thi i Mose Lov er der skrevet: "Du m ikke binde Munden til p
      en Okse, som trsker." Er det Okserne, Gud bekymrer sig om,
 10.  eller siger han det ikke i hvert Tilflde for vor Skyld? For vor
      Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pljer, br plje i
      Hb, og den, som trsker, br gre det i Hb om at f sin Del.
 11.  Nr vi have set eder de ndelige Ting, er det da noget stort,
      om vi hste eders timelige?
 12.  Dersom andre nyde sdan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere?
      Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi tle alt, for at vi
      ikke skulle lgge noget i Vejen for Kristi Evangelium.
 13.  Vide I ikke, at de, som udfre de hellige Tjenester, f deres
      Fde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med
      Alteret?
 14.  Sledes har ogs Herren forordnet for dem, som forkynde
      Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet.
 15.  Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver
      dog ikke dette, for at det skal ske sledes med mig; thi jeg vil
      hellere d, end at nogen skulde gre min Ros til intet.
 16.  Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig
      af; der pligger mig nemlig en Ndvendighed, thi ve mig, om jeg
      ikke forkynder det!
 17.  Gr jeg nemlig dette af fri Villie, s fr jeg Ln; men har jeg
      imod min Villie fet en Husholdning betroet,
 18.  hvad er da min Ln? For at jeg, nr jeg forkynder Evangeliet,
      skal fremstte det for intet, s at jeg ikke gr Brug af min Ret
      i Evangeliet.

 19.  Thi sknt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv
      til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere.
 20.  Og jeg er bleven Jderne som en Jde, for at jeg kunde vinde
      Jder; dem under Loven som en under Loven, sknt jeg ikke selv
      er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven;
 21.  dem uden for Loven som en uden for Loven, sknt jeg ikke er uden
      Lov for God, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem,
      som ere uden for Loven.
 22.  Jeg er bleven skrbelig for de skrbelige, for at jeg kunde
      vinde de skrbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i
      ethvert Fald kunde frelse nogle.
 23.  Men alt gr jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blive
      meddelagtig deri.

 24.  Vide I ikke, at de, som lbe p Banen, lbe vel alle, men ikkun
      een fr Prisen? Sledes skulle I lbe, for at I kunne vinde den.
 25.  Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu
      vel for at f en forkrnkelig Krans, men vi en uforkrnkelig.
 26.  Jeg lber derfor ikke som p det uvisse jeg fgter som en, der
      ikke slr i Luften;
 27.  men jeg bekmper mit Legeme og holder det i Trldom, for at ikke
      jeg, som har prdiket for andre, selv skal blive forkastet.

1.Korinterne 10

  1.  Thi jeg vil ikke, Brdre, at I skulle vre uvidende om, at vore
      Fdre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
  2.  og bleve alle dbte til Moses i Skyen og i Havet
  3.  og spiste alle den samme ndelige Mad
  4.  og drak alle den samme ndelige Drik; thi de drak af en ndelig
      Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
  5.  Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve
      slagne ned i rkenen.
  6.  Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke
      skulle begre, hvad ondt er, sledes som hine begrede.
  7.  Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er
      skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode
      op at lege."
  8.  Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve
      Utugt, og der faldt p een Dag tre og tyve Tusinde.
  9.  Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham
      og bleve delagte af Slanger.
 10.  Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve delagte
      af delggeren.
 11.  Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til
      Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.
 12.  Derfor den, som tykkes at st, se til, at han ikke falder!
 13.  Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder,
      og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne,
      men som sammen med Fristelsen vil skabe ogs Udgangen af den,
      for at I m kunne udholde den.

 14.  Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
 15.  Jeg taler som til forstandige; dmmer selv, hvad jeg siger.
 16.  Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med
      Kristi Blod? det Brd, som vi bryde, er det ikke Samfund med
      Kristi Legeme?
 17.  Fordi der er eet Brd, ere vi mange eet Legeme; thi vi f alle
      Del i det ene Brd.
 18.  Ser til Israel efter Kdet; have de, som spise Ofrene, ikke
      Samfund med Alteret?
 19.  Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkd er noget? eller at en Afgud
      er noget?
 20.  Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde nder og ikke
      til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle f Samfund med de onde
      nder.
 21.  I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde nders Kalk; I kunne
      ikke vre delagtige i Herrens Bord og i onde nders Bord.
 22.  Eller skulle vi vkke Herrens Nidkrhed? Mon vi ere strkere end
      han?

 23.  Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men
      ikke alt opbygger.
 24.  Ingen sge sit eget, men Nstens!
 25.  Alt, hvad der slges i Slagterbod, spiser det, uden at undersge
      noget af Samvittigheds-Hensyn;
 26.  thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
 27.  Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville g derhen,
      da spiser alt det, som sttes for eder, uden at undersge noget
      af Samvittigheds-Hensyn.
 28.  Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkd," da lad
      vre at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for
      Samvittighedens Skyld.
 29.  Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi
      hvorfor skal min Frihed dmmes af en anden Samvittighed?
 30.  Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hrer jeg da ilde
      for det, som jeg takker for?
 31.  Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gre, da
      grer alt til Guds re!
 32.  Vrer uden Anstd bde for Jder og Grkere og for Guds
      Menighed,
 33.  ligesom ogs jeg i alt strber at tkkes alle, idet jeg ikke
      sger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange,
      for at de kunne frelses.  (Kap.11.) 1 Vorder mine Efterflgere,
      ligesom ogs jeg er Kristi!

1.Korinterne 11
  2.  Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast
      ved Overleveringerne, sledes som jeg har overleveret eder dem.
  3.  Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved;
      men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
  4.  Hver Mand, som beder eller profeterer med tildkket Hoved,
      beskmmer sit Hoved.
  5.  Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildkket
      Hoved, beskmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var
      hun raget.
  6.  Thi nr en Kvinde ikke tildkker sig, s lad hende ogs klippe
      sit Hr af; men er det usmmeligt for en Kvinde at klippes eller
      rages, da tildkke hun sig!  7Thi en Mand br ikke tildkke sit
      Hoved, efterdi han er Guds Billede og re; men Kvinden er
      Mandens re.
  8.  Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
  9.  Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for
      Mandens Skyld.
 10.  Derfor br Kvinden have et rbdighedstegn p Hovedet for
      Englenes Skyld.
 11.  Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
 12.  Thi ligesom Kvinden er af Manden, sledes er ogs Manden ved
      Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
 13.  Dmmer selv: Er det smmeligt, at en Kvinde beder til Gud med
      utildkket Hoved?
 14.  Lrer ikke ogs selve Naturen eder, at nr en Mand brer langt
      Hr, er det ham en Vanre,
 15.  men nr en Kvinde brer langt Hr, er det hende en re; thi det
      lange Hr er givet hende som et Slr.
 16.  Men har nogen Lyst til at trttes herom, da have vi ikke sdan
      Skik, og Guds Menigheder ej heller.

 17.  Men idet jeg giver flgende Formaning, roser jeg ikke, at I
      komme sammen, ikke til det bedre, men til det vrre.
 18.  For det frste nemlig hrer jeg, at nr I komme sammen i
      Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en
      Del tror jeg det.
 19.  Thi der m endog vre Partier iblandt eder, for at de prvede
      kunne blive benbare iblandt eder.
 20.  Nr I da komme sammen, er dette ikke at de en Herrens Nadver.
 21.  Thi under Spisningen tager enhver sit eget Mltid forud, og den
      ene hungrer, den anden beruser sig.
 22.  Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I
      Guds Menighed og beskmme dem, som intet have? Hvad skal jeg
      sige eder?  Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
 23.  Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogs har overleveret
      eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrdt, tog
      Brd,
 24.  takkede og brd det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for
      eder; grer dette til min Ihukommelse!"
 25.  Liges tog han og,s Kalken efter Aftensmltidet og sagde:
      "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; grer dette, s ofte som
      I drikke det, til min Ihukommelse!"
 26.  Thi s ofte, som I de dette Brd og drikke Kalken, forkynde I
      Herrens Dd, indtil han kommer.
 27.  Derfor, den, som der Brdet eller drikker Herrens Kalk
      uvrdigt, pdrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
 28.  Men hvert Menneske prve sig selv, og sledes de han af Brdet
      og drikke af Kalken!
 29.  Thi den, som der og drikker, der og drikker sig selv en Dom
      til, nr han ikke agter p Legenet.
 30.  Derfor ere mange skrbelige og sygelige iblandt eder, og en Del
      sover hen.
 31.  Men dersom vi bedmte os selv, bleve vi ikke dmte.
 32.  Men nr vi dmmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle
      fordmmes med Verden.
 33.  Derfor, mine Brdre! nr I komme sammen til Mltid, da venter p
      hverandre!
 34.  Nr nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme
      sammen til Dom. Men det vrige skal jeg forordne, nr jeg
      kommer.

1.Korinterne 12

  1.  Men hvad de ndelige Gaver angr, Brdre! vil jeg ikke, at I
      skulle vre uvidende.
  2.  I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme
      Afguder, som man drog eder.
  3.  Derfor kundgr jeg eder, at ingen, som taler ved Guds nd,
      siger: "Jesus er en Forbandelse," og ingen kan sige: "Jesus er
      Herre" uden ved den Hellignd.

  4.  Der er Forskel p Ndegaver, men det er den samme nd;
  5.  og der er Forskel p Tjenester, og det er den samme Herre;
  6.  og der er Forskel p kraftige Gerninger, men det er den samme
      Gud, som virker alt i alle.
  7.  Men til enhver gives ndens benbarelse til det, som er
      gavnligt.
  8.  En gives der nemlig ved nden Visdoms Tale; en anden Kundskabs
      Tale iflge den samme nd;
  9.  en anden Tro i den samme nd; en anden Gaver til at helbrede i
      den ene nd;
 10.  en anden at udfre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave;
      en anden at bedmme nder; en anden forskellige Slags Tungetale;
      en anden Udlgning af Tungetale.
 11.  Men alt dette virker den ene og samme nd, som uddeler til
      enhver isr; efter som han vil.

 12.  Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle
      Legemets Lemmer, sknt de ere mange, dog ere eet Legeme, sledes
      ogs Kristus.
 13.  Thi med een nd bleve vi jo alle dbte til at vre eet Legeme,
      hvad enten vi ere Jder eller Grkere, Trlle eller frie; og
      alle fik vi een nd at drikke
 14.  Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.
 15.  Dersom Foden vilde sige: "Fordi jeg ikke er Hnd, hrer jeg ikke
      til Legemet," s ophrer den dog ikke derfor at hre til
      Legemet.
 16.  Og dersom ret vilde sige: "Fordi jeg ikke er je, hrer jeg
      ikke til Legemet," s ophrer det dog ikke derfor at hre til
      Legemet.
 17.  Dersom hele Legemet var je, hvor blev da Hrelsen? Dersom det
      helt var Hrelse, hvor blev da Lugten?
 18.  Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, p Legemet, efter
      som han vilde.
 19.  Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?
 20.  Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme.
 21.  jet kan ikke sige til Hnden: "Jeg har dig ikke ndig," eller
      atter Hovedet til Fdderne: "Jeg har eder ikke ndig."
 22.  Nej, langt snarere ere de Lemmer p Legemet ndvendige, som
      synes at vre de svageste,
 23.  og de, som synes os mindre refolde p Legemet, dem klde vi med
      des mere re; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto
      strre Blufrdighed;
 24.  de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke ndig. Men Gud
      har sammenfjet Legemet sledes, at han tillagde det ringere
      mere re;
 25.  for at der ikke skal vre Splid i Legemet, men, for at Lemmerne
      skulle have samme Omsorg for hverandre;
 26.  og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet
      Lem bliver hdret, glde alle Lemmerne sig med.
 27.  Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver isr.
 28.  Og nogle satte Gud i Menigheden for det frste til Apostle, for
      det andet til Profeter, for det tredje til Lrere, dernst
      kraftige Gerninger, dernst Gaver til at helbrede. til at
      hjlpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale.
 29.  Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere
      Lrere?  mon alle gre kraftige Gerninger?
 30.  mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon
      alle udlgge?
 31.  Men tragter efter de strste Ndegaver! Og yder mere viser jeg
      eder en ypperlig Vej.

1.Korinterne 13

  1.  Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har
      Krlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende
      Bjlde.
  2.  Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al
      Kundskaben, og har jeg al Troen, s at jeg kan flytte Bjerge,
      men ikke har Krlighed, da er jeg intet.
  3.  Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit
      Legeme hen til at brndes, men ikke har Krlighed, da gavner det
      mig intet.

  4.  Krligheden er langmodig, er velvillig; Krligheden brer ikke
      Nid; Krligheden praler ikke, opblses ikke,
  5.  gr intet usmmeligt, sger ikke sit eget, forbitres ikke,
      tilregner ikke det onde;
  6.  glder sig ikke over Uretfrdigheden, men glder sig ved
      Sandheden;
  7.  den tler alt, tror alt, hber alt, udholder alt.

  8.  Krligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske
      Gaver, de skulle forg, eller Tungetale, den skal ophre, eller
      Kundskab, den skal forg;
  9.  thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
 10.  men nr det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forg.
 11.  Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tnkte jeg som et Barn,
      dmte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg
      aflagt det barnagtige.
 12.  Nu se vi jo i et Spejl, i en Gde, men da skulle vi se Ansigt
      til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende,
      ligesom jeg jo blev erkendt.
 13.  S blive da Tro, Hb, Krlighed disse tre; men strst iblandt
      disse er Krligheden.

1.Korinterne 14

  1.  Higer efter Krligheden, og tragter efter de ndelige Gaver men
      mest efter at profetere.
  2.  Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for
      Gud; thi ingen forstr det, men han taler Hemmeligheder i nden.
  3.  Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og
      Formaning og Trst.
  4.  Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som
      profeterer, opbygger en Menighed.
  5.  Men jeg nsker, at I alle mtte tale i Tunger, men endnu
      hellere, at I mtte profetere; den, som profeterer, er strre
      end den, som taler i Tunger, med mindre han udlgger det, for at
      Menigheden kan f Opbyggelse deraf.
  6.  Men nu, Brdre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger,
      hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten
      ved benbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved
      Lre?
  7.  Selv de livlse Ting, som give Lyd, vre sig en Fljte eller en
      Harpe, nr de ikke gre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man
      s kunne forst, hvad der spilles p Fljten eller Harpen?
  8.  Ja, ogs nr en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede
      sig til Krig?
  9.  Sledes ogs med eder: dersom I ikke ved Tungen fremfre tydelig
      Tale, hvorledes skal man da kunne forst det, som tales? I ville
      jo tale hen i Vejret.
 10.  Der er i Verden, lad os sige, s og s mange Slags Sprog, og der
      er intet af dem, som ikke har sin Betydning.
 11.  Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en
      Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar
      for mig.
 12.  Sledes ogs med eder: nr I tragte efter ndelige Gaver, da lad
      det vre til Menighedens Opbyggelse, at I sge at blive rige
      derp
 13.  " Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han m kunne
      udlgge det.
 14.  Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min nd,
      men min Forstand er uden Frugt.
 15.  Hvad da? Jeg vil bede med nden, men jeg vil ogs bede med
      Forstanden; jeg vil lovsynge med nden, men jeg vil ogs
      lovsynge med Forstanden.
 16.  Ellers, nr du priser Gud i nden, hvorledes vil da den, som
      indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din
      Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?
 17.  Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.
 18.  Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.
 19.  Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand,
      for at jeg ogs kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i
      Tunger.
 20.  Brdre! vorder ikke Brn i Forstand, men vrer Brn i Ondskab, i
      Forstand derimod vorder fuldvoksne!
 21.  Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungeml og ved
      fremmedes Lber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end
      ikke sledes hre mig, siger Herren."
 22.  Sledes er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men
      for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de
      vantro, men for dem, som tro.
 23.  Nr alts den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i
      Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da
      ikke sige, at I rase?
 24.  Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller
      uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedmmes af alle,
 25.  hans Hjertes skjulte Tanker benbares, og s vil han falde p
      sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i
      eder.

 26.  Hvad da Brdre? Nr I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en
      Lre, en benbaring, en Tungetale, en Udlgning; alt ske til
      Opbyggelse!
 27.  Dersom nogen taler i Tunger, da vre det to, eller i det hjeste
      tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlgge det!
 28.  Men dersom der ingen Udlgger er til Stede, da tie hin i
      Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!
 29.  Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedmme det;
 30.  men dersom en anden, som sidder der, fr en benbarelse, da tie
      den frste!
 31.  Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle
      kunne lre, og alle blive formanede,
 32.  og Profeters nder ere Profeter undergivne.
 33.  Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle
      de helliges Menigheder

 34.  skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem
      ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom ogs Loven
      siger.
 35.  Men ville de lre noget, da adsprge de deres egne Mnd hjemme;
      thi det er usmmeligt for en Kvinde at tale i en
      Menighedsforsamling.
 36.  Eller er det fra eder, at Guds Ord er udget? eller er det til
      eder alene, at det er kommet?

 37.  Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller ndelig, han
      erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.
 38.  Men er nogen uvidende derom, s fr han vre uvidende!
 39.  Alts, mine Brdre! tragter efter at profetere og forhindrer
      ikke Talen i Tunger!
 40.  Men alt ske smmeligt og med Orden!

1.Korinterne 15

  1.  Men jeg kundgr eder, Brdre, det Evangelium, som jeg Forkyndte
      eder, hvilket I ogs modtoge, i hvilket I ogs st,
  2.  ved hvilket I ogs frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord
      jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgves.
  3.  Jeg overleverede eder nemlig som noget af det frste, hvad jeg
      ogs har modtaget: at Kristus dde for vore Synder,efter
      Skrifterne;
  4.  og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje
      Dag, efter Skrifterne;
  5.  og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
  6.  derefter blev han set af over fem Hundrede Brdre p een Gang,
      af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;.
  7.  derefter blev han set af Jakob, dernst af alle Apostlene;
  8.  men sidst af alle blev han set ogs af mig som det ufuldbrne
      Foster;
  9.  thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er vrd at
      kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
 10.  Men af Guds Nde er jeg det, jeg er, og hans Nde imod mig har
      ikke vret forgves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog
      ikke jeg, men Guds Nde, som er med mig.
 11.  Hvad enten det da er mig eller de andre, sledes prdike vi, og
      sledes troede I.

 12.  Men nr der prdikes, at Kristus er oprejst fra de dde,
      hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er ddes
      Opstandelse?
 13.  Dersom der ikke er ddes Opstandelse, da er ikke heller Kristus
      oprejst.
 14.  Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prdiken jo tom, og eders
      Tro ogs tom.
 15.  Men vi blive da ogs fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi
      have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har
      oprejst, sfremt dde virkelig ikke oprejses.
 16.  Thi dersom dde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller
      oprejst.
 17.  Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgves; s
      ere I endnu i eders Synder;
 18.  da gik alts ogs de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
 19.  Have vi alene i dette Liv sat vort Hb til Kristus, da ere vi de
      ynkvrdigste af alle Mennesker.
 20.  Men nu er Kristus oprejst fra de dde, som Frstegrde af de
      hensovede.
 21.  Thi efterdi Dd kom ved et Menneske, er ogs ddes Opstandelse
      kommen ved et Menneske.
 22.  Thi ligesom alle d i Adam, sledes skulle ogs alle
      levendegres i Kristus.
 23.  Dog hver i sit Hold: som Frstegrde Kristus, dernst de, som
      tilhre Kristus, ved hans Tilkommelse.
 24.  Derp kommer Enden, nr han overgiver Gud og Faderen Riget, nr
      han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
 25.  Thi han br vre Konge, indtil han fr lagt alle Fjenderne under
      sine Fdder.
 26.  Den sidste Fjende, som tilintetgres, er Dden.
 27.  Han har jo "lagt alle Ting under hans Fdder." Men nr han"
      siger: "Alt er underlagt" - benbart med Undtagelse af den, som
      underlagde ham alt -
 28.  nr da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogs Snnen
      selv underlgge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at
      Gud kan vre alt i alle.

 29.  Hvad ville ellers de udrette, som lade sig dbe for de dde?
      Dersom dde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da
      dbe for dem?
 30.  Hvorfor udstte da ogs vi os hver Time for Fare?
 31.  Jeg dr daglig, s sandt jeg har eder, Brdre, at rose mig af i
      Kristus Jesus, vor Herre.
 32.  Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kmpet med vilde Dyr i
      Efesus, hvad Gavn har jeg s deraf? Dersom dde ikke oprejses,
      da "lader os spise og drikke, thi i Morgen d vi."
 33.  Farer ikke vild; slet Omgang fordrver gode Sder!
 34.  Vorder drue, som det br sig, og synder ikke; thi nogle kende
      ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.

 35.  Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de dde? hvad Slags Legeme
      komme de med?"
 36.  Du Dre! det, som du sr, bliver ikke levendegjort, dersom det
      ikke dr.
 37.  Og hvad du end sr, da sr du ikke det Legeme, der skal vorde,
      men et ngent Korn, vre sig af Hvede eller af anden Art.
 38.  Men Gud giver det et Legeme, sledes som han har villet, og hver
      Sdart sit eget Legeme.
 39.  Ikke alt Kd er det samme Kd, men eet er Menneskers, et andet
      Kvgs Kd, et andet Fugles Kd, et andet Fisks.
 40.  Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de
      himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
 41.  Een er Solens Glans og en anden Mnens Glans og en anden
      Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den
      anden i Glans.
 42.  Sledes er det ogs med de ddes Opstandelse: det ses i
      Forkrnkelighed, det oprejses i Uforkrnkelighed;
 43.  det ses i Vanre, det oprejses i Herlighed; det ses i
      Skrbelighed, det oprejses i Kraft;
 44.  der ses et sjleligt Legeme, der oprejses et ndeligt Legeme.
      Nr der gives et sjleligt Legeme, gives der ogs et ndeligt.
 45.  Sledes er der ogs skrevet: "Det frste Menneske, Adam, blev
      til en levende Sjl;"den sidste Adam blev til en levendegrende
      nd.
 46.  Men det ndelige er ikke det frste, men det sjlelige; derefter
      det ndelige.
 47.  Det frste Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er
      fra Himmelen.
 48.  Sdan som den jordiske var, sdanne ere ogs de jordiske; og
      sdan som den himmelske er, sdanne ere ogs de himmelske.
 49.  Og ligesom vi have bret den jordiskes Billede, sledes skulle
      vi ogs bre den himmelskes Billede!

 50.  Men dette siger jeg, Brdre! at Kd og Blod kan ikke arve Guds
      Rige, ej heller arver Forkrnkeligheden Uforkrnkeligheden.
 51.  Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove,
      men vi skulle alle forvandles
 52.  i et Nu, i et jeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal
      lyde, og de dde skulle oprejses uforkrnkelige, og vi skulle
      forvandles.
 53.  Thi dette forkrnkelige m ifre sig Uforkrnkelighed, og dette
      ddelige ifre sig Uddelighed.
 54.  Men nr dette forkrnkelige har ifrt sig Uforkrnkelighed, og
      dette ddelige har ifrt sig Uddelighed, da skal det Ord
      opfyldes, som er skrevet: "Dden er opslugt til Sejr."
 55.  "Dd, hvor er din Sejr? Dd, hvor er din Brod?"
 56.  Men Ddens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
 57.  Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus
      Kristus!
 58.  Derfor, mine elskede Brdre! bliver faste, urokkelige, altid
      rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke
      forgves i Herren.

1.Korinterne 16

  1.  Men hvad Indsamlingen til de hellige angr, da grer ogs I,
      ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien!
  2.  Hver frste Dag i Ugen lgge enhver af eder hjemme hos sig selv
      noget til Side og samle, hvad han mtte have Lykke til, for at
      der ikke frst skal ske Indsamlinger, nr jeg kommer.
  3.  Men nr jeg kommer, vil jeg sende, hvem I mtte finde skikkede
      dertil, med Breve for at bringe eders Gave til Jerusalem.
  4.  Men dersom det er vrd, at ogs jeg rejser med, da kunne de
      rejse med mig.

  5.  Men jeg vil komme til eder, nr jeg er dragen igennem
      Makedonien; thi jeg drager igennem Makedonien;
  6.  men hos eder vil jeg mske blive eller endog overvintre, for at
      I kunne befordre mig videre, hvor jeg s rejser hen.
  7.  Thi nu vil jeg ikke se eder p Gennemrejse; jeg hber nemlig at
      forblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede det.
  8.  Men i Efesus vil jeg forblive indtil Pinsen;
  9.  thi en Dr str mig ben, stor og virksom, og der er mange
      Modstandere.

 10.  Men om Timotheus kommer, da ser til, at han kan frdes hos eder
      uden Frygt; thi han gr Herrens Gerning, svel som jeg.
 11.  Derfor m ingen ringeagte ham; befordrer ham videre i Fred, for
      at han kan komme til mig; thi jeg venter ham med Brdrene.
 12.  Men hvad Broderen Apollos angr, da har jeg meget opfordret ham
      til at komme til eder med Brdrene; men det var i hvert Fald
      ikke hans Villie at komme nu, men han vil komme, nr han fr
      belejlig Tid.


 13.  Vger, str faste i Troen, vrer mandige, vrer strke!
 14.  Alt ske hos eder i Krlighed!

 15.  Men jeg formaner eder, Brdre - I kende Stefanas's Hus, at det
      er Akajas Frstegrde, og de have hengivet sig selv til at tjene
      de hellige -
 16.  til at ogs I skulle underordne eder under sdanne og enhver,
      som arbejder med og har Besvr.
 17.  Men jeg glder mig ved Stefanas's og Fortunatus's og Akaikus's
      Nrvrelse, fordi disse have udfyldt Savnet af eder;
 18.  thi de have vederkvget min nd og eders. Sknner derfor p
      sdanne!

 19.  Menighederne i Asien hilse eder. Akvila og Priska hilse eder
      meget i Herren tillige med Menigheden i deres Hus.
 20.  Alle Brdrene hilse eder. Hilser hverandre med et helligt Kys!

 21.  Hilsenen med min, Paulus's egen Hnd.
 22.  Dersom nogen ikke elsker Herren, han vre en Forbandelse! Maran
      Atha.
 23.  Den Herres Jesu Nde vre med eder!
 24.  Min Krlighed med eder alle i Kristus Jesus!


2.Korinterne

2.Korinterne 1

  1.  Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen
      Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle
      de hellige, som ere i hele Akaja:
  2.  Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
      Kristus!

  3.  Lovet vre Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader,
      Barmhjertighedens Fader og al Trsts Gud,
  4.  som trster os under al vor Trngsel, for at vi m kunne trste
      dem, som ere i alle Hnde Trngsel, med den Trst, hvormed vi
      selv trstes af Gud!
  5.  Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, sledes
      bliver ogs vor Trst rigelig ved Kristus.
  6.  Men hvad enten vi lide Trngsel, sker det til eders Trst og
      Frelse, eller vi trstes, sker det til eders Trst, som viser
      sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogs vi lide;
      og vort Hb om eder er fast,
  7.  efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne,
      sledes ere I det ogs i Trsten.
  8.  Thi vi ville ikke, Brdre! at I skulle vre uvidende om den
      Trngsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvttes
      besvrede, over Evne, s at vi endog mistvivlede om Livet.
  9.  Ja, selv have vi hos os selv fet det Svar: "Dden", for at vi
      ikke skulde forlade os p os selv, men p Gud, som oprejser de
      dde,
 10.  han, som friede os ud af s stor en Ddsfare og vil fri os, til
      hvem vi have sat vort Hb, at han ogs fremdeles vil fri os,
 11.  idet ogs I komme os til Hjlp med Bn for os, for at der fra
      mange Munde m blive rigeligt takket for os, for den Nde, som
      er bevist os.

 12.  Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds
      Hellighed og Renhed, ikke i kdelig Visdom, men i Guds Nde have
      vi frdedes i Verden, men mest hos eder.
 13.  Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I lse eller ogs
      erkende; men jeg hber, at I indtil Enden skulle erkende,
 14.  ligesom I ogs til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros,
      ligesom I ere vor, p den Herres Jesu Dag.
 15.  Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme frst til eder,
      for at I skulde f Nde to Gange,
 16.  og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at
      komme til eder og blive befordret videre af eder til Juda.
 17.  Nr jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da s handlede i
      Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter
      Kdet, for at der hos mig skal vre Ja, Ja og Nej, Nej?
 18.  S sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
 19.  Thi Guds Sn, Kristus Jesus, som blev prdiket iblandt eder ved
      os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej,
      men Ja er vorden i ham.
 20.  Thi s mange, som Guds Forjttelser ere, i ham have de deres Ja;
      derfor f de ogs ved ham deres Amen, Gud til re ved os.
 21.  Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os,
      er Gud,
 22.  som ogs beseglede os og gav os ndens Pant i vore Hjerter.
 23.  Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjl p, at det var for at
      skne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
 24.  Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere p
      eders Glde; thi i Troen st I.

2.Korinterne 2

  1.  Men jeg beslutte dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter
      komme til eder med Bedrvelse.
  2.  Thi dersom jeg bedrver eder, hvem er da den, som gr mig glad,
      uden den, som bedrves af mig?
  3.  Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, nr jeg kom, skulde
      have Bedrvelse af dem, som jeg burde have Glde af, idet jeg
      havde den Tillid til eder alle, at min Glde deles af eder alle.
  4.  Thi ud af stor Hjertets Trngsel og Beklemthed skrev jeg eder
      til, under mange Trer, ikke for at I skulde blive bedrvede,
      men for at I skulde kende den Krlighed, som jeg har srlig til
      eder.

  5.  Men dersom nogen har voldt Bedrvelse, har han ikke bedrvet
      mig, men til Dels, for ikke at sige det hrdere, eder alle.
  6.  Det er nok for ham med denne Straf, som han har fet af de
      fleste,
  7.  s at I tvrtimod snarere skulle tilgive og trste ham, for at
      han ikke skal drukne i den alt for store Bedrvelse.
  8.  Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Krlighed.
  9.  Det var nemlig ogs derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor
      vidt I st Prve, om I ere lydige i alt.
 10.  Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver ogs jeg; thi ogs hvad
      jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg
      gjort for eders Skyld, for Kristi syn,
 11.  for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os
      ikke ubekendte.

 12.  Da jeg kom til Troas for at prdike Kristi Evangelium, og der
      var bnet mig en Dr i Herren,
 13.  da havde jeg ingen Ro i min nd, fordi jeg ikke fandt Titus, min
      Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.
 14.  Men Gud ske Tak, som altid frer os i Sejrstog i Kristus og
      lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os p ethvert Sted.
 15.  Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses,
      og iblandt dem, som fortabes,
 16.  for disse en Duft af Dd til Dd, for hine en Duft af Liv til
      Liv.  Og hvem er dygtig dertil?
 17.  Thi vi ere ikke som de mange, at vi gre en Forretning af Guds
      Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds syn i
      Kristus.

2.Korinterne 3

  1.  Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behve vi, som
      nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
  2.  I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes
      og lses af alle Mennesker,
  3.  idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev,
      udfrdiget af os, indskrevet ikke med Blk, men med den levende
      Guds nd, ikke p Stentavler, men p Hjerters Kdtavler.

  4.  Men en sdan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
  5.  ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtnke noget som ud af
      os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
  6.  som ogs gjorde os dygtige til at vre en ny Pagts Tjenere, ikke
      Bogstavens, men ndens; thi Bogstaven ihjelslr, men nden
      levendegr.
  7.  Men nr Ddens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten,
      fremtrdte i Herlighed, s at Israels Brn ikke kunde fste jet
      p Moses's Ansigt p Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog
      forsvandt,
  8.  hvorledes skal da ikke ndens Tjeneste end mere vre i
      Herlighed?
  9.  Thi nr Fordmmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere
      Retfrdighedens Tjeneste rig p Herlighed.
 10.  Ja, det herlige er jo i dette Tilflde endog uden Herlighed i
      Sammenligning med den endnu strre Herlighed.
 11.  Thi nr det, der forsvandt, fremtrdte med Herlighed, da skal
      meget mere det, der bliver, vre i Herlighed.
 12.  Efterdi vi alts have et sdant Hb, g vi frem med stor
      Frimodighed
 13.  og gre ikke som Moses, der lagde et Dkke over sit Ansigt, for
      at Israels Brn ikke skulde fste jet p, at det, der
      forsvandt, fik Ende.
 14.  Men deres Tanker bleve forhrdede; thi indtil den Dag i Dag
      forbliver det samme Dkke over Oplsningen af den gamle Pagt
      uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
 15.  Men der ligger indtil denne Dag et Dkke over deres Hjerte, nr
      Moses oplses;
 16.  nr de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dkket.
 17.  Men Herren er nden, og hvor Herrens nd er, er der Frihed.
 18.  Men alle vi, som med ubedkket Ansigt skue Herrens Herlighed som
      i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra
      Herlighed til Herlighed, s som det er fra ndens Herre.

2.Korinterne 4

  1.  Derfor, da vi have denne Tjeneste efter den Barmhjertighed, som
      er bleven os til Del, s tabe vi ikke Modet;
  2.  men vi have frasagt os de skammelige Smugveje, s vi ikke vandre
      i Trskhed, ej heller forfalske Guds Ord, men ved Sandhedens
      benbarelse anbefale os til alle Menneskers Samvittighed for
      Guds syn.
  3.  Men om ogs vort Evangelium er tildkket, da er det tildkket
      iblandt dem, som fortabes,
  4.  dem, i hvem denne Verdens Gud har forblindet de vantros Tanker,
      for at Lyset ikke skulde skinne fra Evangeliet om Kristi
      Herlighed, han, som er Guds Billede.
  5.  Thi ikke os selv prdike vi, men Kristus Jesus som Herre, os
      derimod som eders Tjenere for Jesu Skyld.
  6.  Thi Gud, som sagde: "Af Mrke skal Lys skinne frem", han har
      ladet det skinne i vore Hjerter for, at bringe Kundskaben om
      Guds Herlighed p Kristi syn for Lyset.

  7.  Men denne Skat have vi i Lerkar, for at den overvttes Kraft m
      vre Guds, og ikke fra os,
  8.  vi, som trnges p alle Mder, men ikke stnges inde, ere
      tvivlrdige, men ikke fortvivlede,
  9.  forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjelslagne,
 10.  altid brende Jesu Ddelse om i Legemet, for at ogs Jesu Liv m
      benbares i vort Legeme.
 11.  Thi altid overgives vi, som leve, til Dd for Jesu Skyld, for at
      ogs Jesu Liv m benbares i vort ddelige Kd.
 12.  Sledes er Dden virksom i os, men Livet i eder!

 13.  Men efterdi vi have den samme Troens nd, som der er skrevet:
      "Jeg troede, derfor talte jeg," s tro ogs vi, og derfor tale
      vi ogs,
 14.  idet vi vide, at han, som oprejste den Herre Jesus, skal ogs
      oprejse os med Jesus og fremstille os tillige med eder.
 15.  Thi det sker alt sammen for eders Skyld, for at Nden m vokse
      ved at n til flere, og til Guds re forge Taksigelsen.
 16.  Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogs vort udvortes Menneske
      fortres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.
 17.  Thi vor Trngsel, som er stakket og let, virker for os over al
      Mde og Ml en evig Vgt af Herlighed,
 18.  idet vi ikke se p de synlige Ting, men p de usynlige; thi de
      synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.

2.Korinterne 5

  1.  Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi
      en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hnder, en
      evig i Himlene.
  2.  Ja, ogs i denne sukke vi, lngselsfulde efter at overkldes med
      vor Bolig fra Himmelen,
  3.  s sandt vi da som ikldte ikke skulle findes ngne.
  4.  Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besvrede, efterdi vi ikke
      ville afkldes, men overkldes, for at det ddelige kan blive
      opslugt af Livet.
  5.  Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav
      os ndens Pant.
  6.  Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i
      Legemet, ere vi borte fra Herren
  7.  thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse
  8.  ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra
      Legemet og vre hjemme hos Herren.
  9.  Derfor stte vi ogs vor re i, hvad enten vi ere hjemme eller
      borte, at vre ham velbehagelige.
 10.  Thi vi skulle alle benbares for Kristi Domstol, for at hver kan
      f igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har
      vet, enten godt eller ondt.

 11.  Efterdi vi da kende Frygten for Herren, sge vi at vinde
      Mennesker; men for Gud ere vi benbare; ja, jeg hber, at vi
      ogs ere benbare for eders Samvittigheder.
 12.  Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder
      Anledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget at
      svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.
 13.  Thi nr vi "bleve afsindige"; var det for Guds Skyld, og nr vi
      ere besindige, er det for eders Skyld.
 14.  Thi Kristi Krlighed tvinger os,
 15.  idet vi have sluttet sledes: Een er dd for alle, alts ere de
      alle dde; og han dde for alle, for at de levende ikke mere
      skulle leve for sig selv, men for ham, som er dd og oprejst for
      dem.
 16.  Sledes vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kdet; om vi ogs
      have kendt Kristus efter Kdet, gre vi det dog ikke mere nu.
 17.  Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det
      gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
 18.  Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved
      Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,
 19.  efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig
      selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrdelser og har
      nedlagt Forligelsens Ord i os.
 20.  Vi ere alts Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os;
      vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!
 21.  Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at
      vi skulle blive Guds Retfrdighed i ham.

2.Korinterne 6

  1.  Men som Medarbejdere formane vi ogs til, at I ikke forgves m
      have modtaget Guds Nde;
  2.  (han siger jo: "P en behagelig Tid bnhrte jeg dig, og p en
      Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid,
      se, nu er det en Frelsens Dag;)
  3.  og vi give ikke i nogen Ting noget Anstd, for at Tjenesten ikke
      skal blive lastet;
  4.  men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor
      Udholdenhed i Trngsler, i Nd, i Angster,
  5.  under Slag, i Fngsler, under Oprr, under Besvrligheder, i
      Nattevgen, i Faste,
  6.  ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed,
      ved den Hellignd, ved uskrmtet Krlighed,
  7.  ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfrdighedens Vben bde
      til Angreb og Forsvar;
  8.  ved re og Vanre, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forfrere
      og dog sanddru;
  9.  som ukendte og dog velkendte; som dende, og se, vi leve; som
      de, der tugtes, dog ikke til Dde;
 10.  som bedrvede, dog altid glade; som fattige, der dog gre mange
      rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
 11.  Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er
      udvidet.
 12.  I have ikke snver Plads i os, men der er snver Plads i eders
      Hjerter.
 13.  Men liges til Gengld (jeg taler som til mine Brn), m ogs I
      udvide eders Hjerter!

 14.  Drager ikke i ulige g med vantro; thi hvad Fllesskab har
      Retfrdighed og Lovlshed? eller hvad Samfund har Lys med Mrke?
 15.  Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad
      Delagtighed har en troende med en vantro?
 16.  Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den
      levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre
      iblandt dem, og jeg vil vre deres Gud, og de skulle vre mit
      Folk."
 17.  "Derfor gr ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren,
      og rrer ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"
 18.  "og jeg vil vre eders Fader, og I skulle vre mine Snner og
      Dtre, siger Herren, den Almgtige."  (Kap. 7.) 1 Derfor,
      efterdi vi have disse Forjttelser, I elskede! s lader os rense
      os selv fra al Kdets og ndens Besmittelse, s vi gennemfre
      Hellighed i Guds Frygt!

2.Korinterne 7
  2.  Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen delagt, ingen
      bedraget.
  3.  Jeg siger det ikke for at flde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at
      I ere i vore Hjerter, s at vi d sammen og leve sammen.
  4.  Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af
      eder, jeg er fuld af Trst, jeg strmmer over af Glde under al
      vor Trngsel.
  5.  Thi ogs da vi kom til Makedonien, havde vort Kd ingen Ro, men
      vi trngtes p alle Mder: udadtil Kampe, indadtil Angster.
  6.  Men han, som trster de nedbjede, Gud, han trstede os ved
      Titus's Komme;
  7.  dog ikke alene ved hans Komme, men ogs ved den Trst, hvormed
      han var bleven trstet over eder, idet han fortalte os om eders
      Lngsel, eders Grd, eders Nidkrhed for mig, s at jeg gldede
      mig end mere.

  8.  Thi om jeg end har bedrvet eder ved Brevet, fortryder jeg det
      ikke.  Om jeg ogs har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev,
      ihvorvel kun til en Tid, har bedrvet eder, -
  9.  s glder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrvede, men over,
      at I bleve bedrvede til Omvendelse; thi I bleve bedrvede efter
      Guds Sind, for at I ikke i nogen Mde skulde lide Skade af os.
 10.  Thi den Bedrvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse
      til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrvelse virker
      Dd.
 11.  Thi se, just dette, at I bleve bedrvede efter Guds Sind, hvor
      stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja
      Frygt, ja Lngsel, ja Nidkrhed, ja Straf! P enhver Mde
      beviste I, at I selv vare rene i den Sag.
 12.  Alts, nr jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som
      gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for
      at eders Iver for os skulde blive benbar hos eder for Guds
      syn.

 13.  Derfor ere vi blevne trstede. Men til vor Trst kom end
      yderligere Glden over Titus's Glde, fordi hans nd har fet
      Vederkvgelse fra eder alle.
 14.  Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke
      bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed
      til eder, sledes er ogs vor Ros for Titus bleven Sandhed.
 15.  Og hans Hjerte drages inderligere til eder, nr han mindes
      Lydigheden hos eder alle,hvorledes I modtoge ham med Frygt og
      Bven.
 16.  Jeg glder mig over, at jeg i alt kan lide p eder.

2.Korinterne 8

  1.  Men vi kundgre eder, Brdre! den Guds Nde, som er given i
      Makedoniens Menigheder,
  2.  at under megen Trngsels Prvelse har deres overstrmmende Glde
      og deres dybe Fattigdom strmmet over i deres Gavmildheds
      Rigdom.
  3.  Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne af egen
      Drift,
  4.  idet de med megen Overtalelse bade os om den Nde at mtte tage
      Del i Hjlpen til de hellige,
  5.  og ikke alene som vi havde hbet, men sig selv gav de frst og
      fremmest til Herren og s til os, ved Guds Villie,
  6.  s at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt,
      sledes ogs til at tilendebringe hos eder ogs denne Gave.
  7.  Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al
      Iver og i eders Krlighed til os: mtte I da vre rige ogs i
      denne Gave!
  8.  Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at
      prve ogs eders Krligheds gthed.
  9.  I kende jo vor Herres Jesu Kristi Nde, at han for eders Skyld
      blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde
      blive rige.
 10.  Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder
      gavnligt, I, som jo i Fjor vare de frste til at begynde, ikke
      alene med Gerningen, men endogs med Villien dertil.
 11.  Men fuldbringer da nu ogs Gerningen, for at, ligesom I vare
      redebonne til at ville, I ogs m fuldbringe det efter eders
      Evne.
 12.  Thi nr Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter,
      hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.
 13.  Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I
      Trngsel; nej, det skal vre ligeligt. Nu for Tiden m eders
      Overflod komme hines Trang til Hjlp,
 14.  for at ogs hines Overflod kan komme eders Trang til Hjlp, for
      at der kan blive Ligelighed,
 15.  som der er skrevet: "Den, som sankede meget, fik ikke for meget,
      og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt."

 16.  Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's
      Hjerte!
 17.  Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er s ivrig,
      s er det af egen Drift, at han rejser til eder.
 18.  Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet gr
      igennem alle Menighederne,
 19.  og ikke det alene, men han er ogs udvalgt af Menighederne til
      at rejse med os med denne Gave, som besrges af os, for at
      fremme selve Herrens re og vor Redebonhed,
 20.  idet vi undg dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning
      af denne rige Hjlp, som besrges af os;
 21.  thi vi lgge Vind p, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men
      ogs i Menneskers jne.
 22.  Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i
      mange Mder have prvet, men som nu er langt ivrigere p Grund
      af sin stre Tillid til eder.
 23.  Hvad Titus angr, da er han min Flle og Medarbejder hos eder,
      og hvad vore Brdre angr, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi
      re.
 24.  S giver dem da for Menighedernes syn Beviset p eders
      Krlighed og for det, vi have rost eder for.

2.Korinterne 9

  1.  Thi om Hjlpen til de hellige er det overfldigt at skrive til
      eder;
  2.  jeg kend eders Redebonhed, for hvilken jeg roser mig af eder hos
      Makedonierne, at nemlig Akaja alt fra i Fjor har vret beredt;
      og eders Nidkrhed ggede de fleste.
  3.  Men jeg sender Brdrene, for at vor Ros over eder i dette Stykke
      ikke skal vise sig tom, og for at I.som jeg sagde, m vre
      beredte.
  4.  for at ikke, nr der kommer Makedoniere med mig, og de finder
      eder uforberedte, vi (for ej at sige I) da skulle blive til
      Skamme med denne Tillidsfuldhed.
  5.  Derfor har jeg anset det for ndvendigt at opfordre Brdrene til
      at g i Forvejen til eder og forud bringe eders tidligere lovede
      Velsignelse i Stand, for at den kan vre rede som Velsignelse og
      ikke som Karrighed.
  6.  Men dette siger jeg: Den, som sr sparsomt, skal ogs hste
      sparsomt, og den, som sr med Velsignelser, skal ogs hste med
      Velsignelser.
  7.  Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke
      fortrdeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
  8.  Men Gud er mgtig til at lade al Nde rigeligt tilflyde eder,
      for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have
      rigeligt til al god Gerning,
  9.  som der er skrevet: "Han spredte ud, han gav de fattige, hans
      Retfrdighed bliver til evig Tid."
 10.  Men han, som giver "Sdemanden Sd og Brd til at spise," han
      vil ogs sknke og mangfoldiggre eders Udsd og give eders
      Retfrdigheds Frugter Vkst,
 11.  s I blive rige i alle Mder til al Gavmildhed, hvilken igennem
      os virker Taksigelse til Gud.
 12.  Thi denne Offertjenestes Ydelse ikke alene afhjlper de helliges
      Trang, men giver ogs et Overskud ved manges Taksigelser til
      Gud,
 13.  nr de ved det prvede Sind, som denne Ydelse viser, bringes til
      at prise Gud for Lydigheden i eders Bekendelse til Kristi
      Evangelium og for Oprigtigheden i eders Samfund med dem og med
      alle,
 14.  ogs ved deres Bn for eder, idet de lnges efter eder p Grund
      af Guds overvttes Nde imod eder.
 15.  Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave!

2.Korinterne 10

  1.  Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og
      Mildhed, jeg, som, "nr I se derp, er ydmyg iblandt eder, men
      fravrende er modig over for eder",
  2.  ja, jeg beder eder om ikke nrvrende at skulle vre modig med
      den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at trde dristigt op imod
      nogle, som anse os for at vandre efter Kdet.
  3.  Thi om vi end vandre i Kdet, s stride vi dog ikke efter Kdet;
  4.  thi vore Stridsvben er ikke kdelige, men mgtige for Gud til
      Fstningers Nedbrydelse,
  5.  idet vi nedbryde Tankebygninger og al Hjhed, som rejser sig
      imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til
      Lydighed imod Kristus
  6.  og ere rede til at straffe al Ulydighed, nr eders Lydighed er
      bleven fuldkommen.
  7.  Se I p det udvortes? Dersom nogen trster sig til selv at hre
      Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han
      hrer Kristus til, sledes gre vi det ogs.
  8.  Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som
      Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders
      Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,
  9.  for at jeg ikke skal synes at ville skrmme eder ved mine Breve;
 10.  thi Brevene, siger man, ere vgtige og strke, men hans
      legemlige Nrvrelse er svag, og hans Tale intet vrd.
 11.  En sdan betnke, at sledes som vi fravrende ere med Ord ved
      Breve, sledes ville vi, ogs nrvrende vre i Gerning.

 12.  Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne
      os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de
      ikke, at de mle sig med sig selv og sammenligne sig med sig
      selv.
 13.  Vi derimod ville ikke rose os ud i det umlelige, men efter
      Mlet af den Grnselinie, som Gud har tildelt os som Ml, at n
      ogs til eder.
 14.  Thi vi strkke os ikke for vidt, som om vi ikke nede til eder;
      vi ere jo komne ogs indtil eder i Kristi Evangelium,
 15.  s vi ikke rose os ud i det umlelige af andres Arbejder, men
      have det Hb, at, nr eders Tro vokser, ville vi hos eder blive
      store, efter vor Grnselinie, s vi kunne komme langt videre
 16.  og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os
      inden for en andens Grnselinie af det allerede fuldfrte.
 17.  Men den, som roser sig, rose sig af Herren!
 18.  Thi ikke den, der anbefaler sig selv, str Prve, men den, hvem
      Herren anbefaler.

2.Korinterne 11

  1.  Gid I vilde finde eder i en Smule Drskab af mig! Dog, I gr det
      Jo nok.
  2.  Thi jeg er nidkr for eder med Guds Nidkrhed; jeg har jo
      trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for
      Kristus.
  3.  Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin
      Trskhed, sledes skulle eders Tanker fordrves og miste det
      oprigtige Sindelag over for Kristus.
  4.  Thi dersom nogen kommer og prdiker en anden Jesus, som vi ikke
      prdikede, eller I f en anderledes nd, som I ikke fik, eller
      et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I knt
      finde eder deri.
  5.  Thi jeg mener ikke at st tilbage i noget for de sre store
      Apostle.
  6.  Er jeg end ulrd i Tale, s er jeg det dog ikke i Kundskab;
      tvrtimod p enhver Mde have vi lagt den for Dagen for eder i
      alle Stykker.

  7.  Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde
      ophjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?
  8.  Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at
      tjene eder, og medens jeg var nrvrende hos eder og kom i
      Trang, faldt jeg ingen til Byrde;
  9.  thi min Trang afhjalp Brdrene, da de kom fra Makedonien, og i
      alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.
 10.  S vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke
      fratages mig i Akajas Egne.
 11.  Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.
 12.  Men hvad jeg gr, det vil jeg fremdeles gre, for at jeg kan
      afskre dem Lejligheden, som sge en Lejlighed, til at findes os
      lige i det, hvoraf de rose sig.
 13.  Thi sdanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som ptage
      sig Skikkelse af Kristi Apostle.
 14.  Og det er intet Under; thi Satan selv ptager sig Skikkelse af
      en Lysets Engel.
 15.  Derfor er det ikke noget stort, om ogs hans Tjenere ptage sig
      Skikkelse som Retfrdigheds Tjenere; men deres Ende skal vre
      efter deres Gerninger.

 16.  Atter siger jeg: Ingen m agte mig for en Dre; men hvis s skal
      vre, s tler mig endog som en Dre, for at ogs jeg kan rose
      mig en Smule.
 17.  Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i
      Drskab, idet jeg s tillidsfuldt roser mig.
 18.  Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kdet, vil ogs jeg rose
      mig.
 19.  Gerne finde I eder jo i Drerne, efterdi I ere kloge.
 20.  I finde eder jo i, om nogen gr eder til Trlle, om nogen der
      eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophjer sig, om nogen
      slr eder i Ansigtet.
 21.  Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have vret svage; men
      hvad end nogen trodser p (jeg taler i Drskab), derp trodser
      ogs jeg.
 22.  Ere de Hebrere? Jeg ogs. Ere de Israeliter? Jeg ogs. Ere de
      Abrahams Sd? Jeg ogs.
 23.  Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg
      har lidt langt flere Besvrligheder, fet langt flere Slag,
      vret hyppigt i Fngsel, ofte i Ddsfare.
 24.  Af Jder har jeg fem Gange fet fyrretyve Slag mindre end eet.
 25.  Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har
      jeg lidt Skibbrud, et Dgn har jeg tilbragt p Dybet;
 26.  ofte p Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Rvere, i
      Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer
      i rken, i Farer p Havet, i Farer iblandt falske Brdre;
 27.  i Mje og Anstrengelse, ofte i Nattevgen, i Hunger og Trst,
      ofte i Faste, i Kulde og Ngenhed;
 28.  foruden hvad der kommer til, mit daglige Overlb, Bekymringen
      for alle Menighederne.
 29.  Hvem er skrbelig, uden at ogs jeg er det? hvem bliver
      forarget, uden at det brnder i mig?
 30.  Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min
      Magteslshed.
 31.  Gud og den Herres Jesu Fader, som er hjlovet i Evighed, ved, at
      jeg ikke lyver.
 32.  I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad
      bevogtet for at gribe mig;
 33.  men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og
      undflyede af hans Hnder.

2.Korinterne 12

  1.  Rose mig m jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til
      Syner og benbarelser fra Herren.
  2.  Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten r siden om
      han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det
      ved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje
      Himmel.
  3.  Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden
      Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),
  4.  at han blev bortrykket ind i Paradiset, og hrte uudsigelige
      Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
  5.  Af en sdan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose
      mig, uden af min Magteslshed.
  6.  Thi vel bliver jeg ikke en Dre, om jeg vilde rose mig; thi det
      vil vre Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at
      ingen skal tnke hjere om mig, end hvad han ser mig vre, eller
      hvad han hrer af mig.
  7.  Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de hje benbarelser,
      blev der givet mig en Torn i Kdet, en Satans Engel, for at han
      skulde sl mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.
  8.  Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han mtte vige fra mig;
  9.  og han har sagt mig: "Min Nde er dig nok; thi Kraften
      fuldkommes i Magteslshed." Allerhelst vil jeg derfor rose mig
      af min Magteslshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
 10.  Derfor er jeg veltilfreds under Magteslshed, under Overlast,
      under Nd, under Forflgelser, under Angster for Kristi Skyld;
      thi nr jeg er magtesls, da er jeg strk.

 11.  Jeg er bleven en Dre. I tvang mig dertil. Jeg burde jo
      anbefales af eder; thi jeg har ikke stet tilbage i noget for de
      sre store Apostle, om jeg end, intet er.
 12.  En Apostels Tegn bleve jo udfrte, iblandt eder under
      Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.
 13.  Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre
      Menigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver
      mig denne Uret!
 14.  Se, dette er nu tredje Gang, jeg str rede til at komme til
      eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg sger ikke eders
      Gods, men eder selv, thi Brnene skulle ikke samle sammen til
      Forldrene, men Forldrene til Brnene.
 15.  Men jeg vil med Glde gre Opofrelser ja, opofres for eders
      Sjle.  Mon jeg, nr jeg elsker eder hjere, elskes mindre?
 16.  Men lad s vre, at jeg ikke har vret eder til Byrde, men jeg
      var trsk og fangede eder med List!
 17.  Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har
      sendt til eder?
 18.  Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort
      sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme nd, i de
      samme Fodspor?

 19.  Alt lnge have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds
      syn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for
      eders Opbyggelses Skyld.
 20.  Thi jeg frygter for, at, nr jeg kommer, jeg da mske ikke skal
      finde eder sdanne, som jeg nsker, og at jeg skal findes af
      eder sdan, som I ikke nske; at der skal vre Kiv, Nid,
      Hidsighed, Rnker, Bagtalelser, retuderier, Opblsthed,
      Klammerier,
 21.  at min Gud, nr jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af
      eder, og jeg skal srge over mange af dem, som forhen have
      syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og
      Uterlighed, som de bedreve.

2.Korinterne 13

  1.  Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. P to og tre Vidners
      Mund skal enhver Sag st fast.
  2.  Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da jeg anden
      Gang var nrvrende, sledes ogs nu fravrende til dem, som
      forhen have syndet, og til alle de vrige, at, om jeg kommer
      igen, vil jeg ikke skne,
  3.  efterdi I fordre Bevis p, at Kristus taler i mig, han, som ikke
      er magtesls over for eder, men er strk iblandt eder.
  4.  Thi vel blev han korsfstet i Magteslshed, men han lever ved
      Guds Kraft; ogs vi ere svage i ham, men vi skulle leve med ham
      ved Guds Kraft over for eder.
  5.  Ransager eder selv, om I ere i Troen; prver eder selv! Eller
      erkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellers
      ere I udygtige.
  6.  Men jeg hber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige.
  7.  Men vi bede til Gud om, at I intet ondt m gre; ikke for at vi
      m vise os dygtige, men for at I m gre det gode, vi derimod
      st som udygtige.
  8.  Thi vi form ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden.
  9.  Thi vi glde os, nr vi ere magteslse, og I ere strke; dette
      nske vi ogs, at I m blive fuldkommengjorte.
 10.  Derfor skriver jeg dette fravrende, for at jeg ikke nrvrende
      skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet mig
      til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.

 11.  I vrigt, Brdre! glder eder, bliver fuldkommengjorte, lader
      eder formane, vrer enige, vrer fredsommelige; og Krlighedens
      og Fredens Gud skal vre med eder.
 12.  Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle de hellige hilse eder.
 13.  Den Herres Jesu Kristi Nde og Guds Krlighed og den Hellignds
      Samfund vre med eder alle!


Galaterne

Galaterne 1

  1.  Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget
      Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham
      fra de dde,
  2.  og alle Brdrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
  3.  Nde vre med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus
      Kristus,
  4.  som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af
      den nrvrende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie,
  5.  ham vre ren i Evigheders Evighed! Amen.

  6.  Jeg undrer mig over, at I s snart lade eder fre bort fra ham,
      som kaldte eder til Kristi Nde, hen til et anderledes
      Evangelium;
  7.  hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre
      eder. og ville vende op og ned p Kristi Evangelium.
  8.  Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder
      Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han vre
      en Forbandelse!
  9.  Som vi fr have sagt, s siger jeg nu igen: Dersom nogen
      forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det,
      han vre en Forbandelse!
 10.  Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller sger jeg
      at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da
      var jeg ikke en Kristi Tjener.

 11.  Men jeg kundgr eder, Brdre! at det Evangelium, som er forkyndt
      af mig, er ikke Menneskevrk;
 12.  thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist
      derom af noget Menneske, men ved benbarelse at Jesus Kristus.
 13.  I have jo hrt om min Vandel forhen i Jdedommen, at jeg over al
      Mde forfulgte Guds Menighed og sgte at udrydde den.
 14.  Og jeg gik videre i Jdedommen end mange jvnaldrende i mit
      Folk, idet jeg var langt mere nidkr for mine fdrene
      Overleveringer.
 15.  Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget
      mig og havde kaldet mig ved sin Nde,
 16.  at benbare sin Sn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet
      om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kd og
      Blod til Rds,
 17.  drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som fr mig vare
      Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage
      til Damaskus.
 18.  Senere, tre r efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive
      kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
 19.  Men nogen anden af Apostlene s jeg ikke, men kun Jakob, Herrens
      Broder.
 20.  Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds syn vidner jeg, at
      jeg ikke lyver.
 21.  Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
 22.  Men personlig var jeg ukendt for Judas Menigheder i Kristus;
 23.  de hrte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu
      Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
 24.  og de priste Gud for mig.

Galaterne 2

  1.  Senere, efter fjorten rs Forlb, drog jeg atter op til
      Jerusalem med Brnabas og tog ogs Titus med.
  2.  Men jeg drog op iflge en benbaring og forelagde dem, men
      srskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prdiker iblandt
      Hedningerne, - om jeg vel lber eller har lbet forgves.
  3.  Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Grker, blev
      tvungen til at omskres,
  4.  nemlig for de indsnegne falske Brdres Skyld, som jo havde
      listet sig ind for at lure p vor Frihed, som vi have i Kristus
      Jesus, for at de kunde gre os til Trlle.
  5.  For dem vege vi end ikke et jeblik i Eftergivenhed, for at
      Evangeliets Sandhed mtte blive varig hos eder.
  6.  Men fra deres Side, som anss for at vre noget, (hvordan de
      fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke p et Menneskes
      Person;) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilfje.
  7.  Men tvrtimod, da de s, at jeg har fet Evangeliet til de
      uomskrne betroet, ligesom Peter til de omskrne,
  8.  (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de
      omskrne, gav ogs mig Kaft dertil for Hedningerne;)
  9.  og da de lrte den mig givne Nde at kende, gave Jakob og Kefas
      og Johannes, som anss for at vre Sjler, mig og Barnabas
      Samfundshnd for at vi skulde g til Hedningerne og de til de
      omskrne;
 10.  kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg ogs just har
      bestrbt mig for at gre.

 11.  Men da Kefas kom til Antiokia, trdte jeg op imod ham for hans
      bne jne, thi domfldt var han.
 12.  Thi frend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med
      Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig
      fra dem af Frygt for dem af Omskrelsen.
 13.  Og med ham hyklede ogs de vrige Jder, s at endog Barnabas
      blev dragen med af deres Hykleri.
 14.  Men da jeg s, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets
      Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Phr: Nr du, som er en
      Jde, lever p hedensk og ikke p jdisk Vis, hvor kan du da
      tvinge Hedningerne til at opfre sig som Jder?
 15.  Vi ere af Natur Jder og ikke Syndere af hedensk Byrd;
 16.  men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfrdiggjort af
      Lovens Gerninger, men kun ved Tro p Jesus Kristus, s have ogs
      vi troet p Kristus Jesus, for at vi mtte blive retfrdiggjorte
      al Tro p Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens
      Geringer skal intet Kd blive retfrdiggjort.
 17.  Men nr vi, idet vi sgte at blive retfrdiggjorte i Kristus,
      ogs selv fandtes at vre Syndere, s er jo Kristus en Tjener
      for Synd? Det vre langtfra!
 18.  nr jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrd, da viser jeg
      mig selv som Overtrder.
 19.  Thi jeg er ved Loven dd fra Loven, for at jeg skal leve for
      Gud.
 20.  Med Kristus er jeg korsfstet, og det er ikke mere mig, der
      lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kdet,
      det lever jeg i Troen, p Guds Sn, som elskede mig og gav sig
      selv hen for mig.
 21.  Jeg ophver ikke Guds Nde; thi er der Retfrdighed ved Loven,
      da er jo Kristus dd forgves.

Galaterne 3

  1.  O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem
      Jesus Kristus blev malet for je som korsfstet?
  2.  Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I
      modtoge nden, eller ved i Tro at hre?
  3.  Ere I s uforstandige? ville I, som begyndte i nd, nu ende i
      Kd?
  4.  Have I da prvet s meget forgves? hvis det da virkelig er
      forgves!
  5.  Mon da han, som meddeler eder nden og virker kraftige Gerninger
      iblandt eder, gr dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I
      hre i Tro?
  6.  ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til
      Retfrdighed".
  7.  Erkender alts, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Brn.
  8.  Men da Skriften foruds, at det er af Tro, at Gud retfrdiggr
      Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig
      skulle alle Folkeslagene velsignes",
  9.  s at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende
      Abraham.

 10.  Thi s mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under
      Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke
      bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, s han gr
      dem."
 11.  Men at ingen bliver retfrdiggjort for Gud ved Lov, er benbart,
      thi "deri retfrdige skal leve af Tro."
 12.  Men Loven beror ikke p Tro; men: "Den, som gr disse Ting, skal
      leve ved dem."
 13.  Kristus har lskbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en
      Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den,
      som hnger p et Tr"),
 14.  for at Abrahams Velsignelse mtte komme til Hedningerne i
      Kristus Jesus, for at vi kunde f ndens Forjttelse ved Troen.

 15.  Brdre! jeg taler p Menneskevis: Ingen ophver dog et Menneskes
      stadfstede Arvepagt eller fjer noget dertil.
 16.  Men Abraham og hans Sd bleve Forjttelserne tilsagte; der siges
      ikke: "og Sdene", som om mange, men som om eet: "og din Sd",
      hvilken er Kristus.
 17.  Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfstet af Gud,
      kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive r senere, ikke
      gre ugyldig, s at den skulde gre Forjttelsen til intet.
 18.  Thi fs Arven ved Lov, da fs den ikke mere ved Forjttelse; men
      til Abraham har Gud sknket den ved Forjttelse.

 19.  Hvad skulde da Loven? Den blev fjet til for Overtrdelsernes
      Skyld (indtil den Sd kom, hvem Forjttelsen gjaldt), besrget
      ved Engle, ved en Mellemmands Hnd.
 20.  Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
 21.  Er da Loven imod Guds Forjttelser? Det vre langtfra! Ja, hvis
      der var givet en Lov, som kunde levendegre, da var
      Retfrdigheden virkelig af Lov.
 22.  Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjttelsen
      skulde af Tro p Jesus Kristus gives dem, som tro.
 23.  Men frend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens
      Bevogtning til den Tro, som skulde benbares,
 24.  s at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi
      skulde blive retfrdiggjorte af Tro.
 25.  Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under
      Tugtemester.
 26.  Thi alle ere I Guds Brn ved Troen p Kristus Jesus.
 27.  Thi I, s mange som bleve dbte til Kristus, have ifrt eder
      Kristus.
 28.  Her er ikke Jde eller Grker; her er ikke Trl eller fri; her
      er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
 29.  Men nr I hre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sd, Arvinger
      iflge Forjttelse.

Galaterne 4

  1.  Men jeg siger: S lnge Arvingen er umyndig, er der ingen
      Forskel imellem ham og en Trl, sknt han er Herre over alt
      Godset;
  2.  men han str under Formyndere og Husholdere indtil den af
      Faderen bestemte Tid.
  3.  Sledes stode ogs vi, dengang vi vare umyndige, som Trlle
      under Verdens Brnelrdom.
  4.  Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Sn, fdt af en
      Kvinde, fdt under Loven,
  5.  for at han skulde lskbe dem, som vare under Loven, for at vi
      skulde f Snneudkrelsen.
  6.  Men fordi I ere Snner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Sns
      nd, som rber: Abba, Fader!
  7.  Alts er du ikke lnger Trl, men Sn; men er du Sn, da er du
      ogs Arving ved Gud.

  8.  Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trllede I for de Guder,
      som af Natur ikke ere det.
  9.  Men nu, da I have lrt Gud at kende, ja, meget mere ere blevne
      kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage
      og fattige Brnelrdom, som I atter forfra ville trlle under?
 10.  I tage Vare p Dage og Mneder og Tider og r.
 11.  Jeg frygter for, at jeg mske har arbejdet forgves p eder.

 12.  Vorder ligesom jeg, thi ogs jeg er bleven som I, Brdre! jeg
      beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
 13.  Men I vide, at det var p Grund af en Kdets Svaghed, at jeg
      frste Gang forkyndte Evangeliet for eder;
 14.  og det, som i mit Kd var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke
      og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som
      Kristus Jesus.
 15.  Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det
      Vidnesbyrd, at, om det havde vret muligt, havde I udrevet eders
      jne og givet mig dem.
 16.  S er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
 17.  De ere nidkre for eder, dog ikke for det gode; men de ville
      udelukke eder, for at I skulle vre nidkre for dem.
 18.  Men det er godt at vise sig nidkr i det gode til enhver Tid, og
      ikke alene, nr jeg er nrvrende hos eder.
 19.  Mine Brn, som jeg atter fder med Smerte, indtil Kristus har
      vundet Skikkelse i eder!
 20.  - ja, jeg vilde nske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde
      omskifte min Rst; thi jeg er rdvild over for eder.

 21.  Siger mig, I, som ville vre under Loven, hre I ikke Loven?
 22.  Der er jo skrevet, at Abraham havde to Snner, en med
      Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
 23.  Men Tjenestekvindens Sn er avlet efter Kdet, den frie Kvindes
      ved Forjttelsen.
 24.  Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende
      Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som fder til Trldom: denne er
      Hagar.
 25.  Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det
      nuvrende Jerusalem; thi det er i Trldom med sine Brn.
 26.  Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
 27.  Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke
      fder!  bryd ud og rb, du, som ikke har Fdselsveer! thi mange
      ere den enliges Brn fremfor hendes, som har Manden."
 28.  Men vi, Brdre! ere Forjttelsens Brn i Lighed med Isak.
 29.  Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kdet, forfulgte
      ham, som var avlet efter nden, sledes ogs nu.
 30.  Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Sn;
      thi Tjenestekvindens Sn skal ingenlunde arve med den frie
      Kvindes Sn."
 31.  Derfor, Brdre! ere vi ikke Tjenestekvindens Brn, men den frie
      Kvindes.

Galaterne 5

  1.  Til Friheden har Kristus frigjort os. S str nu fast, og lader
      eder ikke atter holde under Trldoms g!
  2.  Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskre, vil
      Kristus intet gavne eder.
  3.  Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskre,
      at han er skyldig at opfylde hele Loven.
  4.  I ere tabte for Kristus, I, som retfrdiggres ved Loven; I ere
      faldne ud af Nden.
  5.  Vi vente jo ved nden af Tro Retfrdigheds Hb.
  6.  Thi i Kristus Jesus glder hverken Omskrelse eller Forhud
      noget, men Tro, som er virksom ved Krlighed.

  7.  I vare godt p Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?
  8.  Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.
  9.  En liden Surdejg syrer hele Dejgen.
 10.  Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget
      andet; men den, som forvirrer eder, skal bre sin Dom, hvem han
      end er.
 11.  Men jeg, Brdre! dersom jeg endnu prdiker Omskrelse, hvor for
      forflges jeg da endnu? S er jo Korsets Forargelse gjort til
      intet.
 12.  Gid de endog mtte lemlste sig selv, de, som forstyrre eder!

 13.  I bleve jo kaldede til Frihed, Brdre! kun at I ikke bruge
      Friheden til en Anledning for Kdet, men vrer ved Krligheden
      hverandres Tjenere!
 14.  Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske din
      Nste som dig selv."
 15.  Men nr I bide og de hverandre, da ser til, at I ikke fortres
      af hverandre!

 16.  Men jeg siger: Vandrer efter nden, s fuldbyrde I ingenlunde
      Kdets Begring.
 17.  Thi Kdet begrer imod nden, og nden imod Kdet; disse st
      nemlig hinanden imod,for at I ikke skulle gre, hvad I have Lyst
      til.
 18.  Men nr I drives af nden, ere I ikke under Loven.
 19.  Men Kdets Gerninger ere benbare, ssom: Utugt, Urenhed,
      Uterlighed,
 20.  Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed,
      Rnker, Tvedragt, Partier,
 21.  Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger
      eder, ligesom jeg ogs fr har sagt, at de, som ve sdanne
      Ting, skulle ikke arve Guds Rige.
 22.  Men ndens Frugt er Krlighed, Glde, Fred, Langmodighed,
      Mildhed, Godhed, Trofasthed,
 23.  Sagtmodighed, Afholdenhed Imod sdanne er Loven ikke,
 24.  men de, som hre Kristus Jesus til, have korsfstet Kdet med
      dets Lidenskaber og Begringer.
 25.  Nr vi leve ved nden, da lader os ogs vandre efter nden!
 26.  Lader os ikke have Lyst til tom re, s at vi udske hverandre
      og bre Avind imod hverandre.

Galaterne 6

  1.  Brdre! om ogs et Menneske bliver overrasket af nogen
      Forsyndelse, da hjlper en sdan til Rette, I ndelige! med
      Sagtmodigheds nd, og se til dig selv, at ikke ogs du bliver
      fristet!
  2.  Brer hverandres Byrder og opfylder sledes Kristi Lov!
  3.  Thi nr nogen mener, at han er noget, sknt han intet er, da
      bedrager han sig selv.
  4.  Men hver prve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i
      Forhold til sig selv alene, og ikke til Nsten;
  5.  thi hver skal bre sin egen Byrde.

  6.  Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som
      underviser ham.
  7.  Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske
      sr, det skal han ogs hste.
  8.  Thi den, som sr i sit Kd, skal hste Fordrvelse af Kdet; men
      den, som sr i nden, skal hste evigt Liv af nden.
  9.  Men nr vi gre det gode, da lader os ikke blive trtte; thi i
      sin Tid skulle vi hste, sfremt vi ikke give tabt.
 10.  S lader os alts, efter som vi have Lejlighed, gre det gode
      imod alle, men mest imod Troens egne!

 11.  Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min
      egen Hnd!
 12.  Alle de, som ville tage sig godt ud i Kdet, de tvinge eder til
      at lade eder omskre, alene for at de ikke skulle forflges for
      Kristi Kors's Skyld.
 13.  Thi ikke engang de, som lade sig omskre, holde selv Loven; men
      de ville, at I skulle lade eder omskre, for at de kunne rose
      sig af eders Kd.
 14.  Men det vre langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu
      Kristi Kors,ved hvem Verden er korsfstet for mig, og jeg for
      Verden.
 15.  Thi hverken Omskrelse eller Forhud er noget, men en ny
      Skabning.
 16.  Og s mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem vre
      Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!

 17.  Herefter volde ingen mig Besvr; thi jeg brer Jesu Mrketegn p
      mit Legeme:
 18.  Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eders nd, Brdre! Amen.


Efeserne

Efeserne 1

  1.  Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som
      ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus:
  2.  Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
      Kristus!

  3.  Lovet vre Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har
      velsignet os med al ndelig Velsignelse i det himmelske i
      Kristus,
  4.  ligesom han har udvalgt os i ham fr Verdens Grundlggelse til
      at vre hellige og ulastelige for hans syn,
  5.  idet han i Krlighed forudbestemte os til Snneudkrelse hos sig
      ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,
  6.  til Pris for sin Ndes Herlighed, som han bendede os med i den
      elskede,
  7.  i hvem vi have Forlsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse,
      efter hans Ndes Rigdom,
  8.  som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,
  9.  idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin
      velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,
 10.  for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at
      sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det,
      som er p Jorden, i ham,
 11.  i hvem vi ogs have fet Arvelodden, forud bestemte efter hans
      Forst, der virker alt efter sin Villies Rd,
 12.  for at vi skulde vre til Pris for hans Herlighed, vi, som forud
      havde hbet p Kristus,
 13.  i hvem ogs I, da I hrte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders
      Frelse, i hvem I ogs, da I bleve troende, bleve beseglede med
      Forjttelsens hellige nd,
 14.  som er Pant p vor Arv, til Ejendommens Forlsning, til Pris for
      hans Herlighed.

 15.  derfor har ogs jeg, efter at have hrt om eders Tro p den
      Herre Jesus og om eders Krlighed til alle de hellige,
 16.  ikke ophrt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine
      Bnner om,
 17.  at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, m give eder
      Visdoms og benbarelses nd i Erkendelse af ham,
 18.  gre eders Hjertes jne oplyste til at kende, hvilket det Hb
      er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom
      er iblandt de hellige,
 19.  og hvilken hans Krafts overvttes Storhed er over for os, som
      tro, alt efter hans Styrkes vldige Virkekraft,
 20.  som han udviste p Kristus, da han oprejste ham fra de dde og
      satte ham ved sin hjre Hnd i det himmelske,
 21.  langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert
      Navn, som nvnes,ikke alene i denne Verden, men ogs i den
      kommende,
 22.  og lagde alt under hans Fdder, og ham gav han som Hoved over
      alting til Menigheden,
 23.  der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.

Efeserne 2

  1.  Ogs eder, da I vare dde ved eders Overtrdelser og Synder,
  2.  hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsnd, efter hans
      Vis, som hersker over Luftens Magt, over den nd, der nu er
      virksom i Genstridighedens Brn,
  3.  iblandt hvilke ogs vi fordum alle vandrede i vort Kds
      Begringer og gjorde Kdets og Tankernes Villie og vare af Natur
      Vredes Brn ligesom ogs de andre,
  4.  men Gud, som er rig p Barmhjertighed, har for sin store
      Krligheds Skyld, hvormed han elskede os,
  5.  ogs da vi vare dde ved vore Overtrdelser, levendegjort os med
      Kristus - af Nde ere I frelste!
  6.  og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus
      Jesus,
  7.  for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Ndes
      overvttes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.
  8.  Thi af Nden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv,
      Guds er Gaven;
  9.  ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
 10.  Thi vi ere hans Vrk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger,
      som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

 11.  Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kdet, I, som bleve
      kaldte Forhud af den skaldte Omskrelse, der sker i Kdet med
      Hnden,
 12.  at I p den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels
      Borgerret og fremmede for Forjttelsens Pagter, uden Hb og uden
      Gud i Verden.
 13.  Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte,
      komne nr til ved Kristi Blod.
 14.  Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrd
      Grdets Skillevg,
 15.  Fjendskabet, da han i sit Kd afskaffede Budenes Lov med dens
      Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt
      Menneske ved at stifte Fred
 16.  og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset,
      idet han ved dette drbte Fjendskabet.
 17.  Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og
      Fred for dem, som vare nr.
 18.  Thi ved ham have vi begge i een nd Adgang til Faderen.
 19.  S ere I da ikke mere fremmede og Udlndinge, men I ere de
      helliges Medborgere og Guds Husfolk,
 20.  opbyggede p Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet
      Hovedhjrnestenen er Kristus Jesus selv,
 21.  i hvem enhver Bygning sammenfjes og vokser til et helligt
      Tempel i Herren,
 22.  i hvem ogs I blive medopbyggede til en Guds Bolig i nden.

Efeserne 3

  1.  Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange
      for eder, I Hedninger,
  2.  om I da have hrt om Husholdningen med den Guds Nde, som blev
      given mig til eder,
  3.  at ved benbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, sledes som
      jeg foran kortelig har skrevet,
  4.  hvoraf I, nr I lse det, kunne sknne min Indsigt i Kristi
      Hemmelighed,
  5.  som i andre Slgter ikke blev kundgjort for Menneskenes Brn,
      sledes som den nu er bleven benbaret hans hellige Apostle og
      Profeter ved nden:
  6.  nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og
      meddelagtige i Forjttelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,
  7.  hvis Tjener jeg er bleven iflge den Guds Ndes Gave, som blev
      given mig ved hans Magts Virkekraft.
  8.  Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nde given at
      forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom
  9.  og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed
      er, som fra Evighed har vret skjult i Gud, der skabte alle
      Ting,
 10.  for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive
      kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske,
 11.  efter det evige Forst, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus,
      vor Herre,
 12.  i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen p
      ham.
 13.  Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trngsler, som
      jeg lider for eder, hvilket er en re for eder.

 14.  For denne Sags Skyld bjer jeg mine Kn for Faderen,
 15.  fra hvem enhver Faderlighed i Himle og p Jord har sit Navn,
 16.  at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mgtigt at
      styrkes ved hans nd i det indvortes Menneske;
 17.  at Kristus m bo ved Troen i eders Hjerter,
 18.  for at I, rodfstede og grundfstede i Krlighed, kunne sammen
      med alle de hellige form at begribe, hvor stor Bredden og
      Lngden og Dybden og Hjden er,
 19.  og at kende Kristi Krlighed, som overgr al Erkendelse, for at
      I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.

 20.  Men ham, som formr over alle Ting at gre langt ud over det,
      som vi bede eller forst, efter den Magt, som er virksom i os,
 21.  ham vre re i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle
      Slgterne i Evighedernes Evighed! Amen.

Efeserne 4

  1.  Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at
      vandre vrdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
  2.  med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, s I bre
      over med hverandre i Krlighed
  3.  og gre eder Flid for at bevare ndens Enhed i Fredens Bnd;
  4.  eet Legeme og een nd, ligesom I ogs bleve kaldede til eet Hb
      i eders Kaldelse;
  5.  een Herre, een Tro, een Db,
  6.  een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i
      alle!

  7.  Men hver enkelt af os blev Nden given efter Kristi Gaves Ml.
  8.  Derfor hedder det: "Da han opfor til det hje, bortfrte han
      Fanger og gav Menneskene Gaver."
  9.  Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han ogs nedfor til
      Jordens nedre Egne.
 10.  Han, som nedfor, han er ogs den, som opfor hjt over alle.
      Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
 11.  Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som
      Evangelister, andre som Hyrder og Lrere,
 12.  til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til
      Kristi Legemes Opbyggelse,
 13.  indtil vi alle n til Enheden i Troen p og Erkendelsen af Guds
      Sn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Ml af Vkst,
 14.  for at vi ikke; mere skulle vre umyndige, der omtumles og
      omdrives af enhver Lrdommens Vind, ved Menneskenes Trningspil,
      ved Trskhed efter Vildfarelsens Rnkespind;
 15.  men for at vi, Sandheden tro i Krlighed, skulle i alle Mder
      opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
 16.  ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenfjes og sammenknyttes
      ved ethvert hjlpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels
      tilmlte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vkst til Opbyggelse af
      sig selv i Krlighed.

 17.  Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere
      vandre, sledes som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
 18.  formrkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Flge
      af den Vankundighed, som er i dem p Grund af deres Hjertes
      Forhrdelse,
 19.  de, som jo fleslse have hengivet sig til Uterligheden, til at
      ve al Urenhed i Havesyge.
 20.  Men I have ikke sledes lrt Kristus,
 21.  om I da have hrt om ham og ere blevne oplrte i ham, sledes
      som Sandhed er i Jesus,
 22.  at I, hvad eders forrige Vandel angr, skulle aflgge det gamle
      Menneske, som fordrves ved bedrageriske Begringer,
 23.  men fornyes i eders Sinds nd
 24.  og ifre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i
      Sandhedens Retfrdighed og Hellighed.

 25.  Derfor aflgger Lgnen og taler Sandhed, hver med sin Nste,
      efterdi vi ere hverandres Lemmer.
 26.  Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen g ned over eders
      Forbitrelse;
 27.  giver ikke heller Djvelen Rum!
 28.  Den, som stjler, stjle ikke mere, men arbejde hellere og gre
      det gode med sine egne Hnder, for at han kan have noget at
      meddele den, som er i Trang.
 29.  Lad ingen rdden Tale udg af eders Mund, men sdan Tale, som er
      god til fornden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nde, som
      hre derp;
 30.  og bedrver ikke Guds hellige nd, med hvilken I bleve beseglede
      til Forlsningens Dag.
 31.  Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhnelse
      blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
 32.  Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende
      hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Efeserne 5

  1.  Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Brn,
  2.  og vandrer i Krlighed, ligesom ogs Kristus elskede os og gav
      sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en
      velbehagelig Lugt.

  3.  Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge br end ikke nvnes
      iblandt eder, som det smmer sig for hellige,
  4.  ej heller ublu Vsen eller drlig Snak eller letfrdig Skmt,
      hvilket er utilbrligt, men hellere Taksigelse.
  5.  Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller
      havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds
      Rige.
  6.  Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds
      Vrede over Genstridighedens Brn.
  7.  Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
  8.  Thi I vare forhen Mrke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som
      Lysets Brn;
  9.  (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfrdighed og
      Sandhed,)
 10.  s I prve, hvad der er velbehageligt for Herren.
 11.  Og haver ikke Samfund med Mrkets ufrugtbare Gerninger. Men
      revser dem hellere;
 12.  thi hvad der lnligt bedrives af dem, er skammeligt endog at
      sige;
 13.  men alt dette bliver benbaret, nr det revses af Lyset. Thi alt
      det, som bliver benbaret, er Lys.
 14.  Derfor hedder det: "Vgn op, du, som sover, og st op fra de
      dde, og Kristus skal lyse for dig!"

 15.  Ser derfor nje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som
      vise,
 16.  s I kbe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
 17.  Derfor bliver ikke uforstandige, men sknner, hvad Herrens
      Villie er.
 18.  Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er
      Ryggeslshed, men lader eder fylde med nden,
 19.  s I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og ndelige Viser
      og synge og spille i eders Hjerte for Herren
 20.  og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu
      Kristi Navn
 21.  og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

 22.  Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mnd, som
      under Herren;
 23.  thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogs Kristus er
      Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
 24.  Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, sledes
      skulle ogs Hustruerne underordne sig under deres Mnd i alle
      Ting.
 25.  I Mnd! elsker eders Hustruer, ligesom ogs Kristus elskede
      Menigheden og hengav sig selv for den,
 26.  for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet
      med et Ord,
 27.  for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig,
      uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den mtte
      vre hellig og ulastelig.
 28.  Sledes ere Mndene skyldige at elske deres egne Hustruer som
      deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig
      selv.
 29.  Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kd, men han nrer og
      plejer det, ligesom ogs Kristus Menigheden.
 30.  Thi vi ere Lemmer p hans Legeme.
 31.  Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast
      ved sin Hustru, og de to skulle vre eet Kd.
 32.  Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til
      Menigheden.
 33.  Dog, ogs I skulle elske hver isr sin egen Hustru som sig selv;
      men Hustruen have refrygt for Manden!

Efeserne 6

  1.  I Brn! adlyder eders Forldre i Herren, thi dette er ret.
  2.  "r din Fader og Moder", dette er jo det frste Bud med
      Forjttelse,
  3.  "for at det m g dig vel, og du m leve lnge i Landet."
  4.  Og I Fdre! opirrer ikke eders Brn, men opfostrer dem i Herrens
      Tugt og Formaning!
  5.  I Trlle! adlyder eders Herrer efter Kdet med Frygt og Bven i
      eders Hjertes Enfold som Kristus;
  6.  ikke med jentjeneste, som de, der ville tkkes Mennesker, men
      som Kristi Tjenere, s I gre Guds Villie af Hjertet,
  7.  idet I med god Villie gre Tjeneste som for Herren, og ikke for
      Mennesker,
  8.  idet I vide, at hvad godt enhver gr, det skal han f igen af
      Herren, hvad enten han er Trl eller fri.
  9.  Og I Herrer! grer det samme imod dem, s I lade Trusel fare,
      idet I vide, at bde deres og eders Herre er i Himlene, og der
      er ikke Persons Anseelse hos ham.

 10.  For vrigt bliver strke i Herren og i hans Styrkes Vlde!
 11.  Ifrer eder Guds fulde Rustning, for at I m kunne bolde Stand
      imod Djvelens snedige Anlb.
 12.  Thi for os str Kampen ikke imod Blod og Kd, men imod Magterne,
      imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mrke, imod
      Ondskabens ndemagter i det himmelske.
 13.  Derfor tager Guds fulde Rustning p, for at I m kunne st imod
      p den onde Dag og best efter at have fuldbyrdet alt.
 14.  S str da omgjordede om eders Lnd med Sandhed og ifrte
      Retfrdighedens Panser.
 15.  Fdderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;
 16.  og i alle Forhold lfter Troens Skjold, med hvilket I ville
      kunne slukke alle den ondes gloende Pile,
 17.  og tager imod Frelsens Hjelm og ndens Svrd, som er Guds Ord,
 18.  idet I under al Pkaldelse og Bn bede til enhver Tid i nden og
      ere rvgne dertil i al Vedholdenhed og Bn for alle de hellige,
 19.  ogs for mig, om at der m gives mig Ord, nr jeg oplader min
      Mund, til med Frimodighed at kundgre Evangeliets Hemmelighed,
 20.  for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lnker, for at jeg m have
      Frimodighed deri til at tale, som jeg br.

 21.  Men for at ogs I skulle kende mine Forhold, hvorledes det gr
      mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren
      kundgre eder alt;
 22.  ham sender jeg til eder, just for at I skulle lre at kende,
      hvorledes det str til hos os, og for at han skal opmuntre eders
      Hjerter.

 23.  Fred vre med Brdrene og Krlighed med Tro fra Gud Fader og den
      Herre Jesus Kristus!
 24.  Nden vre med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i
      Uforkrnkelighed!


Filipperne

Filipperne 1

  1.  Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i
      Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmnd og
      Menighedstjenere.
  2.  Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
      Kristus!

  3.  Jeg takker min Gud, s ofte jeg kommer eder i Hu,
  4.  idet jeg altid, i hver min Bn, beder for eder alle med Glde,
  5.  for eders Deltagelse i Evangeliet fra den frste Dag indtil nu;
  6.  forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder,
      vil fuldfre den indtil Jesu Kristi Dag,
  7.  sledes som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle,
      efterdi jeg har eder i Hjertet bde under mine Lnker og under
      Evangeliets Forsvar og Stadfstelse, flles som I jo alle ere
      med mig om Nden.
  8.  Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg lnges efter eder alle med
      Kristi Jesu inderlige Krlighed.
  9.  Og derom beder jeg, at eders Krlighed fremdeles m blive mere
      og mere rig p Erkendelse og al Sknsomhed,
 10.  s I kunne vrdstte de forskellige Ting, for at I m vre rene
      og uden Anstd til Kristi Dag,
 11.  fyldte med Retfrdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus,
      Gud til re og Pris.

 12.  Men jeg vil, I skulle vide, Brdre! at mine Forhold snarere have
      tjent til Evangeliets Fremme,
 13.  s at det er blevet benbart for hele Livvagten og for alle de
      vrige, at mine Lnker bres for Kristi Skyld,
 14.  og de fleste af Brdrene fik i Tillid til Herren ved mine Lnker
      end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt.
 15.  Nogle prdike vel ogs Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men
      nogle ogs i en god Mening.
 16.  Disse gre det af Krlighed, vidende, at jeg er sat til at
      forsvare Evangeliet;
 17.  men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke rligt, men i den
      Tanke at fje Trngsel til mine Lnker.
 18.  Hvad s? Kristus forkyndes dog p enhver Mde, vre sig p
      Skrmt eller i Sandhed; og derover glder jeg mig, og jeg vil
      ogs fremdeles glde mig.
 19.  Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bn og
      Jesu Kristi nds Hjlp,
 20.  efter min Lngsel og mit Hb, at jeg i intet skal blive til
      Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, s
      ogs nu, forherliges i mit Legeme, vre sig ved Liv eller ved
      Dd.
 21.  Thi det at leve er mig Kristus og at d en Vinding.
 22.  Men dersom dette at leve i Kdet skaffer mig Frugt af min
      Gerning, s ved jeg ikke, hvad jeg skal vlge;
 23.  men jeg str tvivlrdig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten
      til at bryde op og vre sammen med Kristus; thi dette var sre
      meget bedre;
 24.  men at forblive i Kdet er mere ndvendigt for eders Skyld.
 25.  Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og
      forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glde i Troen,
 26.  for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at
      jeg atter kommer til Stede iblandt eder.

 27.  Kun skulle I leve Kristi Evangelium vrdigt, for at, hvad enten
      jeg kommer og ser eder eller er fravrende, jeg dog kan hre om
      eder, at I st faste i een nd, s at I med een Sjl stride
      tilsammen for Troen p Evangeliet
 28.  og ikke lade eder forfrde i nogen Ting af Modstanderne; thi
      dette er for dem et Tegn p Undergang, men for eder p Frelse,
      og det fra Gud.
 29.  Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro p
      ham, men ogs at lide for hans Skyld,
 30.  idet I have den samme Kamp, som I have set p mig og nu hre om
      mig.

Filipperne 2

  1.  Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Krlighedens
      Opmuntring, er der noget ndens Samfund, er der nogen inderlig
      Krlighed og Barmhjertighed:
  2.  da fuldkommer min Glde, at I m vre enige indbyrdes, s I have
      den samme Krlighed, samme Sjl, een Higen,
  3.  intet gre af Egennytte eller Lyst til tom re, men i Ydmyghed
      agte hverandre hjere end eder selv
  4.  og ikke se hver p sit, men enhver ogs p andres.
  5.  Det samme Sindelag vre i eder, som ogs var i Kristus Jesus,
  6.  han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov
      at vre Gud lig,
  7.  men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse p og
      blev Mennesker lig;
  8.  og da han i Fremtrden fandtes som et Menneske, fornedrede han
      sig selv, s han blev lydig indtil Dden, ja, Korsdden.
  9.  Derfor har ogs Gud hjt ophjet ham og sknket ham det Navn,
      som er over alle Navne,
 10.  for at i Jesu Navn hvert Kn skal bje sig, deres i Himmelen og
      p Jorden og under Jorden,
 11.  og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud
      Faders re.

 12.  Derfor, mine elskede! ligesom I altid have vret lydige, s
      arbejder ikke alene som i min Nrvrelse, men nu meget mere i
      min Fravrelse p eders egen Frelse med Frygt og Bven;
 13.  thi Gud er den, som virker i eder bde at ville og at virke,
      efter sit Velbehag.
 14.  Grer alle Ting uden Knurren og Betnkeligheder,
 15.  for at I m blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Brn, midt
      i en vanartet og forvendt Slgt, iblandt hvilke I vise eder som
      Himmellys i Verden,
 16.  idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros p Kristi Dag, at jeg
      ikke har lbet forgves, ej heller arbejdet forgves.
 17.  Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af
      eders Tro, s glder jeg mig og glder mig med eder alle.
 18.  Men ligeledes skulle ogs I glde eder, og glde eder med mig!


 19.  Men jeg hber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus
      til eder, for at ogs jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare,
      hvorledes det gr eder.
 20.  Thi jeg har ingen ligesindet, der s oprigtig vil have Omsorg
      for, hvorledes det gr eder;
 21.  thi de sge alle deres eget, ikke hvad der hrer Kristus Jesus
      til.
 22.  Men hans prvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin
      Fader, sledes har han tjent med mig for Evangeliet.
 23.  Ham hber jeg alts at sende straks, nr jeg ser Udgangen p min
      Sag.
 24.  Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogs selv snart skal
      komme.

 25.  Men jeg har agtet det ndvendigt at sende Epafroditus til eder,
      min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og
      Tjener for min Trang,
 26.  efterdi han lngtes efter eder alle og var sre ngstelig, fordi
      I havde hrt, at han var bleven syg.
 27.  Ja, han var ogs syg og Dden nr; men Gud forbarmede sig over
      ham, ja, ikke alene over ham, men ogs over mig, for at jeg ikke
      skulde have Sorg p Sorg.
 28.  Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og
      jeg vre mere sorgfri.
 29.  Modtager ham alts i Herren med al Glde og holder sdanne i
      re;
 30.  thi for Kristi Gernings Skyld kom han Dden nr, idet han satte
      sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste
      imod mig.

Filipperne 3

  1.  I vrigt, mine Brdre glder eder i Herren! At skrive det samme
      til eder er ikke til Besvr for mig, men er betryggende for
      eder.
  2.  Holder je med Hundene, holder je med de slette Arbejdere,
      holder je med Snderskrelsen!
  3.  Thi vi ere Omskrelsen, vi, som tjene i Guds nd og rose os i
      Kristus Jesus og ikke forlade os p Kdet",
  4.  endsknt ogs jeg har det, jeg kunde forlade mig p ogs i
      Kdet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig p Kdet,
      kan jeg det mere.
  5.  Jeg er omskren p den ottende Dag, af Israels Slgt, Benjamins
      Stamme, en Hebrer af Hebrere, over for Loven en Fariser,
  6.  i Nidkrhed en Forflger af Menigheden, i Retfrdigheden efter
      Loven udadlelig.
  7.  Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet
      for Tab;
  8.  ja sandelig, jeg agter endog alt for at vre Tab imod det langt
      hjere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg
      har lidt Tab p alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde
      Kristus
  9.  og findes i ham, s jeg ikke har min Retfrdighed, den af Loven,
      men den ved Tro p Kristus, Retfrdigheden fra Gud p Grundlag
      af Troen,
 10.  for at jeg m kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans
      Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Dd,
 11.  om jeg dog kunde n til Opstandelsen fra de dde.

 12.  Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er
      fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det,
      efterdi jeg ogs er greben af Kristus Jesus.
 13.  Brdre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.
 14.  Men eet gr jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rkkende
      efter det, som er foran, jager jeg imod Mlet, til den
      Sejrspris, hvortil Gud fra det hje kaldte os i Kristus Jesus.
 15.  Lader da os, s mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og
      er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud
      benbare eder ogs dette.
 16.  Kun at vi, s vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.

 17.  Vorder mine Efterlignere, Brdre! og agter p dem, der vandre
      sledes, som I have os til Forbillede.
 18.  Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu ogs siger
      med Trer, som Kristi Kors's Fjender,
 19.  hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis re er i
      deres Skndsel, de, som tragte efter de jordiske Ting.
 20.  Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogs forvente som
      Frelser den Herre Jesus Kristus,
 21.  der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive
      ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved
      hvilken han ogs kan underlgge sig alle Ting.

  1.  Derfor, mine Brdre, elskede og savnede, min Glde og Krans!
      str sledes fast i Herren, I elskede!

  2.  Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at vre enige i
      Herren.
  3.  Ja, jeg beder ogs dig, min gte Synzygus! tag dig af dem; thi
      de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine
      vrige Medarbejdere, hvis Navne st i Livets Bog.

  4.  Glder eder i Herren altid; atter siger jeg: glder eder!
  5.  Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nr!
  6.  Vrer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders
      Begringer komme frem for Gud i Pkaldelse og Bn med
      Taksigelse;
  7.  og Guds Fred, som overgr al Forstand, skal bevare eders Hjerter
      og eders Tanker i Kristus Jesus.
  8.  I vrigt, Brdre! alt, hvad der er sandt, hvad der er rbart,
      hvad der er retfrdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt,
      hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hder: lgger eder
      det p Sinde!
  9.  Hvad I bde have lrt og modtaget og hrt og set p mig, dette
      skulle I gre, og Fredens Gud skal vre med eder.

 10.  Men jeg har hjlig gldet mig i Herren over, at I nu omsider ere
      komne til Krfter, s at I kunne tnke p mit Vel, hvorp I ogs
      forhen tnkte, men I manglede Lejlighed.
 11.  Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lrt at njes med
      det, jeg har.
 12.  Jeg forstr at vre i ringe Kr, og jeg forstr ogs at have
      Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, bde i at mttes og i
      at hungre, bde i at have Overflod og i at lide Savn.
 13.  Alt formr jeg i ham, som gr mig strk.
 14.  Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trngsel.
 15.  Men I vide det ogs selv, Filippensere! at i Evangeliets
      Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen
      Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden
      I alene.
 16.  Thi endog i Thessalonika sendte I mig bde een og to Gange, hvad
      jeg havde ndig.
 17.  Ikke at jeg attrr Gaven, men jeg attrr den Frugt, som bliver
      rigelig til eders Fordel.
 18.  Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter
      ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft,
      et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
 19.  Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I
      have ndig, i Herlighed i Kristus Jesus.
 20.  Men ham, vor Gud og Fader, vre ren i Evigheders Evigheder!
      Amen.

 21.  Hilser hver hellig i Kristus Jesus.
 22.  De Brdre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse
      eder, men mest de af Kejserens Hus.
 23.  Den Herres Jesu Kristi Nde vre med eders nd!


Kolossenserne

Kolossenserne 1

  1.  Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen
      Timotheus.
  2.  til de hellige og troende Brdre i Kristus i Koloss: Nde vre
      med eder og Fred fra Gud vor Fader!

  3.  Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, nr vi bede
      for eder,
  4.  da vi have hrt om eders Tro p Kristus Jesus og den Krlighed,
      som I have til alle de hellige
  5.  p Grund af det Hb, som er henlagt til eder i Himlene, om
      hvilket I forud have hrt i Evangeliets Sandheds Ord,
  6.  der er kommet til eder, ligesom det ogs er i den hele Verden,
      idet det brer Frugt og vokser, ligesom det ogs gr iblandt
      eder fra den Dag, I hrte og erkendte Guds Nde i Sandhed,
  7.  sledes som I have lrt af Epafras, vor elskede Medtjener som er
      en tro Kristi Tjener for eder,
  8.  han, som ogs gav os eders Krlighed i nden til Kende.

  9.  Derfor have ogs vi fra den Dag, vi hrte det, ikke ophrt at
      bede for eder og begre, at I mtte fyldes med Erkendelsen af
      hans Villie i al Visdom og ndelige Indsigt
 10.  til at vandre Herren vrdigt, til alt Velbehag, idet I bre
      Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,
 11.  idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al
      Udholdenhed og Tlmodighed med Glde
 12.  og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de
      helliges Arvelod i Lyset,
 13.  han, som friede os ud af Mrkets Magt og satte os over i sin
      elskede Sns Rige,

 14.  i hvem vi have Forlsningen, Syndernes Forladelse,
 15.  han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings frstefdte;
 16.  thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og p Jorden, de
      synlige og de usynlige, vre sig Troner eller Herredmmer eller
      Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til
      ham;
 17.  og han er forud for alle Ting, og alle Ting best ved ham.
 18.  Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er
      Begyndelsen, frstefdt ud af de dde, for at han skulde blive
      den ypperste i alle Ting;
 19.  thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo,
 20.  og ved ham at forlige alle Ting med sig, vre sig dem p Jorden
      eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's
      Blod.
 21.  Ogs eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag
      i eders onde Gerninger,
 22.  har han dog nu forligt i sit Kds Legeme ved Dden for at
      fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit
      syn,
 23.  s sandt I blive i Troen, grundfstede og faste, uden at lade
      eder rokke fra Hbet i det Evangelium, som I have hrt, hvilket
      er blevet prdiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis
      Tjener jeg Paulus er bleven.

 24.  Nu glder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der
      fattes i Kristi Trngsler, udfylder jeg i mit Kd for hans
      Legeme, som er Menigheden,
 25.  hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev
      given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord,
 26.  den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slgter,
      men nu er bleven benbaret for hans hellige,
 27.  hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom p Herlighed iblandt
      Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i
      eder, Herlighedens Hb,
 28.  hvem vi forkynde, idet vi pminde hvert Menneske og lre hvert
      Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert
      Menneske som fuldkomment i Kristus;
 29.  hvorp jeg ogs arbejder, idet jeg kmper iflge hans Kraft, som
      virker mgtigt i mig.

Kolossenserne 2

  1.  Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for
      eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit
      syn i Kdet,
  2.  for at deres Hjerter m opmuntres, idet de sammenknyttes i
      Krlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til
      Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus.
  3.  i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.

  4.  Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende
      Tale.
  5.  Thi om jeg ogs i Kdet er fravrende, s er jeg dog i nden hos
      eder og glder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders
      Tro p Kristus.
  6.  Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, s
      vandrer i ham,
  7.  idet I ere rodfstede og opbygges i ham og, stadfstes ved
      Troen, sledes som I bleve oplrte, s I vokse i den med
      Taksigelse.
  8.  Ser til, at der ikke skal vre nogen, som gr eder til Bytte ved
      den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers
      Overlevering, efter Verdens Brnelrdom og ikke efter Kristus;

  9.  thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig,
 10.  og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og
      Myndighed;
 11.  i hvem I ogs ere blevne omskrne med en Omskrelse, som ikke er
      gjort med Hnder, ved Affrelsen af Kdets Legeme, ved Kristi
      Omskrelse,
 12.  idet I bleve begravne med ham i Dben, i hvilken I ogs bleve
      medoprejste ved Troen p Guds Virkekraft, som oprejste ham fra
      de dde.
 13.  Ogs eder, som vare dde i eders Overtrdelser og eders Kds
      Forhud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav
      os alle vore Overtrdelser
 14.  og udslettede det imod os rettede Gldsbrev med dets Befalinger,
      hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det
      til Korset;
 15.  efter at have afvbnet Magterne og Myndighederne, stillede han
      dem benlyst til Skue, da han i ham frte dem i Sejrstog.

 16.  Lad derfor ingen dmme eder for Mad eller for Drikke eller i
      Henseende til Hjtid eller Nymne eller Sabbat,
 17.  hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er
      Kristi.
 18.  Lad ingen frarve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i
      Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig p, hvad
      han har set i Syner, forfngeligt opblst af sit kdelige Sind,
 19.  og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet
      det hjlpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Bnd, vokser
      Guds Vkst.
 20.  Nr I med Kristus ere dde fra Verdens Brnelrdom, hvorfor lade
      I eder da plgge Befalinger, som om I levede i Verden:
 21.  "Tag ikke, smag ikke, rr ikke derved!"
 22.  (hvilket alt er bestemt til at forg ved at forbruges) efter
      Menneskenes Bud og Lrdomme?
 23.  thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og
      Ydmyghed og Sknselslshed imod Legemet, ikke ved noget, som er
      re vrd, kun til Tilfredsstillelse af Kdet.

Kolossenserne 3

  1.  Nr I alts, ere blevne oprejste med Kristus, da sger det, som
      er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds hjre Hnd.
  2.  Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er p
      Jorden.
  3.  Thi I ere dde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.
  4.  Nr Kristus, vort Liv, benbares, da skulle ogs I benbares med
      ham i Herlighed.

  5.  S dder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt
      Begr og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;
  6.  for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.
  7.  I dem vandrede ogs I fordum, da I levede deri.
  8.  Men nu skulle ogs I aflgge det alt sammen, Vrede, Hidsighed,
      Ondskab, Forhnelse, slem Snak af eders Mund.
  9.  Lyver ikke for hverandre, da I have affrt eder det gamle
      Menneske med dets Gerninger
 10.  og ifrt eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans
      Billede, der skabte det;
 11.  hvor der ikke er Grker og Jde, Omskrelse og Forhud, Barbar,
      Skyther, Trl, fri, men Kristus er alt og i alle.

 12.  S ifrer eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig
      Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
 13.  s I bre over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen
      har Klageml imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, sledes
      ogs I!
 14.  Men over alt dette skulle I ifre eder Krligheden, hvilket er
      Fuldkommenhedens Bnd.
 15.  Og Kristi Fred rde i eders Hjerter, til hvilken I ogs bleve
      kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!
 16.  Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, s I med al Visdom lre
      og pminde hverandre med Salmer, Lovsange og ndelige Viser,
      idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.
 17.  Og alt, hvad I gre i Ord eller i Handling, det grer alt i den
      Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

 18.  I Hustruer! underordner eder under eders Mnd, som det smmer
      sig i Herren.
 19.  I Mnd! elsker eders Hustruer, og vrer ikke bitre imod dem!
 20.  I Brn! adlyder i alle Ting eders Forldre, thi dette er
      velbehageligt i Herren.
 21.  I Fdre! opirrer ikke eders Brn, for at de ikke skulle tabe
      Modet.
 22.  I Trlle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kdet, ikke med
      jentjeneste som de, der ville tkkes Mennesker, men i Hjertets
      Enfold, frygtende Herren.
 23.  Hvad I end foretage eder, s grer det af Hjertet, som for
      Herren og ikke for Mennesker,
 24.  da I vide, at I af Herren skulle f Arven til Vederlag; det er
      den Herre Kristus, I tjene.
 25.  Thi den, som gr Uret, skal f igen, hvad Uret han gjorde, og
      der er ikke Persons Anseelse.
4-1.  I Herrer! yder eders Trlle, hvad ret og billigt er, da I vide,
      at ogs I have en Herre i Himmelen.

Kolossenserne 4
  2.  Vrer vedholdendene i; Bnnen, idet I ere rvgne i den med
      Taksigelse.
  3.  idet I tillige bede ogs for os, at Gud vil oplade os en Ordets
      Dr til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg ogs er
      bunden,
  4.  for at jeg kan benbare den sledes, som jeg br tale.

  5.  Vandrer i Visdom overfor dem, som ere udenfor, s I kbe den
      belejlige Tid.
  6.  Eders Tale vre altid med Ynde, krydret med Salt, s I vide,
      hvorledes I br svare enhver isr.

  7.  Hvorledes det gr mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro
      Tjener og Medtjener i Herren, kundgre eder alt sammen;
  8.  ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lre at kende,
      hvorledes det str til med os, og for at han skal opmuntre eders
      Hjerter,
  9.  tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra
      eders By; de skulle fortlle eder, hvorledes alt str til her.

 10.  Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas's
      Sskendebarn, om hvem I have fet Befalinger - dersom han kommer
      til eder, da tager imod ham -
 11.  og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskrne ere de eneste
      Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trst.
 12.  Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu
      Tjener, som altid strider for eder i sine Bnner, fr at I m
      st fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie.
 13.  Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Mje for eder
      og dem i Laodikea og dem i Hierapolis,
 14.  Lgen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas.
 15.  Hilser Brdrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus.
 16.  Og nr dette Brev er oplst hos eder, da srger for, at det ogs
      bliver oplst i Laodikensernes Menighed, og at I ogs lse
      Brevet fra Laodikea.
 17.  Og siger til Arkippus: Giv Agt p den Tjeneste, som du har
      modtaget i Herren, at du fuldbyrder den.

 18.  Hilsenen med min, Paulus's, egen Hnd. Kommer mine Lnker i Hu
      Nde vre med eder!


1.Tessalonikerne

1.Tessalonikerne 1

  1.  Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i
      Gud Fader og den Herre Jesus Kristus. Nde vre med eder og
      Fred!

  2.  Vi takke Gud altid for eder alle, nr vi komme eder i Hu i vore
      Bnner,
  3.  idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejde
      i Krligheden og eders Udholdenhed i Hbet p vor Herre Jesus
      Kristus for vor Guds og Faders syn,
  4.  efterdi vi kende eders Udvlgelse, I af Gud elskede Brdre,
  5.  at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men ogs i
      Kraft og i den Hellignd og i fuld Overbevisning, som I jo vide,
      hvorledes vi frdedes iblandt eder for eders Skyld.
  6.  Og I ere blevne vore Efterflgere, ja, Herrens, idet I modtoge
      Ordet under megen Trngsel med Glde i den Hellignd,
  7.  s at I ere blevne et Forbillede for alle de troende i
      Makedonien og Akaja;
  8.  thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Makedonien og
      Akaja, men alle Vegne er eders Tro p Gud kommen ud, s at vi
      ikke have ndig at tale derom.
  9.  Thi de forkynde selv om os, hvordan en Indgang vi vandt hos
      eder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne for at
      tjene den levende og sande Gud
 10.  og vente p hans Sn fra Himlene, hvem han oprejste fra de dde,
      Jesus, som frier os fra den kommende Vrede.

1.Tessalonikerne 2

  1.  I vide jo selv, Brdre! at vor Indgang hos eder ikke har vret
      forgves;
  2.  men sknt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne
      mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale
      Guds Evangelium til eder under megen Kamp.
  3.  Thi vor Prdiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er
      ikke forbunden med Svig;
  4.  men ligesom vi af Gud ere fundne vrdige til at f Evangeliet
      betroet, sledes tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud,
      som prver vore Hjerter.
  5.  Thi vor Frd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I
      vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er
      Vidne;
  6.  ikke heller sgte vi re af Mennesker, hverken af eder eller af
      andre, sknt vi som Kristi Apostle nok kunde have vret eder til
      Byrde.
  7.  Men vi frdedes med Mildhed iblandt eder. Som nr en Moder ammer
      sine egne Brn,
  8.  sledes fandt vi, af inderlig Krlighed til eder, en Glde i at
      dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men ogs vort eget
      Liv, fordi I vare blevne os elskelige.
  9.  I erindre jo, Brdre! vor Mje og Anstrengelse; arbejdende Nat
      og Dag, for ikke at vre nogen af eder til Byrde, prdikede vi
      Guds Evangelium for eder.
 10.  I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfrdigt og ulasteligt vi
      frdedes iblandt eder, som tro;
 11.  ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt
      af eder som en Fader sine Brn
 12.  og besvore eder, at I skulde vandre Gud vrdigt, ham, som kaldte
      eder til sit Rige og sin Herlighed.

 13.  Og derfor takke ogs vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds
      Ord, som I hrte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord,
      men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket ogs viser sig
      virksomt i eder, som tro.
 14.  Thi I, Brdre! ere blevne Efterflgere af Guds Menigheder i
      Juda i Kristus Jesus, efterdi ogs I have lidt det samme af
      eders egne Stammefrnder, som de have lidt af Jderne,
 15.  der bde ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os
      og ikke behage Gud og st alle Mennesker imod,
 16.  idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse,
      for til enhver Tid at fylde deres Synders Ml; men Vreden er
      kommen over dem fuldtud.

 17.  Men vi, Brdre! som en stakket Tid have vret skilte fra eder i
      det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at
      f eders Ansigt at se, under megen Lngsel,
 18.  efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus,
      bde een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
 19.  Thi hvem er vort Hb eller vor Glde eller vor Hderskrans, nr
      ikke ogs I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans
      Tilkommelse?
 20.  I ere jo vor re og Glde.

1.Tessalonikerne 3

  1.  Derfor, da vi ikke lnger kunde udholde det, besluttede vi at
      lades alene tilbage i Athen,
  2.  og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi
      Evangelium, for at styrke eder og formane eder angende eders
      Tro,
  3.  for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Trngsler; I vide
      jo selv, at dertil ere vi bestemte.
  4.  Thi ogs da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi
      skulde komme til at lide Trngsler, som det ogs er sket, og som
      I vide.
  5.  Derfor sendte ogs jeg Bud, da jeg ikke lnger kunde udholde
      det, for at f Besked om eders Tro, om mske Fristeren skulde
      have fristet eder, og vor Mje skulde blive forgves.

  6.  Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os
      godt Budskab om eders Tro og Krlighed og om, at I altid have os
      i god Ihukommelse, idet I lnges efter at se os, ligesom vi
      efter eder:
  7.  s ere vi af den Grund, Brdre! blevne trstede med Hensyn til
      eder under al vor Nd og Trngsel, ved eders Tro.
  8.  Thi nu leve vi, nr I st fast i Herren.
  9.  Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengld for al
      den Glde; hvormed vi glde os over eder for vor Guds syn,
 10.  idet vi Nat og Dag inderligt bede om at mtte f eder selv at se
      og rde Bod p eders Tros Mangler?

 11.  Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre
      vor Vej til eder!
 12.  Men eder lade Herren vokse og blive overvttes rige i
      Krligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til
      eder,
 13.  s at han styrker eders Hjerter og gr dem udadlelige i
      Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med
      alle hans hellige!

1.Tessalonikerne 4

  1.  S bede vi eder i vrigt, Brdre! og formane eder i den Herre
      Jesus, at som I jo have lrt af os, hvorledes I br vandre og
      behage Gud, sledes som I jo ogs gre, at I sledes m gre end
      yderligere Fremgang.
  2.  I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus.
  3.  Thi dette er Guds Villie, eders Helliggrelse, at I afholde eder
      fra Utugt;
  4.  at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og
      re,
  5.  ikke i Begrings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;
  6.  at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi
      Herren er en Hvner over alt dette, som vi ogs fr have sagt og
      vidnet for eder.
  7.  Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggrelse.
  8.  Derfor alts, den, som foragter dette, han foragter ikke et
      Menneske, men Gud, som ogs giver sin Hellignd til eder.

  9.  Men om Broderkrligheden have I ikke ndig, at jeg skal skrive
      eder til; thi I ere selv oplrte af Gud til at elske hverandre;
 10.  det gre I jo ogs imod alle Brdrene i hele Makedonien; men vi
      formane eder, Brdre! til yderligere Fremgang
 11.  og til at stte en re i at leve stille og varetage hver sit og
      arbejde med eders Hnder, sledes som vi bd eder,
 12.  for at I kunne vandre smmeligt over for dem, som ere udenfor,
      og for ikke at trnge til nogen.

 13.  Men vi ville ikke, Brdre! at I skulle vre uvidende med Hensyn
      til dem, som sove hen, for at I ikke skulle srge som de andre,
      der ikke have Hb.
 14.  Thi nr vi tro, at Jesus er dd og opstanden, da skal ogs Gud
      liges ved Jesus fre de hensovede frem med ham.
 15.  Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive
      tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme
      forud for de hensovede.
 16.  Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilrb, med
      Overengels Rst og med Guds Basun, og de dde i Kristus skulle
      opst frst;
 17.  derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes
      tillige med dem i Skyer til at mde Herren i Luften; og s
      skulle vi altid vre sammen med Herren.
 18.  S trster hverandre med disse Ord!

1.Tessalonikerne 5

  1.  Men om Tid og Time, Brdre! have I ikke ndig, at der skrives
      til eder;
  2.  thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om
      Natten.
  3.  Nr de sige: "Fred og ingen Fare!" da kommer Undergang
      pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og
      de skulle ingenlunde undfly.
  4.  Men I, Brdre! I ere ikke i Mrke, s at Dagen skulde overraske
      eder som en Tyv.
  5.  Thi I ere alle Lysets Brn og Dagens Brn, vi ere ikke Nattens
      eller Mrkets Brn.
  6.  S lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os vge og
      vre drue!
  7.  Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere
      berusede om Natten.
  8.  Men da vi hre Dagen til, s lader os vre drue, ifrte Troens
      og Krlighedens Panser og Frelsens Hb som Hjelm!
  9.  Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved
      vor Herre Jesus Kristus,
 10.  som dde for os, for at vi, hvad enten vi vge eller sove,
      skulle leve sammen med ham.
 11.  Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom
      I ogs gre.

 12.  Men vi bede eder, Brdre! at I sknne p dem, som arbejde
      iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og pminde eder,
 13.  og agte dem hjlig i Krlighed for deres Gernings Skyld. Holder
      Fred med hverandre!
 14.  Og vi formane eder, Brdre! pminder de uskikkelige, trster de
      modfaldne, tager eder af de skrbelige, vrer langmodige imod
      alle!
 15.  Ser til, at ingen genglder nogen ondt med ondt; men strber
      altid efter det gode, bde imod hverandre og imod alle.
 16.  Vrer altid glade,
 17.  beder uafladelig,
 18.  takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i
      Kristus Jesus.
 19.  Udslukker ikke nden,
 20.  ringeagter ikke Profetier,
 21.  prver alt, beholder det gode!
 22.  Holder eder fra det onde under alle Skikkelser!

 23.  Men han selv, Fredens Gud, helliggre eder ganske og aldeles, og
      gid eders nd og Sjl og Legeme m bevares helt og holdent, uden
      Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!
 24.  Trofast er han, som kaldte eder, han skal ogs gre det.

 25.  Brdre! beder for os!
 26.  Hilser alle Brdrene med et helligt Kys!
 27.  Jeg besvrger eder ved Herren, at dette Brev m blive oplst for
      alle de hellige Brdre.
 28.  Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eder!


2.Tessalonikerne

2.Tessalonikerne 1

  1.  Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i
      Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus:
  2.  Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
      Kristus!

  3.  Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brdre! som
      tilbrligt er, fordi eders Tro vokser overmde, og den indbyrdes
      Krlighed forges hos hver enkelt af eder alle,
  4.  s at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders
      Udholdenhed og Tro under alle eders Forflgelser og de
      Trngsler, som I udst,
  5.  et Bevis p Guds retfrdige Dom, for at I kunne agtes vrdige
      til Guds Rige, for hvilket I ogs lide;
  6.  hvis ellers det er retfrdigt for Gud at give dem Trngsel til
      Gengld, som trnge eder,
  7.  og eder, som trnges, Hvile med os ved den Herres Jesu
      benbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle,
  8.  med Lueild, nr han tager Hvn over dem, som ikke kende Gud, og
      over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium,
  9.  de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens
      Ansigt og fra hans Vldes Herlighed.
 10.  nr han kommer for p hin Dag at herliggres i sine hellige og
      beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort
      Vidnesbyrd til eder.

 11.  Derfor bede vi ogs altid for eder, at vor Gud vil agte eder
      Kaldelsen vrdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og
      Troens Gerning,
 12.  for at vor Herres Jesu Navn m herliggres i eder, og I i ham.
      efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Nde.

2.Tessalonikerne 2

  1.  Men vi bede eder, Brdre! angende vor Herres Jesu Kristi
      Tilkommelse og vor Samling til ham,
  2.  at I ikke i en Hast m lade eder bringe fra Besindelse eller
      forskrkke hverken ved nogen nd eller ved nogen Tale eller
      Brev, der skulde vre fra os, som om Herrens Dag var lige for
      Hnden.
  3.  Lad ingen bedrage eder i nogen Mde; thi frst m jo Frafaldet
      komme og Syndens Menneske benbares, Fortabelsens Sn,
  4.  han, som stter sig imod og ophjer sig over alt. hvad der
      kaldes Gud eller Helligdom, s at han stter sig i Guds Tempel
      og udgiver sig selv for at vre Gud.
  5.  Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos
      eder?
  6.  Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han benbares
      i sin Tid.
  7.  Thi Lovlshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu
      holder tilbage, frst m komme af Vejen
  8.  og da skal den lovlse benbares, hvem den Herre Jesus skal
      drbe med sin Munds nde og tilintetgre ved sin Tilkommelses
      benbarelse,
  9.  han, hvis Komme sker iflge Satans Kraft, med al Lgnens Magt og
      Tegn og Undere
 10.  og med alt Uretfrdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de
      ikke toge imod Krligheden til Sandheden, s de kunde blive
      frelste.
 11.  Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, s at de tro
      Lgnen,
 12.  for at de skulle dmmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men
      fandt Behag i Uretfrdigheden.

 13.  Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren
      elskede Brdre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til
      Frelse ved ndens Helligelse og Tro p Sandheden,
 14.  hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde
      vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.

 15.  S str da fast, Brdre! og holder fast ved de Overleveringer,
      hvori I bleve oplrte, vre sig ved vor Tale eller vort Brev.
 16.  Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har
      elsket og givet os en evig Trst og et godt Hb i Nde,
 17.  han trste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og
      Tale!

2.Tessalonikerne 3

  1.  I vrigt, Brdre! beder for os, at Herrens Ord m have Lb og
      forherliges ligesom hos eder,
  2.  og at vi m fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen
      er ikke alles.
  3.  Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra
      det onde;
  4.  og vi have den Tillid til eder i Herren, at I bde gre og ville
      gre, hvad vi byde.
  5.  Men Herren styre eders Hjerter til Guds Krlighed og til Kristi
      Udholdenhed!

  6.  Men vi byde eder, Brdre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I
      holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og
      ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
  7.  I vide jo selv, hvorledes I br efterflge os. Thi vi have ikke
      levet uskikkeligt iblandt eder,
  8.  ikke heller spiste vi nogens Brd for intet, men arbejdede med
      Mje og Anstrengelse, Nat og Dag,for ikke at vre nogen af eder
      til Byrde.
  9.  Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et
      Forbillede i os selv, for at I skulde efterflge os.
 10.  Ogs da vi vare hos eder, bd vi eder jo dette, at dersom nogen
      ikke vil arbejde, s skal han heller ikke have Fden!
 11.  Vi hre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet
      de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
 12.  Sdanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de
      skulle arbejde i Stilhed og sledes spise deres eget Brd.
 13.  Men I, Brdre! bliver ikke trtte af at gre det gode!
 14.  Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mrker
      eder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han m skamme sig!
 15.  Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men pminde ham som en
      Broder!

 16.  Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle
      Mder!  Herren vre med eder alle!
 17.  Hilsenen med min, Paulus's, egen Hnd, hvilket er et Mrke i
      hvert Brev. Sledes skriver jeg.
 18.  Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eder alle!


1.Timoteus

1.Timoteus 1

  1.  Paulus, Kristi Jesu Apostel efter Befaling af Gud, vor Frelser,
      og Kristus Jesus, vort Hb,
  2.  til Timotheus, sit gte Barn i Troen: Nde, Barmhjertig Fred fra
      Gud Fader og Kristus Jesus vor Herre!

  3.  Det var derfor, jeg opfordrede dig til at blive i Efesus, da jeg
      drog til Makedonien, for at du skulde pbyde visse Folk ikke at
      fre fremmed Lre
  4.  og ikke at agte p Fabler og Slgtregistre uden Ende, som mere
      fremme Stridigheden end Guds Husholdning i Tro.
  5.  Men Pbudets Endeml er Krlighed af et rent Hjerte og af en god
      Samvittighed og af en uskrmtet Tro,
  6.  hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigende
      Snak,
  7.  idet de ville vre Lovlrere uden at forst, hverken hvad de
      sige, eller hvorom de udtale sig s sikkert.
  8.  Men vi vide, at Loven er god, dersom man bruger den lovmssigt,
  9.  idet man veed dette, at Loven ikke er sat for den retfrdige,
      men for lovlse og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggeslse og
      vanhellige, for dem, som ve Vold imod deres Fader og Moder, for
      Manddrabere,
 10.  utugtige, Syndere imod Naturen, Menneskervere, Lgnere,
      Menedere, og hvad andet der er imod den sunde Lre,
 11.  efter den salige Guds Herligheds Evangelium, som er blevet mig
      betroet.

 12.  Jeg takker ham, som gjorde mig strk, Kristus Jesus, vor Herre,
      fordi han agtede mig for tro, idet han satte mig til en
      Tjeneste,
 13.  sknt jeg forhen var en Bespotter og en Forflger og en
      Voldsmand; men der blev vist mig Barmhjertighed, thi jeg gjorde
      det vitterligt i Vantro,
 14.  Ja, vor Herres Nde viste sig overvttes rig med Tro og
      Krlighed i Kristus Jesus.
 15.  Den Tale er trovrdig og al Modtagelse vrd, at Kristus Jesus
      kom til Verden for at frelse Syndere, iblandt hvilke jeg er den
      strste"
 16.  Men derfor blev der vist mig Barmhjertighed, for at Jesus
      Kristus kunde p mig som den frste vise hele sin Langmodighed,
      til et Forbillede p dem, som skulle tro p ham til evigt Liv.
 17.  Men Evighedens Konge, den uforkrnkelige, usynlige, eneste Gud
      vre Pris og re i Evighedernes Evigheder! Amen.

 18.  Dette Pbud betror jeg dig, mit Barn Timotheus, iflge de
      Profetier, som tilforn ere udtalte over dig, at du efter dem
      strider den gode Strid,
 19.  idet du har Tro og en god Samvittighed, hvilken nogle have stdt
      fra sig og lidt Skibbrud p Troen;
 20.  iblandt dem ere Hymenus og Aleksander, hvilke jeg har overgivet
      til Satan, for at de skulle tugtes til ikke at bespotte.

1.Timoteus 2

  1.  Jeg formaner da frst af alt til, at der holdes Bnner,
      Pkaldelser, Forbnner, Taksigelser for alle Mennesker,
  2.  for Konger og alle dem, som ere i Hjhed, at vi m leve et
      roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og rbarhed;
  3.  dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser,
  4.  som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds
      Erkendelse.
  5.  Thi der er een Gud, og ogs een Mellemmand imellem Gud og
      Mennesker, Mennesket Kristus Jesus,
  6.  som gav sig selv til en Genlsnings Betaling for alle, hvilket
      er Vidnesbyrdet i sin Tid,
  7.  og for dette er jeg bleven sat til Prdiker og Apostel (jeg
      siger Sandhed, jeg lyver ikke), en Lrer for Hedninger i Tro og
      Sandhed.

  8.  S vil jeg da, at Mndene p ethvert Sted, hvor de bede, skulle
      oplfte fromme Hnder uden Vrede og Trtte.
  9.  Liges, at Kvinder skulle pryde sig i smmelig Kldning med
      Blufrdighed og rbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller
      Perler eller kostbar Kldning,
 10.  men, som det smmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt,
      med gode Gerninger.
 11.  En Kvinde br i Stilhed lade sig belre, med al Lydighed;
 12.  men at vre Lrer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at
      byde over Manden, men at vre i Stilhed.
 13.  Thi Adam blev dannet frst, derefter Eva;
 14.  og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er
      falden i Overtrdelse.
 15.  Men hun skal frelses igennem sin Barnefdsel, dersom de blive i
      Tro og Krlighed og Hellighed med rbarhed.

1.Timoteus 3

  1.  Den Tale er trovrdig; dersom nogen begrer en Tilsynsgerning
      har han Lyst til en skn Gerning.
  2.  En Tilsynsmand br derfor vre ulastelig, een Kvindes Mand,
      druelig, sindig, hvisk, gstfri, dygtig til at lre andre;
  3.  ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsml, men mild, ikke
      kivagtig, ikke pengegridsk;
  4.  en Mand, som forestr sit eget Hus vel, som har Brn, der ere
      lydige med al rbarhed;
  5.  (dersom en ikke veed at forest sit eget Hus, hvorledes vil han
      da kunne srge for Guds Menighed?)
  6.  ikke ny i Troen, som at han ikke skal blive opblst og falde ind
      under Djvelens Dom.
  7.  Men han br ogs have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere
      udenfor; for at han ikke skal falde i Forhnelse og Djvelens
      Snare.

  8.  Menighedstjenere br ligeledes vre rbare, ikke tvetungede,
      ikke hengivne til megen Vin, ikke til slet Vinding,
  9.  bevarende Troens Hemmelighed i en ren Samvittighed.
 10.  Men ogs disse skulle frst prves, og siden gre Tjeneste, hvis
      de ere ustrafelige.
 11.  Kvinder br ligeledes vre rbare, ikke bagtaleriske, druelige,
      tro i alle Ting.
 12.  En Menighedstjener skal vre een Kvindes Mand og forest sine
      Brn og sit eget Hus vel.
 13.  Thi de, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en
      smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen p Kristus Jesus.

 14.  Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg hber at komme
      snart til dig;
 15.  men dersom jeg tver, da skal du heraf vide, hvorledes man br
      frdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed,
      Sandhedens Sjle og Grundvold.
 16.  Og uden Modsigelse stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Han,
      som blev benbaret i Kd, blev retfrdiggjort i nd, set af
      Engle, prdiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i
      Herlighed.

1.Timoteus 4

  1.  Men nden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle falde
      fra Troen, idet de agte p forfrende nder og p Dmoners
      Lrdomme,
  2.  ved Lgnlreres Hykleri, som ere brndemrkede i deres egen
      Samvittighed,
  3.  som byde, at man ikke m gifte sig, og at man skal afholde sig
      fra Spiser, hvilke Gud har skabt til at nydes med Taksigelse af
      dem, som tro og have erkendt Sandheden.
  4.  Thi al Guds Skabning er god, og intet er at forkaste, nr det
      tages med Taksigelse;
  5.  thi det helliges ved Guds Ord og Bn.

  6.  Nr du foreholder Brdrene dette, er du en god Kristi Jesu
      Tjener, idet du nres ved Troens og den gode Lres Ord, den, som
      du har efterfulgt;
  7.  men afvis de vanhellige og klingagtige Fabler! Derimod v dig
      selv i Gudsfrygt!
  8.  Thi den legemlige velse er nyttig til lidet, men Gudsfrygten er
      nyttig til alle Ting, idet den har Forjttelse for det Liv, som
      nu er, og for det, som kommer.
  9.  Den Tale er trovrdig og al Modtagelse vrd.
 10.  Thi derfor lide vi Mje og Forhnelser, fordi vi have sat vort
      Hb til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, mest
      deres, som tro.
 11.  Pbyd og lr dette!

 12.  Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et
      Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Krlighed, i
      Tro, i Renhed!
 13.  Indtil jeg kommer, s giv Agt p Oplsningen, Formaningen,
      Undervisningen.
 14.  Forsm ikke den Ndegave, som er i dig, som blev given dig under
      Profeti med Hndsplggelse af de ldste.
 15.  Tnk p dette, lev i dette, for at din Fremgang m vre benbar
      for alle.
 16.  Giv Agt p dig selv og p Undervisningen: hold ved dermed; thi
      nr du gr dette,skal du frelse bde dig selv og dem, som hre
      dig.

1.Timoteus 5

  1.  En gammel Mand m du ikke sklde p, men forman ham som en
      Fader, unge Mnd som Brdre,
  2.  gamle Kvinder som Mdre, unge som Sstre, i al Renhed.

  3.  r Enker, dem, som virkelig ere Enker;
  4.  men om en Enke har Brn eller Brnebrn, da lad dem frst lre
      at vise deres eget Hus skyldig Krlighed og gre Gengld imod
      Forldrene; thi dette er velbebageligt for Gud.
  5.  Men den, som virkelig er Enke og str ene, har sat sit Hb til
      Gud og bliver ved med sine Bnner og Pkaldelser Nat og Dag;
  6.  men den, som lever efter sine Lyster, er levende dd.
  7.  Forehold dem ogs dette, for at de m vre ulastelige.
  8.  Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og isr for sine
      Husfller, han har forngtet Troen og er vrre end en vantro.
  9.  En Enke kan udnvnes nr hun er ikke yngre end tresindstyve r,
      har vret een Mands Hustru,
 10.  har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Brn, har vist
      Gstfrihed, har toet helliges Fdder, har hjulpet ndlidende,
      har lagt sig efter al god Gerning.
 11.  Men afvis unge Enker; thi nr de i kdelig Attr gre Oprr imod
      Kristus, ville de giftes
 12.  og have s den Dom, at de have sveget deres frste Tro.
 13.  Tilmed lre de, idet de lbe omkring i Husene, at vre
      rkeslse, og ikke alene rkeslse, men ogs at vre
      sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale,
      hvad der er utilbrligt.
 14.  Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, fde Brn, styre
      Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
 15.  Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan.
 16.  Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjlpe dem,
      og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjlpe de
      virkelige Enker.

 17.  De ldste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt re
      vrd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning.
 18.  Thi Skriften siger: "Du m ikke binde Munden til p en Okse, som
      trsker;" og: "Arbejderen er sin Ln vrd."
 19.  Tag ikke imod noget Klageml imod en ldste, uden efter to eller
      tre Vidner.
 20.  Dem, som Synde, irettest dem for alles syn, for at ogs de
      andre m have Frygt.
 21.  Jeg besvrger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles
      syn, at du vogter p dette uden Partiskhed, s du intet gr
      efter Tilbjelighed.
 22.  Vr ikke hastig til at lgge Hnder p nogen, og gr dig ikke
      delagtig i andres Synder; hold dig selv ren!
 23.  Drik ikke lngere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og
      dine jvnlige Svagheder.
 24.  Nogle Menneskers Synder ere benbare og g forud til Dom; men
      for nogle flge de ogs bagefter.
 25.  Ligeledes ere ogs de gode Gerninger benbare, og de, som det
      forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules.

1.Timoteus 6

  1.  Alle de, som ere Trlle under g, skulle holde deres egne Herrer
      al re vrd, for at ikke Guds Navn og Lren skal bespottes.
  2.  Men de, der have troende Herrer, m ikke ringeagte dem, fordi de
      ere Brdre, men tjene dem desto hellere, fordi de, som nyde godt
      af deres gode Gerning, ere troende og elskede. Lr dette, og
      forman dertil!

  3.  Dersom nogen frer fremmed Lre og ikke holder sig til vor
      Herres Jesu Kristi sunde Ord og til den Lre, som stemmer med
      Gudsfrygt.
  4.  han er opblst, sknt han intet ved, men er syg for Stridigheder
      og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhnelser, ond Mistanke
  5.  og idelige Rivninger hos Mennesker, som ere fordrvede i Sindet
      og bervede Sandheden, idet de mene, at Gudsfrygten er en
      Vinding.
  6.  Vist nok er Gudsfrygten sammen med Njsomhed en stor Vinding.
  7.  Thi vi have intet bragt ind i Verden, det er da benbart, at vi
      ej heller kunne bringe noget ud derfra.
  8.  Men nr vi have Fde og Klder, ville vi dermed lade os nje.
  9.  Men de, som ville vre rige, falde i Fristelse og Snare og mange
      ufornuftige og skadelige Begringer, som nedsnke Menneskene i
      Undergang og Fortabelse;
 10.  thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige
      derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget
      sig selv med mange Smerter.

 11.  Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter
      Retfrdighed, Gudsfrygt, Tro, Krlighed, Udholdenhed,
      Sagtmodighed;
 12.  strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er
      bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange
      Vidner.
 13.  Jeg byder dig for Guds syn, som holder alle Ting i Live, og for
      Kristus Jesus, som vidnede den gode Bekendelse for Pontius
      Pilatus,
 14.  at du holder Budet uplettet, ulasteligt indtil vor Herres Jesu
      Kristi benbarelse,
 15.  hvilken den salige og alene mgtige, Kongernes Konge og
      Herrernes Herre skal lade til Syne i sin Tid;
 16.  han, som alene har Uddelighed, som bor i et utilgngeligt Lys,
      hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se; ham vre re og
      evig Magt! Amen!

 17.  Byd dem, som ere rige i den nrvrende Verden, at de ikke
      hovmode sig, ej heller stte Hb til den usikre Rigdom, men til
      Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde;
 18.  at de gre godt, ere rige p gode Gerninger, gerne give, meddele
 19.  og sledes, opsamle sig selv en god Grundvold for den kommende
      Tid, for at de kunne gribe det sande Liv.

 20.  O Timotheus! vogt p den betroede Skat, idet du vender dig bort
      fra den vanhellige, tomme Snak og Indvendingerne fra den
      falskelig skaldte Erkendelse,
 21.  hvilken nogle have bekendt sig til og ere afvegne fra Troen.
      Nden vre med dig!


2.Timoteus

2.Timoteus 1

  1.  Paulus; Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, for at bringe
      Forjttelse om Livet i Kristus Jesus
  2.  - til Timotheus, sit elskede Barn: Nde, Barmhjertighed og Fred
      fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

  3.  Jeg takker Gud, hvem jeg fra mine Forfdre af har tjent i en ren
      Samvittighed, ligesom jeg uafladelig har dig i Erindring i mine
      Bnner Nat og Dag,
  4.  da jeg i Mindet om dine Trer lnges efter at se dig, for at jeg
      m fyldes med Glde,
  5.  idet jeg er bleven mindet om den uskrmtede Tro, som er i dig,
      den, som boede frst i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, og
      jeg er vis p, at den ogs bor i dig.

  6.  Derfor pminder jeg dig, at du opflammer den Guds Ndegave, som
      er i dig ved mine Hnders Plggelse.
  7.  Thi Gud har ikke givet os Fejgheds nd, men Krafts og Krligheds
      og Sindigheds nd.
  8.  Derfor, skam dig ikke ved Vidnesbyrdet om vor Herre eller ved
      mig, hans Fange, men lid ondt med Evangeliet ved Guds Kraft,
  9.  han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke
      efter vore Gerninger, men efter sit eget Forst og Nden, som
      blev given os i Kristus Jesus fra evige Tider,
 10.  men nu er kommen for Dagen ved vor Frelsers Jesu Kristi
      benbarelse, han, som tilintetgjorde Dden, men bragte Liv og
      Uforkrnkelighed for Lyset ved Evangeliet,
 11.  for hvilket jeg er bleven sat til Prdiker og Apostel og
      Hedningers Lrer,

 12.  hvorfor jeg ogs lider dette, men jeg skammer mig ikke derved;
      thi jeg ved, til hvem jeg har sat min Tro, og jeg er vis p, at
      han er mgtig til at vogte p den mig betroede Skat til hin Dag.
 13.  Hav et Forbillede i de sunde Ord, som du har hrt af mig, i Tro
      og Krlighed i Kristus Jesus.
 14.  Vogt p den sknne betroede Skat ved den Hellignd, som bor i
      os.

 15.  Du ved dette, at alle de i Asien have vendt sig fra mig, iblandt
      hvilke ere Fygelus og Hermogenes.
 16.  Herren vise Onesiforus's Hus Barmhjertighed; thi han har ofte
      vederkvget mig og skammede sig ikke ved min Lnke,
 17.  men da han kom til Rom, sgte han ivrigt efter mig og fandt mig.
 18.  Herren give ham at finde Barmhjertighed fra Herren p hin Dag!
      Og hvor megen Tjeneste han har gjort i Efesus, ved du bedst.

2.Timoteus 2

  1.  Du derfor, mit Barn! bliv strk ved Nden i Kristus Jesus;
  2.  og hvad du har hrt af mig for mange Vidner, betro det til
      trofaste Mennesker, som kunne vre dygtige ogs til at lre
      andre.
  3.  Vr med til at lide ondt som en god Kristi Jesu Stridsmand.
  4.  Ingen, som gr Krigstjeneste, indvikler sig i Livets Handeler
      for at han kan behage den, som tog ham i Sold.
  5.  Og liges, nr nogen mder i Vddekamp, bliver han dog ikke
      bekranset, dersom han ikke kmper lovmssigt.
  6.  Den Bonde, som arbejder, br frst have Del i Frugterne.
  7.  Mrk, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig Indsigt i alle
      Ting.

  8.  Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de dde, af Davids Sd,
      efter mit Evangelium,
  9.  for hvilket jeg lider ondt lige indtil at vre bunden som en
      Misdder; men Guds Ord er ikke bundet.
 10.  Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at ogs de
      skulle f Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed.
 11.  Den Tale er trovrdig; thi dersom vi ere dde med ham, skulle vi
      ogs leve med ham;
 12.  dersom vi holde ud, skulle vi ogs vre Konger med ham; dersom
      vi forngte, skal ogs han forngte os;
 13.  dersom vi ere utro, forbliver han dog tro; thi forngte sig selv
      kan han ikke.

 14.  pmind om disse Ting, idet du besvrger dem for Herrens syn, at
      de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til
      delggelse for dem, som hre derp.
 15.  Gr dig Flid for at fremstille dig selv som prvet for Gud, som
      en, Arbejder, der ikke behver at skamme sig, som rettelig lrer
      Sandhedens Ord.
 16.  Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi sdanne ville
      stedse g videre i Ugudelighed,
 17.  og deres Ord vil de om sig som Krft. Iblandt dem ere Hymenus
      og Filetus,
 18.  som ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstandelsen er
      allerede sket, og de forvende Troen hos nogle.

 19.  Dog, Guds faste Grundvold str og har dette Segl: "Herren kender
      sine" og: "Hver den, som nvner Herrens Navn, afst fra
      Uretfrdighed."
 20.  Men i et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og Slv, men
      ogs af Tr og Ler, og nogle til re, andre til Vanre.
 21.  Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal vre et Kar
      til re, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al god
      Gerning.

 22.  Men fly de ungdommelige Begringer; jag derimod efter
      Retfrdighed, Troskab, Krlighed og Fred sammen med dem, som
      pkalde Herren af et rent Hjerte;
 23.  og afvis de tbelige og uforstandige Stridigheder, efterdi du
      ved, at de avle Kampe,
 24.  men en Herrens Tjener br ikke strides, men vre mild imod alle,
      dygtig til at lre, i Stand til at tle ondt,
 25.  med Sagtmodighed irettesttende dem, som modstte sig, om Gud
      dog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse,
 26.  og de kunde blive dru igen fra Djvelens Snare, af hvem de ere
      fangne til at gre hans Villie.

2.Timoteus 3

  1.  Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider
      indtrde.
  2.  Thi Menneskene skulle vre egenkrlige, pengegridske,
      praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forldre,
      utaknemmelige, ryggeslse,
  3.  ukrlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, r, uden
      Krlighed til det gode,
  4.  forrderske, fremfusende, opblste, Mennesker, som mere elske
      Vellyst, end de elske Gud,
  5.  som have Gudfrygtigheds Skin, men have forngtet dens Kraft. Og
      fra disse skal du vende dig bort!
  6.  Thi til dem hre de, som snige sig ind i Husene og fange
      Kvindfolk, der ere belssede med Synder og drives af mange Hnde
      Begringer
  7.  og altid lre og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse.
  8.  Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, sledes modst
      ogs disse Sandheden: Mennesker, fordrvede i Sindet,
      forkastelige i Troen.
  9.  Dog, de skulle ikke f Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal
      blive benbart for alle, ligesom ogs hines blev.

 10.  Du derimod har efterfulgt mig i Lre, i Vandel, i Forst, Tro,
      Langmodighed, Krlighed, Udholdenhed,
 11.  i Forflgelser, i Lidelser, sdanne, som ere komne over mig i
      Antiokia, i Ikonium, i Lystra, sdanne Forflgelser, som jeg har
      udstet, og Herren har friet mig ud af dem alle.
 12.  Ja, ogs alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus,
      skulle forflges.
 13.  Men onde Mennesker og Bedragere ville g frem til det vrre; de
      forfre og forfres.

 14.  Du derimod, bliv i det, som du har lrt, og som du er bleven
      forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lrt det,
 15.  og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne
      gre dig viis til Frelse ved Troen p Kristus Jesus.
 16.  Hvert Skrift er indndet af Gud og nyttig til Belring, til
      Irettesttelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfrdighed,
 17.  for at Guds-Mennesket m vorde fuldkomment, dygtiggjort til al
      god Gerning.

2.Timoteus 4

  1.  Jeg besvrger dig for Guds og Kristi Jesu syn, som skal dmme
      levende og dde, og ved hans benbarelse og hans Rige:
  2.  Prdike Ordet, vr rede i Tide og i Utide, irettest, straf,
      forman med al Langmodighed og Belring!
  3.  Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sunde
      Lre, men efter deres egne Begringer tage sig selv Lrere i
      Hobetal, efter hvad der kildrer deres ren,
  4.  og de skulle vende rene fra Sandheden og vende sig hen til
      Fablerne.
  5.  Du derimod, vr dru i alle Ting, lid ondt, gr en Evangelists
      Gerning, fuldbyrd din Tjeneste!

  6.  Thi jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for Hnden.
  7.  Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Lbet og bevaret
      Troen.
  8.  I vrigt henligger Retfrdighedens Krans til mig, hvilken
      Herren, den retfrdige Dommer, skal give mig p hin Dag, og ikke
      alene mig, men ogs alle dem, som have elsket hans benbarelse.

  9.  Gr dig Flid for at komme snart til mig;
 10.  thi Demas forlod mig, fordi han fik Krlighed til den nrvrende
      Verden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien,
      Titus til Dalmatien.
 11.  Lukas er alene hos mig. Tag Markus og bring ham med dig; thi han
      er mig nyttig til Tjenesten.
 12.  Men Tykikus har jeg sendt til Efesus.
 13.  Nr du kommer, da bring min Rejsekjortel med dig, som jeg lod
      blive i Troas hos Karpus, og Bgerne, isr dem p Pergament.

 14.  Smeden Aleksander har gjort mig meget ondt; Herren vil betale
      ham efter hans Gerninger.
 15.  For ham skal ogs du vogte dig; thi han stod vore Ord hrdt imod.
 16.  Ved mit frste Forsvar kom ingen mig til Hjlp, men alle lode
      mig i Stikken; (gid det ikke m tilregnes dem! )
 17.  Men Herren stod hos mig og styrkede mig, for at Ordets Prdiken
      skulde fuldbyrdes ved mig, og alle Hedningerne hre det; og jeg
      blev friet fra Lvens Gab.
 18.  Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit
      himmelske Rige; ham vre ren i Evighedernes Evigheder! Amen.

 19.  Hils Priska og Akvila og Onesiforus's Hus!
 20.  Erastus blev i Korinth, men Trofimmus efterlod jeg syg i Milet.
 21.  Gr dig Flid for at komme fr Vinteren! Eubulus og Pudens og
      Linus og Klaudia og alle Brdrene hilse dig.
 22.  Den Herre Jesus vre med din nd! Nden vre med eder!


Titus

Titus 1

  1.  Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel til at virke Tro hos
      Guds udvalgte og Erkendelse at Sandheden angende Gudsfrygt,
  2.  i Hb om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forjttet
      fra evige Tider,
  3.  men i sin Tid har han benbaret sit Ord ved den Prdiken, som er
      bleven mig betroet efter Guds, vor Frelsers Befaling:
  4.  til Titus, mit gte Barn i flles Tro: Nde og Fred fra Gud
      Fader og Kristus Jesus vor Frelser!

  5.  Derfor efterlod jeg dig p Kreta, for at du skulde bringe i
      Orden, hvad der stod tilbage, og indstte ldste i hver By, som
      jeg plagde dig,
  6.  sfremt en er ustraffelig, een Kvindes Mand og har troende Brn,
      der ikke ere beskyldte for Ryggeslshed eller ere genstridige.
  7.  Thi en Tilsynsmand br vre ustraffelig som en Guds Husholder,
      ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikke
      til Slagsml, ikke til slet Vinding,
  8.  men gstfri, elskende det gode, sindig, retfrdig, from,
      afholdende;
  9.  en Mand, som holder fast ved det trovrdige Ord efter Lren, for
      at han kan vre dygtig til bde at formane ved den sunde Lre og
      at gendrive dem, som sige imod.

 10.  Thi mange ere genstridige, fre intetsigende Snak og dre
      Sindet, isr de af Omskrelsen;
 11.  dem br man stoppe Munden p; thi de forvende hele Huse ved at
      fre utilbrlig Lre for slet Vindings Skyld.
 12.  En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: "Kretere ere
      altid Lgnere, onde Dyr, lade Buge."
 13.  Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du stte dem strengelig i
      Rette, for at de m blive sunde i Troen
 14.  og ikke agte p jdiske Fabler og Bud af Mennesker, som vende
      sig bort fra Sandheden.
 15.  Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er
      intet rent, men bde deres Sind og Samvittighed er besmittet.
 16.  De sige, at de kende Gud, men med deres Gerninger forngte de
      ham, vederstyggelige, som de ere, og ulydige og uduelige til al
      god Gerning.

Titus 2

  1.  Du derimod, tal, hvad der smmer sig for den sunde Lre:
  2.  at gamle Mnd skulle vre druelige, rbare, sindige, sunde i
      Troen, i Krligheden, i Udholdenheden;
  3.  at gamle Kvinder ligeledes skulle skikke sig, som det smmer sig
      hellige, ikke bagtale, ikke vre forfaldne til megen Vin, men
      vre Lrere i, hvad godt er,
  4.  for at de m f de unge Kvinder til at besinde sig p at elske
      deres Mnd og at elske deres Brn,
  5.  at vre sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mnd
      undergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes.
  6.  Forman ligeledes de unge Mnd til at vre sindige,
  7.  idet du i alle Mder viser dig selv som et Forbillede p gode
      Gerninger og i Lren viser Ufordrvethed, rbarhed,
  8.  sund, ulastelig Tale, for at Modstanderen m blive til Skamme,
      nr han intet ondt har at sige om os.
  9.  Forman Trlle til at underordne sig under deres egne Herrer, at
      vre dem til Behag i alle Ting, ikke sige imod,
 10.  ikke besvige, men vise al god Troskab, for at de i alle Mder
      kunne vre en Pryd for Guds, vor Frelsers Lre.

 11.  Thi Guds Nde er bleven benbaret til Frelse for alle Mennesker
 12.  og opdrager os til at forsage Ugudeligheden og de verdslige
      Begringer og leve sindigt og retfrdigt og gudfrygtigt i den
      nrvrende Verden;
 13.  forventende det salige Hb og den store Guds og vor Frelsers
      Jesu Kristi Herligheds benbarelse,
 14.  han, som gav sig selv for os, for at han mtte forlse os fra al
      Lovlshed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidkrt til gode
      Gerninger.
 15.  Tal dette, og forman og irettest med al Myndighed; lad ingen
      ringeagte dig!

Titus 3

  1.  Pmind dem om at underordne sig vrigheder og Myndigheder, at
      adlyde, at vre redebonne til al god Gerning.
  2.  ikke at forhne nogen, ikke vre stridslystne, men milde, og
      udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.

  3.  Thi ogs vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende,
      Slaver af Begringer og, mange Hnde Lyster, vi levede i Ondskab
      og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.
  4.  Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekrlighed
      benbaredes,
  5.  frelste han os, ikke for de Retfrdigheds Gerningers Skyld, som
      vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfdelsens
      Bad og Fornyelsen i den Hellignd,
  6.  som han rigeligt udste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,
  7.  for at vi, retfrdiggjorte ved hans Nde, skulde i Hb vorde
      Arvinger til evigt Liv.
  8.  Den Tale er trovrdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre
      dem, for at de, som ere komne til Tro p Gud, skulle lgge Vind
      p at ve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.

  9.  Men hold dig fra tbelige Stridigheder og Slgtregistre og Kiv
      og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugteslse.
 10.  Et kttersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges
      Pmindelse,
 11.  da du ved, at en sdan er forvendt og synder, domfldt af sig
      selv.

 12.  Nr jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gr dig Flid
      for at komme til mig i Nikopolis;thi der har jeg besluttet at
      overvintre.
 13.  Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjlpe p
      Vej, for at intet skal fattes dem.
 14.  Men lad ogs vore lre at ve gode Gerninger, hvor der er Trang
      dertil, for at de ikke skulle vre uden Frugt.
 15.  Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i
      Troen.  Nden vre med eder alle!


Filemon 1

  1.  Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon,
      vor elskede og Medarbejder,
  2.  og til Ssteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden
      i dit Hus;
  3.  Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
      Kristus!

  4.  Jeg takker min Gud altid, nr jeg kommer dig i Hu i mine Bnner,
  5.  efterdi jeg hrer om din Krlighed og den Tro, som du har til
      den Herre Jesus og til alle de hellige,
  6.  for at din Delagtighed i Troen m blive virksom for Kristus i
      Erkendelse af alt det gode, som er i eder.
  7.  Thi stor Glde og Trst har jeg fet af din Krlighed, efterdi
      de helliges Hjerter ere blevne vederkvgede ved dig, Broder!

  8.  Derfor, endsknt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale
      dig det, som er tilbrligt,
  9.  s beder jeg dig dog hellere for Krlighedens Skyld, sdan som
      jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange;
 10.  jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lnker,
      Onesimus,
 11.  ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig bde for dig
      og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage,
 12.  ham, det er mit eget Hjerte.
 13.  Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kunde
      tjene mig i Evangeliets Lnker.
 14.  Men, uden dit Samtykke vilde jeg intet gre, for at din Godhed
      ikke skulde vre som af Tvang, men af fri Villie.
 15.  Thi mske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du
      kunde f ham igen til evigt Eje,
 16.  ikke mere som en Trl, men som mere end en Trl, som en elsket
      Broder, srlig for mig, men hvor meget mere for dig, bde i
      Kdet og i Herren.
 17.  Dersom da du anser mig for din Medbroder, s modtag ham som mig!
 18.  Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da
      fr mig det til Regning!
 19.  Jeg, Paulus, skriver med min egen Hnd, jeg vil betale,for ikke
      at sige dig, at du desuden ogs skylder mig dig selv.
 20.  Ja, Broder! lad mig f Gavn af dig i Herren, vederkvg mit
      Hjerte i Kristus!

 21.  I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at
      du vil gre endog mere end det, jeg siger.
 22.  Men med det samme bered ogs Herberge for mig; thi jeg hber, at
      jeg ved eders Bnner skal sknkes eder.
 23.  Epafras, min medfangne i Kristus Jesus,
 24.  Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hilse dig.
 25.  Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eders nd!


Hebrerne

Hebrerne 1

  1.  Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og p mange Mder,
      til Fdrene ved Profeterne, s har han ved Slutningen af disse
      Dage talt til os ved sin Sn,
  2.  hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han ogs har
      skabt Verden;
  3.  han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Vsens
      udtrykte Billede og brer alle Ting med sin Krafts Ord - efter
      at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majesttens
      hjre Hnd i det hje,
  4.  idet han er bleven s meget ypperligere end Englene, som han har
      arvet et herligere Navn fremfor dem.

  5.  Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min
      Sn, jeg har fdt dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal vre ham
      en Fader, og han skal vre mig en Sn"?
  6.  Og nr han atter indfrer den frstefdte i Verden, hedder det:
      "Og alle Guds Engle skulle tilbede ham".
  7.  Og om Englene hedder det: "Han gr sine Engle til Vinde og sine
      Tjenere til Ildslue";
  8.  men om Snnen,: "Din Trone, o Gud! str i al Evighed, og Rettens
      Kongestav er dit Riges Kongestav.
  9.  Du elskede Retfrdighed og hadede Lovlshed, derfor har Gud, din
      Gud, salvet dig med Gldens Olie fremfor dine Medbrdre".
 10.  Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfstet Jorden, og Himlene
      ere dine Hnders Gerninger.
 11.  De skulle forg, men du bliver; og de skulle til Hobe ldes som
      et Kldebon,
 12.  ja, som et Klde skal du sammenrulle dem, og de skulle
      omskiftes; men du er den samme, og dine r skulle ikke f Ende".
 13.  Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "St dig ved
      min hjre Hnd, indtil jeg fr lagt dine Fjender som en Skammel
      for dine Fdder"?
 14.  Ere de ikke alle tjenende nder, som udsendes til Hjlp for
      deres Skyld, der skulle arve Frelse?

Hebrerne 2

  1.  Derfor br vi des mere agte p det, vi have hrt, for at vi ikke
      skulle rives bort.
  2.  Thi nr det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver
      Overtrdelse og Ulydighed f1k velforskyldt Ln,
  3.  hvorledes skulle da vi undfly, nr vi ikke bryde os om s stor
      en Frelse, som jo efter frst at vre bleven forkyndt ved
      Herren, er bleven stadfstet for os af dem, som havde hrt ham,
  4.  idet Gud vidnede med bde ved Tegn og Undere og mange Hnde
      kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Hellignd efter sin
      Villie.

  5.  Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; om
      hvilken vi tale.
  6.  Men en har vidnet et Sted og sagt: "Hvad er et Menneske, at du
      kommer ham i Hu? eller en Menneskesn, at du ser til ham?
  7.  Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og
      re kronede du ham;
  8.  alle Ting lagde du under hans Fdder". - Idet han nemlig
      underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at vre ham
      underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte
      ham;
  9.  men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle,
      Jesus, se vi p Grund af Ddens Lidelse kronet med Herlighed og
      re, for at han ved Guds Nde m have smagt Dden for alle.

 10.  Thi det smmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved
      hvem alle Ting ere, nr han frte mange Snner til Herlighed, da
      at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
 11.  Thi bde den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af
      een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brdre,
 12.  nr han siger: "Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brdre, midt
      i en Menighed vil jeg lovsynge dig."
 13.  Og fremdeles: "Jeg vil forlade mig p ham." Og fremdeles: "Se,
      her er jeg og de Brn, som Gud har givet mig."
 14.  Efterdi da Brnene ere delagtige i Blod og Kd, blev ogs han i
      lige Mde delagtig deri, for at han ved Dden skulde gre den
      magtesls, som har Ddens Vlde, det er Djvelen,
 15.  og befri alle dem, som p Grund af Ddsfrygt vare under Trldom
      al deres Livs Tid.
 16.  Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sd
      tager han sig af.
 17.  Derfor mtte han blive sine Brdre lig i alle. Ting, for at han
      kunde blive en barmhjertig og trofast Yppersteprst over for Gud
      til at sone Folkets Synder.
 18.  Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet,
      komme dem til Hjlp, som fristes.

Hebrerne 3

  1.  Derfor, hellige Brdre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser
      hen til vor Bekendelses Udsending og Yppersteprst, Jesus,
  2.  der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogs Moses var
      det i hele hans Hus.
  3.  Thi han er kendt vrdig til strre Herlighed end Moses, i samme
      Ml som den,der har indrettet et Hus, har strre re end Huset
      selv.
  4.  Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet
      alt, er Gud.
  5.  Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til
      Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
  6.  men Kristus er det som en Sn over hans Hus; og hans Hus ere vi,
      sfremt vi fastholde Hbets Frimodighed og Ros urokket indtil
      Enden.

  7.  Derfor, som den Hellignd siger: "I Dag, nr I hre hans Rst,
  8.  da forhrder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen,
      p Fristelsens Dag i rkenen,
  9.  hvor eders Fdre fristede mig ved at stte mig p Prve, og de
      s dog mine Gerninger i fyrretyve r.
 10.  Derfor harmedes jeg p denne Slgt og sagde: De fare altid vild
      i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
 11.  s jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke g ind til min
      Hvile" -
 12.  s ser til, Brdre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal
      findes et ondt, vantro Hjerte, s at han falder fra den levende
      Gud.
 13.  Men formaner hverandre hver Dag, s lnge det hedder "i Dag",
      for at ikke nogen af eder skal forhrdes ved Syndens Bedrag.
 14.  Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, sfremt vi fastholde vor
      frste Fortrstning urokket indtil Enden.
 15.  Nr der sigs: "I Dag, - nr I hre hans Rst, da forhrder ikke
      eders Hjerter som i Forbitrelsen":
 16.  hvem vare da vel de, som hrte og dog voldte Forbitrelse? Mon
      ikke alle, som gik ud af gypten ved Moses?
 17.  Men p hvem harmedes han i fyrretyve r? Mon ikke p dem, som
      syndede, hvis dde Kroppe faldt i rkenen?
 18.  Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde g ind til hans
      Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
 19.  Og vi se, at de ikke kunde g ind p Grund af Vantro.

Hebrerne 4

  1.  Lader os derfor, da der endnu str en Forjttelse tilbage om at
      indg til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene,
      at han er kommen for silde.
  2.  Thi ogs os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men
      Ordet, som de hrte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet
      med Troen hos dem, som hrte det.
  3.  Thi vi g ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter
      hvad han har sagt: "S svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle
      ikke g ind til min Hvile", omendsknt Gerningerne vare
      fuldbragte fra Verdens Grundlggelse.
  4.  Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag sledes: "Og Gud
      hvilede p den syvende Dag fra alle sine Gerninger."
  5.  Og fremdeles p dette Sted: "Sandelig, de skulle ikke g ind til
      min Hvile."
  6.  Efterdi der alts str tilbage, at nogle skulle g ind til den,
      og de, hvem der frst blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind
      for deres Genstridigheds Skyld:
  7.  s bestemmer han atter en Dag: "I Dag", siger han ved David s
      lang Tid efter, (som ovenfor sagt): "I Dag, nr I hre hans
      Rst, da forhrder ikke eders Hjerter!"
  8.  Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale
      om en anden Dag siden efter.
  9.  Alts er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
 10.  Thi den, som er get ind til hans Hvile, ogs han har fet Hvile
      fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.

 11.  Lader os derfor gre os Flid for at g ind til hin Hvile, for at
      ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave
      Eksempel p.
 12.  Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget
      tvegget Svrd og trnger igennem, indtil det deler Sjl og nd,
      Ledemod svel som Marv, og dmmer over Hjertets Tanker og Rd.
 13.  Og ingen Skabning er usynlig for hans syn; men alle Ting ere
      ngne og udspndte for hans jne, hvem vi st til Regnskab.

 14.  Efterdi vi alts have en stor Yppersteprst, som er get igennem
      Himlene, Jesus, Guds Sn, da lader os holde fast ved
      Bekendelsen!
 15.  Thi vi have ikke en Yppersteprst, som ej kan have Medlidenhed
      med vore Skrbeligheder, men en sdan, som er fristet i alle
      Ting i Lighed med os, dog uden Synd.
 16.  Derfor lader os trde frem med Frimodighed for Ndens Trone, for
      at vi kunne f Barmhjertighed og finde Nde til betimelig Hjlp.

Hebrerne 5

  1.  Thi hver Yppersteprst tages iblandt Mennesker og indsttes for
      Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembre bde
      Gaver og Slagtofre for Synder,
  2.  som en, der kan bre over med de vankundige og vildfarende,
      eftersom han ogs selv er stedt i Skrbelighed
  3.  og for dens Skyld m frembre Syndoffer, som for Folket sledes
      ogs for sig selv
  4.  Og ingen tager sig selv den re, men han kaldes af Gud, ligesom
      jo ogs Aron.

  5.  Sledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den re at blive
      Yppersteprst, men den, som sagde til ham: "Du er min Sn, jeg
      har fdt dig i Dag,"
  6.  som han jo ogs siger et andet Sted: "Du er Prst til evig Tid,
      efter Melkisedeks Vis,"
  7.  han, som i sit Kds Dage med strkt Rb og Trer frembar Bnner
      og ydmyge Begringer til den, der kunde frelse ham fra Dden, og
      blev bnhrt i sin Angst,
  8.  og sledes, endsknt han var Sn, lrte Lydighed af det, han
      led,
  9.  og efter at vre fuldkommet blev rsag til evig Frelse for alle
      dem, som lyde ham,
 10.  idet han af Gud blev kaldt Yppersteprst efter Melkisedeks Vis.

 11.  Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare,
      efterdi I ere blevne slve til at hre.
 12.  Thi sknt I efter Tiden endog burde vre Lrere, trnge I atter
      til, at man skal lre eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I
      ere blevne sdanne, som trnge til Mlk og ikke til fast Fde.
 13.  Thi hver, som fr Mlk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er
      spd;
 14.  men for de fuldkomne er den faste Fde, for dem, som p Grund af
      deres Erfaring have Sanserne vede til at skelne mellem godt og
      ondt.

Hebrerne 6

  1.  Lader os derfor forbig Begyndelsesordet om Kristus og skride
      frem til Fuldkommenhed uden atter at lgge Grundvold med
      Omvendelse fra dde Gerninger og med Tro p Gud,
  2.  med Lre om Dbelser og Hndsplggelse og ddes Opstandelse og
      evig Dom.
  3.  Ja, dette ville vi gre, sfremt Gud tilsteder det.
  4.  Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den
      himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Hellignd
  5.  og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Krfter, og
      som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til
      Omvendelse
  6.  da de igen korsfste sig Guds Sn og stille ham til Spot.
  7.  Thi Jorden, som drikker den ofte derp faldende Regn og
      frembringer Vkster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogs
      dyrkes, fr Velsignelse fra Gud;
  8.  men nr den brer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og
      Forbandelse nr; Enden med den er at brndes.

  9.  Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det
      bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale sledes.
 10.  Thi Gud er ikke uretfrdig, s at han skulde glemme eders
      Gerning og den Krlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet
      I have tjent og tjene de hellige.
 11.  Men vi nske, at enhver af eder m udvise den samme Iver efter
      den fulde Vished i Hbet indtil Enden,
 12.  for at I ikke skulle blive slve, men efterflge dem, som ved
      Tro og Tlmodighed arve Forjttelserne.
 13.  Thi da Gud gav Abraham Forjttelsen, svor han ved sig selv,
      fordi han ingen strre havde at svrge ved, og sagde:
 14.  "Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt
      mangfoldiggre dig."
 15.  Og sledes opnede han Forjttelsen ved at vente tlmodigt.
 16.  Mennesker svrge jo ved en strre, og Eden er dem en Ende p al
      Modsigelse til Stadfstelse.
 17.  Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjttelsens Arvinger sit
      Rds Uforanderlighed, fjede han en Ed dertil,
 18.  for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt,
      at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som
      ere flyede hen for at holde fast ved det Hb, som ligger foran
      os,
 19.  hvilket vi have som et Sjlens Anker, der er sikkert og fast og
      gr ind inden for Forhnget,
 20.  hvor Jesus som Forlber gik ind for os, idet han efter
      Melkisedeks Vis blev Yppersteprst til evig Tid.

Hebrerne 7

  1.  Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den hjeste Guds Prst, som
      gik Abraham i Mde, da han vendte tilbage fra Kongernes
      Nederlag, og velsignede ham,
  2.  hvem ogs Abraham gav Tiende af alt, og som, nr hans Navn
      udlgges, frst er Retfrdigheds Konge, dernst ogs Salems
      Konge, det er: Freds Konge,
  3.  uden Fader, uden Moder, uden Slgtregister, uden Dages
      Begyndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds Sn, - han
      forbliver Prst for bestandig.

  4.  Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gav
      Tiende af Byttet.
  5.  Og hine, som, idet de hre til Levi Snner, f Prstedmmet,
      have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af
      deres Brdre, endsknt disse ere udgede af Abrahams Lnd;
  6.  men han, som ikke regner sin Slgt fra dem, har taget Tiende af
      Abraham og har velsignet den, som havde Forjttelserne.
  7.  Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den
      ypperligere.
  8.  Og her er det ddelige Mennesker, som tager Tiende; men der er
      det en, om hvem der vidnes, at han lever.
  9.  Ja, s at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem
      Abraham givet Tiende;
 10.  thi han var endnu i Faderens Lnd, da Melkisedek gik denne i
      Mde.

 11.  Hvis der alts var Fuldkommelse at f ved det levitiske
      Prstedmme (thi p Grundlag af dette har jo Folket fet Loven),
      hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Prst
      skulde opst efter Melkisedeks Vis og ikke nvnes efter Arons
      Vis?
 12.  Nr nemlig Prstedmmet omskiftes, sker der med Ndvendighed
      ogs en Omskiftelse af Loven.
 13.  Thi han, om hvem dette siges, har hrt til en anden Stamme, af
      hvilken ingen har taget Vare p Alteret.
 14.  thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for
      den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Prster.
 15.  Og det bliver end ydermere klart, nr der i Lighed med
      Melkisedek opstr en anden Slags Prst,
 16.  som ikke er bleven det efter et kdeligt Buds Lov, men efter et
      uoplseligt Livs Kraft.
 17.  Thi han fr det Vidnesbyrd: "Du er Prst til evig Tid efter
      Melkisedeks Vis."
 18.  Thi vel sker der Ophvelse af et forudgende Bud, fordi det var
      svagt og unyttigt
 19.  (thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indfrelse
      af et bedre Hb, ved hvilket vi nrme os til Gud.
 20.  Og s vist som det ikke er sket uden Ed,
 21.  (thi hine ere blevne Prster uden Ed, men denne med Ed, ved den,
      som siger til ham: "Herren svor, og han skal ikke angre det: Du
      er Prst til evig Tid"):
 22.  s vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt.
 23.  Og hine ere blevne Prster, flere efter hinanden, fordi de ved
      Dden hindredes i at vedblive;
 24.  men denne har et uforgngeligt Prstedmme, fordi han bliver til
      evig Tid,
 25.  hvorfor han ogs kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud
      ved ham, efterdi han lever altid til at g i Forbn for dem.

 26.  Thi en sdan Yppersteprst var det ogs, som smmede sig for os,
      en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophjet
      over Himlene;
 27.  en, som ikke hver Dag har ndig, som Yppersteprsterne, at
      frembre Ofre frst for sine egne Synder, derefter for Folkets;
      thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv.
 28.  Thi Loven indstter til Yppersteprster Mennesker, som have
      Skrbelighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, indstter
      en Sn, som er fuldkommet til evig Tid:

Hebrerne 8

  1.  Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: vi have en
      sdan Yppersteprst, der har taget Sde p hjre Side af
      Majesttens Trone i Himlene
  2.  som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket
      Herren har oprejst, og ikke et Menneske.
  3.  Thi hver Yppersteprst indsttes til at frembre Gaver og
      Slagtofre; derfor er det ndvendigt, at ogs denne m have noget
      at frembre.
  4.  Dersom han nu var p Jorden, da var han ikke engang Prst,
      efterdi der her er dem, som frembre Gaverne efter Loven;
  5.  hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himmelske,
      sledes som det blev Moses betydet af Gud, da han skulde
      indrette Tabernaklet: "Se til, sagde han, at du gr alting efter
      det Forbillede, der blev vist dig p Bjerget."

  6.  Men nu har han fet en s meget ypperligere Tjeneste, som han
      ogs er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet p bedre
      Forjttelser.
  7.  Thi dersom hin frste var udadlelig, da vilde der ikke blive
      sgt Sted for en anden.
  8.  Thi dadlende siger han til dem: "Se, der kommer Dage, siger
      Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med
      Judas Hus;
  9.  ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres Fdre p den Dag, da jeg
      tog dem ved Hnden for at fre dem ud af gyptens Land; thi de
      bleve ikke i min Pagt, og jeg brd mig ikke om dem, siger
      Herren.
 10.  Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efter
      de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og
      jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil vre deres Gud,
      og de skulle vre mit Folk.
 11.  Og de skulle ikke lre hver sin Medborger og hver sin Broder og
      sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste
      indtil den strste iblandt dem.
 12.  Thi jeg vil vre ndig imod deres Uretfrdigheder og ikke mere
      ihukomme deres Synder."
 13.  Nr han siger: "en ny", har han erklret den frste for gammel;
      men det, som bliver gammelt og ldes, er nu ved at forsvinde.

Hebrerne 9

  1.  Vel havde ogs den frste Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og
      en jordisk Helligdom.
  2.  Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen
      var og Bordet og Skuebrdene, det, som jo kaldes det Hellige.
  3.  Men bag det andet Forhng var et Telt, det, som kaldes det
      Allerhelligste,
  4.  som havde et gyldent Rgelsealter og Pagtens Ark, overalt
      bekldt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen,
      og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
  5.  men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede
      Ndestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
  6.  Idet nu dette er sledes indrettet, g Prsterne til Stadighed
      ind i det forreste Telt, nr de forrette Tjenesten;
  7.  men i det andet gr alene Yppersteprsten ind een Gang om ret,
      ikke uden Blod,hvilket han ofrer for sig selv og Folkets
      Forseelser,
  8.  hvorved den Hellignd giver til Kende, at Vejen til Helligdommen
      endnu ikke er bleven benbar, s lnge det frreste Telt endnu
      str,
  9.  hvilket jo er et Sindbillede indtil den nrvrende Tid, og
      stemmende hermed frembres der bde Gaver og Ofre, som ikke i
      Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter
      sin Gudsdyrkelse,
 10.  men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige
      Tvttelser, ere kdelige Forskrifter, plagte indtil den rette
      Ordnings Tid.

 11.  Men da Kristus kom som Yppersteprst for de kommende Goder, gik
      han igennem det strre og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort
      med Hnder, det er: som ikke er af denne Skabning,
 12.  og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit
      eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig
      Forlsning.
 13.  Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at
      stnkes p de besmittede helliger til Kdets Renhed:
 14.  hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig nd
      frembar sig selv lydels for Gud, rense eders Samvittighed fra
      dde Gerninger til at tjene den levende Gud?

 15.  Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede,
      da der har fundet Dd Sted til Genlsning fra Overtrdelserne
      under den frste Pagt, m f den evige Arvs Forjttelse.
 16.  Thi hvor der er en Arvepagt, der er det ndvendigt, at hans Dd,
      som har oprettet Pagten, skal godtgres.
 17.  Thi en Arvepagt er urokkelig efter dde, da den ingen Sinde
      trder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
 18.  Derfor er heller ikke den frste bleven indviet uden Blod
 19.  Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele
      Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrd Uld
      og Isop og bestnkede bde Bogen selv og hele Folket, idet han
      sagde:
 20.  "Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har plagt eder."
 21.  Og Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber bestnkede han
      ligeledes med Blodet.
 22.  Og nsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods
      Udgydelse sker der ikke Forladelse.

 23.  Alts var det en Ndvendighed, at Afbildningerne af de himmelske
      Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre
      Ofre end disse.
 24.  Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med
      Hnder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve
      Himmelen for nu at trde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
 25.  ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom
      Yppersteprsten hvert r gr ind i Helligdommen med fremmed
      Blod;
 26.  ellers havde han mttet lide mange Gange fra Verdens
      Grundlggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes
      Fuldendelse benbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer.
 27.  Og ligesom det er Menneskene beskikket at d een Gang og
      derefter Dom,
 28.  sledes skal ogs Kristus, efter at vre bleven een Gang ofret
      for at bre manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for
      dem, som foruente ham til Frelse.

Hebrerne 10

  1.  Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke
      Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme rlige
      Ofre, som de bestandig frembre, fuldkomme dem, som trde frem
      dermed.
  2.  Vilde man ikke ellers have ophrt at frembre dem, fordi de
      ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, nr de een
      Gang vare rensede?
  3.  Men ved Ofrene sker r for r Ihukommelse af Synder.
  4.  Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage
      Synder.

  5.  Derfor siger han, idet han indtrder i Verden: "Slagtoffer og
      Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
  6.  Brndofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
  7.  Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om
      mig) for at gre, Gud! din Villie."
  8.  Medens han frst siger: "Slagtofre og Madofre og Brndofre og
      Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse
      frembres dog efter Loven),
  9.  s har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gre din
      Villie." Han ophver det frste for at faststte det andet.
 10.  Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi
      Legeme een Gang for alle.
 11.  Og hver Prst str daglig og tjener og ofrer mange Gange de
      samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
 12.  Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig
      for bestandig ved Guds hjre Hnd,
 13.  idet han for vrigt venter p, at hans Fjender skulle lgges som
      en Skammel for hans Fdder.
 14.  Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem,
      som helliges.
 15.  Men ogs den Hellignd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have
      sagt:
 16.  "Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage,"
      siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg
      vil indskrive dem i deres Sind,
 17.  og deres Synder og deres Overtrdelser vil jeg ikke mere
      ihukomme."
 18.  Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for
      Synd.

 19.  Efterdi vi da, Brdre! have Frimodighed til den Indgang i
      Helligdommen ved Jesu Blod,
 20.  som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhnget,
      det er hans Kd,
 21.  og efterdi vi have en stor Prst over Guds Hus:
 22.  s lader os trde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde
      Forvisning, med Hjerterne ved Bestnkelsen rensede fra en ond
      Samvittighed, og Legemet tvttet med rent Vand;
 23.  lader os fastholde Hbets Bekendelse urokket; thi trofast er
      han, som gav Forjttelsen;
 24.  og lader os give Agt p hverandre, s vi opflamme hverandre til
      Krlighed og gode Gerninger
 25.  og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik,
      men formane hverandre, og det s meget mere, som I se, at Dagen
      nrmer sig.

 26.  Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens
      Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
 27.  men en frygtelig Forventelse at Dom og en brndende Nidkrhed,
      som skal fortre de genstridige.
 28.  Nr en har brudt med Mose Lov, dr han uden Barmhjertighed p to
      eller tre Vidners Udsagn;
 29.  hvor meget vrre Straf mene I da, at den skal agtes vrd, som
      trder Guds Sn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han
      blev helliget, for urent og forhner Ndens nd?
 30.  Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hrer Hvnen til, jeg vil
      betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dmme sit
      Folk."
 31.  Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hnder.

 32.  Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare
      blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
 33.  idet I dels selv ved Forhnelser og Trngsler bleve et Skuespil,
      dels gjorde flles Sag med dem, som fristede sdanne Kr.
 34.  Thi bde havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med
      Glde i, at man rvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en
      bedre og blivende Ejendom.
 35.  Kaster alts ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor
      Belnning;
 36.  thi I have Udholdenhed ndig, for at I, nr I have gjort Guds
      Villie, kunne opn Forjttelsen.
 37.  Thi "der er endnu kun en sre liden Stund, s kommer han, der
      skal komme, og han vil ikke tve.
 38.  Men min retfrdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager
      sig, har min Sjl ikke Behag i ham."
 39.  Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af
      dem, som tro, til Sjlens Frelse,

Hebrerne 11

  1.  Men Tro er en Fortrstning til det, som hbes, en Overbevisning
      om Ting, som ikke ses.
  2.  Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.
  3.  Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, s det
      ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til.
  4.  Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik
      han det Vidnesbyrd, at han var retfrdig, idet Gud bevidnede sit
      Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Dd.
  5.  Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Dden, og
      han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi fr
      Borttagelsen har han fet det Vidnesbyrd, at han har behaget
      Gud.
  6.  Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer
      frem for Gud, br tro, at han er til, og at han bliver deres
      Belnner, som sge ham.
  7.  Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke
      ss, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved
      den domfldte han Verden og blev Arving til Retfrdigheden
      iflge Tro.
  8.  Ved Tro adld Abraham, da han blev kaldet, s han gik ud til et
      Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, sknt han ikke
      vidste, hvor han kom hen.
  9.  Ved Tro blev han Udlnding i Forjttelsens Land som i et fremmed
      og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til
      samme Forjttelse;
 10.  thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis
      Bygmester og Grundlgger er Gud.
 11.  Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over
      sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde
      forjttet det.
 12.  Derfor avledes der ogs af en, og det en udlevet, som Himmelens
      Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som
      ikke kan tlles.
 13.  I Tro dde alle disse uden at have opnet Forjttelserne; men de
      s dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare
      fremmede og Udlndinge p Jorden.
 14.  De, som sige sdant, give jo klarlig til Kende, at de sge et
      Fdreland.
 15.  Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgede, i Tanker,
      havde de vel haft Tid til at vende tilbage;
 16.  men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor
      skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han
      har betedt dem en, Stad.
 17.  Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prvet, ja, den.
      enbrne ofrede han, som havde modtaget Forjttelserne,
 18.  til hvem der var sagt: "I Isak skal en Sd f Navn efter dig; "
 19.  thi han betnkte, at Gud var mgtig endog til at oprejse fra de
      dde, hvorfra han jo ogs lignelsesvis fik ham tilbage.
 20.  Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angende
      kommende Ting.
 21.  Ved Tro velsignede Jakob dende hver af Josefs Snner og tilbad,
      lnende sig over sin Stav.
 22.  Ved Tro talte Josef p sit yderste om Israels Brns Udgang og
      gav Befaling om sine Ben.
 23.  Ved Tro blev Moses, da han var fdt, skjult i tre Mneder af
      sine Forldre, fordi de s, at Barnet var dejligt, og de
      frygtede ikke for Kongens Befaling.
 24.  Ved Tro ngtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Sn af
      Faraos Datter
 25.  og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en
      kortvarig Nydelse af Synd,
 26.  idet han agtede Kristi Forsmdelse for strre Rigdom end
      gyptens Skatte; thi han s hen til Belnningen.
 27.  Ved Tro forlod han gypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi
      som om han s den usynlige, holdt han ud.
 28.  Ved Tro har han indstiftet Psken og Pstrygelsen af Blodet, for
      at den, som delagde de frstefdte, ikke skulde rre dem.
 29.  Ved Tro gik de igennem det rde Hav som over trt Land, medens
      gypterne druknede under Forsget derp.
 30.  Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgede i syv Dage.
 31.  Ved Tro undgik Skgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi
      hun modtog Spejderne med Fred.
 32.  Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis
      jeg skal fortlle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og
      Samuel og Profeterne,
 33.  som ved Tro overvandt Riger, vede Retfrdighed, opnede
      Forjttelser, stoppede Lvers Mund,
 34.  slukkede Ilds Kraft, undslap Svrds Od, bleve strke efter
      Svaghed, bleve vldige i Krig, bragte fremmedes Hre til at
      vige.
 35.  Kvinder fik deres dde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte
      p Pinebnk og toge ikke imod Befrielse, for at de mtte opn en
      bedre Opstandelse.
 36.  Andre mtte friste Forhnelser og Hudstrygelser, tilmed Lnker
      og Fngsel;
 37.  de bleve stenede, gennemsavede, fristede, drbte med Svrd, gik
      omkring i Fre- og Gedeskind, lidende Mangel, betrngte,
      mishandlede
 38.  (dem var Verden ikke vrd), omvankende i rkener og p Bjerge og
      i Huler og Jordens Klfter.
 39.  Og alle disse, sknt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnede
      ikke Forjttelsen,
 40.  efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke
      skulde fuldkommes uden os.

Hebrerne 12

  1.  Derfor lader ogs os, efterdi vi have s stor en Sky af Vidner
      omkring os, aflgge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder
      os, og med Udholdenhed gennemlbe den foran os liggende Bane,
  2.  idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for
      den foran ham liggende Gldes Skyld udholdt et Kors, idet han
      ringeagtede Skndselen, og som har taget Sde p hjre Side af
      Guds Trone.
  3.  Ja, tnker p ham, som har udholdt en sdan Modsigelse imod sig
      af Syndere, for at I ikke skulle blive trtte og forsagte i
      eders Sjle,

  4.  Endnu have I ikke stet imod indtil Blodet i eders Kamp imod
      Synden,
  5.  og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til
      Snner: "Min Sn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vr heller
      ikke forsagt, nr du revses af ham;
  6.  thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slr hrdelig
      hver Sn, som han tager sig af."
  7.  Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med
      Snner; thi hvem er den Sn, som Faderen ikke tugter?
  8.  Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have fet Del, da ere
      I jo ugte og ikke Snner.
  9.  Fremdeles, vore kdelige Fdre havde vi til Optugtere, og vi
      flte refrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under
      ndernes Fader og leve?
 10.  thi hine tugtede os for nogle f Dage efter deres Tykke, men han
      gr det til vort Gavn, for at vi skulle f Del i hans Hellighed.
 11.  Al Tugtelse synes vel, imedens den er nrvrende, ikke at vre
      til Glde, men til Bedrvelse; men siden giver den til Gengld
      dem, som derved ere vede, en Fredens Frugt i Retfrdighed.

 12.  Derfor, retter de slappede Hnder og de lammede Kn,
 13.  og trder lige Spor med eders Fdder, for at ikke det lamme skal
      vrides af Led, men snarere helbredes.
 14.  Strber efter Fred med alle og efter Helliggrelsen, uden
      hvilken ingen skal se Herren;
 15.  og ser til, at ikke nogen gr Glip af Guds Nde, at ikke nogen
      bitter Rod skyder op og gr Skade, og de mange smittes ved den;
 16.  at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for
      een Ret Mad solgte sin Frstefdselsret.
 17.  Thi I vide, at han ogs siden, da han nskede at arve
      Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for
      Omvendelse), omendsknt han begrede den med Trer.

 18.  I ere jo ikke komne til en hndgribelig og brndende Ild og til
      Mulm og Mrke og Uvejr,
 19.  og ikke til Basunens Klang og til en talende Rst, hvorom de,
      der hrte den, bade, at der ikke mere mtte tales til dem.
 20.  Thi de kunde ikke bre det, som blev pbudt: "Endog om et Dyr
      rrer ved Bjerget, skal det stenes".
 21.  Og - s frygteligt var Synet - Moses sagde: "Jeg er forfrdet og
      bver."
 22.  Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad,
      til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i
      Hjtidsskare
 23.  og til de frstefdtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene,
      og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede
      retfrdiges nder
 24.  og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestnkelsens
      Blod, som taler bedre end Abel.
 25.  Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi nr de,
      som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord p Jorden,
      ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, nr vi vende os
      bort fra ham, der taler fra Himlene,
 26.  han, hvis Rst dengang rystede Jorden, men som nu har forjttet
      og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men
      ogs Himmelen."
 27.  Men dette "endnu een Gang" giver til Kende, at de Ting, der
      rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting,
      der ikke rystes, skulle blive.
 28.  Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, s
      lader os vre taknemmelige og derved tjene Gud til hans
      Velbehag, med ngstelse og Frygt.
 29.  Thi vor Gud er en fortrende Ild.

Hebrerne 13

  1.  Broderkrligheden blive ved!
  2.  Glemmer ikke Gstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide
      det, haft Engle til Gster.
  3.  Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lide
      ilde, som de, der ogs selv ere i et Legeme.
  4.  gteskabet vre ret hos alle, og gtesengen ubesmittet; thi
      utugtige og Horkarle skal Gud dmme.
  5.  Eders Vandel vre uden Pengegridskhed, njes med det, I have;
      thi han har selv sagt: "Jeg vil ingenlunde slippe dig og
      ingenlunde forlade dig,"
  6.  s at vi kunne sige med frit Mod: "Herren er min Hjlper, jeg
      vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gre mig?"

  7.  Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og
      idet I betragte deres Vandrings Udgang, s efterligner deres
      Tro!
  8.  Jesus Kristus er i Gr og i Dag den samme, ja, til evig Tid.
  9.  Lader eder ikke lede vild af mange Hnde og fremmede Lrdomme;
      thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Nden, ikke ved Spiser;
      thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft.
 10.  Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernaklet, ikke
      have Ret til at spise.
 11.  Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bres ind i Helligdommen
      af Yppersteprsten, deres Kroppe opbrndes uden for Lejren.
 12.  Derfor led ogs Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige
      Folket ved sit eget Blod.
 13.  S lader os da g ud til ham uden for Lejren, idet vi bre hans
      Forsmdelse;
 14.  thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi sge den kommende.
 15.  Lader os da ved ham altid frembre Gud Lovprisnings Offer, det
      er: en Frugt af Lber, som bekende hans Navn.
 16.  Men glemmer ikke at gre vel og at meddele; thi i sdanne Ofre
      har Gud Velbehag.

 17.  Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de vge
      over, eders Sjle som de, der skulle gre Regnskab - for at de
      m gre dette med Glde og ikke sukkende: thi dette er eder ikke
      gavnligt.
 18.  Beder for os; thi vi ere forvissede om, at vi have en god
      Samvittighed, idet vi nske at vandre rettelig i alle Ting.
 19.  Og jeg formaner eder des mere til at gre dette, for at jeg
      desto snarere kan gives eder igen.

 20.  Men Fredens Gud, som frte den store Frenes Hyrde, vor Herre
      Jesus, op fra de dde med en evig Pagts Blod,
 21.  han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at gre hans
      Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans
      syn, ved Jesus Kristus: ham vre ren i Evighedernes Evigheder:
      Amen.
 22.  Jeg beder eder, Brdre! at I finde eder i dette Formaningsord;
      thi jeg har jo skrevet til eder i Korthed.
 23.  Vid, at vor Broder Timotheus er lsladt; sammen med ham vil jeg
      se eder, dersom han snart kommer.
 24.  Hilser alle eders Vejledere og alle de hellige! De fra Italien
      hilse eder.
 25.  Nden vre med eder alle!


Jakob

Jakob 1

  1.  Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv
      Stammer i Adspredelsen.

  2.  Mine Brdre! agter det for idel Glde, nr I stedes i mange
      Hnde Prvelser,
  3.  vidende, at eders Tros Prve virker Udholdenhed;
  4.  men Udholdenheden br medfre fuldkommen Gerning, for at I kunne
      vre fuldkomne og uden Brst, s I ikke st tilbage i noget.
  5.  Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud,
      som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, s skal den gives ham.
  6.  Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner
      en Havets Blge, der drives og kastes af Vinden.
  7.  Ikke m nemlig det Menneske mene, at han skal f noget af Herren,
  8.  en tvesindet Mand, som han er, ustadig p alle sine Veje.

  9.  Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Hjhed,
 10.  den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forg som Grssets
      Blomst.
 11.  Thi Solen str op med sin Hede og hentrrer Grsset, og dets
      Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; sledes
      skal ogs den rige visne p sine Veje.

 12.  Salig den Mand, som holder Prvelse ud; thi nr han har stet
      Prve, skal han f Livets Krans, som Herren har forjttet dem,
      der elske ham.
 13.  Ingen sige, nr han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan
      ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
 14.  men enhver fristes,nr han drages og lokkes af sin egen
      Begring;
 15.  derefter, nr Begringen har undfanget, fder den Synd, men nr
      Synden er fuldvoksen, fder den Dd.
 16.  Farer ikke vild, mine elskede Brdre!
 17.  Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra
      Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende
      Skygge.
 18.  Efter sin Villie fdte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde
      vre en Frstegrde af hans Skabninger.

 19.  I vide det, mine elskede Brdre. Men hvert Menneske vre snar
      til at hre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
 20.  thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
 21.  Derfor, aflgger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager
      med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formr
      at frelse eders Sjle.
 22.  Men vorder Ordets Grere og ikke alene dets Hrere, hvormed I
      bedrage eder selv.
 23.  Thi dersom nogen er Ordets Hrer og ikke dets Grer, han ligner
      en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
 24.  thi han betragter sig selv og gr bort og glemmer straks, hvor
      dan han var.
 25.  Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved
      dermed, s han ikke bliver en glemsom Tilhrer, men en
      Gerningens Grer, han skal vre salig i sin Gerning.

 26.  Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge
      i Tmme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgves.
 27.  En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette,
      at besge faderlse og Enker i deres Trngsel, at holde sig selv
      uplettet af Verden.

Jakob 2

  1.  Mine Brdre! Eders Tro p vor Herre Jesus Kristus, den
      herliggjorte, vre ikke forbunden med Persons Anseelse!
  2.  Nr der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med
      Guldring p Fingeren, i prgtig Kldning, men der ogs kommer en
      fattig ind i smudsig Kldning,
  3.  og I fste jet p den, som brer den prgtige Kldning og sige:
      St du dig her p den gode Plads, og I sige til den fattige: St
      du der eller st dig nede ved min Fodskammel:
  4.  ere I s ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med
      slette Tanker?
  5.  Hrer, mine elskede Brdre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden
      fattige til at vre rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han
      har forjttet dem, der elske ham?
  6.  Men I have vanret den fattige! Er det ikke de rige, som
      underkue eder, og er det ikke dem, som slbe eder for
      Domstolene?
  7.  Er det ikke dem, som bespotte det sknne Navn, som er nvnet
      over eder?

  8.  Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften:
      "Du skal elske din Nste som dig selv", gre I ret;
  9.  men dersom I anse Personer, gre I Synd og revses af Loven som
      Overtrdere.
 10.  Thi den, som holder hele Loven, men stder an i eet Stykke, er
      bleven skyldig i alle.
 11.  Thi han, som sagde: "Du m ikke bedrive Hor," sagde ogs: "Du m
      ikke sl ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slr ihjel,
      da er du bleven en Lovens Overtrder.
 12.  Taler sledes og grer sledes, som de, der skulle dmmes efter
      Frihedens Lov.
 13.  Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har vet
      Barmhjertighed; Barmhjertighed trder frimodigt op imod Dommen.

 14.  Hvad gavner det, mine Brdre! om nogen siger, han har Tro, men
      ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
 15.  Dersom en Broder eller Sster er ngen og fattes den daglige
      Fde,
 16.  og en af eder siger til dem: Gr bort i Fred, varmer eder og
      mtter eder, men I ikke give dem det, som hrer til Legemets
      Ndtrst, hvad gavner det?
 17.  Liges er ogs Troen, dersom den ikke har Gerninger, dd i sig
      selv.
 18.  Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din
      Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig
      Troen.
 19.  Du tror, at Gud er een; deri gr du ret; ogs de onde nder tro
      det og sklve.
 20.  Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er
      unyttig?
 21.  Blev ikke vor Fader Abraham retfrdiggjort af Gerninger, da han
      ofrede sin Sn Isak p Alteret?
 22.  Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved
      Gerningerne blev Troen fuldkommet,
 23.  og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det
      blev regnet ham til Retfrdighed", og han blev kaldet Guds Ven.
 24.  I se, at et Menneske retfrdiggres af Gerninger, og ikke af Tro
      alene.
 25.  Liges Skgen Rahab, blev ikke ogs hun retfrdiggjort af
      Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad
      en anden Vej?
 26.  Thi ligesom Legemet er ddt uden nd, sledes er ogs Troen dd
      uden Gerninger.

Jakob 3

  1.  Mine Brdre! ikke mange af eder br blive Lrere, ssom I vide,
      at vi skulle f en desto tungere Dom.
  2.  Thi vi stde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke stder an i
      Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogs at holde
      hele Legemet i Tomme.
  3.  Men nr vi lgge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle
      adlyde os, s dreje vi ogs hele deres Legeme.
  4.  Se, ogs Skibene, endsknt de ere s store og drives af strke
      Vinde, drejes med et sre lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu
      str.
  5.  Sledes er ogs Tungen et lille Lem og frer store Ord. Se, hvor
      lille en Ild der stikker s stor en Skov i Brand!
  6.  Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfrdighed sidder
      Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og stter
      Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.
  7.  Thi enhver Natur, bde Dyrs og Fugles, bde Krybdyrs og Havdyrs,
      tmmes og er tmmet af den menneskelige Natur;
  8.  men Tungen kan intet Menneske tmme, det ustyrlige Onde, fuld af
      ddbringende Gift.
  9.  Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi
      Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.
 10.  Af den samme Mund udgr Velsignelse og Forbandelse. Mine Brdre!
      dette br ikke vre s.
 11.  Mon en Kilde udgyder sdt Vand og besk Vand af det samme Vld?
 12.  Mon et Figentr, mine Brdre! kan give Oliven, eller et Vintr
      Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand.

 13.  Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god
      Omgngelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
 14.  Men have I bitter Avind og Rnkesyge i eders Hjerter, da roser
      eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!
 15.  Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk,
      sjlelig, djvelsk;
 16.  thi hvor der er Avind og Rnkesyge, der er Forvirring og al ond
      Handel.
 17.  Men Visdommen herovenfra er frst ren, dernst fredsommelig,
      mild, fjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk,
      uden Skrmt.
 18.  Men Retfrdigheds Frugt ses i Fred for dem, som stifte Fred.

Jakob 4

  1.  Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder?
      mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
  2.  I begre og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke f; I
      fre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;
  3.  I bede og f ikke, fordi I bede ilde, for at de det i eders
      Lyster.
  4.  I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod
      Gud?  Derfor, den, som vil vre Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
  5.  Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkrhed
      lnges han efter den nd, han har givet Bolig i os, men han
      sknker desto strre Nde.
  6.  Derfor siger Skriften: "Gud str de hoffrdige imod, men de
      ydmyge giver han Nde."
  7.  Underordner eder derfor under Gud; men str Djvelen imod, s
      skal han fly fra eder;
  8.  holder eder nr til Gud, s skal han holde sig nr til eder!
      Renser Hnderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
  9.  Jamrer og srger og grder; eders Latter vende sig til Sorg og
      Glden til Bedrvelse!
 10.  Ydmyger eder for Herren, s skal han ophje eder.

 11.  Taler ikke ilde om hverandre, Brdre! Den, som taler ilde om sin
      Broder eller dmmer sin Broder, taler ilde om Loven og dmmer
      Loven; men dmmer du Loven, da er du ikke Lovens Grer, men dens
      Dommer.
 12.  Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordrve;
      men hvem er du, som dmmer din Nste?

 13.  Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi g til den
      eller den By og blive der et r og kbsl og vinde,
 14.  I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er
      eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men
      derefter forsvinder;
 15.  i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da
      ville vi gre dette eller hint.
 16.  Men nu rose I eder i eders Overmod; al sdan Ros er ond.
 17.  Derfor, den som ved at handle ret og ikke gr det, for ham er
      det Synd.

Jakob 5

  1.  Og nu, I rige! grder og jamrer over de Ulykker, som komme over
      eder.
  2.  Eders Rigdom er rdnet, og eders Klder er mldte;
  3.  eders Guld og Slv er rustet op, og deres Rust skal vre til
      Vidnesbyrd imod eder og de eders Kd som en Ild; I have samlet
      Skatte i de sidste Dage.
  4.  Se, den Ln skriger, som I have forholdt Arbejderne, der hstede
      eders Marker, og Hstfolkenes Rb ere komne ind for den Herre
      Zebaoths ren.
  5.  I levede i Vellevned p Jorden og efter eders Lyster; I gjorde
      eders Hjerter til gode som p en Slagtedag.
  6.  I domfldte, I drbte den retfrdige; han str eder ikke imod.

  7.  Derfor, vrer tlmodige, Brdre! indtil Herrens Tilkommelse. Se,
      Bonden venter p Jordens dyrebare Frugt og bier tlmodigt efter
      den, indtil den fr tidlig Regn og sildig Regn.
  8.  Vrer ogs I tlmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens
      Tilkommelse er nr.
  9.  Sukker ikke imod hverandre, Brdre! for at I ikke skulle dmmes;
      se, Dommeren str for Dren.
 10.  Brdre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til
      Forbillede p at lide ondt og vre tlmodige.
 11.  Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hrt om Jobs
      Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er sre
      medlidende og barmhjertig.

 12.  Men for alting, mine Brdre! svrger ikke, hverken ved Himmelen
      eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja vre Ja, og
      Nej vre Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.

 13.  Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode,
      han synge Lovsang!
 14.  Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens ldste til sig,
      og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.
 15.  Og Troens Bn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham,
      og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.
 16.  Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre,
      for at I m blive helbredte; en retfrdigs Bn formr meget, nr
      den er alvorlig.
 17.  Elias var et Menneske, lige Vilkr undergivet med os, og han bad
      en Bn, at det ikke mtte regne; og det regnede ikke p Jorden i
      tre r og seks Mneder.
 18.  Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.

 19.  Mine Brdre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden,
      og nogen omvender ham,
 20.  han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs
      Vildfarelse, han Frelser en Sjl fra Dden og skjuler en
      Mangfoldighed af Synder.


1.Peter

1.Peter 1

  1.  Peter, Jesu Kristi Apostel, til Udlndingene i Adspredelse i
      Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bithynien,
  2.  udvalgte efter Gud Faders Forudviden, ved ndens Helligelse, til
      Lydighed og Bestnkelse med Jesu Kristi Blod: Nde og Fred vorde
      eder mangfoldig til Del!

  3.  Lovet vre Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin
      store Barmhjertighed har genfdt os til et levende Hb ved Jesu
      Kristi Opstandelse fra de dde,
  4.  til en uforkrnkelig og ubesmittelig og uvisnelig Arv, som er
      bevaret i Himlene til eder,
  5.  I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som er
      rede til at benbares i den sidste Tid,
  6.  i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis
      s skal vre, bedrves i mange Hnde Prvelser,
  7.  for at eders prvede Tro, som er meget dyrebarere end det
      forgngelige Guld, der dog prves ved Ild, m findes til Ros og
      Herlighed og re i Jesu Kristi benbarelse,
  8.  ham, som I ikke have set og dog elske, ham, som I, sknt I nu
      ikke se, men tro, skulle fryde eder over med en uudsigelig og
      forherliget Glde,
  9.  nr I n Mlet for eders Tro, Sjlenes Frelse.
 10.  Om denne Frelse have Profeter gransket og ransaget, de, som
      profeterede om den Nde, der skulde blive eder til Del,
 11.  idet de granskede over, hvilken eller hvordan en Tid Kristi nd,
      som var i dem, henviste til, nr den forud vidnede om Kristi
      Lidelser og den derp flgende Herlighed.
 12.  Og det blev dem benbaret, at det ikke var dem selv, men eder,
      de tjente med disse Ting, som nu ere blevne eder kundgjorte ved
      dem, der have forkyndt eder Evangeliet i den Hellignd, som blev
      sendt fra Himmelen, hvilke Ting Engle begre at skue ind i.

 13.  Derfor, binder op om eders Sinds Lnder, vrer drue, og stter
      fuldt ud eders Hb til den Nde, som bliver eder til Del i Jesu
      Kristi benbarelse.
 14.  Som lydige Brn skulle I ikke skikke eder efter de forrige
      Lyster i eders Vankundighed;
 15.  men efter den hellige, som kaldte eder, skulle ogs I vorde
      hellige i al eders Vandel;
 16.  thi der er skrevet: "I skulle vre hellige, thi jeg er hellig."
 17.  Og dersom I pkalde ham som Fader, der dmmer uden Persons
      Anseelse efter enhvers Gerning, da br I vandre i Frygt eders
      Udlndigheds Tid,
 18.  vel vidende, at det ikke var med forkrnkelige Ting,, Slv eller
      Guld, at I bleve lskbte fra eders tomme Vandel, som var
      overleveret eder fra Fdrene,
 19.  men med Kristi dyrebare Blod som et lydelst og uplettet Lams,
 20.  han, som var forud kendt for Verdens Grundlggelse, men blev
      benbaret ved Tidernes Ende for eders Skyld,
 21.  der ved ham tro p Gud, som oprejste ham fra de dde og gav ham
      Herlighed, s at eders Tro ogs er Hb til Gud.

 22.  Lutrer eders Sjle i Lydighed imod Sandheden til uskrmtet
      Broderkrlighed, og elsker hverandre inderligt af Hjertet,
 23.  genfdte, som I ere, ikke af forkrnkelig, men af uforkrnkelig
      Sd, ved Guds levende og blivende Ord.
 24.  Thi "alt Kd er som Grs, og al dets Herlighed som Grssets
      Blomst; Grsset visner, og Blomsten falder af;
 25.  men Herrens Ord bliver evindelig." Og dette er det Ord, som er
      forkyndt eder ved Evangeliet.

1.Peter 2

  1.  Derfor aflgger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al
      Bagtalelse,
  2.  og higer som nyfdte Brn efter Ordets uforfalskede Mlk, for at
      I kunne vokse ved den til Frelse,
  3.  om I da have smagt, at Herren er god.
  4.  Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af
      Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
  5.  og lader eder selv som levende Sten opbygge som et ndeligt Hus,
      til et helligt Prsteskab, til at frembre ndelige Ofre,
      velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
  6.  Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lgger i Zion en
      Hovedhjrnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror p
      ham, skal ingenlunde blive til Skamme."
  7.  Eder alts, som tro, hrer ren til; men for de vantro er denne
      Sten, som Bygningsmndene forkastede, bleven til en
      Hovedhjrnesten og en Anstdssten og en Forargelses Klippe;
  8.  og de stde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de
      ogs vare bestemte.
  9.  Men I ere en udvalgt Slgt, et kongeligt Prsteskab, et helligt
      Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder,
      som kaldte eder fra Mrke til sit underfulde Lys,
 10.  I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som
      ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.

 11.  I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlndinge til at
      afolde eder fra kdelige Lyster, som jo fre Krig imod Sjlen,
 12.  s I fre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de p Grund
      af de gode Gerninger, som de f at se, kunne prise Gud p
      Besgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som
      Ugerningsmnd.

 13.  Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld,
      vre sig en Konge som den hjeste,
 14.  eller Landshvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for
      Ugerningsmnd, men til Ros for dem, som gre det gode.
 15.  Thi sledes er det Guds Villie, at I ved at gre det gode skulle
      bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
 16.  som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul,
      men som Guds Tjenere.
 17.  rer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, rer Kongen!

 18.  I Trlle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke
      alene de gode og milde, men ogs de urimelige.
 19.  Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin
      Samvittighed, udholder Genvordigheder, sknt han lider
      uretfrdigt.
 20.  Thi hvad Ros er det, om I holde ud, nr I Synde og derfor f
      Nveslag? Men dersom I holde ud, nr I gre det gode og lide
      derfor, dette finder Yndest hos Gud.
 21.  Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogs Kristus har lidt for
      eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle flge i
      hans Fodspor,
 22.  han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i
      hans Mund,
 23.  han, som ikke skldte igen, da han blev udskldt, ikke truede,
      da han led, men overgav det til ham, som dmmer retfrdigt,
 24.  han, som selv bar vore Synder p sit Legeme op p Tret, for at
      vi, afdde fra vore Synder, skulle leve for Retfrdigheden, han,
      ved hvis Sr I ere blevne lgte.
 25.  Thi I vare vildfarende som Fr, men ere nu vendte om til eders
      Sjles Hyrde og Tilsynsmand.

1.Peter 3

  1.  Liges, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mnd, for
      at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes
      uden Ord ved Hustruernes Vandel,
  2.  nr de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.
  3.  Eders Prydelse skal ikke vre den udvortes med Hrfletning og
      phngte Guldsmykker eller Kldedragt,
  4.  men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille nds
      uforkrnkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.
  5.  Thi sledes var det ogs, at fordum de hellige Kvinder, som
      hbede p Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres
      egne Mnd,
  6.  som Sara var Abraham lydig, s hun kaldte ham Herre, hun, hvis
      Brn I ere blevne, nr I gre det gode og ikke frygte nogen
      Rdsel.
  7.  Liges I Mnd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som
      med et svagere Kar, og beviser dem re som dem, der ogs ere
      Medarvinger til Livets Ndegave, for at eders Bnner ikke skulle
      hindres.

  8.  Og til Slutning vrer alle enssindede, medlidende, krlige imod
      Brdrene, barmhjertige, ydmyge;
  9.  betaler ikke ondt med ondt, eller Skldsord med Skldsord, men
      tvrtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle
      arve Velsignelse.
 10.  Thi "den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin
      Tunge fra ondt og sine Lber fra at tale Svig;
 11.  han vende sig fra ondt og gre godt; han sge Fred og jage efter
      den!
 12.  Thi Herrens jne ere over de retfrdige, og hans ren til deres
      Bn; men Herrens Ansigt er over dem, som gre ondt."

 13.  Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkre
      for det gode?
 14.  Men om I ogs mtte lide for Retfrdigheds Skyld, er I salige.
      Nrer ingen Frygt for dem, og forfrdes ikke;
 15.  men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til
      at forsvare eder over for enhver, som krver eder til Regnskab
      for det Hb, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,
 16.  idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders gode
      Vandel i Kristus, m blive til Skamme, nr de bagtale eder som
      Ugerningsmnd.
 17.  Thi det er bedre, om det s er Guds Villie, at lide, nr man gr
      godt, end nr man gr ondt.
 18.  Thi ogs Kristus led een Gang for Synder, en retfrdig for
      uretfrdige, for at han kunde fre os hen til Gud, han, som led
      Dden i Kdet, men blev levendegjort i nden,
 19.  i hvilken han ogs gik hen og prdikede for nderne, som vare i
      Forvaring,
 20.  som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i
      Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken f, nemlig otte,
      Sjle bleve frelste igennem Vand,
 21.  hvilket nu ogs frelser eder i sit Modbillede som Db, der ikke
      er Fjernelse af Kdets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt
      med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse,
 22.  han, som er faren til Himmelen og er ved Guds hjre Hnd, efter
      at Engle og Myndigheder og Krfter ere ham underlagte.

1.Peter 4

  1.  Efterdi da Kristus har lidt i Kdet, s skulle ogs I vbne eder
      med det samme Sind (thi den, som har lidt i Kdet, er hrt op
      med Synd),
  2.  s at I ikke fremdeles leve den vrige Tid i Kdet efter
      Menneskers Lyster, men efter Guds Villie.
  3.  Thi det er nok i den forbigangne Tid at have gjort Hedningernes
      Villie, idet I have vandret i Uterlighed, Lyster, Fylderi, Svir,
      Drik og skammelig Afgudsdyrkelse;
  4.  hvorfor de forundre sig og spotte, nr I ikke lbe med til den
      samme Ryggeslshedens Pl;
  5.  men de skulle gre ham Regnskab, som er rede til at dmme
      levende og dde.
  6.  Thi derfor blev Evangeliet forkyndt ogs for dde, for at de vel
      skulde vre dmte p Menneskers Vis i Kdet, men leve p Guds
      Vis i nden.

  7.  Men alle Tings Ende er kommen nr; vrer derfor rvgne og dru
      til Bnner!
  8.  Hav fremfor alt en inderlig Krlighed til hverandre; thi
      "Krlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder".
  9.  Vr gstfri imod hverandre uden Knurren.
 10.  Eftersom enhver har fet en Ndegave, skulle I tjene hverandre
      dermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige Nde.
 11.  Taler nogen, han tale som Guds Ord; har nogen en Tjeneste, han
      tjene, efter som Gud forlener ham Styrke dertil, for at Gud m
      res i alle Ting ved Jesus Kristus, hvem Herligheden og Magten
      tilhrer i Evighedernes Evigheder! Amen.

 12.  I elskede! undrer eder ikke over den Ild, som brnder iblandt
      eder til eders Prvelse, som om der hndtes eder noget
      underligt;
 13.  men glder eder i samme Ml, som I have Del i Kristi Lidelser,
      for at I ogs kunne glde og fryde eder ved hans Herligheds
      benbarelse.
 14.  Dersom I hnes for Kristi Navns Skyld, ere I salige; thi
      Herlighedens og Guds nd hviler over eder.
 15.  Thi ingen af eder br lide som Morder eller Tyv eller
      Ugerningsmand eller som en, der blander sig i anden Mands Sager;
 16.  men lider han som en Kristen, da skamme han sig ikke, men prise
      Gud for dette Navn!

 17.  Thi det er Tiden til, at Dommen skal begynde med Guds Hus: men
      begynder den frst med os, hvad Ende vil det da f med dem, som
      ere genstridige imod Guds Evangelium?
 18.  Og dersom den retfrdige med Nd og neppe bliver frelst, hvor
      skal da den ugudelige og Synderen blive af?
 19.  Derfor skulle ogs de, som lide efter Guds Villie, befale den
      trofaste Skaber deres Sjle, idet de gre det gode.

1.Peter 5

  1.  De ldste iblandt eder formaner jeg som Medldste og Vidne til
      Kristi Lidelser, som den, der ogs har Del i Herligheden, der
      skal benbares:
  2.  Vogter Guds Hjord hos eder, og frer Tilsyn med den, ikke
      tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med
      Redebonhed;
  3.  ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som
      Mnstre for Hjorden;
  4.  og nr da Overhyrden benbares, skulle I f Herlighedens
      uvisnelige Krans.
  5.  Liges, I unge! underordner eder under de ldre; og ifrer eder
      alle Ydmyghed imod hverandre; thi "Gud str de hoffrdige imod,
      men de ydmyge giver han Nde."
  6.  Derfor ydmyger eder under Guds vldige Hnd, for at han i sin
      Tid m ophje eder.
  7.  Kaster al eders Srg p ham, thi han har Omsorg for eder.
  8.  Vr dru, vger; eders Modstander, Djvelen, gr omkring som en
      brlende Lve, sgende, hvem han kan opsluge.
  9.  Str ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser
      fuldbyrdes p eders Brdre i Verden.

 10.  Men al Ndes Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i
      Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig
      berede eder, styrke, bekrfte, grundfste eder!
 11.  Ham tilhrer Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.
 12.  Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for),
      har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at
      dette er Guds sande Nde, hvori I st.
 13.  Den medudvalgte i Babylon og min Sn, Markus, hilser eder.
 14.  Hilser hverandre med Krligheds Kys! Fred vre med eder alle,
      som ere i Kristus!


2.Peter

2.Peter 1

  1.  Simon Peter, Jesu Kristi Tjener og Apostel, til dem, der have
      fet samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers Jesu
      Kristi Retfrdighed:
  2.  Nde og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Erkendelse af Gud
      og vor Herre Jesus.

  3.  Ssom hans guddommelige Magt har sknket os alt, hvad der hrer
      til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os
      ved sin Herlighed og Kraft,
  4.  hvorved han har sknket os de strste og dyrebare Forjttelser,
      for at I ved disse skulle f Del i guddommelig Natur, nr I
      undfly Fordrvelsen i Verden, som har sin Grund i Begr,
  5.  s anvender just derfor al Flid p i eders Tro at udvise Dyd og
      i Dyden Kundskab
  6.  og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i
      Udholdenheden Gudsfrygt
  7.  og i Gudsfrygten Broderkrlighed og i Broderkrligheden
      Krlighed.
  8.  Thi nr dette findes hos eder og er i Tiltagen, lader det eder
      ikke st rkeslse eller ufrugtbare i Erkendelsen af vor Herre
      Jesus Kristus;
  9.  den nemlig, som ikke har dette, er blind, svagsynet, idet han
      har glemt Renselsen fra sine fordums Synder.
 10.  Derfor, Brdre! grer eder des mere Flid for at befste eders
      Kaldelse og Udvlgelse; thi nr I gre dette, skulle I ingen
      Sinde stde an.
 11.  Thi s skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og
      Frelsers Jesu Kristi evige Rige.

 12.  Derfor vil jeg ikke forsmme altid at pminde eder om delte,
      ihvorvel I vide det og ere befstede i den Sandhed, som er til
      Stede hos os.
 13.  Men jeg anser det for ret at vkke eder ved Pmindelse, s lnge
      jeg er i dette Telt,
 14.  da jeg ved, at Aflggelsen af mit Telt kommer brat, sledes som
      jo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende.
 15.  Og jeg vil ogs gre mig Flid for, at I til enhver Tid efter min
      Bortgang kunne drage eder dette i Minde.
 16.  Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi
      kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men
      vi have vret jenvidner til hans Majestt,
 17.  nemlig da han fik re og Herlighed af Gud Fader, idet en sdan
      Rst ld til ham fra den majesttiske Herlighed: "Denne er min
      Sn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."
 18.  Og vi hrte denne Rst lyde fra Himmelen, da vi vare med ham p
      det hellige Bjerg.
 19.  Og des mere stadfstet have vi det profetiske Ord, hvilket I
      gre vel i at agte p som p et Lys, der skinner p et mrkt
      Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i
      eders Hjerter,
 20.  idet I fornemmelig mrke eder dette, at ingen Profeti i Skriften
      beror p egen Tydning.
 21.  Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremfrt ved et Menneskes
      Villie; men drevne af den Hellignd talte hellige Guds Mnd.

2.Peter 2

  1.  Men der opstod ogs falske Profeter iblandt Folket, ligesom der
      ogs iblandt eder vil komme falske Lrere, som ville liste
      fordrvelige Vranglrdomme ind, idet de endog forngte den
      Herre, som kbte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv,
  2.  og mange ville efterflge deres Uterligheder, s Sandhedens Vej
      for deres Skyld vil blive bespottet,
  3.  og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af
      eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage vret i
      Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke.

  4.  Thi nr Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede
      dem i Afgrunden og overgav dem til Mrkets Huler for at bevogtes
      til Dom,
  5.  og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfrdighedens
      Prdiker Noa selv ottende, da han frte Oversvmmelse over en
      Verden af ugudelige
  6.  og lagde Sodomas og Gomorras Stder i Aske og domfldte dem til
      delggelse, s han har sat dem til Forbillede for dem, som i
      Fremtiden ville leve ugudeligt,
  7.  og udfriede den retfrdige Lot, som plagedes af de ryggeslses
      uterlige Vandel,
  8.  (thi medens den retfrdige boede iblandt dem, pintes han Dag for
      Dag i sin retfrdige Sjl ved de lovlse Gerninger, som han s
      og hrte):
  9.  - da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at
      straffe og bevogte uretfrdige til Dommens Dag,
 10.  og mest dem, som vandre efter Kd, i Begr efter Besmittelse, og
      foragte Herskab. Frkke, selvbehagelige, bve de ikke ved at
      bespotte Herligheder,
 11.  hvor dog Engle, som ere strre i Styrke og Magt, ikke fremfre
      bespottende Dom imod dem for Herren.
 12.  Men disse ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fdte til at
      fanges og delgges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke
      kende, ogs delgges med hines delggelse,
 13.  idet de f Uretfrdigheds Ln. De stte deres Lyst i Vellevned
      om Dagen, disse Skampletter og Skndselsmennesker! De svlge i
      deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder;
 14.  deres jne ere fulde af Horeri og kunne ikke f nok af Synd; de
      lokke ubefstede Sjle; de have et Hjerte, vet i Havesyge,
      Forbandelsens Brn;
 15.  de have forladt den lige Vej og ere farne vild, flgende
      Bileams, Beors Sns, Vej, han, som elskede Uretfrdigheds Ln,
 16.  men fik Revselse for sin Overtrdelse: et umlende Trldyr talte
      med menneskelig Rst og hindrede Profetens Afsind.
 17.  Disse ere vandlse Kilder og Tgeskyer, som drives af Storvind;
      for dem er Mrke og Mulm bevaret.
 18.  Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i
      Vildfarelse, lkke de i Kdets Begringer ved Uterligheder, idet
      de tale Tomheds overmodige Ord
 19.  og love dem Frihed, sknt de selv ere Fordrvelsens Trlle; thi
      man er Trl af det, som man er overvunden af.
 20.  Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved
      Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig
      indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet vrre med
      dem end det frste.
 21.  Thi bedre havde det vret dem ikke at have erkendt
      Retfrdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig
      bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet.
 22.  Det er get dem efter det sande Ordsprog: "Hunden vender sig om
      til sit eget Spy, og den toede So til at vlte sig i Slen."

2.Peter 3

  1.  Dette er allerede, I elskede! det andet Brev, som jeg skriver
      til eder, hvori jeg ved Pmindelse vkker eders rene Sind
  2.  til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige
      Profeter, og eders Apostles Befaling fra Herren og Frelseren,
  3.  idet I frst og fremmest mrke eder dette, at i de sidste Dage
      skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne
      Begringer
  4.  og sige: "Hvad bliver der af Forjttelsen om hans Tilkommelse?
      Fra den Dag, Fdrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de
      vare, lige fra Skabningens Begyndelse."
  5.  Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums Tid var
      der Himle og en Jord, som var fremstet af Vand og ved Vand i
      Kraft af Guds Ord,
  6.  hvorved den davrende Verden gik til Grunde i en Vandflod.
  7.  Men de nuvrende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord i
      Forvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige Menneskers
      Doms og Undergangs Dag.
  8.  Men dette ene br ikke undg eder, I elskede! at een Dag er for
      Herren som tusinde r, og tusinde r som een Dag.
  9.  Herren forhaler ikke Forjttelsen (som nogle agte det for en
      Forhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke
      vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til
      Omvendelse.
 10.  Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; p den skulle Himlene
      forg med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og
      oplses, og Jorden og alt, hvad der er p den, skal opbrndes.

 11.  Efterdi da alt dette oplses, hvor br I da ikke frdes i hellig
      Vandel og Gudsfrygt,
 12.  idet I forvente og fremskynde Guds Dags Tilkommelse, for hvis
      Skyld Himle skulle antndes og oplses, og Elementer komme i
      Brand og smelte.
 13.  Men vi forvente efter hans Forjttelse nye Himle og en ny Jord,
      i hvilke Retfrdighed bor.
 14.  Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, s grer eder Flid
      for at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred,
 15.  og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom ogs vor
      elskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til
      eder,
 16.  som han ogs gr i alle sine Breve, nr han i dem taler om disse
      Ting; i dem findes der Ting, vanskelige at forst, som de
      ukyndige og ubefstede fordreje, ligesom ogs de vrige
      Skrifter, til deres egen Undergang.
 17.  Da I alts, I elskede! vide det forud, svogter eder, for at I
      ikke skulle rives med af de ryggeslses Vildfarelse og affalde
      fra eders egen Fasthed;
 18.  men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Nde og
      Kundskab!  Ham tilhrer Herligheden bde nu og indtil Evighedens
      Dag!


1.Johannes

1.Johannes 1

  1.  Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hrt, det, vi have
      set med vore jne, det, vi skuede og vore Hnder flte p,
      nemlig om Livets Ord; -
  2.  og Livet blev benbaret, og vi have set og vidne og forkynde
      eder det evige Liv, som jo var hos Faderen og blev benbaret for
      os; -
  3.  hvad vi have set og hrt, forkynde vi ogs eder, for at ogs I
      m have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med
      hans Sn Jesus Kristus.
  4.  Og dette skrive vi til eder, for at eders Glde m vre
      fuldkommen.

  5.  Og dette er det Budskab, som vi have hrt af ham og forkynde
      eder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mrke i ham.
  6.  Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mrket,
      da lyve vi og gre ikke Sandheden.
  7.  Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi
      Samfund med hverandre,og Jesu, hans Sns, Blod renser os fra al
      Synd.
  8.  Dersom vi sige, at vi ikke have Synd, bedrage vi os selv, og
      Sandheden er ikke i os.
  9.  Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retfrdig, s
      at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfrdighed.
 10.  Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gre vi ham til en
      Lgner, og hans Ord er ikke i os.

1.Johannes 2

  1.  Mine Brn! dette skriver jeg til eder, for at I ikke skulle
      synde.  Og dersom nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen,
      Jesus Kristus, den retfrdige,
  2.  og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore,
      men ogs for hele Verdens.

  3.  Og derp kende vi, at vi have kendt ham, om vi holde hans Bud.
  4.  Den, som siger: "Jeg kender ham," og ikke holder hans Bud. han
      er en Lgner, og i ham er Sandheden ikke;
  5.  men den, som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Krlighed
      fuldkommet. Derp kende vi, at vi ere i ham.
  6.  Den, som siger, at han bliver i ham, han er ogs skyldig selv at
      vandre sledes, som han vandrede.
  7.  I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammelt
      Bud, som I have haft fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord,
      som I have hrt.
  8.  Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham
      og i eder, thi Mrket drager bort, og det sande Lys skinner
      allerede.
  9.  Den,som siger,at han er i Lyset,og hader sin Broder, han er i
      Mrket endnu.
 10.  Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen
      Forargelse i ham.
 11.  Men den, som hader sin Broder, er i Mrket og vandrer i Mrket,
      og han ved ikke, hvor han gr hen, fordi Mrket har blindet hans
      jne.

 12.  Jeg skriver til eder, mine Brn! fordi eders Synder ere eder
      forladte for hans Navns Skyld.
 13.  Jeg skriver til eder, I Fdre! fordi I kende ham, som er fra
      Begyndelsen. Jeg skriver til eder, I unge! fordi I have
      overvundet den onde. Jeg har skrevet til eder, mine Brn! fordi
      I kende Faderen.
 14.  Jeg har skrevet til eder, I Fdre! fordi I kende ham, som er fra
      Begyndelsen. Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I ere
      strke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den
      onde.
 15.  Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden!
      Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Krlighed ikke i ham.
 16.  Thi alt det, som er i Verden, Kdets Lyst og jnenes Lyst og
      Livets Hoffrdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.
 17.  Og Verden forgr og dens Lyst; men den, som gr Guds Villie,
      bliver til evig Tid.

 18.  Mine Brn! det er den sidste Time, og som I have hrt, at
      Antikrist kommer, sledes ere nu mange Antikrister fremtrdte;
      deraf kende vi, at det er den sidste Time.
 19.  De ere udgede fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de
      havde vret af os, da vare de blevne hos os. Dog, det var, for
      at det skulde blive benbart, at de ikke alle ere af os.
 20.  Og I have Salvelse fra den hellige og vide alt.
 21.  Jeg har ikke skrevet til eder, fordi I ikke vide Sandheden; men
      fordi I vide den og vide, at ingen Lgn er af Sandheden.
 22.  Hvem er Lgneren uden den, som ngter, at Jesus er Kristus?
      Denne er Antikristen, som forngter Faderen og Snnen.
 23.  Hver den, som forngter Snnen, har ej heller Faderen; den, som
      bekender Snnen, har ogs Faderen.
 24.  Hvad I have hrt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det,
      som I have hrt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle ogs I
      blive i Snnen og i Faderen.
 25.  Og dette er den Forjttelse, som han selv tilsagde os, det evige
      Liv.
 26.  Dette har jeg skrevet til eder om dem, som forfre eder.
 27.  Og den Salvelse, som I fik af ham, bliver i eder, og I have ikke
      ndig, at nogen skal lre eder; men sledes som hans Salvelse
      lrer eder alt, er det ogs sandt og er ikke Lgn, og som den
      har lrt eder, skulle I blive i ham.

 28.  Og nu mine Brn! bliver i ham, for at vi, nr han benbares,
      kunne have Frimodighed og ikke skulle blive til Skamme for ham
      ved hans Tilkommelse.
 29.  Dersom I vide, at han er retfrdig, da erkender, at hver den,
      som gr Retfrdighed, er fdt af ham.

1.Johannes 3

  1.  Ser, hvor stor en Krlighed Faderen har givet os, at vi skulle
      kaldes Guds Brn og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke,
      fordi den ikke har kendt ham.
  2.  I elskede! nu ere vi Guds Brn, og det er endnu ikke benbaret,
      hvad vi skulle vorde. Vi vide, at nr det benbares, da skulle
      vi vorde ham lige; thi i skulle se ham, som han er.
  3.  Og hver den, som har dette Hb til ham, renser sig selv, ligesom
      han er ren.
  4.  Hver den, som gr Synden, begr ogs Overtrdelse af Loven, og
      Synden er Lovens Overtrdelse.
  5.  Og I vide, at han blev benbaret for at han skulde borttage
      Synderne; og der er ikke Synd i ham
  6.  Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som
      synder,har ikke set ham og kender ham ej heller.

  7.  Mine Brn, ingen forfre eder! Den, som gr Retfrdigheden, er
      retfrdig, ligesom han er retfrdig.
  8.  Den, som gr Synden, er af Djvelen; thi Djvelen har syndet fra
      Begyndelsen. Dertil blev Guds Sn benbaret, for at han skulde
      nedbryde Djvelens Gerninger.
  9.  Hver den, som er fdt af Gud, gr ikke Synd, fordi hans Sd
      bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er fdt af Gud.
 10.  Derved blive Guds Brn og Djvelens Brn benbare. Hver den, som
      ikke gr Retfrdighed, er ikke af Gud, og liges den, som ikke
      elsker sin Broder.
 11.  Thi dette er det Budskab, som I have hrt fra Begyndelsen, at vi
      skulle elske hverandre;
 12.  ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og
      hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men
      hans Broders retfrdige.
 13.  Undrer eder ikke, mine Brdre! om Verden hader eder.
 14.  Vi vide, at vi ere gede over fra Dden til Livet, thi vi elske
      Brdrene. Den, som ikke elsker, bliver i Dden.
 15.  Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at
      ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig.
 16.  Derp kende vi Krligheden, at han har sat sit Liv til for os;
      ogs vi ere skyldige at stte Livet til for Brdrene.
 17.  Men den, som bar Verdens Gods og ser sin Broder lide Nd og
      lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Krlighed i
      ham?

 18.  Mine Brn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen,
      men i Gerning og Sandhed!
 19.  Og derp kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi
      for hans syn stille vore Hjerter tilfreds,
 20.  hvad end vort Hjerte mtte fordmme os for; thi Gud er strre
      end vort Hjerte og kender alle Ting.
 21.  I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordmmer os, have vi
      Frimodighed for Gud,
 22.  og hvad vi end bede om, det f vi af ham, fordi vi holde hans
      Bud og gre det, som er velbehageligt for ham.
 23.  Og dette er hans Bud; at vi skulle tro hans Sns Jesu Kristi
      Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os.
 24.  Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og
      derp kende vi, at han bliver i os; af den nd, som han gav os.

1.Johannes 4

  1.  I elskede! tror ikke enhver nd, men prver nderne, om de ere
      af Gud; thi mange falske Profeter ere udgede i Verden.
  2.  Derp kende I Guds nd: enhver nd, der bekender Jesus som
      Kristus, kommen i Kd, er af Gud.
  3.  Og enhver nd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; og dette
      er Antikrists nd, om hvilken I have hrt, at den kommer, og den
      er allerede nu i Verden.
  4.  Mine Brn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som
      er i eder, er strre end den, som er i Verden.
  5.  De ere af Verden; derfor tale de af Verden, og Verden hrer dem.
  6.  Vi ere af Gud. Den, som kender Gud, hrer os; den, som ikke er
      af

  7.  I elskede! lader os elske hverandre, thi Krligheden er af Gud,
      og hver den, som elsker, er fdt at Gud og kender Gud.
  8.  Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Krlighed.
  9.  Deri blev Guds Krlighed benbaret iblandt os, at Gud har sendt
      sin Sn, den enbrne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham.
 10.  Deri bestr Krligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han
      har elsket os og udsendt sin Sn til en Forsoning for vore
      Synder.
 11.  I elskede! har Gud sledes elsket os, da ere ogs vi skyldige at
      elske hverandre.
 12.  Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre, bliver
      Gud i os, og hans Krlighed er fuldkommet i os.
 13.  Derp kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet
      os af sin nd.
 14.  Og vi have skuet og vidne, at Faderen bar udsendt Snnen til
      Frelser for Verden.
 15.  Den, som bekender, at Jesus er Guds Sn, i ham bliver Gud, og
      han i Gud.
 16.  Og vi have erkendt og troet den Krlighed, som Gud har til
      os. Gud er Krlighed, og den, som bliver i Krligheden, bliver i
      Gud, og Gud i ham.
 17.  Deri er Krligheden fuldkommet hos os, at vi have Frimodighed p
      Dommens Dag, fordi, ligesom han er, sledes ere ogs vi i denne
      Verden.
 18.  Frygt er ikke i Krligheden, men den fuldkomne Krlighed driver
      Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er
      ikke fuldkommet i Krligheden.
 19.  Vi elske, fordi han elskede os frst.
 20.  Dersom nogen siger: "Jeg elsker Gud," og hader sin Broder, han
      er en Lgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har
      set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?
 21.  Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogs
      elske sin Broder.

1.Johannes 5

  1.  Hver den, som tror, at Jesus er Kristus, er fdt af Gud; og hver
      den, som elsker Faderen, elsker ogs den, som er fdt af ham.
  2.  Derp kende vi, at vi elske Guds Brn, nr vi elske Gud og gre
      hans Bud.
  3.  Thi dette er Krlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans
      Bud ere ikke svre;
  4.  thi alt det, som er fdt af Gud, overvinder Verden; og dette er
      den Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro.
  5.  Hvem er den, som overvinder Verden, uden den, som tror, at Jesus
      er Guds Sn?

  6.  Han er den, som kom med Vand og Blod, Jesus Kristus; ikke med
      Vandet alene, men med Vandet og med Blodet; og det er nden, som
      viduer, thi nden er Sandheden.
  7.  Thi tre ere de, som vidne:
  8.  nden og Vandet og Blodet; og disse tre forene sig til eet.
  9.  Dersom vi tage imod Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds Sn.
 10.  Den, som tror p Guds Sn, har Vidnesbyrdet i sig selv; den, som
      ikke tror Gud, har gjort ham til en Lgner, fordi han ikke har
      troet p det Vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin Sn.
 11.  Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt Liv; og
      dette Liv er i hans Sn.
 12.  Den, som har Snnen, har Livet; den, som ikke har Guds Sn, har
      ikke Livet.

 13.  Dette har jeg skrevet til eder, for at I skulle vide, at I have
      evigt Liv, I, som tro p Guds Sns Navn.
 14.  Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom
      vi bede om noget efter hans Villie, hrer han os.
 15.  Og dersom vi vide, at han hrer os, hvad vi end bede om, da vide
      vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedt ham.
 16.  Dersom nogen ser sin Broder beg Synd, som ikke er til Dden,
      han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde
      til Dden.  Der er Synd til Dden; for den siger jeg ikke, at
      han skal bede.
 17.  Al uretfrdighed er synd, men der er synd, som ikke er til
      dden.

 18.  Vi vide, at hver den, som er fdt af Gud, synder ikke; men den,
      som er fdt af Gud, bevarer sig selv, og den onde rrer ham
      ikke.
 19.  Vi vide, at vi ere af Gud, og hele Verden ligger i det onde.
 20.  Men vi vide, at Guds Sn er kommen, og han har givet os Forstand
      til at kende den sande; og vi ere i den sande, i hans Sn Jesus
      Kristus. Denne er den sande Gud og evigt Liv.
 21.  Mine Brn, vogter eder for Afguderne!


2.Johannes

  1.  Den ldste til den udvalgte Frue og hendes Brn, som jeg elsker
      i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogs alle, som have erkendt
      Sandheden,
  2.  for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal vre med os til
      evig Tid.
  3.  Nde, Barmhjertighed og Fred vre med os fra Gud Fader og fra
      Jesus Kristus, Faderens Sn, i Sandhed og Krlighed!

  4.  Jeg har gldet mig meget over, at jeg har fundet Brn af dig,
      som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen.
  5.  Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt
  6.  Og dette er Krligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dette er
      Budet, sledes som I have hrt fra Begyndelsen, at I skulle
      vandre deri.

  7.  Thi mange Forfrere ere udgede i Verden, som ikke bekende Jesus
      som Kristus kommen i Kd. En sdan er Forfreren og Antikrist.
  8.  Giver Agt p eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have
      arbejdet, men at I m f fuld Ln.
  9.  Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lre, har ikke
      Gud.  Den, som bliver i Lren, han har bde Faderen og Snnen.
 10.  Dersom nogen kommer til eder og ikke frer denne Lre, ham
      skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen.
 11.  Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde
      Gerninger.

 12.  Endsknt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet
      det med Papir og Blk; men jeg hber at komme til eder og tale
      mundtligt med eder, for at vor Glde m vre fuldkommen.
 13.  Din Ssters, den udvalgtes, Brn hilse dig.


3.Johannes

  1.  Den ldste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
  2.  Du elskede! jeg nsker, at det i alle Ting m g dig vel, og du
      m vre karsk, ligesom det gr din Sjl vel.

  3.  Thi jeg blev meget glad, da der kom Brdre og vidnede om
      Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
  4.  Jeg har ingen strre Glde end denne, at jeg hrer, at mine Brn
      vandre i Sandheden.
  5.  Du elskede! en trofast Gerning gr du i alt, hvad du virker for
      Brdrene, og det for femmede,
  6.  hvilke have vidnet for Menigheden om din Krlighed; og du vil
      gre vel i at fremme deres Rejse sledes, som det er Gud
      vrdigt.
  7.  Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget at
      Hedningerne.
  8.  Derfor ere vi skyldige at tage os af sdanne, for at vi kunne
      blive Medarbejdere for Sandheden.

  9.  Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne
      vil vre den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.
 10.  Derfor vil jeg, nr jeg kommer erindre om de Gerninger, han gr,
      idet han bagvasker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed,
      tager han bde selv ikke Brdrene for gode, og dem, som ville
      det, forhindrer han deri og udstder dem af Menigheden.
 11.  Du elskede! efterflg ikke det onde, men det gode. Den, som gr
      godt, er af Gud; den, som gr ondt, har ikke set Gud.

 12.  Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv;
      ogs vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.

 13.  Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til
      dig med Blk og Pen.
 14.  Men jeg hber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale
      sammen.
 15.  Fred vre med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver isr!

Judas

  1.  Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede,
      som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:
  2.  Barmhjertighed og Fred og Krlighed vorde eder mangfoldig til
      Del!

  3.  I elskede! da det l mig alvorligt p Sinde at skrive til eder
      om vor flles Frelse, fandt jeg det ndvendigt at skrive til
      eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er
      bleven overgiven de hellige.
  4.  Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for lnge
      siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom:
      Ugudelige, som misbruge vor, Guds Nde til Uterlighed og
      forngte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.

  5.  Men sknt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde
      eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af gyptens Land,
      delagde han nste Gang dem, som ikke troede,
  6.  og de Engle, som ikke bevarede deres Hjhed, men forlode deres
      egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige Lnker under Mrke
      til den store Dags Dom;
  7.  ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stder, der p samme
      Mde som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed
      Kd), ere satte til et Eksempel, idet de bre en evig Ilds
      Straf.
  8.  Alligevel g ogs disse ligedan i Drmme og besmitte Kd,
      foragte Herskab og bespotte Herligheder.
  9.  Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djvelen og
      talte om Mose Legeme, ikke fremfre en Bespottelsesdom, men
      sagde: "Herren straffe dig!"
 10.  Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de
      ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed delgge de
      sig selv.
 11.  Ve dem! thi de ere gede p Kains Vej og have styrtet sig i
      Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gede til Grunde i
      Horas Genstridighed.
 12.  Disse ere Skrene ved eders Krlighedsmltider, fordi de uden
      Undseelse frdse med og pleje sig selv; de ere vandlse Skyer,
      som drives forbi af Vinden; bladlse Trer uden Frugt, to Gange
      dde, oprykkede med Rode;
 13.  vilde Blger p Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende
      Stjerner; for dem er Mrke og Mulm bevaret til evig Tid.

 14.  Men om disse har ogs Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da
      han sagde: "Se, Herren kom med sine hellige Titusinder
 15.  for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle
      deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle
      de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige
      Syndere!"
 16.  Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skbne, medens de
      vandre efter deres Begringer, og deres Mund taler overmodige
      Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.

 17.  I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af
      vor Herres Jesu Kristi Apostle;
 18.  thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der vre Spottere, som
      vandre efter deres Ugudeligheders Begringer.
 19.  Disse ere de, som volde Splittelser, sjlelige, som ikke have
      nd.
 20.  I derimod, I elskede! opbygger eder selv p eders helligste Tro;
      beder i den Hellignd;
 21.  bevarer sledes eder selv i Guds Krlighed, forventende vor
      Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv.
 22.  Og revser nogle, nr de tvivle,
 23.  frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over
      andre med Frygt, s I hade endog den af Kdet besmittede
      Kjortel.

 24.  Men ham, som er mgtig til at bevare eder fra Fald og fremstille
      eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,
 25.  den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus,
      tilkommer re og Majestt, Vlde og Magt, forud for al Tid og nu
      og i alle Evigheder! Amen.


Aabenbaringen

Aabenbaringen 1

  1.  Jesu Kristi benbaring, som Gud gav ham for at vise sine
      Tjenere, hvad der skal ske snart, og han sendte Bud ved sin
      Engel og fremstillede det i Billeder for sin Tjener Johannes,
  2.  som har vidnet om Guds Ord og Jesu Kristi Vidnesbyrd: Alt, hvad
      han har set.
  3.  Salig er den, som oplser, og de, som hre Profetiens Ord og
      bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nr.

  4.  Johannes til de syv Menigheder i Asien: Nde vre med eder og
      Fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv
      nder, som ere foran hans Trone,
  5.  og fra Jesus Kristus, det trovrdige Vidne, den frstefdte af
      de dde og Jordens Kongers Fyrste. Ham, som elsker os og har
      udlst os af vore Synder med sit Blod
  6.  og har gjort os til et Kongerige, til Prster for sin Gud og
      Fader: Ham vre ren og Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.

  7.  Se, han kommer med Skyerne, og hvert je skal se ham, ogs de,
      som have gennemstunget ham, og alle Jordens Stammer skulle jamre
      ved hans Komme. Ja, Amen!
  8.  Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var,
      og som kommer, den Almgtige.

  9.  Jeg Johannes, eders Broder og meddelagtig i Trngselen og Riget
      og Udholdenheden i Jesus, var p den , som kaldes Patmos, for
      Guds Ords og for Jesu Vidnesbyrds Skyld.
 10.  Jeg henryktes i nden p Herrens Dag, og jeg hrte bag mig en
      hj Rst som af en Basun, der sagde:
 11.  Hvad du ser, skriv det i en Bog, og send det til de syv
      Menigheder, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og til
      Thyatira og til Sardes og til Filidelfia og til Laodikea.
 12.  Og jeg vendte mig for at se Rsten, som talte med mig; og da jeg
      vendte mig, s jeg syv Guldlysestager
 13.  og midt imellem de syv Lysestager en, lig en Menneskesn, ifrt
      en fodsid Kjortel og omgjordet om Brystet med et Guldblte.
 14.  Men hans Hoved og Hr var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans
      jne som Ildslue;
 15.  og hans Fdder lignede skinnende Malm, nr det glder i Ovnen;
      og hans Rst var som mange Vandes Lyd;
 16.  og i sin hjre Hnd havde han syv Stjerner; og af hans Mund
      udgik der et tvegget, skarpt Svrd, og hans Udseende var som
      Solen, nr den skinner i sin Kraft.
 17.  Og da jeg s ham, faldt jeg ned for hans Fdder som dd; og han
      lagde sin hjre Hnd p mig og sagde:
 18.  Frygt ikke! Jeg er den frste og den sidste og den levende; og
      jeg var dd, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og
      jeg har Ddens og Ddsrigets Ngler.
 19.  Skriv derfor, hvad du s, bde det, som er, og det, som skal ske
      herefter.
 20.  Dette er de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du har set i min
      hjre Hnd, og de syv Guldlysestager: de syv Stjerner ere de syv
      Menigheders Engle, og de syv Lysestager ere syv Menigheder.

Aabenbaringen 2

  1.  Skriv til Menighedens Engel i Efesus: Dette siger han, som
      holder de syv Stjerner i sin hjre Hnd, ham, som vandrer midt
      imellem de syv Guldlysestager:
  2.  Jeg kender dine Gerninger og dit Arbejde og din Udholdenhed, og
      at du ikke kan fordrage de onde; og du prvede dem, som kalde
      sig selv Apostle og ikke ere det, og du har fundet, at de ere
      Lgnere;
  3.  og du har Udholdenhed, og du har djet ondt for mit Navns Skyld
      og er ikke bleven trt.
  4.  Men jeg har det imod dig, at du har forladt din frste
      Krlighed.
  5.  Kom derfor i Hu, hvorfra du er falden, og omvend dig, og gr de
      forrige Gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jeg
      vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender
      dig.
  6.  Dog, dette har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger, som ogs
      jeg hader.
  7.  Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Den,
      som sejrer, ham vil jeg give at de af Livets Tr, som er i Guds
      Paradis.

  8.  Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den frste
      og den sidste, han, som var dd og blev levende:
  9.  Jeg kender din Trngsel og din Fattigdom (dog, du er rig), og
      Bespottelsen fra dem, som kalde sig selv Jder og ikke ere det,
      men ere Satans Synagoge.
 10.  Frygt ikke, for hvad du vil komme til at lide! Se, Djvelen vil
      kaste nogle af eder i Fngsel, for at I skulle fristes, og I
      skulle have Trngsel i ti Dage. Vr tro indtil Dden, s vil jeg
      give dig Livets Krone
 11.  Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Den,
      som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Dd.

 12.  Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger han, som
      har det tveggede, skarpe Svrd:
 13.  Jeg ved, hvor du bor, der, hvor Satans Trone er; og du holder
      fast ved mit Navn og forngtede ikke min Tro, i Antipas's, mit
      tro Vidnes Dage, han, som blev ihjelslet hos eder, der, hvor
      Satan bor.
 14.  Men jeg har noget lidet imod dig, at du har nogle hos dig, som
      holde fast ved Bileams Lre, der lrte Balak at stte Snare for
      Israels Brn, for at de skulde spise Afgudsofferkd og bedrive
      Utugt.
 15.  Sledes har ogs du dem, som holde fast ved Nikolaiternes Lre
      p lignende Vis.
 16.  Omvend dig! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil
      stride imod dem med min Munds Svrd.
 17.  Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Den,
      som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte Manna, og jeg vil
      give ham en hvid Sten og p Stenen et nyt Navn skrevet, som
      ingen kender, uden den, der fr det.

 18.  Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Sn,
      der har jne som Ildslue, og hvis Fdder ere som skinnende Malm:
 19.  Jeg kender dine Gerninger og din Krlighed og Tro og Tjeneste og
      Udholdenhed, ja, dine Gerninger, de sidste flere end de frste.
 20.  Men jeg har imod dig, at du finder dig i Kvinden Jesabel, som
      kalder sig selv en Profetinde og lrer og forfrer mine Tjenere
      til at bedrive Utugt og spise Afgudsofferkd.
 21.  Og jeg har givet hende Tid til at omvende sig, men hun vil ikke
      omvende sig fra sin Utugt.
 22.  Se, jeg kaster hende p Sygelejet og hendes Bolere i stor
      Trngsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gerninger.
 23.  Og hendes Brn vil jeg sl med Dd, og alle Menighederne skulle
      kende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil
      give eder, hver efter eders Gerninger.
 24.  Men til eder, de vrige, som ere i Thyatira, s mange som ikke
      have denne Lre, fordi de ikke kende Satans Dybder, som de kalde
      det, til eder siger jeg: Jeg lgger ingen anden Byrde p eder.
 25.  Kun skulle I holde fast ved det, I have, indtil jeg kommer.
 26.  Og den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare p mine
      Gerninger, ham vil jeg give Mag over Hedningerne;
 27.  og med en Jernstav skal han vogte dem, ligesom Lerkar
      snderknuses, ligesom ogs jeg har modtaget det af min Fader;
 28.  og jeg vil give ham Morgenstjernen.
 29.  Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne!

Aabenbaringen 3

  1.  Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: Dette siger han, som
      har de syv Guds nder og de syv Stjerner: Jeg kender dine
      Gerninger, at du har Ord for at leve og er dog dd.
  2.  Bliv vgen og styrk det vrige, som ellers vilde d; thi jeg har
      ikke fundet dine Gerninger fuldkommede for min Gud.
  3.  Kom derfor i Hu, hvorledes du modtog og hrte, og bevar det og
      omvend dig! Dersom du alts ikke vger, skal jeg komme som en
      Tyv, og du skal ikke vide, i hvilken Time jeg kommer over dig.
  4.  Dog har du i Sardes nogle f Personer, som ikke have besmittet
      deres Blder; de skulle vandre med mig i hvide Klder, thi de
      ere vrdige dertil.
  5.  Den, som sejrer, han skal sledes ifres hvide Klder, og jeg
      vil ikke udslette hans Navn af Livets Bog, og jeg vil bekende
      hans Navn for min Fader og for hans Engle.
  6.  Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne!

  7.  Og skriv til Menighedens Engel i Filadelfia: Dette siger den
      hellige, den sanddru, han, som har Davids Ngle, han, som lukker
      op, s ingen lukker i, og lukker i, s ingen lukker op:
  8.  Jeg kender dine Gerninger. Se, jeg bar givet dig, at der foran
      dig er en bnet Dr, som ingen kan lukke; thi du har kun liden
      Kraft, og dog har du bevaret mit Ord og ikke forngtet mit Navn.
  9.  Se, jeg lader komme ngle af Satans Synagoge, som kalde sig selv
      Jder og ikke ere det, men lyve. Se, jeg vil gre, at de skulle
      komme og tilbede for dine Fdder og kende, at jeg har fattet
      Krlighed til dig
 10.  Efterdi du har bevaret mit Ord om Udholdenheden, vil ogs jeg
      bevare dig ud af Fristelsens Stund, som skal komme over hele
      Jorderige for at friste dem, som bo p Jorden.
 11.  Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal
      tage din Krone.
 12.  Den, som sejrer, ham vil jeg gre til en Sjle i min Guds
      Tempel, og han skal ikke mere g ud derfra; og jeg vil skrive p
      ham min Guds Navn og min Guds Stads Navn, det nye Jerusalem, der
      kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og mit nye Navn.
 13.  Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne!

 14.  Og skriv til Menighedens Engel i Laodikea: Dette siger han, som
      er Amen, det trovrdige og sanddru Vidne, Guds Skabnings
      Begyndelse:
 15.  Jeg kender dine Gerninger, at du hverken er kold eller varm; gid
      du var kold eller varm!
 16.  Derfor, efterdi du er lunken og 'hverken varm eller kold, vil
      jeg udspy dig af min Mund;
 17.  fordi du siger: Jeg er rig og har vundet Rigdom og fattes intet;
      og du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattige
      og blinde og ngne.
 18.  Jeg rder dig, at du af mig kber Guld, lutret i Ilden, for at
      du kan blive rig, og hvide Klder, for at du kan klde dig
      dermed, og din Ngenheds Skam ikke skal blottes, og jensalve
      til at salve dine jne med, for at du kan se.
 19.  Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vr derfor
      nidkr og omvend dig!
 20.  Se, jeg str fr Dren og banker; dersom ngen hrer min Rst og
      bner Dren, vil jeg g ind til ham og holde Nadver med ham, og
      han med mig.
 21.  Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage Sde hos mig p min
      Trone, ligesom jeg har sejret og har taget Sde hos min Fader p
      hans Trone.
 22.  Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne!

Aabenbaringen 4

  1.  Derefter s jeg, og se, der var en Dr bnet i Himmelen, og den
      frste Rst, hvilken jeg havde hrt som af en Basun, der talte
      med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal
      ske herefter.
  2.  Straks henryktes jeg i nden; og se, en Trone stod i Himmelen,
      og en sad p Tronen,
  3.  og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og
      der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.
  4.  Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og p Tronerne
      sad der fire og tyve ldste, ifrte hvide Klder og med
      Guldkranse p deres Hoveder.
  5.  Og fra Tronen udgr der Lyn og Rster og Tordener, og syv
      Ildfakler brnde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds nder.
  6.  Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt
      for Tronen og rundt om Tronen fire levende Vsener, fulde af
      jne fortil og bagtil.

  7.  Og det frste Vsen ligner en Lve; og det andet Vsen ligner en
      Okse; og det tredje Vsen har Ansigt som et Menneske; og det
      fjerde Vsen ligner en flyvende rn.
  8.  Og de fire Vsener have hvert isr seks Vinger, rundt om og
      indadtil ere de fulde af jne; og uden Ophr sige de Dag og Nat:
      Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almgtige, han, som
      var, og som er, og som kommer!
  9.  Og nr Vsenerne give re og Pris og Tak til ham, som sidder p
      Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder,
 10.  da falde de fire og tyve ldste ned for ham, som sidder p
      Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og
      lgge deres Kranse ned for Tronen og sige:
 11.  Vrdig er du, vor Herre og Gud, til at f Prisen og ren og
      Magten; thi du har skabt alle Ting, og p Grund af din Villie
      vare de, og bleve de skabte.

Aabenbaringen 5

  1.  Og jeg s i hans hjre Hnd, som sad p Tronen, en Bog,
      beskreven indeni og udenp, forseglet med syv Segl.
  2.  Og jeg s en vldig Engel, som udrbte med hj Rst: Hvem er
      vrdig til at bne Bogen og bryde dens Segl?
  3.  Og ingen i Himmelen, ej heller p Jorden, ej heller under
      Jorden, formede at bne Bogen eller at se i den.
  4.  Og jeg grd sre, fordi ingen fandtes vrdig til at bne Bogen
      eller at se i den.
  5.  Og en af de ldste sagde til mig: Grd ikke! se, sejret har
      Lven af Judas Stamme, Davids Rodskud, s han kan bne Bogen og
      dens syv Segl.
  6.  Og jeg s, midt imellem Tronen med de fire Vsener og de ldste
      stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv jne,
      hvilke ere de syv Guds nder, som ere udsendte til hele Jorden.
  7.  Og det kom og tog Bogen af hans hjre Hnd, som sad p Tronen.

  8.  Og da det tog Bogen, faldt de fire Vsener og de fire og tyve
      ldste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskle
      fyldte med Rgelse, som er de helliges Bnner.
  9.  Og de sang en ny Sang og sagde: Du er vrdig til at tage Bogen
      og bne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod kbte
      til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungeml og Folk og
      Folkeslag,
 10.  og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Prster,
      og de skulle vre Konger p Jorden.
 11.  Og jeg s, og jeg hrte rundt om Tronen og Vsenerne og de
      ldste en Rst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange
      Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,
 12.  og de sagde med hj Rst: Vrdigt er Lammet, det slagtede, til
      at f Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og re og Pris og
      Velsignelse!
 13.  Og hver Skabning, som er i Himmelen og p Jorden og under Jorden
      og p Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hrte jeg sige: Ham,
      som sidder p Tronen, og Lammet tilhrer Velsignelsen og ren og
      Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder!
 14.  Og de fire Vsener sagde: Amen! Og de ldste faldt ned og
      tilbade.

Aabenbaringen 6

  1.  Og jeg s, da Lammet bnede et af de syv Segl, og jeg hrte et
      af de fire Vsener sige som en Tordens Rst: Kom!
  2.  Og jeg s, og se en hvid Hest, og han, som sad p den, havde en
      Bue; og der blev givet ham en Krone, og han drog ud sejrende og
      til Sejer.
  3.  Og da det bnede det andet Segl, hrte jeg det andet Vsen sige:
      Kom!
  4.  Og der udgik en anden Hest, som var rd; og ham, som sad p den,
      blev det givet at tage Freden bort fra Jorden, og at de skulde
      myrde hverandre; og der blev givet ham et stort Svrd.
  5.  Og da det bnede det tredje Segl, hrte jeg det tredje Vsen
      sige: Kom! Og jeg s, og se en sort Hest, og han, der sad p
      den, havde en Vgt i sin Hnd.
  6.  Og jeg hrte ligesom en Rst midt iblandt de fire Vsener, som
      sagde: Et Ml Hvede for en Denar og tre Ml Byg for en Denar; og
      Olien og Vinen skal du ikke gre Skade.
  7.  Og da det bnede det fjerde Segl, hrte jeg en Rst af det
      fjerde Vsen sige: Kom!
  8.  Og jeg s, og se en grngul Hest, og han, som sad p den, hans
      Navn var Dden, og Ddsriget fulgte med ham; og der blev givet
      dem Magt over Fjerdedelen af Jorden til at ihjelsl med Svrd og
      med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr.

  9.  Og da det bnede det femte Segl, s jeg under Alteret deres
      Sjle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det
      Vidnesbyrds Skyld, som de havde.
 10.  Og de rbte med hj Rst og sagde: Hvor lnge, Herre, du hellige
      og sanddru! undlader du at dmme og hvne vort Blod p dem, som
      bo p Jorden?
 11.  Og der blev givet dem hver isr en lang, hvid Kldning, og der
      blev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtil
      ogs Tallet p deres Medtjenere og deres Brdre blev fuldt,
      hvilke skulde ihjelsls ligesom de.

 12.  Og jeg s, da det bnede det sjette Segl, da skete der et stort
      Jordsklv, og Solen blev sort som en Hrsk, og Mnen blev helt
      som Blod.
 13.  Og Himmelens Stjerner faldt ned p Jorden, ligesom et Figentr
      nedkaster sine umodne Figen, nr det rystes af et strkt Vejr.
 14.  Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert
      Bjerg og hver  flyttedes fra deres Steder.
 15.  Og Kongerne p Jorden og Stormndene og Krigsverstene og de
      rige og de vldige og hver Trl og fri skjulte sig i Hulerne og
      i Bjergenes Klfter,
 16.  og de sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuler
      os for Hans syn, som sidder p Tronen, og for Lammets Vrede!
 17.  Thi deres Vredes stre Dag er kommen; og hvem kan best?

Aabenbaringen 7

  1.  Og derefter s jeg fire Engle st p Jordens fire Hjrner; de
      holdt ordens fire Vinde; for at ingen Vind skulde blse over
      Jorden, ej heller over Havet, ej heller over noget Tr.
  2.  Og jeg s en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den
      levende Guds Segl; og han rbte med hj Rst til de fire Engle,
      hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde:
  3.  Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Trerne, frend
      vi have beseglet vor Guds Tjenere p deres Pander.
  4.  Og jeg hrte Tallet p de beseglede, hundrede og fire og
      fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels Brns Stammer:
  5.  af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af Rubens Stamme tolv
      Tusinde, af Gads Stamme tolv Tusinde,
  6.  af Asers Stamme tolv Tusinde, af Nafthalis Stamme tolv Tusinde,
      af Manasses Stamme tolv Tusinde,
  7.  af Simeons Stamme tolv Tusinde, af Levis Stamme tolv Tusinde, af
      Issakars Stamme tolv Tusinde
  8.  af Sebulons Stamme tolv Tusinde, af Josefs Stamme tolv Tusinde
      og af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede.

  9.  Derefter s jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tlle, af
      alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungeml, som stod for
      Tronen og for Lammet, ifrte lange, hvide Klder og med
      Palmegrene i deres Hnder;
 10.  og de rbte med hj Rst og sagde: Frelsen tilhrer vor Gud, som
      sidder p Tronen, og Lammet!
 11.  Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de ldste og om de
      fire Vsener og faldt ned for Tronen p deres Ansigt og tilbade
      Gud og sagde:
 12.  Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og ren
      og Kraften og Styrken tilhrer vor Gud i Evighedernes Evigheder!
      Amen.
 13.  Og en af de ldste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere
      ifrte de lange, hvide Klder, hvem ere de? og hvorfra ere de
      komne?
 14.  Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til
      mig: Det er dem, som komme ud af den store Trngsel, og de have
      tvttet deres Klder og gjort dem hvide i Lammets Blod.
 15.  Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans
      Tempel; og han, som sidder p Tronen, skal opsl sit Telt over
      dem.
 16.  De skulle ikke hungre mere, ej heller trste mere, ej heller
      skal Solen eller nogen Hede falde p dem.
 17.  Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem
      til Livets Vandkilder; og Gud skal aftrre hver Tre af deres
      jne.

Aabenbaringen 8

  1.  Og da det bnede det syvende Segl, blev der Tavshed i Himmelen
      omtrent en halv Time.

  2.  Og jeg s de syv Engle, som st for Guds syn; og der blev givet
      dem syv Basuner.
  3.  Og en anden Engel kom og stillede sig ved Alteret med et
      Guldrgelsekar, og der blev givet ham megen Rgelse, for at han
      skulde fje den til alle de helliges Bnner p Guldalteret foran
      Tronen.
  4.  Og Rgen af Rgelsen steg op, med de helliges Bnner, fra
      Engelens Hnd fr Guds syn.
  5.  Og Engelen tog Rgelsekarret og fyldte det med Ild fra Alteret
      og kastede den p Jorden; og der kom Torden og Rster og Lyn og
      Jordsklv.

  6.  Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til
      at basune.
  7.  Og den frste basunede, og der kom Hagl og Ild, blandet med
      Bld, og blev kastet p Jorden; og Tredjedelen af Jorden blev
      opbrndt, og alt grnt Grs opbrndtes.
  8.  Og den anden 'Engel basunede, og det var, som et stort brndende
      Bjerg blev kastet i Havet; og Tredjedelen af Havet blev til
      Blod.
  9.  Og Tredjedelen af de Skabninger i Havet, som havde Liv, dde; og
      Tredjedelen af Skibene blev delagt.
 10.  Og den tredje Engel basunede, og fra Himmelen faldt der en stor
      Stjerne, brndende som en Fakkel, og den faldt p Tredjedelen al
      Floderne og p Vandkilderne.
 11.  Og Stjernens Navn kaldes Malurt; og Tredjedelen af Vandene blev
      til Malurt, og mange af Menneskene dde af Vandene, fordi de
      vare blevne beske.
 12.  Og den fjerde Engel basunede, og Tredjedelen af Solen og
      Tredjedelen af Mnen og Tredjedelen af Stjernerne blev ramt, s
      at Tredjedelen af dem blev formrket, og Dagen mistede
      Tredjedelen af sit Lys og Natten liges.
 13.  Og jeg s, og jeg hrte en rn flyve midt oppe under Himmelen og
      sige med hj Rst: Ve, ve, ve dem, som bo p Jorden, for de
      vrige Basunrster fra de tre Engle, som skulle basune.

Aabenbaringen 9

  1.  Og den femte Engel basusnede, og jeg s en Stjerne, som var
      falden ned fra Himmelen p Jorden, og Nglen til Afgrundens
      Brnd blev given den.
  2.  Og den bnede Afgrundens Brnd, og en Rg steg op af Brnden,
      lig Rgen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev formrket af
      Rgen fra Brnden.
  3.  Og fra Rgen udgik der Grshopper over Jorden, og der blev givet
      dem Magt, som Jordens Skorpioner have Magt.
  4.  Og der blev sagt til dem, at de ikke mtte skade Grsset p
      Jorden, ej heller noget grnt eller noget Tr, men kun de
      Mennesker, som ikke have Guds Segl p deres Pander.  5Og det
      blev dem givet ikke at drbe dem, men at pine dem i fem Mneder;
      og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, nr den
      stikker et Menneske.
  6.  Og i de Dage skulle Menneskene sge Dden og ikke finde den, og
      attr at d, og Dden flyr fra dem.
  7.  Og Grshoppeskikkelserne lignede Heste, rustede til Krig, og p
      deres Hoveder var der som Kroner, der lignede Guld, og deres
      Ansigter vare som Menneskers Ansigter,
  8.  og de havde Hr som Kvinders Hr, og deres Tnder vare som
      Lvers,
  9.  og de havde Pansere som Jernpansere; og Lyden af deres Vinger
      var som Lyd af Stridsvogne, nr mange Heste fare ud til Kamp.
 10.  Og de have Haler, som ligne Skorpioners, og Brodde, og i deres
      Haler ligger deres Magt til at skade Menneskene i fem Mneder.
 11.  De have Afgrundens Engel til Konge over sig; hans Navn er p
      Hebraisk Abaddon, og p Grsk har han Navnet Apollyon.
 12.  Det frste Ve er til Ende; se, der kommer endnu to Veer
      derefter.

 13.  Og den sjette Engel basunede, og jeg hrte en Rst fra de fire
      Horn p Guldalteret, som str for Guds syn,
 14.  sige til den sjette Engel, der havde Basunen: Ls de fire Engle,
      som ere bundne ved den store Flod Eufrat.
 15.  Og de fire Engle bleve lste, som til den Time og Dag og Mned
      og r vare rede til at ihjelsl Tredjedelen af Menneskene.
 16.  Og Tallet p Rytterhrene var to Gange Titusinde Gange
      Titusinde; jeg hrte deres Tal.
 17.  Og sledes s jeg Hestene i Synet og dem, som sade derp, hvilke
      havde ildrde og sortebl og svovlgule Pansere; og Hestenes
      Hoveder vare som Lvers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og
      Rg og Svovl.
 18.  Af disse tre Plager, af Ilden og Rgen og Svovlet, som udgik af
      deres Munde, blev Tredjedelen af Menneskene ihjelslet.'
 19.  Thi Hestenes Magt er i deres Mund og i deres Haler; thi deres
      Haler ligne Slanger, have Hoveder, og med dem gre de Skade.
 20.  Og de vrige Mennesker, som ikke bleve drbte i disse Plager,
      omvendte sig ikke fra deres Hnders Gerninger, s de lode vre
      at tilbede de onde nder og Afgudsbillederne af Guld og Slv og
      Kobber og Sten og Tr, som hverken kunne se eller hre eller g;
 21.  og de omvendte sig ikke fra deres Myrden eller fra deres
      Trolddom eller fra deres Utugt eller fra deres Tyveri.

Aabenbaringen 10

  1.  Og jeg s en anden vldige Engel komme ned fra Himmelen, svbt i
      en Sky, og Regnbuen var p hans Hoved, og hans Ansigt var som
      Solen og hans Fdder som Ildsjler,
  2.  og han havde i sin Hnd en lille bnet Bog. Og han satte sin
      hjre Fod p Havet og den venstre p Jorden.
  3.  Og han rbte med hj Rst, som en Lve brler; og da han havde
      rbt, lode de syv Tordener deres Rster hre.
  4.  Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og
      jeg hrte en Rst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv
      Tordener talte, og nedskriv det ikke!

  5.  Og Engelen, som jeg s st p Havet og p Jorden, oplftede sin
      hjre Hnd imod Himmelen
  6.  og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar
      skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derp er, og
      Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid;
  7.  men i de Dage, da den syvende Engels Rst lyder, nr han skal
      til at basune, da er Guds skjulte Rd fuldbyrdet sledes, som
      han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

  8.  Og den Rst, som jeg havde hrt fra Himmelen, talte atter med
      mig og sagde: G hen, tag den lille bnede Bog, som er i den
      Engels Hnd, der str p Havet og p Jorden.
  9.  Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give
      mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvlg den! og
      den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den vre sd
      som Honning.
 10.  Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hnd og nedsvlgede den; og
      den var i min Mund sd som Honning, men da jeg havde nedsvlget
      den, flte jeg Smerte i min Bug.
 11.  Og man sagde til mig: Du br igen profetere om mange Folk og
      Folkeslag og Tungeml og Konger.

Aabenbaringen 11

  1.  Og der blev givet mig et Rr ligesom en Mlestok, med de Ord:
      St op og ml Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede deri.
  2.  Men Forgrden uden for Templet, lad den ude og ml den ikke, thi
      den er given til Folkeslagene; og de skulle nedtrde den hellige
      Stad i to og fyrretyve Mneder.

  3.  Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle profetere eet
      Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage, kldte i Skke.
  4.  Disse ere de tvende Olietrer og de tvende Lysestager, som st
      for Jordens Herre.
  5.  Og dersom nogen vil gre dem Skade, udgr der Ild af deres Mund
      og fortrer deres Fjender; og dersom nogen vil gre dem Skade,
      br han sledes ihjelsls.
  6.  Disse have Magt til at lukke Himmelen, s at der ingen Regn skal
      falde i deres Profetis Dage; og de have Magt over Vandene til at
      forvandle dem til Blod og til at sl Jorden med al Slags Plage,
      s ofte de ville.
  7.  Og nr de f fuldendt deres Vidnesbyrd, skal Dyret, som stiger
      op af Afgrunden, fre Krig imod dem og overvinde dem og ihjelsl
      dem.
  8.  Og deres Lig skal ligge p Gaden i den store Stad, som i ndelig
      Forstand kaldes Sodoma og gypten, der, hvor ogs deres Herre
      blev korsfstet.
  9.  Og Mennesker af alle Folk og Stammer og Tungeml og Folkeslag
      skulle se p deres Lig i tre og en halv Dag og ikke tilstede, at
      deres Lig lgges i Grav.
 10.  Og de, som bo p Jorden, glde sig over dem og fryde sig; og de
      sende hverandre Gaver, fordi disse to Profeter vare til Plage
      for dem, som bo p Jorden.
 11.  Og efter de tre og en halv Dags Frlb kom der Livs nde fra Gud
      i dem; og de stde p deres Fdder, og stor Frygt faldt p dem,
      som s dem.
 12.  Og de hrte en hj Rst fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger
      herop! Og de stege op til Himmelen i Skyen, og deres Fjender s
      derp.
 13.  Og i samme Stund skete der et stort Jordsklv, og Tiendedelen af
      Staden faldt, og syv Tusinde Personer bleve drbte i
      Jordsklvet; og de andre bleve forfrdede og gave Himmelens Gud
      re.
 14.  Det andet Veer til Ende; se, det tredje Ve kommer snart.

 15.  Og den syvende Engel basunede, og der hrtes hje Rster i
      Himmelen, som sagde: Herredmmet over Verden er blevet vor
      Herres og hans Salvedes, og han skal vre Konge i Evighedernes
      Evigheder.
 16.  Og de fire og tyve ldste, som sidde for Guds syn p deres
      Troner, faldt ned p deres Ansigter og tilbade Gud og sagde:
 17.  Vi takke dig, Herre Gud almgtige, du, som er, og som var, fordi
      du har taget din store Magt og tiltrdt dit Kongedmme,
 18.  og Folkeslagene vrededes, og din Vrede kom og Tiden til, at de
      dde skulle dmmes, og til at give Lnnen til dine Tjenere,
      Profeterne, og de hellige og dem, som frygte dit Navn, de sm og
      de store, og til at delgge dem, som lgge Jorden de.
 19.  Og Guds Tempel i Himmelen blev bnet, og hans Pagts Ark kom til
      Syne i hans Tempel, og der kom Lyn og Rster og Tordener og
      Jordsklv og strk Hagl.

Aabenbaringen 12

  1.  Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, ikldt Solen og
      med Mnen under sine Fdder og en Krans af tolv Stjerner p sit
      Hoved.
  2.  Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnd, under Fdselsveer.
  3.  Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor,
      ildrd Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og p sine
      Hoveder syv Kroner.
  4.  Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og
      kastede dem p Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde
      fde, for at sluge hendes Barn, nr hun havde fdt det.
  5.  Og hun fdte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med
      en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans
      Trone.
  6.  Og Kvinden flyede ud i rkenen,hvor hun har et Sted beredt fra
      Gud, for at man skal ernre hende der eet Tusinde, to Hundrede
      og tresindstyve Dage.

  7.  Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig
      til at kmpe imod Dragen, og Dragen kmpede og dens Engle.
  8.  Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i
      Himmelen.
  9.  Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes
      Djvelen og Satan, som forfrer den hele Verden, blev nedstyrtet
      p Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
 10.  Og jeg hrte en hj Rst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og
      Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi
      nedstyrtet er vore Brdres Anklager, som anklagede dem for vor
      Gud Dag og Nat.
 11.  Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af
      deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til
      Dden.
 12.  Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og
      Havet! thi Djvelen er nedstegen til eder og har stor Vrede,
      fordi han ved, at han kun har liden Tid.

 13.  Og da Dragen s, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den
      Kvinden, som havde fdt Drengebarnet.
 14.  Og den store rns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun
      skulde flyve til rkenen, til sit Sted, der hvor hun nres en
      Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.
 15.  Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden
      for at bortskylle hende med Floden.
 16.  Og Jorden kom Kvinden til Hjlp; og Jorden bnede sin Mund og
      opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund.
 17.  Og Dragen vrededes p Kvinden og gik bort for at fre Krig imod
      de vrige af hendes Sd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu
      Vidnesbyrd.

Aabenbaringen 13

 18.  Og jeg stod p Sandet ved Havet.

      (Kap.13.)


  1.  Og jeg s et Dyr stige op af Havet, som havde ti Horn og syv
      Hoveder, og p sine Horn ti Kroner, og p sine Hoveder
      Bespottelsens Navne.
  2.  Og Dyret, som jeg s, var ligt en Panter, og dets Fdder som en
      Bjrns, og dets Mund som en Lves Mund; og Dragen gav det sin
      Kraft og sin Trone og stor Magt.
  3.  Og jeg s et af dets Hoveder ligesom sret til Dden, og dets
      ddelige Sr blev lgt, og al Jorden fulgte undrende efter
      Dyret.
  4.  Og de tilbade Dragen, fordi den havde givet Dyret Magten; og de
      tilbade Dyret og sagde: Hvem er Dyret lig? hvem mgter at kmpe
      imod det?
  5.  Og der blev givet det en Mund til at tale store Ord og
      Bespottelser, og der blev givet det Magt til at virke i to og
      fyrretyve Mneder.
  6.  Og det bnede sin Mund til Bespottelser imod Gud, til at
      bespotte hans Navn og hans Telt, dem, som bo i Himmelen.
  7.  Og der blev givet det at fre Krig imod de hellige og at
      overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og
      Folk og Tungeml og Folkeslag.
  8.  Og alle, som bo p Jorden, skulle tilbede ham, enhver, hvis Navn
      ikke fra Verdens Grundlggelse er skrevet i Lammets, det
      slagtedes, Livets Bog.
  9.  Dersom nogen har re, han hre!
 10.  Dersom nogen frer andre i Fngsel, han kommer selv i Fngsel;
      dersom nogen drber med Svrd, han skal drbes med Svrd. Her
      glder det de helliges Udholdenhed og Tro.

 11.  Og jeg s et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn
      ligesom et Lam og talte som en Drage.
 12.  Og det udver hele det frste Dyrs Magt for dets syn og fr
      Jorden og dem, som bo derp, til at tilbede det frste dyr, hvis
      ddelige Sr blev lgt.
 13.  Og det gr store Tegn, s at det endog fr Ild til. at falde ned
      fra Himmelen p Jorden for Menneskenes syn.
 14.  Og det forfrer dem, som bo p Jorden, for de Tegns Skyld, som
      det blev givet det at gre for Dyrets syn, og siger til dem,
      som bo p Jorden, at de skulle gre et Billede af Dyret, ham,
      som har Svrdhugget og kom til Live.
 15.  Og det fik Magt til at give Dyrets Billede nd, s at Dyrets
      Billede endog kunde tale og gre, at alle de, der ikke vilde
      tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelsls.
 16.  Og det fr alle, bde sm og stre, bde rige og fattige, bde
      frie og Trlle, til at stte sig et Mrke p deres hjre Hnd
      eller p deres Pande,
 17.  for at ingen skal kunne kbe eller slge uden den, som har
      Mrket, Dyrets Navn eller dets Navns Tal.
 18.  Her glder det Visdom! Den, som har Forstand, udregne Dyrets
      Tal; thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er 666.

Aabenbaringen 14

  1.  Og jeg s, og se, Lammet stod p Zions Bjerg, og med det
      hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og
      dets Faders Navn skrevet p deres Pander.
  2.  Og jeg hrte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og
      som en Lyd af strk Torden, og den Lyd, jeg hrte, var som at
      Harpespillere, der spillede p deres Harper.
  3.  Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Vsener
      og de ldste; og ingen kunde lre den Sang, uden de hundrede og
      fire og fyrretyve Tusinde, som ere lskbte fra Jorden.
  4.  Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de
      ere jomfruelige; dette er dem, som flge Lammet, hvor det
      gr. Disse ere lskbte fra Menneskene, en Frstegrde fr Gud
      og Lammet,
  5.  og i deres Mund er der ikke fundet Lgn; thi de ere ulastelige.

  6.  Og jeg s en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, som
      havde et evigt Evangelium at forkynde for dem, der bo p Jorden,
      og for alle Folkeslag og Stammer og Tungeml og Folk,
  7.  og han sagde med hj Rst: Frygter Gud og giver ham re, thi
      hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort
      Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.
  8.  Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden er
      Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af
      sin Utugts Harmes Vin.
  9.  Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med hj Rst: Dersom
      nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mrke p sin Pande
      eller p sin Hnd,
 10.  s skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er isknket ublandet
      i hans Vredes Bger; og han skal pines med Ild og Svovl for de
      hellige Engles og for Lammets syn.
 11.  Og deres Pines Rg opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have
      ikke Hvile Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og
      enhver, som tager dets Navns Mrke.

 12.  Her glder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Bud
      og Troen p Jesus.
 13.  Og jeg hrte en Rst fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere
      de dde, som d i Herren herefter. Ja, siger nden, de skulle
      hvile fra deres Mje, thi deres Gerninger flge med dem.

 14.  Og jeg, s, og se en hvid Sky, og p Skyen sad der en lig en
      Menneskesn med en Guldkrone p sit Hoved og en skarp Segl i sin
      Hnd.
 15.  Og en anden Engel gik ud fra Templet og rbte med hj Rst til
      ham, som sad p Skyen: Udsend din Segl og hst; thi Timen til at
      hste er kommen, fordi Jordens Hst er moden.
 16.  Og han, som sad p Skyen, lod sin Segl g over Jorden, og Jorden
      blev hstet.

 17.  Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; ogs han havde
      en skarp Segl.
 18.  Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden;
      og han rbte med hj Rst til den, som havde den skarpe Segl, og
      sagde: Udsend din skarpe Segl og afskr Druerne af Jordens
      Vintr; thi dets Druer ere modne.
 19.  Og Engelen lod sin Segl g hen over Jorden og afskar Frugten p
      Jordens Vintr og kastede den i Guds Harmes store Persekar.
 20.  Og Persekarret blev trdt uden for Staden, og der kom Blod ud af
      Persekarret op til Hestenes Bidsler, s langt som eet Tusinde og
      seks Hundrede Stadier.

Aabenbaringen 15

  1.  Og jeg s et andet Tegn i Himmelen, stort og vidunderligt: syv
      Engel som have de syv sidste Plager; thi med disse er Guds Harme
      fuldbyrdet.
  2.  Og jeg s som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som sejrende
      gik ud af Kampen med Dyret og dets Billede og dets Navns Tal,
      stende ved Glarhavet og holdende Guds Harper.
  3.  Og de sang Mose, Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, og sagde:
      Store og vidunderlige ere dine Gerninger, Herre, Gud, du
      Almgtige!  retfrdige og sande' ere dine Veje, du Folkeslagenes
      Konge!
  4.  Hvem skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du
      alene er hellig; ja, alle Folkeslagene skulle komme og tilbede
      for dit syn, fordi dine retfrdige Domme ere blevne benbarede.
  5.  Og derefter s jeg, og Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i
      Himmelen blev bnet,
  6.  og de syv Engle, som havde de syv Plager, gik ud af Templet,
      ifrte rent og skinnende Linklde og omgjordede om Brystet med
      Guldblter.
  7.  Og et af de fire levende Vsener gav de syv Engle syv Guldskle
      fyldte med Guds Harme, han. som lever i Evighedernes Evigheder.
  8.  Og Templet fyldtes med Rg fra Guds Herlighed og fra hans Kraft;
      og ingen kunde g ind i Templet, frend de syv Engles syv Plager
      fik Ende.

Aabenbaringen 16

  1.  Og jeg hrte en hj Rst fra Tempelet sige til de syv Engle: Gr
      hen og udgyder Guds Harmes syv Skle over Jorden!
  2.  Og den frste gik hen og udgd sin Skl over Jorden, og der kom
      slemme og onde Bylder p de Mennesker, som havde Dyrets Mrke,
      og dem, som tilbade dets Billede.
  3.  Og den anden Engel udgd sin Skl i Havet, og det blev til Blod
      som af en dd; og hver levende Sjl i Havet dde.
  4.  Og den tredje Engel udgd sin Skl i Floderne og Vandkilderne,
      og de bleve til Blod.
  5.  Og jeg hrte Vandenes Engel sige: Retfrdig er du, som er, og
      som var, du hellige, fordi du har fldet denne Dom;
  6.  thi de have udst helliges og Profeters Blod, og du har givet
      dem Blod at drikke; de ere det vrd.
  7.  Og jeg hrte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almgtige! sande
      og retfrdige ere dine Domme.
  8.  Og den fjerde Engel udgd sin Skl over Solen; og det blev givet
      den at brnde Menneskene med Ild.
  9.  Og Menneskene brndtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som
      har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give
      ham re.
 10.  Og den femte Engel udgd sin Skl over Dyrets Trone; og dets
      Rige blev formrket, og de tyggede deres Tunger af Pine.
 11.  Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres
      Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger.
 12.  Og den sjette Engel udgd sin Skl over den store Flod Eufrat;
      og dens Vand borttrredes, for at Vejen kunde beredes for
      Kongerne fra Solens Opgang.
 13.  Og jeg s, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den
      falske Profets Mund udgik tre urene nder, som lignede Padder.
 14.  Thi de ere Dmonersnder, som gre Tegn; og de g ud til hele
      Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen p Guds, den
      almgtiges, store Dag.
 15.  - Se, jeg kommer som en Tyv Salig er den, som vger og bevarer
      sine Klder, s han ikke skal g ngen, og man skal se hans
      Skam. -
 16.  Og de samlede dem til det Sted,som kaldes p Hebraisk
      Harmagedon.
 17.  Og den syvende Engel udgd sin Skl i Luften; og fra Templet,
      fra Tronen udgik der en hj Rst, som sagde: Det er sket.
 18.  Og der kom Lyn og Rster og Tordener; og der blev et stort
      Jordsklv, hvis Mage ikke har vret, siden der blev Mennesker
      til p Jorden, et sdant Jordsklv, s stort.
 19.  Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stder
      faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bgeret
      med sin Vredes Harmes Vin.
 20.  Og hver  flyede, og Bjerge bleve ikke fundne.
 21.  Og en strk Hagl, centnertung, faldt ned fra Himmelen p
      Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Haglens Plage, thi
      dens Plage var meget stor.

Aabenbaringen 17

  1.  Og en af de syv Engle, som havde de syv Skle, kom og talte med
      mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skge,
      som sidder over mange Vande,
  2.  med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo p Jorden, ere
      blevne drukne af hendes Utugts Vin.
  3.  Og han frte mig i nden ud i en rken; og jeg s en Kvinde
      siddende p et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af
      Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.
  4.  Og Kvinden var kldt i Purpur og Skarlagen og strlede af Guld
      og delsten og Perler; hun havde et Guldbger i sin Hnd, fuldt
      af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.
  5.  Og p hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon
      den store, Moderen til Jordens Skger og Vederstyggeligheder.
  6.  Og jeg s Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu
      Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg s
      hende.

  7.  Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige
      dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som brer hende, og
      som har de syv Hoveder og de ti Horn.
  8.  Dyret, som du s, har vret og er ikke, og det skal stige op af
      Afgrunden og g bort til Fortabelse; og de, som bo p Jorden,
      skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog
      fra Verdens Grundlggelse, nr de se,at Dyret var og er ikke og
      skal komme.
  9.  Her glder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere
      syv Bjerge, p hvilke Kvinden sidder,
 10.  og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den
      anden er endnu ikke kommen, og nr han kommer, skal han blive en
      liden Tid.
 11.  Og Dyret, som var og er ikke, er bde selv en ottende og er en
      af de syv og farer bort til Fortabelse.
 12.  Og de ti Horn, som du s, ere ti Konger, som endnu ikke have
      fet Rige, men f Magt som Konger een Time sammen med Dyret.
 13.  Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.
 14.  Disse skulle fre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem
      - fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere
      med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.
 15.  Og han sagde til mig: De Vande, som du s, der hvor Skgen
      sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungeml.
 16.  Og de ti Horn, som du s, og Dyret, disse ville hade Skgen og
      gre hende de og ngen og de hendes Kd og opbrnde hende med
      Ild.
 17.  Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gre efter hans Sind
      og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt,indtil
      Guds Ord blive fuldbyrdede.
 18.  Og Kvinden, som du s, er den store Stad, som har Herredmme
      over Jordens Konger.

Aabenbaringen 18

  1.  Derefter s jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde
      stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
  2.  Og han rbte med strk Rst og sagde: Falden, falden er Babylon
      den store, og den er bleven Dmoners Bolig og et Fngsel for
      alle Hnde urene nder og et Fngsel for alle Hnde urene og
      afskyede Fugle!
  3.  Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket,
      og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Kbmnd ere
      blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
  4.  Og jeg hrte en anden Rst fra Himmelen, som sagde: Gr ud fra
      hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i
      hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
  5.  Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har
      kommet hendes Uretfrdigheder i Hu.
  6.  Betaler hende, som hun har betalt eder, og genglder hende
      dobbelt efter hendes Gerninger; sknker hende dobbelt i det
      Bger, som hun har isknket.
  7.  S meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed,
      s meget skulle I give hende af Pine og Srg! Fordi hun siger i
      sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg
      skal jeg ingenlunde se,
  8.  derfor skulle hendes Plager komme p een Dag: Dd og Sorg og
      Hunger, og hun skal opbrndes med Ild; thi strk er den Herre
      Gud, som har dmt hende.

  9.  Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende,
      skulle grde og hyle over hende, nr de se Rgen af hendes
      Brand,
 10.  medens de st langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige:
      Ve!  ve! du store Stad, Babylon, du strke Stad, thi p een Time
      er din Dom kommen.
 11.  Og Jordens Kbmnd grde og srge over hende, fordi ingen mere
      kber deres Ladning:
 12.  Ladning af Guld og Slv og delsten og Perler og fint Linned og
      Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hnde vellugtende Tr og
      alle Hnde Arbejde af Elfenben og alle Hnde Arbejde af kostbart
      Tr og af Kobber og Jern og Marmor,
 13.  og Kanelbark og Hrsalve og Rgelser og Salve og Virak og Vin og
      Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Fr og Heste og Vogne og
      Slaver, ja, Menneskesjle.
 14.  Og den Frugt, din Sjl lystedes ved, er vegen fra dig og alt det
      lkre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde
      det mere.
 15.  De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle st
      langt borte af Frygt for hendes Pinsel grdende og srgende og
      sige:
 16.  Ve ve! den store Stad, som var kldt i fint Linned og Purpur og
      Skarlagen og strlede af Guld og delsten og Perler; thi i een
      Time er s stor en Rigdom lagt de.
 17.  Og alle Styrmnd og alle Skippere og Sfolk og alle, som arbejde
      p Havet, stode langt borte
 18.  og rbte, da de s Rgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der
      Mage til den store Stad?
 19.  Og de kastede Stv p deres Hoveder og rbte grdende og
      srgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde
      Skibe p Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den
      bleven lagt de.

 20.  Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og
      Profeter!  fordi Gud har skaffet eder Ret over den.

 21.  Og en vldig Engel lftede en Sten som en stor Mllesten og
      kastede den i Havet og sagde: Sledes skal Babylon, den store
      Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
 22.  Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fljtespillere og
      Basunblsere skal ikke hres i dig mere; og ingen Kunstner i
      nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mlle skal ikke
      hres i dig mere;
 23.  og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og
      Bruds Rst skal ikke hres i dig mere, fordi dine Kbmnd vare
      Jordens Stormnd, fordi alle Folkeslagene bleve forfrte ved dit
      Trylleri.
 24.  Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres,
      som ere myrdede p Jorden.

Aabenbaringen 19

  1.  Derefter hrte jeg ligesom en hj Rst af en stor Skare i
      Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og
      Kraften tilhrer vor Gud.
  2.  Thi sande og retfrdige ere hans Domme, at han har dmt den
      store Skge, som fordrvede Jorden med sin Utugt, og krvet sine
      Tjeneres Blod af hendes Hnd.
  3.  Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Rgen fra hende opstiger i
      Evighedernes Evigheder.
  4.  Og de fire og tyve ldste og de fire levende Vsener faldt ned
      eg tilbade Gud, som sad p Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
  5.  Og en Rst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans
      Tjenere, I, som frygte ham, de sm og de store!
  6.  Og jeg hrte som en Rst af en stor Skare og som en Lyd af mange
      Vande og, som en Lyd af strke Tordener, der sagde: Halleluja!
      thi Herren, Gud, den almgtige, har tiltrdt Kongedmmet.
  7.  Lader os glde og fryde os og give ham ren; thi Lammets Bryllup
      er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
  8.  Og det blev givet hende at ifre sig skinnende, rent Linklde;
      thi Linkldet er de helliges Retfrdshandlinger.
  9.  Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til
      Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de
      sande Guds Ord.
 10.  Og jeg faldt ned for hans Fdder for at tilbede ham, og han
      siger til mig: Gr det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine
      Brdres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu
      Vidnesbyrd er Profetiens nd.

 11.  Og jeg s Himmelen ben, og se en hvid Hest, og han, som sad p
      den, kaldes trofast og sanddru, og han dmmer og kmper med
      Retfrdighed.
 12.  Men hans jne vare Ildslue, og p hans Hoved var der mange
      Kroner;han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han
      selv;
 13.  og han var ifrt en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes:
      Guds Ord.
 14.  Og Hrene i Himmelen fulgte ham p hvide Heste, ifrte hvidt,
      rent Linklde.
 15.  Og af hans Mund udgik der et skarpt Svrd, for at han dermed
      skulde sl Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav,
      og han skal trde Guds, den almgtiges, Vredes Harmes Vinperse.
 16.  Og p Kappen, p sin Lnd har han et Navn skrevet: Kongers Konge
      og Herrers Herre.
 17.  Og jeg s en Engel stende i Solen, og han rbte med hj Rst og
      sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer
      og samler eder til Guds store Nadver
 18.  for at de Kd af Konger og Kd af Krigsverster og Kd af
      vldige og Kd af Heste og af dem, som sidde p dem, og Kd af
      alle, bde frie og Trlle, sm og store.
 19.  Og jeg s Dyret og Jordens Kongen og deres Hre samlede for at
      fre Krig imod ham, som sad p Hesten, og imod hans Hr.
 20.  Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde
      gjort Tegnene for dets syn, hvormed han havde forfrt dem, som
      toge Dyrets Mrke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve
      begge kastede levende i Ildsen, som brnder med Svovl.
 21.  Og de andre bleve ihjelslede med hans Svrd, som sad p Hesten,
      det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mttede at
      deres Kd.

Aabenbaringen 20

  1.  Og jeg s en Engel stige ned fra Himmelen, han havde Afgrundens
      Ngle og en stor Lnke i sin Hnd.
  2.  Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djvelen og Satan,
      og bandt ham for tusinde r
  3.  og kastede ham i Afgrunden og lukkede og forseglede over ham,
      for at han ikke mere skulde forfre Folkeslagene, frend de
      tusinde r vare til Ende; derefter skal han lses en lille Tid.
  4.  Og jeg s Troner, og de satte sig p dem, og Dommermagt blev
      given dem; og jeg s deres Sjle, som vare halshuggede for Jesu
      Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde
      tilbedt; Dyret eller dets Billede og ikke havde taget Mrket p
      deres Pande og p deres Hnd; og de bleve levende og bleve
      Konger med Kristus i tusinde r.
  5.  De vrige af de dde bleve ikke levende, frend de tusinde r
      vare til Ende. Dette er den frste Opstandelse.
  6.  Salig og hellig er den, som bar Del i den frste Opstandelse;
      over disse har den anden Dd ikke Magt, men de skulle vre Guds
      og Kristi Prster og skulle vre Konger med ham i de tusinde r.

  7.  Og nr de tusinde r ere til Ende, skal Satan lses af sit
      Fngsel.
  8.  Og han skal g ud for at forfre Folkeslagene ved Jordens fire
      Hjrner, Gog og Magog, for at samle dem til Krig; deres Tal er
      som Havets Sand.
  9.  Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de helliges
      Lejr og den elskede Stad. Og Ild faldt ned fra Himmelen fra Gud
      og fortrede dem.
 10.  Og Djvelen, som forfrte dem, blev kastet i Ild og Svovlsen,
      hvor ogs Dyret og den falske Profet var; og de skulle pines Dag
      og Nat i Evighedernes Evigheder.

 11.  Og jeg s en stor, hvid Trone og ham, som sad derp; for hans
      syn flyede Jorden og Himmelen, og der blev ikke fundet Sted for
      dem.
 12.  Og jeg s de dde, de store og de sm, stende for Tronen, og
      Bger bleve bnede; og en anden Bog blev bnet, som er Livets
      Bog; og de dde bleve dmte efter det, som var skrevet i
      Bgerne, efter deres Gerninger.
 13.  Og Havet afgav de dde, som vare i det; og Dden og Ddsriget
      afgave de dde, som vare i dem, og de bleve dmte, hver efter
      sine Gerninger.
 14.  Og Dden og Ddsriget bleve kastede i Ildsen. Dette er den
      anden Dd, Ildsen.
 15.  Og dersom nogen ikke fandtes skreven i Livets Bog, blev han
      kastet i Ildsen.

Aabenbaringen 21

  1.  Og jeg s en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og
      den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere.
  2.  Og jeg s den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra
      Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket fr sin
      Brudgom.
  3.  Og jeg hrte en hj Rst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt
      er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle vre
      hans Folk, og Gud selv skal vre hos dem og vre deres Gud.
  4.  Og han skal aftrre hver Tre af deres jne, og Dden skal ikke
      vre mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal
      vre mere; thi det forrige er veget bort.
  5.  Og han, som sad p Tronen, sagde: Se, jeg gr alle Ting nye. Og
      han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere trovrdige og sande.
  6.  Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega,
      Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den trstige af Livets Vands
      Kilde uforskyldt.
  7.  Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil vre hans God, og
      han skal vre min Sn.
  8.  Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de
      utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Lgnerne,
      deres Lod skal vre i Sen, som brnder med Ild og Svovl; dette
      er den anden Dd.

  9.  Og en af de syv Engle, som havde de syv Skle, der vare fulde af
      de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg
      vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.
 10.  Og han frte mig i nden hen p et stort og hjt Bjerg og viste
      mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen, fra
      Gud
 11.  med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som
      krystalklar Jaspissten.
 12.  Den havde en stor og hj Mur; den havde tolv Porte og over
      Portene tolv Engle og pskrevne Navne, hvilke ere Israels Brns
      tolv Stammers;
 13.  mod st tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og
      mod Vest tre Porte.
 14.  Og Stadens Mur havde tolv Grundsten, og p dem Lammets tolv
      Apostles tolv Navne.
 15.  Og han, som talte med mig, havde en Mlestok, et Guldrr, for at
      han skulde mle Staden og dens Porte og dens Mur.
 16.  Og Staden ligger i Firkant, og dens Lngde er lige s stor som
      Bredden. Og han mlte Staden med Rret: tolv Tusinde Stadier;
      dens Lngde, Bredde og Hjde ere lige.
 17.  Og han mlte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter
      Menneskeml, hvilket er Engleml.
 18.  Og dens Murvrk var Jaspis, og Staden var af rent Guld, lig det
      rene Glar.
 19.  Stadmurens Grundsten vare prydede med alle Hnde delsten: den
      frste Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje
      Kalkedon, den fjerde Smaragd,
 20.  den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit,
      den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den
      ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst.
 21.  Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een
      Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar.
 22.  Og jeg s intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud,
      den almgtige, og Lammet.
 23.  Og Staden trnger ikke til Sol eller Mne til at skinne for den;
      thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys.
 24.  Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger
      bringe deres Herlighed til den,
 25.  og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke
      vre der,
 26.  og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og re til den.
 27.  Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som ver
      Vederstyggelighed og Lgn; kun de, som ere skrevne i Lammets
      Livets Bog.

Aabenbaringen 22

  1.  Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal,
      udvld de fra Guds og Lammets Trone.
  2.  Midt i dens Gade og p begge Sider af Floden voksede Livets Tr,
      som bar tolv Gange Frugt og gav hver Mned sin Frugt; og Bladene
      af Tret tjente til Lgedom for Folkeslagene.
  3.  Og der skal intet bandlyst vre mere; og Guds og Lammets Trone
      skal vre i den, og hans Tjenere skulle tjene ham,
  4.  og de skulle se hans Ansigt, og hans Navn skal vre p deres
      Pander.
  5.  Og Nat skal der ikke vre mere, og de trnge ikke til Lys af
      Lampe eller Lys af Sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem; og
      de skulle, vre Konger i Evighedernes Evigheder.

  6.  Og han sagde til mig: Disse Ord ere trovrdige og sande; og
      Herren, Profeternes nders Gud, har udsendt sin Engel for at
      vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart.
  7.  Og se, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs
      Profetis Ord.
  8.  Og jeg, Johannes, er den, som s og hrte disse Ting, og da jeg
      havde hrt og set, faldt jeg ned for at tilbede for den Engels
      Fdder, som viste mig disse Ting.
  9.  Og han siger til mig: Gr det ikke; jeg er din Medtjener og dine
      Brdres, Profeternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord;
      tilbed Gud!
 10.  Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Profetis
      Ord, thi Tiden er nr.
 11.  Lad den som gr Uret, fremdeles gre Uret, og den urene
      fremdeles blive uren, og den retfrdige fremdeles ve
      Retfrdighed, og den hellige fremdeles blive helliggjort.
 12.  Se, jeg kommer snart, og min Ln er med mig til at betale
      enhver, efter som hans Gerning er.
 13.  Jeg er Alfa og Omega, den frste og den sidste, Begyndelsen og
      Enden.
 14.  Salige ere de, som tvtte deres Kldebon, for at de kunne f
      Adgang til Livets Tr og g ind igennem Portene i Staden.
 15.  Udenfor ere Hundene og Troldkarlene og de utugtige og Morderne
      og Afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og ver Lgn.
 16.  Jeg, Jesus, har sendt min Engel til at vidne for eder disse Ting
      om Menighederne, jeg er Davids Rodskud og Slgt, den strlende
      Morgenstjerne.
 17.  Og nden og Bruden sige: Kom! Og den, som hrer, sige: Kom! Og
      den, som trster, han komme; den, som vil, han modtage Livets
      Vand uforskyldt!
 18.  Jeg vidner for enhver, som hrer denne Bogs Profetis Ord: Dersom
      nogen lgger noget til disse Ting, da skal Gud lgge p ham de
      Plager, som der er skrevet om i denne Bog.
 19.  Og dersom nogen tager noget bort fra denne Profetis Bogs Ord, da
      skal Gud tage hans Lod bort fra Livets Tr og fra den hellige
      Stad, om hvilke der er skrevet i denne Bog.
 20.  Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen.
      Kom, Herre Jesus!
 21.  Den Herres Jesu Nde vre med alle!











End of Project Gutenberg's The Bible, New Testament, in Danish, by Anonymous

*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK THE BIBLE, NEW TESTAMENT, IN DANISH ***

***** This file should be named 2143-8.txt or 2143-8.zip *****
This and all associated files of various formats will be found in:
        http://www.gutenberg.org/2/1/4/2143/



Updated editions will replace the previous one--the old editions
will be renamed.

Creating the works from public domain print editions means that no
one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
(and you!) can copy and distribute it in the United States without
permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
such as creation of derivative works, reports, performances and
research.  They may be modified and printed and given away--you may do
practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
subject to the trademark license, especially commercial
redistribution.



*** START: FULL LICENSE ***

THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK

To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
distribution of electronic works, by using or distributing this work
(or any other work associated in any way with the phrase "Project
Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
Gutenberg-tm License available with this file or online at
  www.gutenberg.org/license.


Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
electronic works

1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
and accept all the terms of this license and intellectual property
(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.

1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
used on or associated in any way with an electronic work by people who
agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
even without complying with the full terms of this agreement.  See
paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
works.  See paragraph 1.E below.

1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
collection are in the public domain in the United States.  If an
individual work is in the public domain in the United States and you are
located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
keeping this work in the same format with its attached full Project
Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.

1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
a constant state of change.  If you are outside the United States, check
the laws of your country in addition to the terms of this agreement
before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
creating derivative works based on this work or any other Project
Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
the copyright status of any work in any country outside the United
States.

1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:

1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
copied or distributed:

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org

1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
and distributed to anyone in the United States without paying any fees
or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
1.E.9.

1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
with the permission of the copyright holder, your use and distribution
must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
permission of the copyright holder found at the beginning of this work.

1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
License terms from this work, or any files containing a part of this
work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.

1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
electronic work, or any part of this electronic work, without
prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
active links or immediate access to the full terms of the Project
Gutenberg-tm License.

1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
License as specified in paragraph 1.E.1.

1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.

1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
that

- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
     must be paid within 60 days following each date on which you
     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
     address specified in Section 4, "Information about donations to
     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."

- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
     License.  You must require such a user to return or
     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
     and discontinue all use of and all access to other copies of
     Project Gutenberg-tm works.

- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
     of receipt of the work.

- You comply with all other terms of this agreement for free
     distribution of Project Gutenberg-tm works.

1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
electronic work or group of works on different terms than are set
forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
Foundation as set forth in Section 3 below.

1.F.

1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
works, and the medium on which they may be stored, may contain
"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
your equipment.

1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
liability to you for damages, costs and expenses, including legal
fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
DAMAGE.

1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
written explanation to the person you received the work from.  If you
received the work on a physical medium, you must return the medium with
your written explanation.  The person or entity that provided you with
the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
refund.  If you received the work electronically, the person or entity
providing it to you may choose to give you a second opportunity to
receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
is also defective, you may demand a refund in writing without further
opportunities to fix the problem.

1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER
WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.

1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
provision of this agreement shall not void the remaining provisions.

1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
with this agreement, and any volunteers associated with the production,
promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
that arise directly or indirectly from any of the following which you do
or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.


Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm

Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
electronic works in formats readable by the widest variety of computers
including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
people in all walks of life.

Volunteers and financial support to provide volunteers with the
assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
and the Foundation information page at www.gutenberg.org


Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
Foundation

The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
number is 64-6221541.  Contributions to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
permitted by U.S. federal laws and your state's laws.

The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
throughout numerous locations.  Its business office is located at 809
North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887.  Email
contact links and up to date contact information can be found at the
Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact

For additional contact information:
     Dr. Gregory B. Newby
     Chief Executive and Director
     gbnewby@pglaf.org

Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation

Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
spread public support and donations to carry out its mission of
increasing the number of public domain and licensed works that can be
freely distributed in machine readable form accessible by the widest
array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
status with the IRS.

The Foundation is committed to complying with the laws regulating
charities and charitable donations in all 50 states of the United
States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
with these requirements.  We do not solicit donations in locations
where we have not received written confirmation of compliance.  To
SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
particular state visit www.gutenberg.org/donate

While we cannot and do not solicit contributions from states where we
have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
against accepting unsolicited donations from donors in such states who
approach us with offers to donate.

International donations are gratefully accepted, but we cannot make
any statements concerning tax treatment of donations received from
outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.

Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
ways including checks, online payments and credit card donations.
To donate, please visit:  www.gutenberg.org/donate


Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
works.

Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
concept of a library of electronic works that could be freely shared
with anyone.  For forty years, he produced and distributed Project
Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.

Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
keep eBooks in compliance with any particular paper edition.

Most people start at our Web site which has the main PG search facility:

     www.gutenberg.org

This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
